Socialministeriet                                                            Dato 18. februar 2005 Høringsnotat til Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det s   ociale område og andre love Modtagne høringssvar Socialministeriet har modtaget i alt 55 høringssvar. Vedhæftede bilag rummer en oversigt over, hvilke myndigheder og organisationer, der har afgivet høringssvar, herunder hvilke der har haft bemærkninger mv. Bemærkninger til lovforslaget I det følgende foretages  en tværgående gennemgang af de politisk centrale forslag til ændri nger af lovforslaget, som er fremkommet i høringssvarene. Det skal bemærkes, at ud over de punkter, der omtales i det følgende,    er der - på ba ggrund af høringsrunden og ministeriets egen  kvalitetssikring af lovforslaget - blive indarbejdet en række mere tekniske, herunder lovtekniske ændringer i lovforslaget inden fremsætte lsen. Handicapråd 1. Landsforeningen Bedre Psykiatri – pårørende til sindslidende finder det p ositivt, at der nedsættes et handicapråd i hver kommune. Foreningen for   eslå r, at DSI i selve loven forpligtes til at udpege mindst ét medlem med egen erfaring som bruger til hvert handicapråd. Bestemmelsen om handicapråd bemyndiger ministeren til at fastsætte re   gler om handicaprådets virksomhed, herunder om rådets sammensætning. I forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelsen kan der tages stilling til sammensæ   tningen. 2. FBU, Forældre Landsforeningen finder etableringen af handicapråd i ko   mmunerne positivt. FBU anbefaler, at det i forbindelse med kommunalreformen overvejes og evt. lovgives om, hvordan kommunalbestyrelsen skal inddrage brugere af de sociale tilbud  for  at  styrke  dialogen  mellem  kommunen  og  dens  brugere,  ofte  såkaldte udsatte grupper. Retssikkerhedslovens § 4 og § 16 i forslaget til ny lov om social service indeholder allerede de ønskede bestemmelser. Der er udarbejdet vejledni nger og pjecer til bestemmelserne, som fortsat vil kunne anvendes efter kommunalreformen. 3. BKF  (Børne -  og  Kulturchefforeningen)  finder  forslaget  om  handicapråd  i  hver kommune  positivt.  Dog  påpeger  foreningen,  at  kommunalbestyrelse smedlemmer ikke    bør    indgå    i    nævnet,    hvis    nævnets    funktion    bl.a.    er    rådgi vning    af kommunalbestyrelsen. Da formålet med handicaprådene netop er at skabe dialog mel   lem repræ  sentanter for personer med handicap og kommunalpolitikerne, er det vigtigt, at kommunalbestyrelsesmedlemmer indgår i rådet. 4. Landsforeningen Ligeværd og Den Uvildige Konsulentordning Handicapområdet  (DUKH)  finder  det  positivt,  at  der  nedsættes     handicapråd  i  alle kommuner.
2 5. KL tilslutter sig etableringen af handicapråd i alle kommuner. KL foreslår, at det i bemærkningerne til lovforslaget præciseres, at handicaprådene skal virke med fokus på  aktuelle, lokale  forhold,  at  rådene  skal  virke  i forhol  d  til anbefalinger  over  for den enkelte kommunalbestyrelse, og at der bliver en rummelighed omkring rådenes funktion,  sammensætning  og  virke,  som  kan  afspejle  de  lokale  forudsætninger  og ønsker til rådets virksom  hed. Lovforslaget imødekommer allerede de n ævnte forslag. 6. Pårørendeforeningen af 1998 finder, at etableringen af handicapråd i alle kommuner er  positivt.  Foreningen  og  Sind  foreslår,  at  de  sindslidende  bl iver  repræsenteret  i rådene. Efter lovforslaget skal medlemmerne udpeges af DSI blandt handicaporganisationerne i kommunen. Lovforslaget åbner således mulighed for, at repræsentanter for de sindslidende på linie med andre kan udpeges i det o   mfang de er repræsenteret ved en organisation i kommunen. 7. Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiat  ribrugere ønsker at råd  ene sikres repræ  sentation  af  psykiatribrugere,  da  foreningen  kæmper  for,  at  psykiatribrugere på linje med inte rnationale definitioner kommer til at indgå under handicapbegrebet med  hermed  tilknyttede  rettigheder.  Foreningen  ønsker  at   mindske  skellet  mellem psykiatribrugere og de andre handicapgrupperinger. Efter lovforslaget skal medlemmerne udpeges af DSI blandt handicaporganisationerne i kommunen. Lovforslaget åbnes således mulighed for, at repræsentanter for de sindslidende kan ud  peges i det omfang de er repræ  senteret ved en organisation i kommunen. 8. Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede , LEV og DSI  er  tilfreds  med,  at  der  etableres  handicapråd i  alle  kommuner.  