Til lovforslag nr. L 32 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet   af Boligudvalget den 21. april 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede pr   ivate andelsboliger m.v. og lov om kommunal anvisningsret (Indsats mod ghettoisering) [af socialministeren (Eva Kjer Hansen)] 1. Ændringsforslag Socialministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 10. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Tidligere behandling Lovforslaget  er  en  næsten  uændret  genfremsættelse  af  lovforslag  nr.  L  135  fra  folketingsåret 2004-05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det mat eriale, der forelå  i forbindelse med behand- lingen af L 135, herunder de høringssvar og det  høringsnotat Høring Et udkast til L 135 fra folketingsåret 2004 -05, 1. samling, har inden fremsættelsen været sendt i høring, og   socialministeren sendte den 15. november 2004 dette udkast  til udvalget, jf. alm. del  – bilag 28, folketingsåret 2004 -05, 1. samling . Den 8. december 2004 sendte socialministeren de ind- komne  høringssvar  og   et  notat  herom  til  udvalget.  Nærværende  lovforslag  har  ikk e  været  sen  dt  i fornyet høring. Skriftlige henvendelser Udvalget  har  i  forbindelse  med  udvalgsarbejdet  modtaget  1  skriftlig  henvendelse  fra  Danmarks Lejerforeninger. Socialministeren har over for udvalget kommenteret henvendelsen. Spørgsmål Udvalget har stillet 8 spørgsmål til   socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva- ret. Et af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil- lede ændringsforslag. Socialdemokraternes  og Det Radikale Venstre's  medlemmer  af  udvalget  mener,  der  skal  flere  og meget mere effektive redskaber på bordet, hvis man for alvor vil skabe no gle attraktive og inspire- rende boligområder i Danmark. Ghettoproblemerne kan ikke løses fra den ene dag til den anden, og der er ingen lette løsni  nger, men der skal gøres noget, og det kræver mod og handlekraft. Forslaget her mangler den handlekraft. Der er ikke noget i forslaget, der modvirker, at ressourcestærke beboere flytter væk fra de belast e- de områder, og der er heller ingen incitamenter til, at ressourcestærke beboere flytter til de belastede områder. Kvartererne skal have et socialt, kulturelt og ø  konomisk løft, meget skal gøres for at ge  n- skabe et godt positivt renomme for det, som vi i dag kalder ghettoområderne. Socialdemokraterne og  det  Radikale  Venstre  foreslår ,  at  man  gennem  forhandlinger  med  bl.a.  Landsbyggefonden  får skabt bl.a. de økonomiske  rammer til, at sådanne kvarterløft kan igangsættes. Der skal initiativer i gang for at mindske den sociale ulighed mellem børn og unge, mindske den sociale isolation blandt teenagere, mindske afstanden mellem danskerne og indvandrerne, mindske arbejdsløsh eden og mindske     afstanden     mellem     boligområderne     og     resten     af     samfundet. Det  er  desværre  det  modsatte,  der  er  sket  de  senere  år.  Uligheden  er  blevet  større,  også  blandt børn og unge; der er blevet større afstand, arbejdsløsheden er steget, murene omkrin   g vores ghetto- områder er blevet højere og højere. Nu skal der mere end flotte ord og udvalg til, der skal handling til. Forslaget til forbedringer i incitamenterne for privat udlejning kan såmænd lyd   e rimeligt nok, men igen tror Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre ikke på den store effekt. Vi vil i hvert fald gerne have helt klart og  kontant belyst, hvor meget man regner med, at det her vil betyde økon o- misk. Der er jo ikke sat penge af i forslaget, så den helt store effekt ud over det beløb, som i hv  ert fald ikke har vist sig effektfuldt i de forgangne år, er der åbenbart ikke til. Også her skal der andre og bedre midler til. En måde  er at brede det sociale ansvar ud, så også det private udlejningsbyggeri tager deres del af ansvaret. Det vil være natu  rligt, at når privat udlejningsbyggeri modtager direkte økonomisk støtte fra det offentlige, bliver det mo  dsvaret af et krav om kommunal anvisningsret til disse boliger. Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre’s medlem af udvalget skal desuden særligt b   emæ  r- ke, at Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre, i lyset af de mange samstemmende høringssvar, som deler en lav forventning til effekten, under første behandlingen fokuserede på behovet for at se nærmere på den kommunale anvisningsret. Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har derfor under udvalgsbehandlingen søgt en næ   r- mere opgørelse af a nvisningspraksis i kommunerne. Ikke mindst foranlediget af Århus’ borgmester Louise  Gades  forslag  om,  at  kommunerne  i  en  afgrænset  periode  får  fuld  anvisningsre   t  til  ledige boliger i de almennyttige boligforeninger. Svaret  fra  socialministeren  bevidner,  at  der  dels  er  stor  variation  i  den  lokale  anvisningspraksis, samt at den kommunale boliganvisningsret kan være svaret på nogle af de udeståender, som reg e- ringens forslag efterlader. En bedre udnyttelse og eventuel udbyggelse af anvisningsretten kan medvirke til effektivt at mod- virke  koncentrationen  af  kontanthjælpsmodtagere  i  visse  boligområder.  Således  kan  der  hermed sikres alternativer for beboere i socialt belastede områder  – og ikke blot   , som i regeringens forslag, forhindres yderligere tilstrømning.

