Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet af Socialudvalget den   2. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om social service [af socialministeren (Eva Kjer Hansen)] 1. Ændringsforslag Der er af socialministeren stillet 21 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 18. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder. Teknisk gennemgang Den  3.  marts  2005  afholdt  Socialministeriet  teknisk  gennemgang  af  lovforslagene  vedrørende kommunalreformen i Socialudvalget herunder dette lovforslag. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 25. februar 2005 sen d- te socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til u dvalget. Politisk aftale Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk  Folkeparti om en  strukturreform  og  aftalen  om  en  udmøntningsplan  fra  september  2004  mellem  regeringen  og Dansk Folkeparti. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Amtsrådsforeningen, Blå Kors, Center for Autisme, Nordjyllands Amt, Dansk Blindesamfund, Dansk Epilepsiforening, Dansk Parkinsonforening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Pædiatrisk Selskab,

2 Danske Fysioterapeuter, Det Kommunale Kartel, DSI – De Samvirkende Invalideorganisatione   r, FADD – Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge, Fagligt Netværk Socialpsykiatri, Fonden Mariahjemmene, Forstandersamrådet, Fyns Amt, Himmelbjerggården, HjerneSagen, Hjerneskadeforeningen, Landsforeningen LEV, Københavns amtskreds, Landsforeningen SIND, Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem, LO Faglige Seniorer Mikkelsen, Kai og Susanne, Hjørring , Nordjyllands Amt, Overmarksgården, Det Sociale Døgncenter i Vejle Amt, Psykiatri- og Handicapudvalget, Århus Amt  , Rådet for Socialt Udsatte, SAND – Sammenslutningen Af Nærudvalg i Danmark, Scleroseforeningen, Socialpolitiskgruppe i Vejle Amt, Socialpædagogernes Landsforbund, Steffen Røhl, Sønderjyllands Amt, Udvalget for Børn, Kultur og Uddannelse, Århus Amt, Ungdomshjemmet Holmstrupgård, Vejle Amt, Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede og Videnscenter om Epilepsi. To af henvendelserne er optrykt som bilag 2 til betænkningen. Deputationer Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget: Barnets Hus, Dansk Blindesamfund, Dansk Parkinsonforening, Døgninstitutionen for Børn og Unge, Fagligt Netværk Socialpsykiatri, Inspektørkollegiet ved Danmarks forsorgshjem, Himmelbjerggården, Hjerneskadeforeningen, Hjernesagen, Københavns Amt, Landsforeningen Sind Landsforeningen LEV Købehavns  Amtskreds, Scleroseforeningen og Socialpolitikgruppen i Vejle Amt.

3 Samråd Kommunaludvalget har stillet 1 spørgsmål til indenrigs  - og sundhedsministeren, socialministeren og undervisningsministeren på L 71  (lov om regionernes finansiering) som behandles i Kommunal- udvalget, til mundtlig besvarelse. Ministrene har besvaret spø rgsmålet i et samråd i Kommunalu  d- valget den 12. maj 2005. Socialudvalget deltog i samrådet. Andre møder Den  6.  april  2005  deltog  udvalget  i  Det  Politiske-Økonomiske  Udvalg  høring  om  kommunalr    e- formens økonomiske konsekvenser. Den 3. maj 2005 deltog udvalget i Retsudvalgets høring om de retssikkerhedsmæssige konsekve   n- ser af kommunalreformen. Den 24. maj 2005 deltog udvalget i Folketingets Retsudvalgs ekspertmøde om eventuelle grun d- lovsproblemer i forhold til kommunalreformen. Spørgsmål Udvalget har stillet 348 spørgsmål til    socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be- svaret. Et af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er op   trykt som bilag 3 til betæn  k- ningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændring  s- forslag. Venstres,  Dansk  Folkepartis  og  Det  Konservative  Folkepartis  medlemmer  af  udvalget  finder,  at reformen på det sociale område er en klar forbedring i fo  rhold til i dag. Reformen vil sikre en entydig ansvarsplacering, et samlet overblik og perspektiv på den enkeltes eller en families situation og muligheder og rådighed over e n vær  ktøjskasse med en større vifte af indsatsmuligheder. Det vil i langt højere  grad  end i dag føre til bærende  helhedslø sninger for den enkelte og familien. Den årlige rammeaftale mellem kommuner og regionen bliver et helt centralt værktøj på det soci a- le område og grundlaget for et struktureret samarbejde mellem kommuner og region. Rammeaft alen vil være en klar forbedring i forhold til det nuværende system: Kommunerne skal i rammeaftalen redegøre for deres behov, og for hvordan de vil løse    opgaverne herunder deres forventede brug af regionale tilbud. De indgåede r ammeaftaler sikrer – i modsætning til i dag – at der er de tilbud, kommunerne har brug for. Det skaber tryghed og synlighed for borgeren. Rammeaftalerne sikrer,  at der sker en  fortsat udvikling af de sociale tilbud, ligesom  rammeafta- lerne fastlægger håndteringen af tomme pladser, akutte behov og sikrer beredskab til løsning af ve n- telisteproblemer. Dialogen  mellem  kommuner  og  region,  og  hele  processen  omkring  rammeaftalen,  sikrer  en  høj grad  af  åb enhed  og  gennemsigtighed  omkring,  hvordan  kommunerne  tilrettelægger  deres  indsats, idet det synliggøres for borgere og f.eks.  handicapråd, hvad der sker. Borgernes retssikkerhed vil blive styrket ved at sikre udredningen i det primære led, nemlig hos den  kommunale  myndighed.  Partierne  støtter  derfor,  at  socialministeren  i  den  kommende  folk e- tingssamling  (2005-06)  fremsætter  et  forslag  til  ændring  af  lov  om  social  service,  der  skal  styrke

4 borgerens retssikkerhed. Borgeren skal i sin afgørelse, baseret på udre  dningen, have en begrundelse for formålet med og indholdet i indsatsen  i det dag- eller døgntilbud, der skal yde denne  service. Partierne finder, at forslaget er en klar forbedring af borgerens klageadgang til det sociale nævn i de tilfælde, hvor ko  mmunen træffer afgørelse om en konkret indsats, som ikke afhjælper borgerens behov, herunder placerer borgeren i et socialt tilbud, der ikke er godt nok i forhold til den indsats, der skal ydes i henhold til afgøre lsen. Tilbudsportalen med en landsdækkende overs  igt over kommunale, private og regionale tilbud på det sociale område bliver et afgørende redskab både for den kommunale myndighed, der skal finde det rette tilbud til borgeren, og for borgeren, i  det portalen skaber synlighed og gennemskuelighed for borgerne. V, DF og  KF støtter socialministerens ændringsforslag, hvorefter d   et bliver en betingelse for,  at den  kommunale  myndighed  må  anvende   et  tilbud  til  sine  borgere,  at  tilbuddet  er  registreret  i  Til- budsportalen.  Partierne  støtter  tillige,  at   der  vil  blive  etableret  et  særligt  tilsyn,  der  skal  foretage stikprøvekontrol med rigtigheden af de data, som e r registreret i Tilbudsportalen.    Kommunerne vil blive sikret tilstrækkelig finansiering til at løse deres opgaver, så de ikke ko m- mer under et usagligt pres, når de skal træffe afgørelser om dyre e nkeltsager. Partierne har noteret sig, at regeringen har igangsat et arbejde i Indenrigs- og Sundhedsministeri- ets Finansieringsudvalg om vurdering af den kommunale økonomi efter kommunalreformen  som vil danne grundlag for det forslag til udligningsreform, som regeringen herefter vil fremsætte. Der skal her tages hensyn til de nye opgaver, som kommunerne overtager fra amterne herunder det sociale områ de. Først når tilskuds  - og udligningssystemet er på plads i løbet a  f efteråret, er det muligt at foretage den endelige fastlæggelse af refus  ionsordningen. Efter partiernes opfattelse har kommuner stor rutine i at drive institutioner på en både fa  gligt og økonomisk forsvarlig måde, ligesom de har stor erfaring i at samarb  ejde på tværs. Pa   rtierne er sikre på, at kommunerne kan og vil sikre forsyningen til andre kommuner med de tilbud til børn og unge med sociale eller adfærd  smæssige problemer, som de overtager fra amtskommunerne. Kommunerne overtager  de  amtskommunale/regionale  tilbud  med  de  rettigheder  og  pligter,  der  er  knyttet  til  til- buddet, herunder med det personale og de beboere, der er i tilbuddet – også fra andre kommuner. Kommunerne vil tillige have en gensidig interesse i at sikre disse tilbud. Den glidende decentralisering til kommunerne vil fortsætte, idet kommunerne har mulighed for at overtage regionale tilbud. Ved at sikre økonomisk neutralitet i forbindelse med kommuners overt a- gelse af regionale tilbud opnås, at  overtagelsen sker på et socialfagligt grundlag. V, DF og KF finder det vigtigt at følge området tæt ved at gøre udsatte børn til et særligt tema for de kommende udviklingsråd. Den vidensbaserede indsats styrkes med VISO. Med VISO får vi for første gang en landsdække n- de oversigt over den samlede specialviden på det sociale område. Dermed sikrer vi, at den bedste ekspertise kommer de mest komplekse behov til gode, uanset hvor i landet behovet eller ekspertisen befinder sig. VISO vil med sin specialrådgivning og udredning være ensbetydende med en klar fo   r- bedring  af  indsatsen  på  landsplan  i  de  mest  komplicerede  enkeltsager.  Sa mtidig  betyder  VISO,  at staten påtager sig et medansvar for, at vidensudviklingen på det sociale område får et ma    rkant løft, ligesom staten fremover sikrer metodeudvikling inden for nye behandlingsformer. Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Min- dretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