De  foreslår en ændret formulering af be  stemmelsen om handicapråd:  ”Kommunen  nedsætter  et handicapråd. Handicaprådet rådgiver ko    mmunalbestyrelsen i handicappolitiske  spørgsmål  og  formidler  syn  spunkter  mellem  borgerne  og kommunalbestyrelsen  om  lokalpolitiske  spørgsmål,  der  vedr  ø rer  mennesker med   handicap   (LEV   og   DSI)/nedsat   funktionsevne   (DCH).”    (formulering  i lovforslaget: Kommunen nedsætter et handicapråd, som kan rådgive kommunalbestyrelsen  i  generelle  lokalpolitiske  spørgsmål,  som  har  betydning  for personer med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne) Forslaget er imødekomme t, således at § 3 7a stk. 1 er ændre  t. I formuleringen anvendes begrebet ”mennesker med handicap”, da    begrebet indgår i beste mmelsen om ”handicapråd   ”. 9. Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede,  foreslår, at  det  skal  fremgå  af  loven,  at  rådet  skal  behandle  alle  spørgsmål  ve drørende handicap  på  tværs  af  sektorer.  I  lighed  med  bestemmelsen  o   m  ældreråd  skal  det fremgå af bestemmelsen om  handicapråd, at kommuna  lbestyrelsen skal høre rådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med funktionsnedsættelser. Det er præciseret i bemærkningerne, at rådet skal behandle alle spørg smål vedrørende handicap på tværs af sektorer. Det indføjes i § 37 a, at
3 kommunalbestyrelsen skal høre rådet over a  lle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. 10. I  forhold  til  den  kommende  bekendtgørelse  om  handicaprådets  virke,  ø   nsker  Det Centrale  Handicapråd  og  Center  for  Ligebehandling  af  Handica ppede  at  blive inddraget  i  udformningen  og  foreslår,   at  det  indgår  heri,  at  r å dene  skal  have mulighed for at beskikke særligt sagkyndige. Det Centrale Hand  icapråd og Center for   Ligebehandling   af   Handicappede   ønsker   tillige,   at   det   skal   fremgå   af bekendtgørelsen, at de kommunale repræsentanter fungere   r som repræsentanter for alle områder i den kommunale forvaltning og at s ekretariatsbetjeningen skal stilles til rådighed af kommunen, og at hand icaprådene skal have et selvstændigt bu   dget. Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede vil  blive inddraget i arbejdet med bekendtgørelsen. 11. Dansk Blindesamfund og LEV foreslår, at der etableres mere end et hand icapråd i hver kommune. Efter lovforslaget etableres der kun ét handicapråd i hver kommune , da formålet med handicaprådet er at skabe  dialog - dels mellem repræsentanter for mennesker med handicap og kommunalpolitikere og dels mellem forskellige handicapgrupper indbyrdes. Lovforslaget forhindrer imidlertid ikke, at rådet delegerer visse opgaver til udvalg eller enkelte medlemmer af rå . 12. Dansk Blindesamfund og Det Centrale Handicapråd og Center for Ligeb ehandling af Handicappede samt DSI foreslår, at handicaprådet selv udp  eger sin formand. Det vurderes, at det er mest hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen u  dpeger formanden for handicaprådet. 13. De    Samvirkende    Invalideorganisationer,    DSI    finder,    at    der    bør    være    6   -8 medlemmer udpeget efter indstilling fra DSI i modsætning til 3  -5 medlemmer som nævnt i bemærkningerne. Det vurderes, at 3-5 medlemmer er passende bl.a. af hensynet til handicaprådets effektivitet. 14. De  Samvirkende  Invalideorganisationer,  DSI  foreslår,  at  reglerne  om  hand icapråd overføres til lov om kommunernes styrelse under Indenrigs - og Sundhedsministeriet, da  handicaprådene  skal  behandle  alle  spørgsmål  af  betydning  for  pers   oner  med handicap og ikke kun spørgsmål efter Socialm  inisteriets lovgivning. Da det sociale område er meget vigtigt for mennesker med handicap, og kommunerne træffer væsentlige beslutninger af betydning for mennesker med handicap efter den sociale lovgivning, bl.a. kvalitetsstandarder og kommunens generelle serviceniveau, bør reglerne om hand icapråd forblive i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det bemæ rkes, at retssikkerhedsloven ikke kun gælder for lovgivningen på socialmin   isterens område, men også regulerer forvaltningen af væsentlig lovgivning på især beskæftigelsesministerens område. 15. Dansk    Blindesamfund    finder,    at    der    skal    være    ligelig    repræsentation    af brugerrepræsentanter og kommunale repræsentanter i handicaprådet.