3 Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre vil derfor arbejde videre med et forslag om gradvist at forøge anvisning sretten i kommuner med socialt belastede boligområder efter lovens definition, såfremt kommunen udnytter den eksist erende anvisning til fulde. Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre støtter forslaget, i håbet om at det kan hjælpe no gle enkelte steder. Men der skal andet og meget mere til. Der skal gøres meget mere og andet for at sikre, at vi får nogle bedre boligområder. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget skal bemærke, at det med lovforslaget bliver muligt for kommunerne at beslutte, at boligorganisationer ved udlejning  af  almene  familieboliger skal afvise boligsøgende på venteliste til almene boliger i boligområder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet, der er på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, og som i en længere periode på 6 sammenhængende kalendermåne der har været på de nævnte ydelser. Afviste boligs ø- gende på venteliste skal af kommunalbestyrelsen have anvist en anden passende bolig, så vidt m  u- ligt  inden  for  6  måneder.  Dette  medfører  et  øget  anvisningsbehov,  og  socialministeren  kan  derfor godkende, at kommunens anvisningsret til de øvrige almene afdelinger i kommunen samlet set fo r- højes.  Kommunalbestyrelsen  kan  vælge  selv  at  stå  for  anvisningsretten  af  boliger  i  afdelingerne, idet  kommunalbestyrelsen  kan  kræve,  at  boligorganisationen  stiller  100  pct.  af    de  ledige  boliger  i afdelingerne til rådighed for kommunalbestyrelsen med henblik på at styrke beboersammensætni n- gen. Der gives mulighed for fortsat at indgå aftale om anvisningsret i de private ledigblivende le j- ligheder mod at yde godtgørelse til ejeren. I mange af de større byer i Danmark har vi i de almene familieboliger i visse boligområder set en stigende koncentration af folk med anden etnisk baggrund og på kontanthjælp. Af boligområder, vi kender  fra  pressen,  hvor  der  findes  problemer,  kan  nævnes  M  jølnerparken,  Vollsmose  og  Gjell e- rupparken.  De  problemer,  vi  læser  og  hører  om,  er  bl.a.  kriminalitet  og  voldsforbrydelser.  Dette har Dansk  Folkeparti aldrig kunnet acceptere. Den tidligere  regering burde for lang tid siden have bremset  tilstrømningen  af  u dlændinge,  når  den  ikke  kunne  løse  problemerne  i  vore  boligområder. Det  lykkedes  dog  for  Dansk  Folkeparti  under  den  nuværende  regering  at  få  frataget  retten  til,  at flygtninge havde retskrav på, at kommunen skulle anvise bolig inden for 3 måneder. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan godkende lovforslaget, men vi mener ikke, at for- slaget løser vores ghettoproblemer, men det er et skridt i den rigtige retning. Et  mindretal  i  udvalget  (SF)  vil  ved  3.  behandling  stemme  hverken  for  eller  imod  lovforslaget. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget er enig i, at der skal indføres re dskaber, der gør det lettere  at  ændre  beboersammensætningen  i  boligområder,  der  er  inde  i  en  neg ativ  udvikling  med bl.a. en meget stor andel beboere uden for arbejdsmarkedet. Derfor er SF også indforstået med, at der indføres mulighed for at afvise boligsøgende i stil med den model, der foreslås i lovforslaget. SF stiller sig dog stærkt kritisk overf  or dels den ringe forpligtelse overfor at sikre de afviste bolig- søgende en alternativ bolig,  og dels overfor om forslaget reelt skaffer boliger nok til de afviste. SF foreslår i stedet, at de afviste boligsøgende får en lovsikret ret til en bolig af en til   svarende standard inden for én måned. Derfor er der brug for at give kommunerne 100 pct. anvisningsret i de velfungerende almene bo- ligafdelinger, ligesom der ved lov skal indføres anvisningsret i privat udlejningsbyggeri. I den fo r- bindelse undrer det, at man ikke er mere offensiv med de offentligt støttede private udlejningsbol i- ger –  her burde det være helt oplagt at kræve anvisningsret.