5 Socialdemokratiets  og  Det  Radikale  Venstres  medlemmer  af  udvalgets  principielle  holdning  til strukturreformen er beskrevet i betænkningen over L    65 om regioner og nedlæggelse af amtsko  m- munerne, Hovedstadens Udviklingsrå d og Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvortil der henvises. Socialministerens forslag til lov om social service angår de menn esker i vores samfund, der har al- lermest  behov  for  et  stærkt  samfund.  Det  er  f  .eks.  handicappede  børn  og  voksne,  psykiske  syge, børn der har oplevet omsorgsvigt, hjemløse og misbrugere. Derfor er der brug for særlig omhu og eftertænksomhed  , når man vil lav e lovgivningen på dette område grundlæggende om. Det er imi d- lertid  hverken  omhu  eller  eftertæn  ksomhed,  der  kendetegner  dette  lovforslag.  Desværre.  Dele  af forslaget er præget af tilfældigheder og manglende viden om behov og udfordringer på det special i- serede sociale område. Allerede ved forhandlingerne med regeringen i foråret 2004  udtalte mindretallet kritik og bekym- ring over for den totale kommunalisering af socialområdet , som regeringen lagde op til. Vores frygt var og er, at de sociale tilbud afspecialiseres dels udtrykt i en kommunalisering uden faglig vurde- ring om bæredygtighed   dels som konsekvens af en uigennemskuelig finansieringsreform på det s o- ciale område. En bekymring som er blevet understreget ved henvendelser fra forældre til handica   p- pede  børn,   børn -  og  unge-institutioner,  faglige  miljøer  og   organisationer  på   handicapområdet un- dervejs i udvalgsbehandlingen Under den første forhandlingsrunde opnåede   mindretallet, at nuværende amtslige institutioner på voksenområdet som udgangspunkt starter i reg ionalt regi med henblik på glidende decentralisering, hvilket til  dels  imødegik  denne  bekymring,  men  der  var  stadig  et  stort  udestående  omkring  hvilke præ  misser  decentraliseringen  skulle  foregå   på,   ligesom  hele  børne -/ungeområdet  helt  uforståeligt blev opdelt efter helt nye og ukendte kategoriseringer og ikke specialiseringsgrad som på vokse n- områ det. I den anden forhandlingsrunde i foråret 2005 valgte mindretallet at indgå aktivt i forhandlingerne for at forbedre regeringens oplæg.    På  baggrund af dette blev der fra mindretallet afsendt følge nde brev til Socialministeren: »København den 12. maj 2005 Socialminister Eva Kjer Hansen Kære socialminister, Socialdemokraterne  og  Det  Radikale  Venstre  har  ved  flere  møder  hos  dig  samt  telefonisk  red e- gjort for vores synspunkter om den fremtidige opgaveløsning på socialområdet. Som bekendt har Indenrigs- og Sundhedsministeren bedt os om skriftligt at fremsende vores ø n- sker på dette område. Overordnet mener vi, at de tilbud, der gives til handicappede og mennesker med indlærings  - eller adfærdsvanskeligheder, skal være af høj kvalitet, tæt på, og vi skal undgå ventetider. Udvi klingen mod mere nærhed og kvalitet i de sociale tilbud og ret  ssikkerhed for de svagest stillede borgere skal fortsættes. Det ser vi positivt på. M   en vi finder ikke, at der er taget tilstrækkelige hensyn til kvalit  e- ten, udviklingen af og økonomien i sociale tilbud og vidtgående specialundervi  sning i struktur- og opgavereformen. Heller ikke for så vidt angår sikkerheden for, at der udbydes og udvikles   tilstræ  k- kelige  tilbud.  Med  oprettelse  af  den  nationale  videns-  og  specialrådgivningsinstitution  (VISO)  må den enkelte borger også sikres en kvalificeret udredning af deres behov og det konkrete sociale ti l- bud, der stilles i udsigt. Alle borgere med behov bør kunne henvende sig direkte til VISO med he n- blik på rådgivning og vurdering af d  eres sag.

6 Vi har stillet en lang række spørgsmål i forbindelse med behandlingen af lovforslagene i Folketi n- get. Ministerens besvarelse af disse spørgsmål kan   – naturligt no   k - medføre forslag til ændri   nger i de foreliggende lovforslag. Vi  ser  frem  til  at  modtage  dine  ændringsforslag,  som  du  gennemgik  på  mødet  den  3.  maj,  så  vi kan give en mere konkret tilbagemelding på dem. Med dette udgangspunkt ønsker vi fortsat drøftelse   af bl.a. nedenstående emner. L 38: 1.  Faglighed  og  kvalitet: Vi  ønsker  en  klargøring  af  om  specialiseringsgraden  i  sig  selv  sætter grænser for, hvad der kan decentraliseres, f.eks. dag  - og døgntilbud til personer med svær autisme eller DAMP, samt svært sin  dslidende med udadreagerende adfærd. 2.  Kvalitet  før  mursten:   Institutionernes  hjemsted  skal  forhandles  på   plads  i  forbindelse  med rammeaftalen. Her kan kommunen selvfølgelig fremsætte sine ønsker –  men intet er vedtaget, før rammeaftalen  er  færdig  forhandlet.  En  undtagelse  kunne  være  en  institution  ,  der  kun  har  kommu- nens borgere. Rammeaftalen – også den første – skal være deta ljeret mht. udvikling af institutioner- ne  (den  skal  have  udviklingsplaner  for  alle  institutioner,  ikke  kun  dem  med  over  100  bruge- re) tomme  pladser,  akutpladser  mv.  forsyningssikkerhed  og  forsyningsansvar  (hvilke  muligheder har nabokommunen reelt, hvis beliggenhedskommunen fyldes op med egne borgere), have et 4-årigt perspektiv og selvfølgelig være bindende.    Efter vedtagelsen (eller undervejs) høring af handicapråd og rådet for socialt udsatte. 3. Enighed om rammeaftalen: Der skal i hvert fald i de første år være konsensus om rammeaft a- len, senere kan andre modeller aftales. 4. En solid vidensorganisation (VISO): Hovedproblemerne er: risikoen for udtynding af viden og erfaringer ved spredning på 99 komm uner om der er besparelser at der etableres en spinkel styrelse, med en faglig bestyrelse, hvis kompetence er uklar og baseret på løs netværksstruktur. Forslag: VISO etableres som en selvejende institution med en bestyrelse, en række   selvstændige fag-visoer, og med selvstændig økonomi. Alternativt som selvstændig styrelse. 5. Retssikkerhed: Vi mener, at et fokus på retssikkerheden er helt centralt. Det kan være probl   e- matisk, at borgerne kun har en indgang til at få udredt deres sag. Derfor er det vigtigt, at man som borger  og  pårørende  har  ret  til  at  få  de  berørtes  situation  og  behov  vurderet  hos  VISO.  VISO  bør også kunne tage sager op, som de vu rderer, der er behov for at få belyst. 6. Udvikling af kvalitet: Regionerne bør have selvstændige midler til fortsat kvalitetsudvikling af tilbuddene på socialområdet. Der er flere forskellige modeller for dette, som vi allerede har fre  mført ved tidligere lejligheder. 7. Økonomi til de konkrete op   gaver: Det er af afgørende vigtighed for os, at der i den enkelte kommune er økonomisk grundlag for at løfte opgaverne på det sociale område. Det kræver, at der foretages  en  nødvendig  og  tilstrækkelig  økonomisk  kompensation  ved  opgaveflytninger  me llem regioner og kommuner samt en socialt retfærdig u  dligningsreform. 8. Refusion, der sikrer fagligt fokus: På trods af større kommuner og en kommende udligning  s- reform mener vi, at der fortsat vil være meget dyre sociale enkeltsager, der vil være en for stor b e-