4 Det er ikke hensigtsmæssigt at regulere antallet af brugerrepræsentanter i de enkelte råd, da rådets sammensætning besluttes lokalt. Det kan dog overvejes, om der i den kommende bekendtgørelse skal indsættes b   estemmelser som sikrer, at antallet af brugerrepræse  ntanter ikke er mindre end antallet af kommunale repræsenta  nter. 16. Børnerådet foreslår   , at børn og unge med handicap får en stemme i hand  icaprådet. Det vil være muligt lokalt at beslutte, at børn og unge med handicap repr   æ  senteres i handicaprådet. 17. FOA foreslår, at LO og DA skal have Indstillingsret til handicaprådet, da r  å det også bør tage sig af arbejdsmarkedsforhold. Det vurderes, at det er tilstrækkeligt, at LO og DA bliver repræsenteret i de nye lokale beskæftigelsesråd efter B   eskæftigelsesministeriet  s lovgivning. 18. Københavns  Kommune  er  tilfreds  med  etableringen  af  handicapråd.  Ko  mmunen ønsker frie hænder i forbindelse med oprettelsen af rådet og rådets funktion. Det er vigtigt, at kommunerne og handicaprådene får så fleksible rammer som muligt til at tilrettelægge arbejdet med den lokale handicappolitik. Der vil dog i samarbejde med KL og handicaporganisationerne blive fastsat visse fælles regler i den bekendtgørelse, som vil regulere handicaprådets vi  rke. 19. Dansk Arbejdsgiverforening, DA finder ikke, at handicaprådene skal b eskæftige sig med  beskæftigelsespolitik,  da  dette  hører  under  de  nye  lokale  beskæftigelsesråd. Det er tilstrækkeligt, at D  SI bliver repræsenteret i de nye lokale beskæftigelsesråd. For at sikre sammenhæng i indsatsen, vurderes det,   at handicaprådene skal beskæftige sig med alle spørgsmål, som har betydning for mennesker med hand icap. 20. Udviklings-  og  Formidlingscentret  på  Handicapområdet  udtrykker  stor  ti  lfredshed med, at der etableres handicapråd i alle kommuner. Centret påp  eger, at det er vigtigt at  rådene  har  de  fornødne  ressourcer  og  at  der  er  re  ssourcer  til  uddannelse  af rådsmedlemmerne.  Endvidere  foreslår  centret,  at  det  bliver  obligatorisk  for  alle kommuner at formulere en kommunal handicappolitik. Det vurderes, at der ikke vil være behov for ressourcer til uddannelse af rådsmedlemmer. Forslaget om obligatorisk handicappolitik indgår ikke i lovforslaget, da det bør bero på en beslutning i den enkelte kommun  albestyrelse efter drøftelse med  handicaprådet i kommunen om kommunen sk al have en handicappolitik. Ældreråd 21. Flere   ældreråd   og   klageråd   i   kommunerne   udtrykker   stor   tilfredshed   med,   at æl  dreråd og klageråd ikke berøres af kommunalreformen. 22. Sammenslutningen   af   ældreråd   og   Ældremobiliseringen anser   den   foreslå ede overgangsbestemmelse    for    ældreråd    i    kommuner    som    sammenlæ gges    for uhensigtsmæssig. Foreninge  rne foreslår i stedet,  at der gives dispensation for loven
5 om valgperioden. Det skal derefter være op til kommunalb  estyrelsen og ældrerådet at finde en frivillig ordning for samarbejdet indtil udgangen af december 2006. Det vurderes, at der er behov for klare retningslinier for ældrerådets funkt   ion indtil udgangen af 2006 i kommuner, som sammenlægges.   Dette bør  fremgå af en tydelig lovbestemmelse og ikke bero på en aftale mellem  kommunalbestyrelsen og de eksisterende ældr  eråd. 23. Sammenslutningen af ældreråd, Ældremobiliseringen og Ældre Sagen for eslår, at de fremtidige   samlede   ældreråd (sammenlægningsældreråd) for   de   sammenlagte kommuner  vælges  samtidig  med  den  fremtidige  kommuna  lbestyrelse  i  november 2005. Hermed vil det fremtidige ældreråd fungere som høringspart på ældreområdet for  sammenlægningsudvalget,  når  det  gælder  opbygningen  af  den  nye  kommune. Forslaget begrundes med, at den sammenlagte kommune fastlægger serviceniveau, kvalitetsstandarder, budget, madordninger, normeringer m.m. på det sociale område og  tilsvarende  niveauer  på  andre  områder.  Sammenslutningen  finder,  at  der  bør væ  re   ens   funktionsperioder   for   ældreråd   og   kommunalbestyrelse,   hvorved   det nærdemokratiske samar  bejde fremmes. Forslaget er imødekommet i lovforslaget, da de r er indsat en bestemmelse om valg til sammenlægningsældreråd inden 1. december 2005 i lovforsl agets § 8. 