Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk [email protected] Folketingets Retsudvalg   Christiansborg 1240 København K MINISTEREN J.nr. 05-0800-00054 Init.: SMA Dato: 8. april 2005 Hermed i 5 eksemplarer ministeren for familie- og forbrugeranliggenders besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 11. marts 20 05 fra Folketingets Retsudvalg til L 28 (Forslag til lov om ændring af lov om forældremyndighed og samvær, lov om ægteskabs indgå- else og opløsning og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige område)). Spørgsmål nr. 1: ”Ministeren bedes redegøre for udviklingen de seneste år i retning af større anvendelse af konfliktmægling, konfliktråd m.v. på det familieretlige område. Ministeren bedes heru   n- der i oversigtsform redegøre for de enkelte ordninger m.v., som er etableret.” Svar: På det familieretlige område har mægling vundet indpas gennem årene som et af de re   d- skaber til konfliktløsning, som tilbydes parterne i familieretlige sager. Statsamterne tilby- der således i dag konfliktmægling og børn esagkyndig rådgivning. Ifølge oplysninger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet gennemførte statsamterne i 2004 i alt 569 konfliktmæglinger. I årene 2002 og 2003 blev der gennemført henholdsvis 389 og 538 konfliktmæglinger. Tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, offentliggjort i Civilretsdirektoratets statistik- rapporter om samvær og børnesagkyndig rådgivning m.v., viser, at der i årene 2001  -2003 blev gennemført henholdsvis 4.154, 3.775 og 3.959 børnesagkyndige rådgivninger i stat s- amterne. På det familieretlige område eksistere  r udover statsamternes tilbud også andre konflik t- løsningsordninger, herunder retsmægling i civile sager ved domstolene i forbindelse med en forsøgsordning og advokatmediation. Af det vedlagte bilag fremgår en kort gennemgang i oversigtsform af de etabler ede tilbud i statsamterne. Endvidere er advokatmediation kort beskrevet. For så vidt angår forsøgsordningen med retsmægling i civile sager henvises til justitsm  i- nisterens besvarelse af spørgsmål nr. 46 af 11. marts 2005 fra Retsudvalget, der også i  n- deholder en beskrivelse af anvendelsen af konfliktråd. Retsmægling og konfliktråd he  n- hører under justitsministerens ressortområde.

Af kommende tiltag kan jeg derudover pege på, at regeringen i forbindelse med Finansl o- ven for 2005 har besluttet i perioden 2005-2008 at bevilge midler til iværksættelse af par- rådgivning i familieretlige sager. Lars Barfoed /Anette Hummelshøj

MINISTEREN J.nr. 05-0800-00054 Init.: SMA Dato: 8. april 2005 Bilag 1 – Vedr. spørgsmål nr. 1 af 11.  marts 2005 fra Folketingets Retsudvalg til L 28 (Forslag til lov om ændring af lov om forældremyndighed og samvær, lov om æg- teskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Udmøntning af kommuna l- reformen på det familiere tlige område)). Konfliktløsningsordninger: 1. Statsamternes konfliktmægling Statsamternes konfliktmægling er et tilbud til forældre, som ikke lever sammen, og som er uenige om samvær, forældremyndighed eller andre spørgsmål vedrørende d eres fælles børn. Tilbuddet er navnlig møntet på forældre, der har et ønske om selv at blive i stand til at indgå aftaler om børnene. Grundidéen bag konfliktmæglingen er at give konflikten ti  l- bage til forældrene ud fra en betragtning om, at de involverede parter er de eneste, der kender konflikten til bunds, og at det er forældrene, der – sammen med barnet – fremover skal leve med de aftaler, der indgås. Gennem konfliktmæglingen søges det at ansvarligg ø- re forældrene i forhold til barnets situation. Konfliktmægling er en metode, hvor neutrale tredjeparter (2 mæglere) hjælper parterne til selv at finde en tilfredsstillende løsning på deres konflikt. Mæglerne leder mæ glingen og er forhandlingsformidlere, men tager ikke stilling til sagens indhold og kommer ikke med forslag til løsning. Siden sommeren 2001 har samtlige statsamter kunnet tilbyde konfliktmægling i samværs- og forældremyndighedssager. Der er aktuelt uddannet ca. 100 konfliktmæglere, og det bliver løbende vurderet, om der er behov for at uddanne flere mæglere. Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) afgav i september 2004 en evaluerings- rapport af statsamternes konfliktmæglingstilbud, der viser, at tilbuddet opleves som en succes både blandt borgere og konfliktmæglere. Rapporten viser bl.a., at 84% af foræ l- drene helt eller delvist fandt en løsning på deres uenighed under konfliktmæ glingen, og at 71% af forældrene vurderede, at konfliktmæglingen – alt i alt – var vellykket. Et halvt år efter konfliktmæglingen overholdt lidt mere end halvdelen af forældrene den aftale, de havde indgået u nder mæglingen, og to tredjedele af forældrene havde fortsat en eller an- den form for aftale. 2. Statsamternes børnesagkyndige rådgivning Den børnesagkyndige rådgivning i statsamterne er et andet redskab til konfliktlø sning, som tilbydes i sager om forældremyndighed og samvær. Formålet med den børnesagky n- dige rådgivning er at hjælpe parterne til at løse deres konflikter om foræ ldremyndighed og samvær under hensyn til, hvad der er bedst for barnet. Rådgiverne er psykologer, ps y- kiatere eller socialrådgivere  med særlig erfaring i familieforhold. Rådgivning skal dels give forældrene en dybere indsigt i deres egen og den anden forælders situation, dels styrke dem i at bruge deres egne ressourcer til at blive bedre i stand til at komme overens.