7 lastning  for  visse  kommuner.  Derfor  er  det  nødvendigt  at  genoverveje  den  økonomiske  refusion  s- model, som foreslået af regeringen. Efter vores mening er det nødvendigt at nedsætte grænsen for den kommunale egenbetaling, så dyre enkeltsager ikke vil belaste den  enkelte kommune for vold- somt. Det er uheldigt, hvis sociale enkeltsager direkte kan identificeres i kommunen alene, fordi de vægter tungt i kommunens budget. Udgangspunktet må være den nuværende ordning. L 39: 9. Handicapråd:   Vi mener, at handicaprådene i  kommunerne allerede bør oprettes pr. 1. januar 2006. Handicaprådenes størrelse skal udvides fra 3  -5 til 5-7 for at tage højde for de store komm u- ner. Handicaprådene bør konstituere sig selv. 10. Adgang til sociale nævn:   Vi ønsker oprettet så mange sociale n  ævn, at afstand og transpor  t- barrierer ikke bliver en hindring for, at borgerne kan have personligt fremmøde i en klagesag. Sa m- tidig må der være en sådan kapacitet i nævnene i forhold til antallet af klagesager, at sagsbehan d- lingstiden ikke i sig selv afholder en borger i at klage over en kommunal afgørelse. Med venlig hilsen Mette Frederiksen Lone Dybkjær  « Regeringen og DF valgte imidlertid at sidde såvel faglige som politiske indsigelser overhørig  , og der  kunne  derfor  ikke  indgås  en  bred  politisk  aftale.  H vad  angår  flertallets  aftale  vil  vi  fremhæve følgende problemsti llinger: Institutionernes placering Mindretallet  er  tilhænger  af  en  glidende  decentralisering  af  institutionerne  dér ,  hvor  det  er  hen- sigtsmæssigt for det enkelte menneske  , og hvor det samtidig kan sikres, at behandlingen, kvaliteten og indsatsen over for brugerne som minimum er af samme niveau som i dag –  og selvfølgelig helst endnu bedre. Skal det lykkes, er det for det første helt nødvendigt at anerkende, at alle institutioner ikke lader sig decentralisere. Der er simpelthen handicap og behandlingsbehov, der er så specialis e- rede,  at  der  er  behov  for  et  større  befolkningsgrundlag ,  end  de  fleste  kommuner  vil  kunne  levere. Mindretallet er grundlæggende imod, at døgninstitutioner per automatik pl   aceres i kommunerne og oven i købet udgår af det overblik og den koordinering  , rammeaftalerne som instrument indeholder.   For det andet er det helt nødvendigt, at rammeaftalerne er på plads inden hjemtagning af instituti  o- nerne. Kun herigennem etableres et reelt ligeværdigt forhandlingsforløb mellem kommunerne in   d- byrdes og mellem kommuner og region. Der skal være enighed om hele rammeaftalen    – herunder også om kommunens evt. hjemtagelse af institutionen. Kan enighed ikke skabes, kan der aftales en opmandsinstitution. Rammeaftalen skal have et 4-årigt perspektiv, være bindende, være detal jeret, have udviklingsplaner osv., således som anført af mindretallet i brevet og som angivet gennem de mange svar, udvalget har fået tilsendt. Det er beklageligt, at regering en og dens støtteparti har været mere optaget af reelt at få tømt regionerne for indhold på det sociale område i stedet for at sikre et tempo, der kunne gøre det muligt for kommunerne at opbygge den nødvendige viden på de forske   l- lige  områder,  som  ville  gør  e  det  forsvarligt  at  hjemtage  en  række  af  institutionerne.  Herigennem ville  brugerne  også  have  opnået  en  bedre  sikkerhed  for  det  rigtige  behandlingstilbud,  fordi  flere kommuner    havde    kunnet    bidrage    hertil.    Uanset    regeringens    intentioner    risikeres    en    af- specialisering, fordi hjemtagelseskommunernes borgere ses tydeligere, og der er en reel risiko for, at mennesker, som er i periferien af institutionens ekspertise, bliver tilknyttet institutionen, fordi det er den billigste løsning for kommunen. VISO Med  det  entydige  myndighedsansvar  i  kommunerne  bliver  VISO  afgørende  for  at  kunne  bevare og  udvikle  specialrådgivning  og  specialviden  på  handicapområdet.  Derfor  skal  borgerne  have  fri

8 adgang til specialrådgivning både inden    for social- og undervisningsområdet. Fo r at VISO kan be- nytte sin højt specialiserede viden optimalt, skal VISO være tværfaglig og tværsektoriel. VISO skal kunne dække hele handicapområdet i modsætning til i dag, hvor ikke alle handicapområder er dæ k- ket af vidensfunktioner. Et VISO der dækker al  le handicapområder, og derudover dækker en bred målgruppe af børn og unge, misbrugere, mennesker med handicap m.v.  , skal tilføres tilstrækkelige ressourcer til at kunne løfte denne opgave. Udgangspunktet for beregningen af ressourcer må derfor være de nuvæ rende udgifter på henholdsvis det sociale og undervisningsmæssige område plus ek s- tra ressourcer til de nye områder. Mindretallet foretrækker, at VISO organiseres som en selvejende institution  med  en  bestyrelse  og  en  række  selvstændige  faglige  VISO  søjler. Opgavefeltet  er  for bredt til, at en overordnet bestyrelse kan foretage detaljerede og rimelige prioriteringer inden for de enkelte områder. Regeringen ønsker en styrelse med en overdirektør for    Styrelsen for Social Service og VISO. Mindretallet finder, at VISO som minimum skal være en selvstændig styrelse for at sikre en høj grad af selvstændighed og faglig integritet. Det vil blive vanskeligt ved den foreslåede m o- del.      Manglende udviklingsperspektiv Fra første færd har det for mindretallet været en gå de, hvordan man vil fastholde et regionalt for- syningsansvar, uden at samme myndighed har beslutningskompetence og/eller økonomi i klemme. På baggrund af regeringens aftale med DF og de fremlagte lovforslag konstaterede mindretallet, at dette  forhold  var  uæ  ndret.  For  at  imødegå  vores  bekymring  har  vi  under  forhandlingerne  om  lo  v- forslagene  fremsat ønske om, at regionerne som  minimum ville få egen økonomi til at udvikle de sociale  tilbud  på  det  specialiserede  område.  Vores  forventning  og  ambition  er,  at  der  og  så  på  det sociale område vil ske en stigende specialisering med ny viden og nye behov. Medborgere med helt særlige  problemstillinger  vil  også  i  fremtiden  give  anledning  til  nye  diagnoser,  nye  pædagogiske metoder og ny afklaring af behov. I denne proces er de sociale tilbud et bærende element, hvorfor der bør være en klar politisk præmis om varetagelse af denne opgave samt de økonomiske muligh e- der herfor. Økonomi Det er på nuværende tidspunkt fuldstændig umuligt at sige noget om den kommende udligningsr e- form. Blot ved vi fra de eksisterende aftaler mellem regering og kommuner, at det ikke er let at få de sociale kompensationer placeret dér, hvor udgifter rent faktisk er. DUT-systemet har ikke handi- cap-briller. Det er derfor stort set umuligt at sige noget sikkert om, hvad en retfærdig refusionsor  d- ning vil være.  Dog kan vi med stor sikkerhed sige, at beløbet, hvor kommunerne kan få refunderet særligt høje sociale udgifter    – af regeringen angivet til 800.000 kr.   , er sat for højt. Det er et højt b  e- løb også i stø   rre kommuner. Fastsættes refusionsgrænsen for højt , vil der potentielt opstå to probl e- mer.  For  det  første  er  det  ganske  enkelt  problematisk,  at  et  enkelt  menneske  fylder  så  meget  i  et kommunalt budget. For det andet kan man med rette frygte, at ikke alle vil få netop det tilbud, der er det rigtige. Ganske enkelt fordi det er for dyrt for den enkelte kommune. Det ville være naturligt at sige,  at  kommunerne  ikke  skal  have  markant  større  udgifter  end  i  dag.  Det ,  at  der  bliver  større kommuner, betyder jo ikke, at antallet af handicappede borgere reduceres. Efter mindretallets opfat- telse  ville  de  nuværende  refusionsbeløb  fra  400.000     -  600.000  for  den  enkelte  kommune,  og  med fuld refusion af amterne for resten af udgiften,  derfor være et naturligt udgangspunkt for   den frem- tidige ordning. Det kunne f.eks føre til det nuværende grundbeløb med 50 pct. statsrefusion for re- sten af udgiften. For god ordens skyld skal nævnes  , at ordet statsrefusion er brugt på samme måde som regeringen har gjort det i lovforslaget. Men reelt er der tale om finansiering fra kommunerne. Regeringens forslag om at fastsætte refusionsgrænsen på 800.000 kr. med 25 pct. refusion frem til 1,5 mio. kr. og 50 pct. refusion for resten  er alt for voldsomt, og risikerer som sagt at blokere for den helt rigtige indsats, og det risikerer at føre til ,at borgere skubbes rundt mellem kommunerne.