24. Sammenslutningen  af  ældreråd  og  Ældre  Sagen  foreslår,  at  reglerne  om  ældreråd indgår  i   Indenrigs-  og  Sundhedsministeriets  lovgivning,  da  der  findes  regler  om andre  råd  i  Indenrigs -  og  sundhedsministeriets  lovgivning.  Reglerne  om  klageråd skal  dog  blive  i  Socialministeriets  lovgivning.  Alternativt  bør  ældrerådet  have  sit eget kapitel i retssikkerhedsloven. Da der er betydelig sammenhæng mellem ældrerådets funktion og klager å funktion, bør reglerne om begge råd fo  rblive samlet i Socialministeriets lovgivning. Begge råd har allerede en selvstændig overskrift i retssikke   rhedslovens kapitel om kommunerne. Der er derfor ikke behov for at give henholdsvis ældreråd og klageråd et selvstæ   ndigt kapitel. 25. Sammenslutningen af ældreråd finder, at der er behov for ældreråd i regi onerne. Da der ikke overføres opgaver til  regionerne og regionerne ikke skal udvikle et selvstændigt serviceniveau efter lov om social service, er der ikke behov for ældreråd i reg   ionerne. 26. ÆldreSagen  fremsætter forslag  til  nye  regler  for  afholdelse  af  valg  til  ældr  eråd, herunder krav om indførelse af listevalg og en fælles va   lgdato. Ændring af reglerne for afholdes   e af valg til ældreråd,    er ikke en del af kommunalreformen. 27. ÆldreSagen er betænkelig ved, at ældreråd valg t den 1. juli 2001 eller senere skal fungere  indtil  nye  ældreråd  kan  etableres  i  de sammenlagte  ko   mmuner,  da  det vil være  for  krævende  for  de  ældre  at  være  medlem  af  rådet  i  mere  end  fem  år. ÆldreSagen foreslår derfor, at der afholdes valg til ældr eråd i alle kommuner, som sammenlægges i november 2005.
6 Det vurderes at være uhensigtsmæssigt at afholde valg til a lle ældreråd i november 2005. Arbejdet i de enkelte kommuner fortsætter indtil kommun  esammenlægningen i 2007. 28. ÆldreSagen  stiller  spørgsmålstegn  ved,  om  man  ved  lov  kan  ændre  valgp erioden for  ældreråd, når der er fastsat regler om ældrerådenes valgper iode i ældrerådenes vedtægt. 29. Ældrerådenes vedtægter skal altid være i overensstemmelse med lovgi vningen, herunder også lovgivning, som fraviger ældrerådene valgperiode i forbindelse med kommunalreformen. 30. ÆldreSagen foreslår, at man ophæver bestemmelsen om mu ligheden for at deltage i ældrerådene  for  førtidspensionister  under  60  år,  når  der  etabl eres  obligatoriske handicapråd i alle kommuner. Ældrerådene bør dog fortsat h ø initiativer, som berører ældre    mennesker med handicap. Forslaget er imødekomme t af de i forslaget anførte grunde. Klageråd 31. Sammenslutningen af ældreråd    og klagerådet i Roskilde  mener, at klagerå dene skal følge  ældrerådenes  funktionsperiode.  Det  foreslås,  at  repræse ntanten  for  DSI  i klagerådet skal udpeges af handica prådene, når disse eta  bleres i 2007. Mennesker med handicap er repræsenteret i klagerådet af det me   dlem, der er udpeget af kommunens invalideorganisationer. Der er derfor ikke grundlag for, at handicaprådet udpeger et medlem til klagerådet. Klagesystemet 32. Landsforeningen Bedre Psykiatri foretrækker et enstrenget klagesystem og er derfor uforstående  overfor,  at  der  oprettes  særskilte  beskæftigelsesank enævn,  som  vil betyde,    at    den    enkelte    borger    fremover    skal    forholde    sig    til    forskellige klageinstanser alt efter hvilken ydelse der er tale om. Forslaget har sammenhæng med beskæftigelsesministerens forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som samler behandlingen af klagesager på beskæftigelsesministerens område. 33. Foreningen  af  statsamtsjurister  finder  opdelingen  med  to  særskilte  klag  enævn  i statsforvaltningerne betænkelig. Det er betænkeligt selv om opdeli ngen har ligheder med  det  eksisterende  ”store  nævn”  og  ”lille  nævn”.  De  e ksisterende  nævn  har  tre gennemgående medle mmer. Det vil blive vanskeligere at bevare helhedsvurderingen   af   sagerne,   idet   hvert   nævn   kun   ser   en   begrænset   del   af borgernes samlede relationer til de offentlige myndigheder. Der er også  en risiko for, at   helhedsvurderingen   delvist   forsvinder.   Endvidere   vil   de   to   nævn   begge uafhængig  t  af  hinanden  kunne  få  forelagt  kl ager  over  kommunale  afgørelser  efter samme  sociale  love  –  selv  om  der  ikke  er  tale  om  samme  materielle  paragraffer inden for den enkelte lovgivning, som de to nævn b  ehandler.
