DANSKE ADOPTIVBØRN På landsplan bortadopteres der ml. 15 og 25 danske børn årligt (anonym adoption). Traditionelt set har disse børn været anbragt på observations- og behandlingshjem- mene, men i løbet af de sidste år har der i nogle amter været en tendens til at an- bringe børnene i plejefamilie i den 3 mdrs. periode der forløber, før forældrene / mo- deren giver sit endelige samtykke til adoptionen. I forhold til danske adoptivbørn er der behov for at overveje, hvordan følgende forhold tilgodeses bedst muligt: hvordan sikres børnene den bedst mulige omsorg, kontakt og stimulation i de 3 mdr. før den endelige bortadoption? hvordan sikres bedst muligt, at den biologiske mor/de biologiske forældre i denne periode har mulighed for at ”fortryde” bortadoptionen, og der skabes de bedst mulige rammer for at støtte moderen/forældrene i etablering af kontakt til barnet? hvordan sikres adoptionsprocessen i forhold til de kommende adoptivforældre bedst muligt, således at de kommende forældre støttes i etablering af tilknyt- ning til deres adoptivbarn? Ved anbringelse i plejefamilie søger man at sikre barnet bedst mulig omsorg i rolige, familiemæssige rammer. Barnet sikres en tæt relation til en primær voksen, og der opstår en følelsesmæssig relation/tilknytning fra plejeforældre til barnet. Denne følel- sesmæssige relation kan imidlertid vanskeliggøre tilknytningsprocessen mellem barnet og de biologiske forældre (såfremt bortadoptionen fortrydes), og den kan vanskelig- gøre tilknytningsprocessen mellem barnet og de kommende adoptivforældre, da de følelsesmæssige relationer kan være til hinder for, at plejeforældrene på professionel vis kan støtte barnet og de voksne i etableringen af nye, tætte relationer. Det er van- skeligt at give et spædbarn fra sig, som man i sit eget hjem har passet og holdt af.   Samtidig kan det være vanskeligt at sikre, at der foretages systematiske / professio- nelle observationer og vurderinger af børnene, mens de opholder sig i pleje, da man ikke kan sikre, at den nødvendige ekspertise er til stede til løbende vurderinger af barnets udvikling og behov.   

Ved anbringelse af danske adoptivbørn på observations- og behandlingshjemmene søger man at tilgodese barnets behov for omsorg, kontakt og stimulation i professio- nelle rammer. Samtidig sikrer man sig grundige observationer af barnet og man sikrer professionelle rammer omkring barnet og de voksne, når barnet skal etablere nye re- lationer til forældre/adoptivforældre. Erfaringen viser, at det for adoptivforældre er særdeles vigtigt, at barnet overgives dem i professionelle rammer, da de ikke skal føle, at to hold forældre ”hiver i hver sin ende” af barnet. Det samme gør sig uden tvivl gældende for biologiske forældre. Samtidig viser tallene for de sidste års danske adoptioner, at et stigende antal børn vurderes som risikobørn, dvs. at børnene har forskellige typer af vanskeligheder (mis- tanke om føtalt alkoholsyndrom, forsinket udvikling, forstyrret adfærdsregulation m.v.). I disse tilfælde er der behov for grundige vurderinger af børnenes aktuelle til- stand og prognose forud for bortadoptionen. På observations- og behandlingshjem- mene findes denne ekspertise i form af erfarne pædagoger samt psykologer, børne- psykiatriske- og pædiatriske konsulenter. På denne baggrund kunne det overvejes, om det ville være hensigtsmæssigt med en centralisering af støtten til børn og forældre i denne vanskelige periode, hvor børnene dels skal observeres, og hvor der skal være professionelle rammer omkring videregi- velse af børnene til deres blivende opholdssted. Ulempen ved denne ordning vil være, at børnene er i risiko for at være udsat for uro og skiftende omsorgspersoner på en døgninstitution. Såfremt der sker en centralisering vil man i højere grad kunne tilret- telægge stuer/afdelinger på observations- og behandlingshjemmene, som fortrinsvis har de helt spæde adoptivbørn, for derigennem at kunne beskytte børnene mod unø- dig uro og skift. Samtidig vil ekspertisen omkring dette vigtige arbejdsfelt kunne fast- holdes og videreudvikles.   Bagsværd Observations- og Behandlingshjem, som er en institution under Barnets Hus, har siden dets oprettelse i 1932  modtaget børn til bortadoption. Institutionen har gennem årerne opbygget særlig ekspertise omkring dette felt. Institutionens fagli- ge fundament og dens lokalemæssige rammer gør den særdeles velegnet til at vare- tage landsdelsfunktionen på området. Formand Ole Ravn Thomsen / Forstander Otto Juhl December 2004