Høringsnotat vedrørende L 49 forslag til lov om ændring af lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om finansiel virksomhed og lov om fu- sion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og f i- nansielle  kontrakter  (kursgevinstloven)  og  lov  om  indkomstbeskat- ning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven). (Modernisering af Danmarks Skibskreditfond) 1. Indledning Forslaget er sendt i høring den 16. februar 2005 med høringsfrist den 2. marts til i alt 54 myndigheder og organisationer m.m. Der  er  i  alt  modtaget  høringssvar  fra  23  af  de  55  hørte  myndigheder  og organisationer m.m. Heraf har 5 haft konkrete bemærkninger til forslaget. De resterende høringssvar har dels enten ikke haft noget at bemærke, el- ler har udelukkende haft positive kommentarer til lovforslaget. 2. Sammenfatning Høringssvarene  er  generelt  positive  over  for  lovforslaget.  Der  er  ikke mange  specifikke  kommentarer  til  de  enkelte  dele  af  forslaget.  To  hø- ringsparter  har  dog  ændringsforslag  til  en  enkelt  del  af  lovforslaget,  og herudover har den ene af parterne  yderligere kommentarer og ændrings- forslag samt præciseringer til visse andre dele af lovforslaget. 3. Kommentarer til de enkelte emner De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte dele i lov- forslaget gennemgås og kommenteres nedenfor med udgangspunkt i fø l- gende opdeling: Skibsfinansieringsinstituttets formål Skibsfinansieringsinstituttets konkurs Omdannelse til aktieselskab Skattemæssig virkning Regulering af skibsfinansieringsinstituttets virksomhed Danmarks Skibskreditfonds opløsningsbestemmelse Ophør af skibsfinansieringsvirksomhed Betaling af bidrag til Finanstilsynet Lovens ikrafttræden Øvrige emner 18. marts 2005 Eksp.nr. 179920 /SW-DEP
2/10 3.1 Skibsfinansieringsinstituttets formål Danmarks  Rederiforening  og  Danmarks  Skibskreditfond  påpeger,  at  der ikke  er  fuldstændig  overensstemmelse  mellem  forslaget  til  §  1a  og  den gældende  formålsbestemmelse,  som  denne  er  udformet   i  bekendtgørelse nr. 1167 af 15. december 2000 om Danmarks Skibskreditfond. Den gæl- dende  formålsbestemmelse  i  bekendtgørelse  nr.  1167  af  15.  december 2000 om Danmarks Skibskreditfond i § 1, stk. 2 og 3, bestemmer således at: Stk.  2.  Det  er  fondens  formål   at  drive  skibsfinansieringsvirksomhed. Denne virksomhed omfatter finansiering af: 1) nybygning og ombygning af skibe samt 2) køb, salg og refinansiering af skibe. Stk.  3.  Fonden  kan  midlertidigt  drive  anden  virksomhed  til  afvikling  af forud  indgåede  enga gementer.  Indberetning  herom  skal  gives  til  Finans- tilsynet.” I  forslaget  til  §  1a  er  det  imidlertid  kun  stk.  2,  fra  ovenstående  beste m- melse, der er gengivet. Danmarks Rederiforening og Danmarks Skibskre- ditfond mener begge, at et skibsfinansieringsinstitut fortsat skal have mu- lighed  for  at  kunne  overtage  nødlidende  rederier  eller  andre  virksomhe- der, som er drevet af låntagere, hvorfor stk. 3 fra ovenstående bestemme  l- se bør indarbejdes i forslaget til § 1a. Kommentar Det foreslås i § 1, nr. 5, at økonomi - og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere  regler  for,  hvilke  bestemmelser  i  lov  om  finansiel  virksomhed der  med  de  fornødne  tilpasninger  skal  finde  anvendelse  i  instituttet.  Af bemærkningerne  til  §  1, nr.  5,  fremgår,  at  det forventes,  at  der  vil  blive fastsat  regler  om  anden  tilladt  virksomhed  i  respekt  af  instituttets  for- målsbestemmelse.  Det  drejer  sig  bl.a.  om  regler  for  afvikling  af  forud indgåede engagementer svarende til de nuværende regler for instituttet. Fremover vil det således fremgå af en beken   dtgørelse, at et skibsfinansie- ringsinstitut har mulighed for at overtage nødlidende rederier eller andre virksomheder, som er drevet af låntagere. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget. 3.2. Skibsfinansieringsinstituttets konkurs Danmarks  Skibskreditfond  foreslår,  at  der  i  lovens  §  3a  indsættes  b e- stemmelser svarende til § 29 i lov om realkreditlån og realkreditobligat i- oner m.v. Den pågældende bestemmelse lyder som følger:
3/10 ”Konkursboet kan ikke erlægge en ydelse til opfyldelse af krav fra inde- havere af realkreditobligationer og andre værdipapirer på et tidligere tid s- punkt,  end  realkreditinstituttet  var  berettiget  til  at  frigøre  sig  ved  erlæg- gelsen af ydelsen. Stk. 2. Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved tinglyst p ante- brev i fast ejendom i videre omfang, end det tilkom realkreditinstituttet. Stk. 3. Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lignende.” Danmarks Skibskreditfond henviser til, at de hensyn, der begrunder reg- len i § 29 i lov om realkreditlån og realkreditobl igationer m.v., tillige gør sig  gældende  for  Danmarks  Skibskreditfond.  Herudover  henviser  Dan- marks Skibskreditfond til, at det har væsentlig betydning for vurderingen af  obligationer  udstedt  af  skibsfinansieringsinstituttet,  at  instituttet  i  til- fælde af konkurs er sidestillet med realkreditinstitutterne. Kommentar En  række  af  de  hensyn,  der  finder  anvendelse  på  realkreditinstitutter, gælder også for Danmarks Skibskreditfond. Derfor vil nogle af de regler, der i dag gælder for realkreditinstitutter, også sk ulle gælde for Danmarks Skibskreditfond.  Konkursloven  henhører  imidlertid  under  Justitsministe- riet, og derfor er det i øjeblikket i færd med at blive afklaret med Justits- ministeriet, om der kan indføres en regel svarende til § 29 i lov om real- kreditlån og  realkreditobligationer m.v. §§ 30 og 32 vedrørende modreg- ning  og  betalingsstandsning  i  denne  lov  har  nær tilknytning  til  §  29,  og derfor vil Justitsministeriet også blive spurgt om disse bestemmelser. Bemærkningerne  medfører  således,  at  det  undersøges,  o m  lovforslaget bør ændres på dette punkt. 3.3 Omdannelse til aktieselskab Danmarks Skibskreditfond henviser til, at fonden går ud fra, at omdanne l- sen kan gennemføres i overensstemmelse med rammeaftalen. Herudover  henviser  Danmarks  Skibskreditfond  til,  at  den  går  ud  fra,  at den erhvervsdrivende fond, der etableres i forbindelse med omdannelsen, kan  modtage  såvel  eksisterende  som  nyudstedte  aktier,  uanset  at  dette element i omdannelsen ikke udtrykkeligt fremgår af forslaget til § 7, stk. 1. Danmarks Skibskreditfond bemærker, at det i de specielle bemærkninger til forslagets § 7, stk. 3, er anført, at garanterne tegner nye aktier for 300 mio.  kr.  Af  rammeaftalen  fremgår  det,  at  tegningskursen  er  fastsat  til 366,67  kr.  pr.  nominelt 100  kr.  aktier.  Der  tegnes  således  aktier  med  en samlet kursværdi på ca. 1.100 mio. kr. Kommentar
4/10 Hele  lovforslaget,  herunder  forslaget  til  §  7,  har  taget  udgangspunkt  i den rammeaftale, som økonomi- og erhvervsministeren, Danmarks Skibs- kreditfond og Danmarks Nationalbank indgik den 17. januar 2005 (ram- meaftalen er optrykt som bilag til lovforslaget). Lovforslaget skaber sål e- des rammerne for gennemførelsen af aftalen. Af samme årsag er det ligeledes en korrekt antagelse, at den erhvervsdr i- vende  fond,  der  etableres  i  forbindelse  med  omdannelsen,  kan  modtage såvel  eksisterende  som  nyudstedte  aktier  i  det  aktieselskab,  som  Da n- marks Skibskreditfond påtænkes omdannet til. I  henhold  til  de  almindelige  bemærkninger  på  lovforslagets  side  7  og  8 fremgår  det  indirekte,  at  garanterne  ved  en   omdannelse  vil  tegne  aktier for  nominelt  300  mio.  kr.  