7 Det vurderes, at der kun i meget få tilfælde vil være borgere, som får b ehandlet klagesager i begge nævn. I disse tilfælde vil sekretariatsbetjeni ngen af begge nævn i statsforvaltningerne have til formål at sikre en koordinering af de to nævns praksis. Endelig kan det næ  vnes, at behandlingen af sager om generelle bestemmelser i de enkelte love – fx tilknytningskrav til Da   nmark eller tilbagebetaling af ydelser –  samles i ét nævn i forhold til de enke lte love. Endelig bemærkes det, at formandsfunktionen sammen med sekr  etariatsfunktionen mellem de to nævn er sammenfaldende, hvilket bevirker, at bl.a. formalitetsspørgsmål afgøres ensartet inden for samme statsforval tning og igennem den praksiskoordinering, der allerede i dag er i mellem de 15 nuværende nævn, tillige mellem de kommende 5 statsforvaltninger. 34. Foreningen  af  statsamtsjurister  frygter,  at  antallet  af  formandsafgørelser   vil  stige som konsekvens af  det øgede antal sager i de sociale nævn. Det er uklart, om der efter forslagets  §  45,  stk.  5  kan  nedsættes flere  nævn  ell er  blot  flere  afdelinger  af statsforvaltningen.    Foreningen    frygter    negative    konsekvenser    for    borgernes retssikkerhed. Formålet med forslaget til § 45, stk. 5 er at sikre, at der kan nedsættes flere nævn inden for samme statsforvaltning, hvilket kan imødek omme den øg ede tilgang af sager til de nye statsforvaltninger. Dette er præciseret i § 45, stk. 5 og i bemærkningerne hertil. 35. Foreningen  af  statsamtsjurister  påpeger,  at  der  skal  tages  hensyn  til  borg ere  med fysisk eller psykisk handicap ved placeringen af statsforvaltningernes afdelinger. Placeringen af de kommende statsforvaltninger er fastlagt i udmøntning  splanen fra september 2004. Tilrettelæggelsen af statsforvaltningernes publikumsbetjening vil bl.a. ske under hensyntagen til behovet for borgerkontakt og tilgængelighed. 36. BKF  (Børne -  og  Kulturchefforeningen)  og  Børnesagens  Fællesråd foreslår,   at  der udpeges  endnu  et  medlem  til  det  sociale  nævn  efter  indstilling  fra  o  rganisationer, som beskæftiger sig med de børn og unge, der har brug for en speciel in   dsats, men ikke    er    egentligt    handicappede.    Nævnene    vil    sål   edes   tilgodese    en    bredere brugergruppe dækkende såvel de soci   ale/emotionelle problematikker som  de  mere traditionelle  handicapgrupperinger.  Børnes agens  Fællesråd  vil  gerne  repræsentere dette særlige   område i de sociale nævn   . Det vurderes, at forslaget ikke er en del af kommunalreformen. 37. Foreningen    af    statsamtsjurister    ønsker    præciseret    i    retssikkerhedsloven,    at retssikkerhedsloven også finder anvendelse for beskæftigelsesankenæ vnene. Forslaget er imødekomme t bl.a. ved en præcisering af § 60. Beskæftige  lsesankenævnenes sammensætning og virksomhed reguleres dog af lov om styringen af og ansvaret for den aktive beskæftigelsesindsats. 38. Dansk     Arbejdsgiverforening,     DA     tilslutter     sig     det     nye     klagesystem     på beskæftigelsesområdet og er derfor indforstået med, at foreningen ikke læng ere skal indstille medlemmer til de sociale nævn.
