Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk [email protected] Folketingets Retsudvalg   Christiansborg 1240 København K MINISTEREN J.nr. 05-0800-00053 Init.: TDA Dato: 24. maj 2005 Under henvisning til spørgsmål nr. 11 vedrørende L 27 fra Folketingets Retsu   dvalg sendes hermed ministeren for familie- og forbrugeranliggenders besvarelse. Spørgsmål: ”Ministeren bedes kommentere vedlagte ændringsforslag fra Dansk Adelforening (Adel   s- forening), modtaget under foretræde i Retsudvalget den 19. maj 2005. Kan ministeren støtte ændring   sforslaget?” Svar: Der er vedlagt tre konkrete ændringsforslag til L 27 af Dansk Adelsforening. Foreningen foreslår for det første, at der i lovforslagets § 3 indføres et stk. 3, hvorefter et efternavn, der er omfattet af danske adelspatenter, ikke skal være ”frit”, uanset at navnet bæres af flere end 1.000 personer. Dansk Adelsforening ønsker således, at der for efternavne omfattet af det danske adelsp  a- tent gøres undtagelse fra lovforslagets bestemmelse om, at efternavne, der bæres af fl   ere end 1.000 personer, kan tages af enhver. Jeg kan ikke støtte dette ændringsforslag, da jeg finder, at det vil være i strid med Grun d- lovens § 83, hvorefter der ikke i lovgivningen kan knyttes forrang til adel, titel eller rang. Dansk Adelsforening foreslår for det andet og tredje, at d er i lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 2 og § 5, stk. 1, indsættes et nyt punktum, hvorefter man ikke vil kunne erhverve sine fo  r ældres, bedsteforældres, oldeforældres, tipoldeforældres og ægtefælles efternavne, s å- fremt efternavnet er erhvervet på grundlag a f ægteskab, medmindre samtlige b  æ  rere af navnet i Danmark giver samtykke hertil.
2. Herved opretholdes sondringen mellem giftenavn og eget efternavn. Jeg finder fortsat, at sondringen mellem giftenavn og eget efternavn helt bør ophæves. Dette skyldes, at hensynet til den tidligere ægtefælle ikke længere kan antages at være ti l- strækkeligt tungtvejende til at opretholde den eksisterende ordning. En videref  ø efternavn erhvervet ved ægteskab kan således alene antages at være aktuelt, hvor bæreren har en sådan stærk tilknytning til navnet, at det reelt opleves som en del af den pågælde n- des identitet. Herudover skal det bemærkes, at antagelse af ens ægtefælles (eller faste samlevers) efte r- navn efter lovforslaget kræver samtykke fra ægtefællen (eller de n faste samlever). Man kan allerede i dag på andet grundlag end biologisk slægtskab (sted   - og plejebarnsforhold) med samtykke antage et efternavn, som herefter bliver ens eget efternavn, og som man derfor kan videregive, som var det ens eget efternavn. Hertil kommer, at en ophævelse af sondringen mellem giftenavn og eget efternavn vil i  n- debære en væsentlig administrativ forenkling, idet der ikke længere er behov for at opre t- holde en registrering af hvilke navne, der er erhvervet på grundlag af ægteskab og    hvilke, der er erhvervet på andet grundlag. Der henvises til lovforslagets almindelige bemær   k- ninger pkt. 2.2. og til mit svar af 26. april 2005 på spørgsmål nr. 6 vedrørende L 27 fra Folketingets Retsudvalg. I øvrigt tror jeg ikke, at antallet af persone r, der har et mellem- og/eller efternavn erhver- vet på grundlag af ægteskab, og som ønsker at videregive dette til en ny ægtefælle eller til sær  - eller svigerbørn, vil være særligt højt. Endelig skal det bemærkes, at en af grundene til, at Navnelovsudvalge  t blev nedsat var, at mange borgere var utilfredse med den gældende ordning om adresseringsmellemnavne, hvorefter ægtefæller i folkeregistret under nærmere betingelser kan få registreret et af d e- res mellem- eller efternavne som et såkaldt adresseringsmelle mnavn. Adgangen til at kombinere mellem- og efternavne er dog ikke fri, og da der ikke er tale om en navneæ  n- dring i navnelovens forstand, har ordningen ofte i praksis givet anledning til forvirring og misforståe lser. Der henvises til kommissoriet for Navnelovsudvalget (se betænkning nr. 1446/2004, s. 7-8) og til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2. På baggrund af mange henvendelser fra utilfredse borgere til bl.a. Familiestyrelsen herom, er det min kla- re opfattelse, at mange ægtefæller har et øn ske om at kunne kombinere deres mellem- og efternavne frit. Skal man således ved efternavne sondre mellem egne efternavne og gift e-
3. navne, skal dette også gælde for mellemnavnene, som også efter lovforslagets § 11, stk. 1, nr. 7, kan erhverves som eget efternavn. En sådan sondring kræver en omfattende admin   i- strativ registrering og kontrol, og dette står efter min opfattelse ikke mål med den fo  r- holdsvis lille krænkelsesrisiko, der følger af ophævelsen af sondringen mellem eget efte r- navn og giftenavn. Lars Barfoed Kirsten á Rogvi