9 Afslutning På baggrund af ovenstående problematisering er det ikke muligt for mindretallet at stemme ja til det foreliggende lovforslag. Betænkningsbidraget omhandl  er primært de grundlæggende problemer i reformen, og kan af gode grunde ikke være udtømmende i forhold til alle de aspekter, der gør sig gældende.  Uenigheden  om  dette  lovforslag  må  ikke  fortolkes  som  et  spørgsmål  om  tillid  til  ko m- munerne og kommunalbestyrelserne rundt om i landet. Mindretallet er grundlæggende af den opfa  t- telse, at der selvfølgelig er et kommunalt ønske om    at levere den allerbedste indsats på det sociale område.  Men  vi  ved  også  ,  at  det  kræver  et  solidt  økonomisk  grundlag  at  efterleve  kraven   e,  og  vi mener ydermere, at det er Folketingets ansvar at sikre rammerne for socialpolitikken og i øvrigt tage ansvar for, hvorvidt lovens intentioner kan efterleves i virkeligheden. De præmisser opfyldes ikke i tilstrækkelig grad. Det vurderes endvidere    at være   omsonst at fremsætte et tilstrækkeligt antal æ n- dringsforslag, således  at de mange problemer imødekommes , og mindretallet anbefaler, at Folketin- get forkaster L 38 ved 3. behandlingen. Et andet mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet kan stemme for ændringsforslag nr. 1    -  13,  16, 17 , 20 og 21. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr.   14, 15, 18 og 19. Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens principielle indstilling til kommunalreformen er beskre- vet i betænkningen   til L 65 om regioner og nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udvi  k- lingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvortil der henvises. Socialministerens forslag til lov om social service angår de bor gere i vores samfund, der har al- lermest brug for støtte blandt andet i form af særlige tilbud   , eksempelvis svært handicappede børn og  voksne,  psykisk  syge,  hjemløse  og  sto fmisbrugere.  Derfor  er  der  brug  for  særlig  om  tanke  og eftertænksomhed,  når  man  vil  la   ve  lovgivningen  på  dette  område  grundlæggende  om. Det  er  bare ikke  lykkedes  i  dette  lovforslag,  tværtimod.  Her  er  tale  om  en  omlægning,  som  bærer  præg  af  en udpræget mangel på viden om området og om de borgere, der har brug for en ganske særlig støtte. Det kunne man undervejs have rettet op på ved at lytte til de mennesker, der har virkeligheden tæt på kroppen  – for eksempel brugerorganisationer og forældre til handicappede børn. Det har regeri n- gen ikke villet. Borgeren har ikke været i centrum, hvilket bl  andt andet har vist sig ved den måde, henvendelser er blevet besvaret på, og at det i meget vidt omfang har været umuligt at få politikere fra regeringspartierne til at være med, når brugerorganisationer har arrangeret møder, hvor komm u- nalreformens mulige konsekvenser på det sociale område har skullet diskuteres. Til den manglende viden føjer sig en næsten fundamentalistisk holdning til de kommende regi   o- ner, der går på, at de på det sociale område skal fungere så minimalistisk og uhensigtsmæssigt som muligt. Det giver blandt andet en del besynderlige opgaveopdelinger, som ikke på nogen måde kan begrundes fagligt, og som risikerer at give de berørte borgere adskillige problemer , udover dem de har i forvejen. Efter  SF’  og  EL’s  opfattelse  burde  lovforslaget  have  taget  udgangspunkt  i,  at  de  specialiserede opgaver  skulle  henlægges  til  regionerne,    hvorefter  man  gradvist  kunne  decentralisere  de  opgaver, som kommunerne blev i stand til at varetage på et fagligt  og kvalitetsforsvarligt niveau. Men regeringen og Dansk Folkeparti har alt for travlt med at indføre de frie markedskræfters spil. Så ikke engang et forslag om en langsommere proces, der ikke  ville røre ved reformens grundko n- struktion, men blot indebære  r en større sikkerhed for, at de nødvendige sociale tilbud    og institutio- ner opretholdes, har de villet lytte til. SF og EL er imod grundkonstruktionen, men med en ordentligt proces kunne man bl.a. have und- gå et  den  ganske  usammenhængende  og  meningsløse  opdeling  af  de  døgninstitutioner  for  børn  og

10 unge,  som  kommunerne  umiddelbart  skal  overtage,  og  de  døgninstitutioner,  som  regionerne  som udgangspunkt skal drive. Opdeling af døgninstitutionerne Lovforslaget opdeler døgninstitutionerne for børn og unge i tre typer. Døgninstitutioner hvis pr   i- mære målgruppe er børn og un ge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har b e- hov for at blive anbragt uden for hjemmet herunder på grund af forhold hos forældrene   , som gør, at de ikke kan tage vare på deres børn, f  .eks. misbrug eller psykisk sygdom. Disse institutioner over- drages umiddelbart til kommunerne. Som en uddybning af denne type følger en ret håbløs formul   e- ring:  »Målgruppen  er  således  ikke  karakteriseret  ved  sværhedsgraden  af  deres  problemstillinger, men alene ved typen af problemstillinger, der skaber behovet for anbringelse uden for hjemmet.« Et barn på tre år, der bliver anbragt på døgninstitution med kraniebrud og brækkede ribben som følge af  vold  er  efter  denne  fortolkning  »ikke  karakteriseret  ved  sværhedsgraden  af  sin  problemstilling, men alene ved typen af problemstilling«, hvilket er en ren skrivebordsbetragtning.   Dernæst angives døgninstitutioner   , hvis primære målgruppe er børn, som  på grund af nedsat f y- sisk eller psykisk funktionsevne har behov for behandling eller anden udviklingsmæssig støtte f.eks   . undervisning og som i den sammenhæng har ophold uden for hjemmet eller børn og unge med ps   y- kiatriske lidelser. Det sker bl.a. med følgende uddybning:   »Det drejer sig således om institutioner, hvis  må lgruppe  er  omfattet  af  et  klassisk  handicapbegreb  og  om  institutioner,  hvis  målgruppe  er børn  og  unge  med  psykiatriske  lidelser,  og  hvor  behandlingen  på  institutionen  indeholder  en  v  æ- sentlig psykiatrisk indsats med sammenhæng til det øvrige psykiatriske system.   « De skal som udgangspunkt overdrages til regionerne, hvilket også gælder sikrede institutioner for unge kriminelle. Forskellen på de to typer døgninstitutioner er ifølge socialministerens forklaring, at børn og unge på de døgninstituti  oner, der overdrages til kommunerne, ikke skal modtage behandling. Et barn, der gennem sine første leveår har været udsat for grov vold, skal efter socialministerens opfattelse altså ikke modtage behandling. Hertil  kommer,  at  ministerens  opdeling  af  de  forskellige  døgninstitutioner  til  henholdsvis  ko m- munal  og  regional  drift  ikke  er  i  overensstemmelse  med  bemærkningerne.  Der  er  adskillige  af  de døgninstitutioner,  der  planlægges  henlagt  til  kommunerne,  som  har  børn  med  alvorlige  psykiske problemer, og som har tæt kontakt med det psykiatriske system. Hertil kommer, at børnene/   de unge kommer fra mange forskellige kommuner. Helt slemt bliver det, når lovforslaget indebærer, at døgninstitutioner for børn og unge, der umi d- delbart  overtages  af  kommunerne,  ikke  indgår  i  rammeaftalerne.  De  årlige  rammeaftaler  mellem kommunerne og regionen skal sikre, at der er de nødvendige sociale tilbud til rådighed. De pågældende døgninstitutioner indgår imidlertid ikke i drøftelserne, når der udarbejdes ramm e- aftaler. De er derfor ikke en del af de tilbud, der skal kunne være til rådighed for andr   e kommuner, og det til trods for, at adskillige af disse døgninstitutioner har børn eller unge fra mange kommuner. Det  er  altså  ikke  en  forpligtelse,  at  disse  institutioner  skal  være  til  rådighed  for  andre  kommuner, hvilket risikerer at blive en alvorlig svækkelse af tilbudsviften. Som udgangspunkt overtager regionerne driften af de øvrige nuværende amtslige sociale tilbud og institutioner. En beliggenhedskommune kan imidlertid overtage et regionalt tilbud, og ifølge forsl a- get  er  det  beliggenhedskommunen  selv,  der  i  den  sidste  ende  bestemmer,  om  den  vil  overtage  et tilbud eller en institution. Og det uanset hvilke indvendinger de øvrige kommuner i regionen måtte have. Det er ikke særlig gennemtænkt.