8 39. Foreningen    af    statsamtmænd    udtrykker    tilfredshed    med,    at    socialminist  eren fastsætter   en   egentlig   forretningsorden   for   de   socia  le   nævn.   Endvidere   fi  nder foreningen det hensigtsmæssigt, at der kan oprettes flere afdelinger af nævnet inden for  samme  region,  under  hensyn  til,  at  regionerne  bliver  meget  stør re  med  deraf følge nde stort antal sager til nævnsbehandling. Reglerne om forretningsorden for de sociale nævn vil blive gennemført som en videreførelse af den eksisterende bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område. 40. De   Samvirkende   Invalideorganisationer,   DSI   understreger   behovet   for,   at   der udpeges  tilstrækkeligt  med  repræsentanter  og  suppleanter  til  de  soci ale  nævn,  så nævnene kan dække det stigende antal sager. Dette er tilgodeset i forslaget. Antallet er ikke fastlagt i loven, da det fastsæ  ttes løbende under hensyn til antallet af sager. 41. Foreningen   af   statsamtmænd   foreslår   en   ændret   formulering   af   §   54,   stk. 1:  ”Beskæftigelsesankenævnets  afgørelser,  jf.  lov  om  ansvaret  for  og  styri ngen  af den   aktive   beskæftigelsesindsats,   kan   ikke   indbringes   for   anden   admin  istrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner,  at  sagen  har  principiel  eller  generel  b etydning.  Det  er  den  person,  som afgø sagen   til   behandling.”    Formuleringen   tydeliggør,   a t   beskæftigelsesankenævnets beslutninger ikke kan indbringes for anden administrativ klageinstans. Forslaget er imødekomme t og det er præcisere  t samtidig, at Ankestyrelsen ikke kan tage sager op af egen drift efter denne bestemmelse, men kun kan behandle principielle eller generelle sager på baggrund af en klage. 42. Foreningen   af   statsamtmænd   påpeger,   at   det   ikke   er   reguleret,   hvorledes   der forholdes med ikke-afsluttede sager hos de hidtidige sociale nævn, he  runder særligt den    type    klagesager,    der    efter    den    1.    januar    2007    skal    behandles    af beskæft  igelsesankenævnene. Der er indsat en overgangsbestemmelse i lov ansvaret for og styringen af og den aktive beskæftigelsesindsats, som regulerer behandlingen af s  ager, som skal overføres fra de sociale nævn til besk   æftigelsesankenævnene. Der er ikke behov for en overgangsbestemmelse for sager, som fortsat behandles i de sociale nævn. 43. KL kan tilslutte sig forslaget om det nye ankesystem på beskæftigelsesmin   isteriets område, som omfatter både forsikrede og ikke  -forsikrede ledige. 44. Dansk  Blindesamfund  ønsker  en  klageadgang  for  borgerne  over  kvaliteten  af  den ydelse,   som   kommunen   stiller   til   rådighed,   hvilket   bør   fremgå   tyd   eligt   af retssikkerhedsloven. Forslaget vil medføre en udvidelse af den eksisterende klageadgang,  som ikke er indeholdt i kommunalreformen, da klageinstanserne efter gældende regler kun kan tage stilling til retlige spørgsmål. 45. Dansk Blindesamfund foreslår,  at kommunernes adgang til at indbringe a fgørelser fra de sociale nævn for Ankestyrelsen bør oph   æ  ves.
9 Senest med vedtagelsen af retssikkerhedsloven er det blevet bekræftet, at kommunernes klageadgang er et led i styringen af det sociale og nu også det beskæftigelsesmæssige område, idet kommunen som ansvarlig my ndighed skal have mulighed for at få pr øvet sager i Ankestyrelsen, når styre  lsen skønner at sagen har principiel eller generel betydning. Det er således kun disse sager, som kommunen kan få behandlet i Ankestyrelsen. Ordni ngen bidrager således til at styrke borgernes retssikkerhed. 46. De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI ønsker afklaret, hvordan eta bleringen af    beskæftigelsesudvalget    under    Ankestyrelsen    påvirker    DSI’s    n    uværende repræsentation på 12 medlemmer i Ankestyrelsen. Da DSI både vil være repræsenteret i beskæftigelsesudvalget og i A nkestyrelsens sociale del, kan ændringen betyde en begrænset stigning i antallet af repræsentanter. 47. FOA foreslår, at LO og DA fortsat skal have  indstillingsret til de sociale nævn, da de   sociale   nævn   skal   tage   stilling   til   sager   om   tilkendelse   og   fr  akendelse   af førtid spension. Den arbejdsmarkedsrelaterede del af afgørelser om førtidspension kan p  å klages til beskæftigelsesankenævnet. I sager om førtidspension kan det s ociale nævn alene tage stilling til andre spørgsmål end tilkendelse og frake  ndelse af fø rtidspension, som fx spørgsmål om, hvorvidt lovens almindelige betingelser om bopæl og statsborgerskab mv. er opfyldt samt sager om tilbagebetaling af pension eller om indtægtsregulering af pensionen.   På den baggrund vurderes det ikke hensigtsmæssigt, at L  O og DA har indstillingsret. 48. FTF  og  FOA  foreslår,  at  FTF  også  får  Indstillingsret  til  beskæftigelsesudva lget under Ankestyrelsen. Arbejdstagerne er repræsenteret i beskæftigelsesudva lget ved LO. 49. Børnesagens  Fællesråd  foreslår,  at  der  udpeges  endnu  et  m edlem  til  det  sociale nævn efter indstilling fra organisationer, som beskæftiger sig med de børn og unge, der   har   brug   for   en   speciel   indsats,   men   ikke   er   egentligt   handicappede. Børnesagens  Fællesråd  vil  gerne  repræsentere  dette  særl ige  område  i  de  soc iale nævn Det vurderes, at der ikke er behov for repræsentat  ion for børn med særlige behov i de sociale nævn. 50. Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede ser med tilfredshed  på  oprettelsen  af  beskæftigelsesankenævn,  hvor  der  oprett es  en  samlet klageinstans    for    de    kommunale    og    de    statslige    målgru pper.    Det    Centrale Handicapråd    og    Center    for    Ligebehandling    af    Handica ppede    bemærker,    at afgørelser  truffet  efter  lov  om  kompensation  til  hand icappede  i  erhverv  mv.  ikke indgår i beskæftigels   esankenævnet. Forslaget er imødekomme t i beskæftigelsesministerens lovforslag. 51. Ældremobiliseringen  foreslår,  at  ældreorganisationerne  bliver  repræsent eret  i  de sociale nævn og indsættes på andre pladser, som i dag besættes af DSI.