4 Endelig er det væsentligt, at SF ikke gør sig nogen illusioner om, at det for   eliggende lovforslag vil løse de alvorlige  problemer i en række af landets boli  gområder. Derfor vil SF gerne gå videre og forpligte alle kommuner til at bygge alment til en bestemt pr o- centdel af boligmassen. Det er også helt afgørende, at der afsættes tilstrækkeligt med midler til må l- rettet byfornyelse, finansiering af beboerrådgivere etc. i belastede boligområder. Derfor er det dybt beklageligt, at regeringen har valgt at beskære netop disse initiativer kraftigt. Samtidig er der behov for en reform, der gør huslejen i den almene sektor v æ  sentligt billigere. SF har fremlagt en model, der betyder 25 pct. lavere husleje i nye almene boliger, hvilket er væsentligt for at tiltrække en bredere samme  nsat beboerskare. SF tilslutter sig forslagets initiativer, men finder det helt afgørende, at der garantere s alternative boliger til de, der afvises. Det har regeringen ikke væ  ret villig til, og derfor ser SF sig ikke i stand til at støtte forslaget, og vil derfor hverken stemme for eller imod. Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Min- dretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut,  og  Fólkaflokkurin var  på  tidspunktet  for  betæn   k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    socialministeren, tiltrådt af et  flertal (V, S, DF, KF og RV): Til § 1 1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer: »01. I § 51, stk. 3, ændres »§ 59, stk. 1, 2.  -4. pkt.« til: »§ 59, stk. 1, 3.-5. pkt.«« [Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorved § 51, stk. 1, 1. pkt., ophæves og erstattes af to   nye punktummer.] 2) I det under nr. 4 foreslåede  § 59, stk. 5, 2. pkt., ændres »Stk. 1, 2.  -4. pkt.« til: »Stk. 1, 3.-5. pkt.« [Konsekvens  af  forslagets  §  1,  nr.  2,  hvorved  §  51,  stk.  1,  1.  pkt.,  ophæves  og  erstatte  s  af  to  nye punktummer.] Til § 2 3) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer: »01. I § 4, stk. 1, udgår », 1. pkt. «« [Konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvorved der sker en ændret affattelse af lovens § 1, stk. 2.]