11 Rammeaftalerne Det kunne have rettet op på helt åbenbare s  vagheder i socialministerens forslag, hvis man f.eks. havde sikret, at fordelingen af sociale institutioner og tilbud mellem kommuner og region ikke kan ske, før der er forhandlet en rammeaftale på plads.   SF og EL ønsker, at rammeaftalen skal være det fremadrettede og bindende instrument til styring af de sociale tilbud i regionen med udviklingspla- ner for alle institutioner og sociale tilbud, tomme pladser, akutpladser mv. for at sikre forsynings- sikkerheden og ansvaret. Herunder bl.a. også en redegørelse fo  r hvilke rettigheder andre kommuner måtte have, hvis en beliggenhedskommune, der har hjemtaget en institution eller et tilbud, u dnytter alle pladser til egne borgere. Rammeaftalen bude som minimum have et 4-årigt perspektiv og u d- vikles med høring af de enk elte kommuners handicapråd, de regionale udviklingsråd og Rådet for Socialt Udsatte, så det bedst muligt sikres, at synspunkter fra brugerne kommer med i overvejelse r- ne. I socialministerens forslag er der ikke fastsat regler for, hvorledes uenighed håndter es, hvis andre kommuner  eller  regionen  har  socialpolitiske  eller  faglige  indvendinger  mod,  at  en  beliggenheds- kommune overtager et regionalt tilbud. Det kunne have været løst med et krav om, at     en beliggen- hedskommune kun kan overtage et socialt tilbud, hvis der er enighed om det blandt kommuner og region. SF og EL tager skarpt afstand fra den ganske specielle konstruktion for regionernes økonomi på det  sociale  område,  der  betyder,  at  de  regionale  sociale  tilbud  udelukkende  skal  finansieres  via kommunal  takstbetaling.  (Der  henvises  til  det  følgende   uddybende  afsnit).  Området  bliver  alt  for sårbart og stift samtidig med , at der lægges hindringer i vejen for den nødvendige udvikling og fle   k- sibilitet. Konsekvenser af takstmodellen Institutionerne, hvor børn og  unge i absolutte problemer skal bo, vil blive underlagt helt uaccep- table markedsvilkår. Institutionerne/kommuner vil få frit spil til at handle om prisen på anbringelsen af det enkelte barn. Det bliver tydeligt i en række svar fra ministeren. Ministeren op  ererer med ord som basistakst, takst for akutplads, takst for særlige ydelser osv. Helt tydeligt bliver det i svaret på spørgsmål 303  : »Taksterne vil blive ens for alle anbringende kommuner, men kan være forskellige for det samme tilbud, hvor takstforskellen afspejler forskelligheden i ydelser…   « SF og EL finder det meget bekymrende, for alle ved jo, at når man opererer på markedsvilkår, så er det økonomien, der styrer. De børn, der bliver anbragt på døgninstitutioner , har efter partiernes mening  krav  på  abs olut  omsorg  og  den  bedst  udviklede  pædagogik  og  ikke  en  overvejelse  over, hvad det nu engang koster at hjælpe dem til et værdigt liv. Ligeledes  ved  alle,  at  når  man  driver  forretning,  så  gælder  det  om  at  få  succes,  overskud  og  et godt omdømme. Desværre er    det sådan med de børn, der anbringes, at dem der er mest skadet k  o- ster mest, og her er det sværest at   »lave en succes«. Markedsvilkårene vil skubbe disse børn b  agerst i kø VISO SF og EL ønsker en demokratisk styr ing af prioriteringen af indsatsen på de forskellige dele af det sociale område , som ligger under VISO. Men regeringen og Dansk Folkeparti vil overlade ansvaret for prioriteringen til en faglig bestyrelse, som skal vurdere og rådgive den kommende direktør    for VISO. Det står tydeligt i ministerens svar på spørgsmål 304. Det betyder, at hvis nogle handicapgrupper, børn med særlige vanskeligheder, incestofre eller a   n- dre ikke lige bliver prioriteret, ja så har hverken borgere, interessegrupper eller for den sa gs skyld

12 politikere ret til eller mulighed for at klage eller ændre på denne prioritering. De har ingen adgang til bestyrelsen og ingen klagemulighed. Regeringen og Dansk Folkeparti forestiller sig, at VISO bliver et koordinerede center for al speci- alrådgi vning i Danmark. Borgere, som har massive og specielle problemer skal ofte have en udred- ning, altså have at vide , hvordan de kan hjælpes til et bedre liv. For at få den viden skal deres hje   m- kommune henvise til VISO, og hvis kommunen ikke vil det, ja så  er der ingen specialistudredning. For selvom borgeren henvender sig direkte til VISO, så kan de ikke få en udredning. Borgeren kan dog henvende sig til VISO direkte, men det er  kun borgere med de mest specialiserede og kompli- cerede problemstillinger og kun for at få rådgivning men INGEN udredning og beskrivelse af den hjælp, der er nødvendig, skriver ministeren i svar på spørgsmål 301. Det vil jo betyde, at VISO kan afvise borgeren, der så slet ingen steder har at gå hen. Bemærkninger til ændringsforslag SF og EL stemmer for de følgende ændringsforslag med henvisning til, at de er af teknisk kara   k- ter: 1 - 3, 5 - 13, 16, 17 og 20. SF og EL stemmer for ændringsforslaget   nr. 4, hvor ministeren skal foretage tilsyn med, om insti- tutionerne lever op til de løfter , som de reklamerer for på Tilbudsportalen. Det er trods  alt en ganske lille forbedring af noget rigtig rod, og her henvises til kommentarerne i det øvrige betænkningsb   i- drag. SF og EL stemmer for ændringsforslag   nr. 21, idet det forudsættes, at regionerne ikke   kan sige nej til en aftale om at drive institutionerne (der ejes af kommunen) for den siddende kommunalbestyrel- se, så fremt denne måtte ønske det. SF  og  EL  stemmer  hverken  for  eller  imod  ændringsforslag  nr.    14,  15,  18  og  19,  da  det  er  helt umuligt at gennemskue om de ændringsforslag   forværrer eller forbedre  r de i forvejen helt håbløse øk onomiske  forhold  omkring  institutionerne.  Eksempelvis  står  der ,  at  kommunerne  og  regionerne skal kompenseres for udgifter – hvem skal kompensere og hvem vurderer? Det er tyd   eligt, at rege- ringen prøver at redde n oget rod, men om det lykkes er helt uklart. Tjóðveldisflokk   urin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin   var  på  tidspunktet  for  betæn   k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    socialministeren, tiltrådt af  udvalget. Til § 5 1) I stk. 3 ændres »  lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m .v.« til: »lov om almene boliger m.v.« [Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005 (L 35)] 2) I stk. 6 ændres »§ 190, stk. 4  « til: »§ 193, stk. 2«.

13 [Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr.    21 som indsætter et nyt stk. 2 i § 193 ] Til § 6 3) I stk. 2, 1. pkt., indsættes efter   »skal«: »senest 15. oktober«.    [Præcisering  af  tidspunktet  for  ,  hvornår  den  årlige  rammeaftale  mellem  kommunalbestyrelser  ne  i regionen og regionsrå det senest skal være indgået] Til § 14 4) Paragraffen affattes således: »§ 14. Socialministeren samler og formidler oplysninger om kommunale, regionale og private til- bud efter §§ 32 og 36, § 67, stk. 1-3, §§ 103, 104 og 107 - 110og§142, stk. 1, 4 og 5 , i en lands- dækkende oversigt (  Tilbudspor talen). Stk. 2. Kun tilbud, som er registreret i Tilbudsportalen, kan indgå i kommunalbestyrelsens fors y- ning, jf. § 4, stk. 2. Stk. 3. Socialministeren kan foretage anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i de registrerede tilbud for at kontrollere, om de faktiske forhold er i overensstemmelse med registreringerne i Tilbudspor- talen. Efter et tilsynsbesøg kan socialmin isteren påtale uoverensstemmelser over for  henholdsvis kommunalbestyrelsen i den kommune eller regionsrådet i den region , som fører tilsyn med tilbuddet og underrette kommunalbestyrelsen i brugernes opholdskommuner. Socialministeren sender tilsyns- rapporterne til handicapråd og bruger - og pårørend  eråd i de berørte komm  uner. Stk. 4. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om Tilbudsportalen, herun- der om kommuners og regioners pligt til at give oplysninger til Tilbudsportalen. Socialministeren kan endvidere beslutte, at Tilbudsportalen skal omfatte andre tilbud end de tilbud, som er nævnt i stk. 1.« [Indsættelse af bestemmelse om retsvirkning af tilbuds registrering i   Tilbudsportalen og om kontrol af registreringerne ved anmeldte eller uanmeldte tilsynsbesøg.] Til § 16 5) I stk. 2, 1. pkt., udgår  »eller amtskommunen«. [Konsekvensrettelse] Til § 17 6) I stk. 1 ændres »  lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m .v.« til: »lov om almene boliger m.v.« [Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005 (L 35)] Til § 45 7) I stk. 5 ændres   »650 kr.« til: »663 kr.« [Regulering af beløb til 2005 -niveau]