10 Ældrerådene er repræsen teret i de kommunale klageråd. 52. Domstolsstyrelsen   samt   præsidenterne   for   Østre   Landsret   og   Vestre   Land sret tilkendegiver,     at     den     foreslåede     opmand     i     beskæftigelsesudvalget     under Ankestyrelsen  ikke  er  hensigtsmæssig.  Alternativt  foreslås  en  model,  hvo   refter sagerne  automatisk  kan  indbringes  for  Domstolene  i  tilfælde,  hvor  de  udpegede medlemmer  agter  at  træffe  en  afgørelse,  som  styrelseschefen  anser  for  stridende mod lovgivningen. I lovforslaget foreslås  en anden model, hvorefter styrelseschefen eller vicestyrelseschefen og tre ankechefer deltager i mødet. Andre forslag 53. Vestsjællands   amt   gør   opmærksom   på,   at   der   mangler   regler   om,   hvo rdan magtanvendelsesreglerne   skal   administreres   over   for   de   personer   på   regi onale institutioner, der kommer fra Færøerne og    Grø nland. Forholdet bliver reguleret i den bekendtgørelse, som udstedes i medfør af bemyndigelsen i § 108, stk. 5 i den ny lov om social service. 54. SL  foreslår,  at  VISO  skal  tilvejebringe  den  rådgivning,  som  amtskommune  rne stiller til rådighed for børn  - og unge udvalgene i kommunerne efter den gæ  ldende § 42. Det vurderes, at kommunerne kan varetage opgaven, da de får   hele ansvaret for anbringelsesområdet   samtidig med, at den nuværende amtslige ek  spertise på området overføres til kommunerne. 55. Amtsrådsforeni ngen   gør   opmærksom   på,   at   der   er   behov   for   en   hjemmel   i retssikkerhedsloven om regionernes vejledningsforpligtelse ud over den bestemmelse, som findes i forslaget til servicelov, § 5, stk. 2. Der er ikke behov for yderligere bestemmelser, da regionerne ikke har rå dgivningsopgaver på det sociale område ud over, hvad der følger af § 5, stk. 2 i serviceloven. 56. Dansk   Blindesamfund   foreslår,   at   det   klart   skal   fremgå   af   loven,   at   DSI  - repræsentanter  til  diverse  råd  og  nævn,  skal  have  stillet  handicapkompe nserende ydelser  –  i  form  af  fx  sekretærbistand,  materialeproduktion  eller  døvetolkning  til rådi ghed. Der er mulighed for at få handicapkompenserende yde lser efter fx reglerne om hjælpemidler og merudgiftsydelse i lov om social service. Den hidtidige praksis på området opretholdes. 57. Det  Centrale  Handicapråd,   Center  for  Ligebehandling  af  Handicappede   og  De Samvirkende   Invalideorganisationer   (DSI)   foreslår ,   at   der   skal   være   re  gler   i retssikkerhedsloven  om  VISO’s  virksomhed  og  om  borgernes  klagemuligheder  i forhold til VISO.