5 B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 -3 Ændringsforslagene    er rent tekniske konsekvenser af lovforslagets § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2. Inge-Lene Ebdrup (V) Kurt Kirkegaard Jensen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Marion Pedersen (V) Søren  Pind (V) Jytte Andersen (S) Hüseyin Arac   (S) René Skau Björnsson (S) Lissa Mathiasen (S) fmd. Rasmus Prehn (S) Henrik Brodersen (DF) Anita Knakkergaard (DF) Allan Niebuhr (KF)  Jakob Axel Nielsen (KF) nfmd.  Charlotte Fischer (RV) Morten Homann (SF) Frank Aaen (EL) Tjóðveldisflokkurin,    Inuit Ataqatigiit, Siumut, og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

6 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 32 Bilagsnr.    Titel 1 Meddelelse vedrørende  tidligere behandling af lovforslaget 2 Udkast til tidsplan for behandling af lovforslaget 3 Orientering om hvilke boligområder , der forventes omfattet mulighe- den for kombineret udlejning, fra socialministeren 4 Henvendelse af 8/3-05 fra Danmarks Lejerforeninger 5 Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 6 Yderligere høringssvar, fra KL 7 Ændringsforslag, fra socialministeren 8 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 32 Spm.nr. Titel 1 Spm. om retssikkerhed og retskrav for afvist boligansøger, til socia l- ministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om kommuner kan anvise bolig til person/familie, der er blevet afvist efter § 51b, stk. 1, til socialministeren, og ministerens svar her- på 3 Spm. om kommentar til henvendelse af 8/3-05 fra Danmarks Lejer- foreninger, til socialministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om bevillingerne til henholdsvis byfornyelses- og kvarterløf t- projekterne fordelt på årene 1993   – 2004, til socialministeren, og m   i- nisterens svar herpå 5 Spm. om handicaptilgængelighed i de i lovforslaget nævnte lejligh e- der, til socialministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om afvisning af handicappede fra ventelister for modtagelse af kontanthjælp og revalidering, til socialministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om redegørelse for kommunale anvisninger i kommun er, der er omfattet af lovforslaget, samt udnyttelsesgraden, til socialministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om tosprogede elever på skoler i ghettoområder sammenlignet med øvrige skoler i kommunerne, til socialministeren, og ministerens foreløbige  svar herpå

7 Bilag 2 Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå Spørgsmålet og socialministerens svar herpå er optryk efter ønske fra Venstre, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Spørgsmål 1: Vil ministeren bede justitsministeriet om at udarbejde og oversende en vurdering af retssikkerhe- den for en afvist boligansøger, der i henhold til lovforslaget skal have anvist en anden bolig, heru n- der vurdere betydningen af formuleringen  »Anvisningen skal så vidt muligt ske s enest 6 måneder efter den dato, hvor den boligsøgende modtager meddelelse om afvisning «, jf. den foreslåede § 51 b, stk. 8. I vurderingen bedes medtaget om den afviste har et retskrav indenfor en bestemt tidsperio- de, om hvilke muligheder en afvist boligansøger har for at forfølge denne rettighed, hvis ikke ko  m- munen efter en periode har anvist en anden passende bolig, samt medtage hvornår en kommune evt. kan gøres erstatning spligtig i henhold til denne lov. Svar: Jeg har indhentet følgende udtalelse fra Jus titsministeriet: »Socialministeriet har ved e-mail af 15. marts 2005 anmodet om bidrag til besvarelse af spørg s- mål 1 fra Boligudvalget i forbindelse med behandlingen af L 32, forslag til lov om ændring af lov om  almene  boliger  samt  støttede  private  andelsb oliger  m.v.  og  lov  om  kommunal  anvisningsret (Indsats mod ghettoisering). Spørgsmålet har følgende ordlyd: »Vil ministeren bede Justitsministeriet om at udarbejde og oversende en vurdering af retssikker- heden for en afvist boligansøger, der i henhold til lo vforslaget skal have anvist en anden passende bolig, herunder vurdere betydningen af formuleringen »Anvisningen skal så vidt m uligt ske senest 6 måneder efter den dato, hvor den boligsøgende modtager meddelelse om afvisning, jf. den foreslå   e- de § 51 b, stk. 8.« I vurderingen bedes medtaget om den anviste har et retskrav inden for en bestemt tidsperiode,  om  hvilke  muligheder  en  afvist  boligansøger  har  for  at  forfølge  denne  retti  ghed,  hvis ikke  kommunen  efter  en  periode  har  anvist  en  anden  passende  bolig,  samt  medtage  hvornår  en kommune evt. kan gøres erstatningspligtig i he nhold til denne lov.