Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk [email protected] Folketingets Retsudvalg   Christiansborg 1240 København K MINISTEREN J.nr. 05-0800-00053 Init.: TDA Dato: 2. juni 2005 Under henvisning til spørgsmål nr. 15 vedrørende L 27 fra Folketingets Retsudvalg sendes hermed i 5 eksemplarer ministeren for familie- og forbrugeranliggenders be- svarelse. Spørgsmål: ”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 26. maj 2005 fra Dansk Adelsforening, jf. L 27, bilag 18.” Svar: I henvendelsen stiller Dansk Adelsforening mig fire spørgsmål, som jeg har b  esvaret ne- denfor. 1. Dansk Adelsforening beder mig i annoncer offentliggøre navne, der bæres af 500 pe   r- soner eller flere. Foreningen har i den forbindelse bl.a. henvist til, at borgerne ikke selv har mulighed for at få opgjort, hvor mange personer, der i  Danmark bærer deres navn. Navnelovsforslaget, herunder personantalsgrænsen på 1.000 personer, bygger på en b e- tænkning fra Navnelo  vsudvalget. Som bilag 5 til betænkningen er der optrykt en oversigt over de navne, der den 1. januar 2004 blev båret af 500 e ller flere personer i Danmark. Betænkningen findes på Justitsministeriets hjemmeside: www.jm.dk. Betænkningen og lovforslaget har været o  mtalt i Politiken, Berlingske Tidende, Kristeligt Dagblad, BT, Ur- ban og flere gange i nyhedsudsendelserne i radioen og på TV. Jeg mener derfor, at lo v- forslaget har fået så meget omtale, at en annoncering ikke er nødvendig. Hertil kommer, at alle borgere ved at gå ind på Danmarks Statistiks hjemmeside: www.dst.dk under ”Gr   a- tis statistik”, ”Navne” og ”Hvor mange hedder …” ka n få oplyst, hvor mange personer i Danmark der bærer deres navn som efternavn. For så vidt angår hensynene bag personantalsgrænsen og afvejningen heraf henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1. og til mine svar på Folketingets Ret   s- udvalgs spørg smål nr. 6 og 12. 2. Dansk Adelsforening beder mig oplyse, om en ægtepagt mellem 2 ægtefæller, der i n- den lovforslagets ikrafttræden bærer fælles navn, og hvorefter den ene ægtefælle binder sig til ikke at videregive et navn erhvervet på grundlag  af ægteskabet, vil v  æ  re bindende. Jeg finder ikke, at en sådan aftale vil være retligt bindende, da man efter lovforsl   aget har ret til at videregive et sådant navn, og da der ikke i lovforslaget er gjort undtage lser hertil.
2. For så vidt angår hensynene b  ag ophævelsen af sondringen mellem giftenavn og eget e  f- ternavn og afvejningen heraf henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2. og til mine svar på ret sudvalgets spørgsmål nr. 6, 8, 11 og 12. 3. Dansk Adelsforening spørger om, hvorledes  en person vil kunne forhindre, at ved- kommendes tidligere ægtefælle, der bærer personens beskyttede navn, efter lovforslagets bestemmelser kan videregive navnet i tilfælde, hvor ægteskab er indgået og samtykke til giftenavn derfor givet før lo vforslagets ikrafttræden. Jeg skal hertil oplyse, at det ikke efter lovforslagets ordlyd vil være muligt at forhindre en tidligere ægtefælle heri. I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget blev det overv e- jet, om den foreslåede liberalisering i form af afskaffelse  af sondringen mellem giftenavn og eget efternavn alene bør finde anvendelse for giftenavne, der enten er erhvervet før 1982 (før 1982 krævede det ikke samtykke at tage ægtefællens efternavn) eller efter na v- nelovsforslagets ikrafttræden. Dette blev dog eft  er en afvejning ikke fundet at burde ind- føres. Jeg henviser i den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2. og til betænkning nr. 1446 om Personnavne, side 121   – 124. 4. Dansk Adelsforening spørger, om det efter min opfattelse er ri meligt at lægge op til, at den, der på længere sigt vil beskytte sit efternavn mest muligt, af loven tilskyndes til at nægte en kommende ægtefælle tilladelse til at føre vedkommendes navn. Efter min opfattelse bør der ikke være forskellige kategorier af e   fternavne. Dette skyldes, at personer, der bærer et bestemt efternavn og ønsker at videregive dette, kun kan antages at ønske dette, hvis navnet reelt opleves som en del af den pågældendes identitet. Hertil kommer, at en opretholdelse af sondringen mellem giftenavn og eget efternavn (og indfø- relse af en sondring mellem giftemellemnavn og eget mellemnavn) vil forudsætte en o  m- fattende administrativ registrering og kontrol. Hermed vil en stor del af den administrati- ve forenkling, som er et af formålene med lov forslaget, gå tabt. For så vidt angår hens   y- nene bag afskaffelsen af sondringen mellem giftenavn og eget efternavn og afvejningen heraf henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2. og til mine svar på Retsudvalgets spørgsmål nr. 6, 8, 11 og   12. Jeg finder det på den baggrund ikke urimeligt, hvis ophævelsen af sondringen mellem eget navn og giftenavn bevirker, at nogle vil være tilbageholdende med at give samty  kke til, at ægtefællen eller den faste samlever kan tage deres navne. De pågældend e vil i et sådant tilfælde kunne søge om et helt nyt fælles efternavn efter lo vforslagets § 6 eller kunne tage et fælles navn omfattet af lovforslagets § 2. Lars Barfoed Kirsten á Rogvi