11 VISO og borgerens klagemuligheder i forhold til VISO er reguleret i forslaget til lov om social service. Der vurderes ikke at være behov for særlige regler om VISO i retssikkerhedsloven. 58. Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, DUKH o  g De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI foreslår, at DUKH indgår i retssikkerhed  sloven i stedet for i serviceloven, da konsulentordningen dækker flere omr  å der en social service. Det vurderes, at konsulentordningen bør reguleres sammen med de øvrige bestemmelser om ydelser til personer med handicap i lov om social service. 59. FTF   udtrykker   bekymring   for,   at   beskyttelsen   af   persondata,   når   kommun ale opgaver   overlades   til   andre.   FTF   foreslår   derfor,   at   der   indbygges   både   en straffebestemmelse og en bestemmelse om erstatning ved krænkelse, der medfører økonomisk   tab   eller  ikke -økonomisk   skade   for   personen.   FTF   m ener   ikke,   at straffelovens bestemmelser  om  straf  for overtrædelse af regle  rne om tavshedspligt er  tilstrækkelige,  fordi  der  er  krav  om  forsæt  og  ove rtrædelserne  er  undergivet privat  påtale.  Endvidere  anfører  FTF,  at  der  mangler  retningslinier  for,  hvordan andre  aktører  skal  behandle  oplysni nger,  da  det  ikke  er  præciseret,  hvem  der  skal kontrollere overholdelse af persondataloven. Bestemmelserne i retssikkerhedslovens § 43 såvel som bestemmelserne i persondataloven giver tilstrækkelige regler. Der er ikke behov for særligt strenge sanktionsmuligheder for brud på tavshedspligten på det sociale o   mråde end der gælder på andre områder, hvor der sker udveks ling af fortrolige oplysninger. 60. LO noterer med utilfredshed, at der er flere nye bemyndigelser i lovforslaget. Anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelser går ikke ud over, hvad der er normalt lovgivningsskik. 61. Sammenslutningen  af  ældreråd  foreslår,  at  kla gerådene  også  skal  behandle  kl  ager over rehabilitering og genoptræning i kommunerne. Ændring af klagerådenes kompetence er ikke en del af kommunalreformen. 62. Dansk   Blindesamfund   og   DSI   anbefaler,   at   klagerådene   nedlægges.   Råd enes generelle opgaver overføre s til ældreråd og handicapråd. Klagerådets berøres ikke af kommunalreformen, da klagerådet alene udf    ø opgaver på ældreområdet, som hører under komm unerne. Bilag Høringssvar Følgende myndigheder og organisationer  (i alt 35) har afgivet bemærkninger: Amtrådsforeningen Ankestyrelsen Børnerådet Børnesagens Fællesråd DA Dansk Arbejdsgiverforening
12 Dansk Blindesamfund De Samvirkende Invalideorganisationer Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet Det Centrale Handicapråd og Center for Lige behandling  af Handicappede Domstolsstyrelsen FBU ForældreLANDSforeningen FOA Forbundet af Offentligt Ansatte Foreningen af Statsamtmænd Foreningen af Statsamtsjurister FTF Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd KL Klagerådet i Galten Kommune Klagerådet i Hels ingør Kommune Klagerådet i Roskilde Kommune Klagerådet i Stenlille Kommune Københavns Kommune Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere Landsforeningen Bedre Psykiatri Landsforeningen LEV Landsforeningen Ligeværd Landsforeningen SIND LO Landsorganisationen i Danmark Nordjyllands Amt Ringkjøbing Amt  – Sundhedsfremmeafdelingen Sammenslutningen af ældreråd i Danmark Skatteministeriet Socialpædagogernes Landsforbund Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet Ældre Sagen Ældremobiliser   ingen Følgende (i alt  18) har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Advokatrådet Alzheimerforeningen Arbejdsdirektoratet Datatilsynet Den Sociale Sikringsstyrelse Det Kommunale Kartel Foreningen af Statsautoriserede Revisorer HUR Klagerå det i Glostrup Kommune Klagerådet i Morsø Kommune Klagerådet I Nørre  -Snede Kommune Kulturministeriet Landsforeningen af pårørende til stofmisbrugere Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Rigsrevisionen Videnscenter på Ældreområdet
13 Ældrerådet i Albertslund Kommune Følgende (i alt 40 ) har ikke afgivet høringssvar: Alkoholpolitisk Landsråd Arbejdsskadestyrelsen Center for Rusmiddelforskning Center for Selvmordsforskning Dansk ErhvervsFremme Dansk Handel og Service (DHS) Dansk Industri (DI) Dansk Transport og Logistik Familieplejen i Danmark Finansministeriet Folketingets Kommunaludvalg Forsvarsministeriet Frederiksberg Kommune HS Håndværksrådet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Justitsministeriet Kirkeministeriet Kommunale tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) Landbrugsrådet Landdistrikternes Fællesråd Landsforeningen af Væresteder Landsforeningen for Efterladte efter Selvmord Landsforeningen for Human Narkobehandling Landsforeningen for Socialpædagoger Landsforeningen Lænken Miljøministeriet Plejeforældrenes Landsforbund Pædagogisk Medhjælper Forbund Red Barnet Sammenslutning af Danske Småøer Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfæ  llesskab Statsansattes Kartel Statsministeriet Sundhedskartellet Trafikministeriet Udenrigsministeriet Videnscenter for Autisme Videnscenter for DøvblindBlevne