« I den anledning kan Justitsministeriet udtale følgende: »Justitsministeriet har – i overensstemmelse med sædvanlig praksis – haft lovforslaget til lovte   k- nisk gennemgang, jf. § 24 i Statsministeriets cirkulære nr. 159 om bemærkninger til lovforslag og andre regeringsforslag og om fremgangsmåden ved udarbejdelse af lovforslag, redegørelser, adm  i- nistrative forskrifter m.v.« Den foreslåede § 51 b, stk. 8, har følgende ordlyd  : »Kommunalbestyrelsen skal anvise en anden passende bolig til boligsøgende, som er blevet a fvist efter  stk.  1,  og  som  er  registreret  som  boligsøgende  i  boligorganisationen  senest  på  datoen  for kommunalbestyrelsens beslutning om, at boligorganisationen skal afvise boligsøgende efter stk. 1. Anvisning skal så vidt muligt ske senest 6 måneder efter den dato, hvor den boligsøgende modtager meddelelse om afvisning. En passende bolig har  enten et rum mere end antallet af husstandsmed- lemmer  eller  samme  rumantal,  som  den  bolig,  den  boligsøgende  er  blevet  afvist  fra,  medmindre denne bolig ville være blevet beboet af mere end 2 personer pr. be  boelsesrum.«

8 Det følger således direkte af ordlyden af § 51 b, stk. 8, at en boligsøgende, som er blevet afvist e   f- ter § 51 b, stk. 1, har et retskrav på en erstatningsbolig. Det følger endvidere af bestemmelsen, at anvisningen   så vidt muligt skal ske senest 6 måneder e  f- ter  den  dato,  hvor  den  boligsøgende  modtager  meddelelse  om  afvisning.  At  anvisningen   »så  vidt muligt« skal ske inden for denne frist begrundes i lovforslagets bemærkninger med, at der må p   å- regnes en betydelig lokal variation med hensyn til muligheden for at påvirke beboersammensætni   n- gen.  Det  forudsættes  dog,  at  kommunerne  under  normale  o  mstændigheder  kan  løse  sine     opgaver over  for  både  akut  boligsøgende  og  afviste  personer  på  ventelisten,  idet  behovet  for  anvisning  af anden passende bolig modsvares af en mulighed for forhøjet anvisning sret. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at kommunen    – såfrem    t den ikke har haft mulighed for at anvise en anden passende bolig inden for 6 måneder, fordi kommunen ikke har haft passende boliger til rådighed, eller på grund af kommunens varetagelse af påtrængende boligsoci ale opgaver  over  for  boligsøgende  med  akut  b oligbehov  -  anviser  en  passende  bolig  hurtigst  muligt herefter. Det  fremgår  endelig  af  bemærkningerne,  at  anvisning  af  bolig  til  en  afvist  boligsøgende  med  et akut boligbehov hører under kommunens sædvanlige boligsociale forpli   gtelser. For så vidt angår   mulighederne for at klage over manglende anvisning kan oplyses følgende: Kommunale  myndigheder  står  ikke  i  noget  almindeligt  underordnelsesforhold  til  andre  myndi g- heder, og rekursordninger i forhold til kommunale myndigheder eksisterer således ikke i kraf t af et almindeligt  over-underordnelsesforhold,  men  kræver  særlig  lovhjemmel.  Socialministeriet  har  o p- lyst, at en sådan særlig hjemmel ikke findes i lov om almene boliger samt støttede private andelsb o- liger mv., hvormed der ikke er administrativ rekurs i disse sager. Der er mulighed for at rette henvendelse til statsamtmanden vedrørende en kommunalbestyre lses dispositioner eller undladelser, jf. lov om kommuners styrelse kapitel 6. Statsamtmanden fører ti l- syn med kommunerne og kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladel- ser. Statsamtmanden kan bl.a. pålægge medlemmer af kommunalbestyrelsen tvangsbøder for undl a- delse  af  udførelse  af  en  foranstaltning,  som  den  efter  lovgi vningen  har  pligt  til  at  udføre,  og  kan anlægge  anerkendelsessø   gsmål  mod  en  kommunalbestyrelse,  der  har  undladt  at  udføre  en  fora  n- staltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udfø Herudover  kan  klager  over  kommunalbestyrelsens  sagsbehandling  indgives  til  Folketingets  Om- budsmand, jf. § 13 i lov om Folketingets Ombudsmand. Endvidere er der almindelig prøvelsesa d- gang for domstolene i medfør af grundlovens § 63. Offentlige myndigheder kan efter omstændighederne pådrage sig erstatningsansvar, hvis myndi   g- heden begår fejl i fo rbindelse med sagsbehandlingen. Et sådant erstatningsansvar forudsætter, at der er begået en ansvarspådragende fejl fra myndighedens side, og at den, der har rejst krav om ersta  t- ning, har lidt et økonomisk tab som følge af   myndighedens fejl.«