14 Til § 89 8) I stk. 3 ændres »  lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m .v.« til: »lov om almene boliger m.v.« [Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005 (L 35)] Til § 97 9) I stk. 7 ændres   »650 kr.« til: »663 kr.« [Regulering af beløb til 2005 -niveau] Til §129 10) I stk. 1 ændres »  lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m .v.« til: »lov om almene boliger m.v.« [Konsekvensrettelse som følge af lov n r. 330 af 18. maj 2005 (L 35)] Til § 151 11) I stk. 2 ændres »  lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m .v.« til: »lov om almene boliger m.v.« [Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005 (L 35)] Til § 181 12) I stk. 2 udgår  »§ 53,«.     [Teknisk korrektion] Til § 186 13) I stk. 3 ændres   »i tilbuddet« til: », der er knyttet til varetagelsen af tilbuddet«. [Præcisering af, at bestemmelsen omfatter de ansatte, der er knyttet til var  etagelsen af tilbuddet] Af    socialministeren, tiltrådt af  et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL): 14) I stk. 3 indsættes   som 2. pkt: »Svarer  aktivernes  og  passivernes  værdi  ikke  til  hinanden,  skal  den  kommunalbestyrelse,  der overtager det regionale tilbud, eller regionsrådet komp enseres herfor.« [Sikring af økonomiske neutralitet ved overtagelse af  tilbud] 15) Stk. 7 affattes således: »Stk. 7. Socialministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler for overtagelsen af aktiver og pas  siver, rettigheder og pligter samt ansatte i tilbuddet efter stk. 3, herunder regler for fordelingen mellem regionen og beliggenhedskommunen af pensi- onsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd og andre ansatte omfa   ttet af stk. 3.«

15 [Indsættelse af indenrigs  - og sundhedsministeren, som den socialministeren forhandler med, forin- den der fastsættes regler efter § 186] Af    socialministeren, tiltrådt af  udvalget. Til § 189 16) Stk.3   affattes således: »Stk.3. Bestemmelserne i §§ 6 og 193 træder i kraft 1. januar 200  6. Bestemmelserne i §§ 190 og 01 træder i kraft 1. juli 2005.  « [Udvidelse af ikrafttrædelsesbestemmelsen, således at ændringsforslag nr. 18  (§ 190) og nr. 19  (§ 01) træder i kraft 1. juli 2005, og   således  at §§ 6 og 193 træ  der i kraft den 1. januar 2006] 17) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke: »Stk. 4. Tilbud oprettet før den 1. januar 2007 skal registreres i Tilbudsportalen inden den 1. april 2007, jf. § 14, stk. 2.« Stk. 4 bliver herefter stk. 5. [Ikrafttrædelse af bestemmelse om retsvirkning af til  buds registrering i Tilbudsportalen] Af   socialministeren, tiltrådt af  et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL). Til § 190 18) Paragraffen affattes således: »§ 190. Et amtskommunalt tilbud, som efter de øvrige bestemmelser i denne lov overtages a f et regionsråd den 1. januar 2007, overtages den 1. januar 2007 af kommunalbestyrelsen i den komm u- ne, hvor tilbuddet vil være beli  ggende den 1. januar 2007, såfremt kommunalbestyrelsen senest  den 15. februar 2006 træffer bindende beslutning om overtagelse   af det amtskommunale tilbud og med- deler beslutningen til amtsrådet. Skal overtagelsen ske af en kommune, der oprettes den 1. januar 2007, træffes bindende b  eslutning efter 1. pkt. af sammenlægningsudvalget. Stk. 2. Den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, overtager de aktiver og passiver, indtræder i de rettigheder og pligter samt overtager de ansatte, der er knyttet til varetagelsen af ti  l- buddet. Svarer aktivernes og passivernes værdi ikke til hi  nanden, skal den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, eller amtsrådet kompenseres herfor. Overtagelsen af akt iver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter 1. og 2. pkt., sker særskilt i forhold til fordelingen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter reglerne i lov om visse proceduremæssige spørg smål i forbindelse med kommunalreformen. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte nærmere regler for ove  rtagelsen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter stk. 2. Stk. 4.  Reglerne i § 186, stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse for en beliggenhedskommunes overtagelse af et amtskommunalt tilbud efter stk. 1.« [Sikring af økonomisk neutralitet ved overtagelse af  tilbud] Ny paragraf 19) Efter § 190 indsættes som ny paragraf:

16 »§ 01. Amtsrådet udarbejder for hvert amtskommunalt tilbud en opgørelse over de aktiver og pa  s- siver, rettigheder og pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, overtager efter § 190, stk. 2. Stk. 2. Amtsrådet forelægger senest den 1. januar 2006    den opgørelse , der er nævnt i   stk. 1, for de myndigheder, hvortil amtskommunens opgaver overføres i henhold til lovgivningen vedrørende kommunalreformen, med henblik på indg å else af en aftale mellem på den ene side amtsrådet og på den anden side de myndigheder, hvortil amtskommunens opgaver overføres, om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte den myndighed, der overtager det amtskommunale til- bud, overtager efter § 190, stk. 2. Stk. 3. Udarbejdelse og forelæggelse af   den opgørelse , der er nævnt   i stk. 1, samt indgåelse af  den aftale, der er nævnt   i stk. 2, sker i forbindelse med udarbejdelse og forelæggelse af et udkast til aft  a- le henholdsvis indgåelse af afta le om fordelingen af amtskommunens øvrige aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte. Udarbejdelse og forelæggelse af   den opgørelse , der er nævnt   i stk. 1 samt indgåelse af  den aftale, der er nævnt   i stk. 2, sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalr formen. Stk. 4. Er den aftale, der er nævnt   i stk. 2 ikke indgået inden  den 1. april 2006, eller erklærer en af de myndigheder, som er nævnt   i stk. 2, forhandlingerne afsluttet uden resultat, sker indgåelse af aftale, vedtagelse af delingsrådets mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager det amtskom- munale tilbud, overtager efter § 190, stk. 2, i forbindelse med henholdsvis indgåelse af aftale, ve d- tagelse af delingsrådets mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om fordelingen af amtsko m- munens øvrige aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte. Indgåelse af a  ftale, vedtagel- se af delingsrådets mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver, re t- tigheder og pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, overtager efter § 190, stk. 2, sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3 og 4 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalrefo rmen. Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 17 og kapitel 4 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen anvendes, medmindre indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med socialministeren fastsætter a  ndet. Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte nærmere regler for amtsrådets udarbejdelse og forelæggelse af o pgørelse efter stk. 1 og for indgåe  l- se af aftale, vedtagelse af mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og pass   i- ver, rettigheder og pligter samt ansatte, der efter stk. 2 overtages af den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herved fravige stk. 1-5 samt § 190.« [Sikring af økonomisk neutralitet ved overtagelse af  tilbud] Af    socialministeren, tiltrådt af  udvalget Til § 193 20) I paragraffen ændres   »jf. dog § 190, stk. 4« til: »jf. dog stk. 2«. [Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr.    21] 21) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke  : »Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der efter stk. 1 overtager tilbud efter § 67, stk. 1, kan uanset stk. 1 i 2006 aftale med regionens forberedelsesudvalg, at regionsrådet på vegne af beliggenhedskomm  u- nen driver tilbud efter § 67, stk. 1, hvis tilbud ejes af beliggenhedskommunen, videre efter den 1.

17 januar 2007. For kommuner, der oprettes den 1. januar 2007, kan aftale efter 1. pkt. indgås af sa m- menlæ  gningsudvalget.« [Præcisering af at kommunen ejer de   tilbud, der er omfattet af bestemmelsen, og at det kan aftales, at regionsrådet driver  tilbuddet videre på ve gne af kommunalbestyrelsen] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1, 6, 8, 10 og 11 Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005 (L38). Til nr. 2 Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 21, hvorefter henvisningen til lovforslagets § 190, stk. 4 udgår og ersta ttes med en henvisning til § 193, stk. 2. Til nr. 3 Præciserin  gen indebærer, at kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet skal indgå den å r- lige rammeaftale senest den 15. oktober. Rammeaftalen har virkning fra 1. januar det følgende år. Der  fastsættes  en  frist  for    indgåelse   af  rammeaftalen  af  hensyn  til  rammeaftalens  sammenhæng med vedtagelse af budgetter m.v. og af hensyn til, at rammeaftalen foreligger i god tid inden aftalen får virkning, dvs. den 1. januar det følge  nde år.    Til nr. 4 og 17 Det foreslås, at bestemmelsen i § 14 ændres, således at registrer ing af tilbuddet i Tilbudsportalen bliver en betingelse for, at kommunen må anvende  tilbuddet. Det er præciseret i lovteksten, at port  a- len skal formidle oplysninger om kommunale, regionale og private tilbud efter § 32 (særlige dagti  l- bud), § 36 (særlige klu  btilbud), § 67, stk. 1-3 (døgninstitutioner for børn og unge, herunder døgni   n- stitutioner for børn og unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk fun  ktionsevne har behov for at blive anbragt uden for hjemmet og sikrede døgninstitutioner), § 103 (besky ttet beskæftige  lse), § 104 (aktivitets- og samværstilbud), §§ 107  -110 (boformer) og § 142, stk. 1, 4 og 5 (plejefamilier for børn og voksne, egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdsst   eder og opholdssteder). Samtidig foreslås det, at der foretag es en stikprøvekontrol med rigtigheden af de data, som er r e- gistreret i Tilbudsportalen. Dette kan ske ved anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.  Tilsynsrapporter, som udarbejdes i forbindelse med et tilsynsbesøg sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, som fører tilsyn med det pågældende tilbud samt til ko mmunalbestyrelsen i andre kommuner, som har visiteret borgere til tilbuddet. Endvidere orienteres handicapråd og br uger- og pårørenderåd i de berørte kommuner. Der  foreslås  en  overgangsbestemmelse,   hvorefter  tilbud,  som  er  oprettet  før  den  1.  januar  2007 skal registreres inden den 1. april 2007. Økonomiske konsekvenser for det offentlige De samlede udgifter til drift af Tilbudsportalen, herunder til gennemførelsen af tilsynsbesøg udgør 5 mio. kr. årligt.  Der vil herudover være udgifter på 8 mio.    kr. til etablering af portalen.