2. Rådgivningen er d erfor en hjælp til selvhjælp, og det optimale er, at forældrene selv fin- der en løsning på d eres problemer. 3. Forsøgsprojekt med tværfaglige møder i statsamtet I Statsamtet Ribe er forældre som led i sagsbehandlingen forsøgsvis siden 2002 blevet til- budt tværfaglige møder i statsamtet med både sagsbehandleren og den børn esagkyndige rådgiver sammen. Sagerne visiteres til sådanne forløb, når stat   samtet skønner, at der har været et åbenbart behov for enten konfliktmægling eller traditionel børnesagkyndig rå  d- givning, eller hvor sagen er meget kompleks, og hvor forældrene ikke ønsker at gøre brug af statsamtets rådgivningstilbud eller ikke kan profitere he raf. Disse tværfaglige møder tilrettelægges af sagsbehandleren i samråd med den bø rnesagkyndige rådgiver fo r at sikre relevant sagsoplysning kombineret med rådgivning og vejledning med fokus på barnet. Forsøgsprojektet er evalueret i en rapport fra december 2004, der bl.a. konkluderer, at projektforløbet viser, at det tværfaglige møde skaber en ramme, som gør det muligt for jurist og børnesagkyndig at støtte forældrene i – på trods af et højt ko nfliktniveau – at indgå aftaler, der tager udgangspunkt i fastholdelse af barnets pe rspektiv. 4. Advokatmediation Advokatmediation er en metode til konfliktløsning, der – som alternativ til en retssag – kan hjælpe parterne til at løse uenigheder om bl.a. familieforhold gennem samtale og forhand- ling. Mediation er en forhandlingsproces mellem to eller flere parter, der bistås i pr ocessen af en upartisk  mediatoradvokat.  Parterne  inspireres  til  selv  at  tage  ansvar  for  løsningen  af  den opståede konflikt. Mediatoradvokaten har fokus på selve forhandlingsprocessen og dial  o- gens fortsættelse og hjælper parterne til at lytte til hinandens ønsker, så der kan opnås et bedre grundlag for gensidig forståelse af parternes behov og interesser. Herved skabes der mulighed  for,  at  konkrete  løsninger  identificeres.  Mediatoradvokaten  er  procesledende, men  ikke  rådgivende.  Mediatoradvokaten  er  velkendt  med  ko nfliktløsning  i  domstolenes regi og kan oplyse parterne om, hvordan en sag i retten vil forløbe processuelt og tidsmæs- sigt. Mediatoradvokaten har tavshedspligt og arbejder fremadrettet sammen med parterne. Advokatmediationen  foregår  i  et  regi  uafhængigt  af  den  institution,  der  eventuelt  se nere skal  træffe  en  afgørelse  i  sagen,  hvis  en  forligsmæssig  løsning  ikke  kan  opnås.  Parterne kan i dette forum finde en samlet løsning, selv hvor der skal tages stilling til forskelligarte- de problemstillinger. Dette er typisk tilfældet i forbindelse med en separations- eller skils- missesag,  hvor  navnlig  spørgsmål  om  forældremyndighed,  samvær,  bidrag  og  bodeling kan forekomme.