Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdsels - og våbenkonto- ret Sagsnr.: 2005-156-0015 Dok.: KFC40046 Besvarelse af spørgsmål nr.  3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven og pasloven (Kommunernes varetagelse af visse opgaver på k ø- rekort- og pasområdet som led i kommunalr eformen) (L 29). Spørgsmål: ”Skal kommunerne modtage betaling for udstedelse af pas og kørekort, og hvor store beløb kan der ligge i kontanter en fredag eftermiddag før danskernes sommerferie?” Svar: Justitsministeriet kan oplyse, at aftalen om kommunalreformen bl.a. indebærer, at borgerne ved ansøgning om pas og kørekort skal kunne indlevere billede og ansøgning til kommunen, ligesom betalingen skal foregå i kommunalt regi. Regeringen har på den baggrund  bl.a. foreslået, at justitsministeren ved ændringer af færdsel slo- ven og pasloven bemyndiges til at kunne henlægge opgaver til kommunalbestyrelserne, så visse af de opgaver, der er i dag er henlagt til politiets kørekort- og paskontorer, fremover varetages af kommunalbestyrelserne. Det er hensigten at udnytte de foreslåede  bemyndigelsesbestemmelser til administrativt at fast- sætte, at alle ansøgninger om kørekort og pas fremover skal indleveres til kommunen, og at kom- munen i den forbindelse skal modtage betaling for udstedelsen af kørekortet/passet. Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Finansministeriet, der har oplyst føl- gende: ”I forbindelse med overflytningen af ekspeditionsopgaver vedrørende pas og køre- kort til kommunerne i 2007 forventes betalingsafviklingen tilrettelagt med vægt på elektroniske midler. De nærmere overvejelser herom er endnu ikke afsluttet.”