18 Til nr. 5 Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af , at amtskommunerne nedlægges i forbindelse med kommunalreformen. Ændringen blev ved en te   knisk fejl ikke medtaget i det fremsatte forslag til lov om social service. Til nr. 7 og 9 Ændringen indebærer, at beløbene reguleres til 2005 pris - og lønniveau. Til nr. 12 Der er tale om en konsekvensrettelse, som ved en teknisk fejl ikke blev medtaget i det fremsatte forslag til lov om social service. Til nr. 13 - 15 og 18-19 Ændringerne indebærer, at der ikke er nogen finansiel fordel knyttet til tilbuddene, uanset om re- gionen eller kommunen overtager tilbuddene. Der er heller ikke nogen finansiel forskel på at ove r- tage et tilbud før  den 1. januar 2007 og at gøre det efter. Når en kommune overtager  et tilbud efter 2007, skal kommunen købe den til den værdi   , den da vurderes til (principielt svarende til det regionen måtte gældsætte sig til for at beholde tilbuddet). Til § 186, stk. 3. Det præciseres med ændringen, at bestemmelsen omfatter de ansatte, der er knyttet til varetage l- sen af tilbuddet. Det forudsættes, at den del af aktiver og passiver samt ansatte m.v., der overtages, hvis overtagelsen sker på et tid spunkt efter den 1. januar 2007, skal svare til den del, der overtages efter § 190, dvs. overheadet medtages (selv om der ikke kan være tale om præcist den samme del).   Til § 186, stk. 7. Ændringen indebærer, at socialministeren efter forhandling med indenrigs - og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for overtagelsen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt a n- satte i tilbuddet efter § 186, stk. 3. Til § 190, stk. 1. Ordet »bindende« i bestemmelsen indebærer, at kommunen er bundet uanset senere forskydni  nger i aktiv - passivopgørelsen. Til §190, stk. 2. Den i bestemmelsen nævnte kompensation kan ske i form af justering af, hvilke aktiver og pass  i- ver myndigheden overtager, eller i form af betaling fra den afgivende hhv. den overtagende myn- dighed Til § 01, stk. 1. Opgørelsen  skal  også  omfatte  kompensationen  efter  §  190,  stk.  2,  2.  pkt.,  og  skal  ske  særskilt  i forhold til fordelingen af aktiver m.v. efter lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, jf. § 190, stk. 2, 3. pkt. Til § 01, stk. 6 Bestemmelsen  indebærer,  at  Indenrigs  -  og  sundhedsministeriet  vil  kunne  fastsætte,  at  overhead  - personalet kun skal angives på institutionsniveau i brøker i   institutionsopgørelsen pr. 1. januar 2006,

19 at fordelingen af overhead-personale i øvrigt hold es ude af institutionsopgørelsen, at aftaleudkastet pr. 1.1.2006 i henhold til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalr e- formen må  udarbejdes under den forudsætning, at   tilbuddene overgår til regionerne, og at fordeli n- gen  af  overhead-personalet  sker  inden  for  den  generelle  fordeling  af  personale  mellem  de  modta- gende  myndigheder,  der  sker  efter  lov  om  visse  proceduremæssige  spørgsmål  i  forbindelse  med kommunalreformen. Fordelingen af nettoformuen holdes også uden for institutionsop gørelsen, men sker   efter lov om visse proceduremæss  ige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, som led i den    generelle fordeling af aktiver inden for de af indenrigs - og sundhedsministeren evt. fastsatte fordelingsnøgler herfor. Til nr. 16 Ændringen    indebærer, at ændringsforslag nr. 18 (§ 190) og nr. 19 (§ 01) træder i kraft den 1.   juli 2005. Endvidere fastsættes, at §§ 6 og 193 træder i kraft den 1. januar 2006. Til nr. 20 og 21 Det  præciseres  med  ændringe rne,  at  det  er  kommunalbestyrelsen  i  beliggenhedskommunen,  der ejer de tilbud, som er omfattet af bestemmelsen, og at det kan aftales, at regionsrådet driver  tilbud videre på vegne af kommunalbestyre lsen. Den årlige rammeaftale mellem kommunalbestyrelserne i regionen og r egionsrådet omfatter ikke disse tilbud.   Hans Andersen (V)   Anne-Mette Winther Christiansen (V)   Inge-Lene Ebdrup (V) nfmd. Inger Støjberg  (V)   Pia Kristensen (DF) fmd.  Birthe Skaarup (DF)   Tina Petersen (DF) Tom Behnke (KF)   Per Ørum    Jørgensen  (KF)   Hüseyin   Arac (S)   Lise von Seelen (S) Mette Frederiksen (S)   Sandy Brinck (S)   Lone Dybkjær   (RV)   Ole Glahn (RV) Pernille Vigsø  Bagge (SF)   Line Barfod (EL) Tjóðveldisflokkurin,    Inuit Ataqatigiit, Siumut, og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

20 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 38 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra socialminist  eren 2 Henvendelse fra Fyns Amt, Vejle Amt og Sønderjyllands A mt 3 Henvendelse af 10/3-05 fra Vejle Amt - Overmarksgå rden, Det Soci- ale Døgncenter 4 Henvendelse af 10/3-05 fra Vejle Amt, Overmarksgård en, Det Socia- le Døgncenter 5 Henvendelse af 17/3-05 fra Udvalget for Børn, Kultur og Uddannelse i Århus Amt 6 Henvendelse af 17/3 - 05 fra Psykiatri- og Handicapudvalget i Århus Amt 7 Henvendelse af 17/3 - 05 fra Amtsrådsforeningen 8 Henvendelse af 14/3-05 fra Blå Kors 9 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 10 Henvendelse af 15/3-05 fra Dansk Pædiatrisk Se  lskab 11 Henvendelse af 7/4-05 fra Fyns Amt 12 Henvendelse af 18/3-05 fra Skolebestyrelserne i Århus Amt 13 Henvendelse af 6/4-05 fra Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgs- hjem 14 Materiale fra Amtsrådsforeningen som op følgning på deres møde med udvalget den 31/3-05 15 Artikler fra Socialrådgiveren  »Kommunernes Robin Hood på retr æ- te« og »Hvor fornuftig er kommunalreformen?« 16 Oplægsholdernes plancher fra høringen den 6/4   -05 17 Henvendelse af 12/4-05 fra Københavns Amt 18 Henvendelse af 11/4-05 fra De Samvirkende Invalideorganisationer 19 Materiale fra Amtsrådsforeningen fra mødet den 31  /3-05 20 Henvendelse af 19/4-05 fra Hjerneskadeforeningen og HjerneSagen 21 Henvendelse af 19/4-05 fra De Samvirkende Invalideorganisationer 22 Henvendelse af 21/4-05 fra Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgs- hjem og SAND - Sammenslutningen Af Nærudvalg i Danmark 23 Talepapir fra Hjerneskadeforeningens og HjerneSagens foretræde for Socialudvalget den 21/4-05 24 Henvendelse af 18/4-05 fra Videncenter for Døvblevne,  Dø ve og Hø- rehæmmede

21 Bilagsnr.    Titel 25 Henvendelse af 19/4-05 fra Dansk Epilepsiforening 26 Henvendelse af 14/4-05 fra Fagligt Netværk Socialpsykiatri 27 Henvendelse fra Foreningen af danske døgninsti tutioner for børn og unge 28 Henvendelse af 26/4-05fra Landsforeningen LEV 29 Henvendelse af 27/4-05 fra Dansk Blindesamfund 30 Henvendelse af 25/4-05 fra Forstandersamrådet 31 Henvendelse af 21/4-05 fra De Samvirkende Invalideorganisationer 32 Materiale fra Københavns Amt udleveret i forbindelse med deres foretræde for   Socialudvalget den 28/4-05 33 Henvendelse af 2/5-05 fra Danske Fysioterapeuter 34 Henvendelse af 28/4-05 fra Dansk Psykolog Forening 35 Henvendelse af 27/4-05 fra Kai og Susanne Mikkelsen, Hjørring 36 Henvendelse af 29/4-05 fra Fonden Mariehjemmene 37 Henvendelse af 4/5-05 fra DSI 38 Henvendelse af 25/4-05 fra Bente Dahl Pristed 39 Henvendelse af 3/5-05 fra LEV, Københavns Amtskreds 40 Henvendelse af 4/5-05 fra Københavns Amt 41 Henvendelse af 28/4-05 fra Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgs- hjem 42 Henvendelse af 9/5-05 fra Amtsrådsforeningen 43 Henvendelse af 10/5-05 Carsten Houmann 44 Henvendelse af 8/5-05 fra LO Faglige Seniorer 45 Henvendelse af 10/5-05 fra Landsforeningen Sind 46 Henvendelse af 11/5-05 fra Amtsgården Nordjyllands Amt 47 Henvendelse af 11/5-05 fra Fyns Amt 48 Henvendelse af 13/5-05 fra Det Kommunale Kartel 49 Henvendelse af 13/5-05 fra Rådet for Socialt Udsatte 50 Henvendelse af 14/5-05 fra SAND - Sammenslutningen Af Næru  d- valg i Danmark 51 Henvendelse af 17/5-05 fra Himmelbjerggården 52 Henvendelse af 17/5-05 fra Ungdomshjemmet Holmstrupgård 53 Henvendelse af 25/4-05 fra Videnscenter om Epilepsi 54 Henvendelse af 18/5-05 fra Socialpædagogernes Landsforbund 55 Henvendelse af 19/5-05 fra Scleroseforeningen og Dansk Parkinson- forening 56 Henvendelse af 19/5-05 fra Århus Amt

22 Bilagsnr.    Titel 57 Henvendelse af 23/5-05 fra Barnets Hus 58 Kopi af svar på spm.  157 og 158 på L 74 fra indenrigs - og sundheds- ministeren 59 Henvendelse af 10/5-05 fra DSI 60 1. udkast til betænkning 61 Henvendelse af 25/5 - 05 fra Socialpolitikgruppen i Vejle Amt 62 Kopi af svar på spm. 197 på L 74, fra indenrigs  - og sundhedsministe- ren 63 Ændringsforslag fra socialministeren 64 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 38 Spm.nr. Titel 1 Spm. om oversendelse af oversigt over de ændringer, der er foretaget i lovforslaget i forhold til det oprindelige lovudkast, til socialministe- ren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, hvordan forholdet mellem de kommunale ansvarsområder og den overordnede regionale planlægning vil tage sig ud med den nye struktur, som er indeholdt i lovforslaget, til socialministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om VISOs fremtidige rolle og funktion, herunder eksempler på hvad der er oplagte sager på VISO s område, og hvad der ikke er, til socialministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, hvordan udviklingen til handicapgrupper vil se ud med den nye struktur, til socialministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om kommentar til artikel i Politiken den 24/2-05 vedrørende konsekvenserne af kommunalreformen, til socialministeren, og mini- sterens svar herpå 6 Spm. om kommentar til henvendelse fra Fyns Amt, Vejle Amt og Sønderjyllands Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om kommentar til henvendelse af 10/3-05 fra Vejle Amt - Overmarksgården, Det  Sociale Døgncenter, og ministerens svar herpå 8 Spm. om baggrund for den beløbsmæ   ssige forskel i høringsnotat et og tal fra Finansministeriet i de midler der overføres på det sociale o  m- råd e i forbindelse med kommunalreformen, til socialministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om, hvilke amtslige tilbud Silkeborg Kommune har benyttet sig af på det særlige sociale område i 2004, til socialministeren, og min i- sterens svar herpå 10 Spm. om, hvor mange af de institutioner og tilbud Silkeborg Kom-

23 mune har benyttet i 2004, der befinder sig i den »nye« Silkeborg Kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om, hvor mange pladser Silkeborg Kommune benyttede i insti- tutioner/tilbud der befinder sig i den »nye« Silkeborg Kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om, hvor stort et beløb Silkeborg  Kommune ville have modta- get i 2004, hvis den centrale refusionsordning havde været fuldt ud gæ  ldende dette år, t il socialministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om antallet af brugere i de enkelte kommuner indgår som et element ved fordelingen af de nuværende amters udgifter  , på det sæ   r- lige sociale område , til kommunerne, til socialministeren, og ministe- rens svar herpå 14 Spm. om København og Frederiksberg kommuners udgifter på det særlige sociale område vil indgå i den samlede økonomiske omlæ g- ning, selvom de ikke indgår i den opgavemæssige omlægning, til s o- cialministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om en udtømmende definition af begrebet  »typen af tilbud«, til socialministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om en opgørelse over de nuværende amters tildeling af § 115   - midler, til socialministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om en oversigt over nuværende amtslige sociale tilbud og inst tutioner, der geografisk befinder sig i de nuværende Brædstrup, Ge d- ved, Horsens, Hedensted, Juelsminde, Tørring -Uldum og Nørre Sn e- de kommuner, til socialministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om en oversigt over nuværende amtslige sociale tilbud og inst  i- tutioner, der geografisk befinder sig i de nuværende Hanstholm, Th  i- sted, Sydthy, Morsø og Ålestrup kommuner, til socialministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om, hvilke kriterier der vil blive benyttet i forbindelse med be- myndigelse i § 6, stk. 4 til at beslutte, hvilke sociale tilbud og institu- tioner der er »mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende ti  l- bud«, til socialministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om hvilke, botilbud der er omfattet af kravet om udarbejdelse af udviklingsplan efter § 9 i lovforslaget, til socialministeren, og mini- sterens svar herpå 21 Spm. om en oversigt over nuværende amtslige sociale institutioner og tilbud, der er organiseret på en måde, så der kan tales    om »satellitin- stitutioner«, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 186, til socialmin  i- steren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om, hvilke kriterier der skal gælde ved en kommunes overtage  l- se af regionale tilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om opretholdelse af efteruddannelsesforløb for medarbejdere efter kommunalreformens ikrafttræden, til socialministeren, og min  i- sterens svar herpå

24 24 Spm. om en oversigt over døgntilbud, hvor målgruppen er socialt udsatte børn mellem 0 -6 år,  til socialministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om en beskrivelse af Bo- og Aktivitetscentret Elbæk Højskole, til socialministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om kommentar til henvendelse fra Overmarksgården i Vejle Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om, hvilke konkrete tiltag der kan iværksættes, hvis der opstår uenighed om takstfastsættelsen på bestemte tilbud inden for det soci   a- le område, og hvilken indflydelse  sådane uenigheder vil have på r   e- gionens mulighed for at leve op til forsyningsansvaret, til socialmini- steren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre at kommuner »sælger  « pladser til nabokommuner med samme takst til institutioner for børn og unge med sociale vanskeligheder, til socialministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om visitationsretten, når en kommune selv har oprettet en inst i- tution for børn og unge med sociale vanskeligheder, til socialminist e- ren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om, hvor hyppigt regulering af dag- og  døgntaksterne på inst  i- tutioner for børn og unge med sociale vanskeligheder må reguleres, til socialministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om, hvilke konkrete handlemuligheder der vil blive brugt ved uenigheder om taksterne i rammeaftalen, til socialministeren, og mi- nisterens svar herpå 32 Spm. om der findes en klagemulighed for brugere og/eller pårørende, hvis en kommune beslutter at overtage et tidligere amtsligt/regionalt socialt tilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om, hvem der bestemmer, hvor mange pladser der stilles til rå dighed for andre kommuner, hvis en kommune overtager et tidlige- re amtsligt/et regionalt socialt tilbud, til socialministeren, og ministe- rens svar herpå 34 Spm. om, hvem der har visitationsretten til tidligere amtsli- ge/regionale sociale tilbud eller institutioner, som er overtaget af en kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå 35 Spm. om, hvem der er ansvarlig for en løsning, hvis en kommune overtager et tidligere amtsligt/et regionalt tilbud, men ikke stiller pladser til rådighed for de øvrige kommuner som forudsat i rammea  f- talen, til socialministeren, og ministerens svar herpå 36 Spm. om oversendelse af en redegørelse for, på hvilket grundlag de nye kommunalbestyrelser/sammenlægningsudvalg inden 15/2  -06 skal træffe beslutning, til socialministeren, og ministerens svar herpå 37 Spm. om, hvordan og af hvem en uenighed mellem en kommune, der har overtaget et tidligere amtsligt/et regionalt socialt tilbud, og andre kommuner/regionen afgøres, til socialministeren, og ministerens svar