Beløbet  angiver  således  ikke  tegningskursen, men alene den nominelle kurs. Bemærkningerne fra Danmarks Skibskreditfond giver således ikke anle d- ning til, at der stilles ændringsforslag. 3.4. Skattemæssig virkning Danmarks Skibskreditfond anfører, at den forudsætter, at: Omdannelsen  hverken  vil  udløse  skattemæssige  virkninger  for Danmarks Skibskreditfond, det aktieselskab, som fonden omdan- nes til eller for den fond, der etableres i forbindelse med omdan- nelsen (Den Danske Maritime Fond). Betalingerne til staten og Nationalbanken på i  alt 1.610 mio. kr., jf. rammeaftalen, ikke udløser skattemæssige virkninger for de in- volverede. Desuden bemærker Danmarks Skibskreditfond, at der i forslaget til § 14 k, stk. 2, i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. er anført, at underskud kan fremføres til senere år, ”hvis fondens aktiver og gæld som helhed  overdrages  til  et  aktieselskab,  som  ikke  tidligere  har  drevet  er- hvervsmæssig virksomhed”. Danmarks Skibskreditfond foreslår, at ord e- ne ”som helhed” i den gengivne del af bestemmelsen ændres til ”som ju- steret efter § 7 i lov om et skibsfinansieringsinstitut”. Endvidere henviser Danmarks Skibskreditfond til, at der i ligningslovens §  71  er  henvist  til  ”Danmarks  Skibskreditfond”,  og  at  denne  henvisning må tilpasses skibsfinansieringsinstituttets nye retlige status. Kommentar Det kan bekræftes, at omdannelsen ikke  vil udløse beskatning, hverken i Danmarks Skibskreditfond eller i det nye aktieselskab. Ved den foreslå e- de ændring i fusionsskatteloven, jf. lovforslagets § 3 sikres således, at det modtagende  aktieselskab  indtræder  i  Danmarks  Skibskreditfonds  skatte- mæssige stilling.
5/10 For så vidt angår den fond, der etableres i forbindelse med omdannelsen, vil selve omdannelsen heller ikke udløse beskatning. Uanset at fonden er omtalt i lovforslaget anses fonden ikke for oprettet ved eller i henhold til lov.  Fonden  vil  derfor  være  omfattet  af  lov  om  erhvervsdrivende  fonde. Der kan henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3 hvor- af det fremgår, at fonden vil være omfattet af fondsbeskatningsloven, og at fonde efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, kun er skattepligtige af gaver,  som  er  bestemt  til  uddeling.  De  i  forbindelse  med  omdannelsen modtagne aktier vil ikke være bestemt til uddeling. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, i lov om et skib   s- finansieringsinstitut, at fondens aktiver og forpligtelser som helhed over- drages til et af fonden ejet eller oprettet aktieselskab. På de nne baggrund er det Skatteministeriets opfattelse, at der også i forbindelse med unde r- skudsreglen  i  den  foreslåede  bestemmelse  i  fusionsskattelovens  §  14  k, stk.  2,  kan  tages  udgangspunkt  i,  at  det  er  aktiverne  og  passiverne  som helhed, der overdrages. Dette må gælde, uanset at der i § 7, stk. 2 og 3, gives  mulighed  for,  at  det  øverste  ledelsesorgan  efterfølgende  udbetaler midler til staten, idet forpligtelsen vil fremgå af åbningsbalancen for det nye selskab. Det fremgår af ligningslovens § 7I, at beløb,   der af staten udbetales som inflationsgaranti i forbindelse med Danmarks Skibskreditfonds udstedelse af indeksregulerede obligationer til finansiering af ny- og  ombygning af skibe, er skattefri for låntager. Der er stadig sådanne indekslån, der ikke er  udløbet,  men  der  udstedes  ikke  nye.  Det  er  derfor  Skatteministeriets opfattelse,  at  det  ikke  er  nødvendigt  at  ændre  i  denne  bestemmelse,  idet alle udstedelser vil være foretaget af Danmarks Skibskreditfond. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget. 3.5 Regulering af skibsfinansieringsinstituttets virksomhed Danmarks  Skibskreditfond  påpeger,  at  det  er  af  væsentlig  betydning  for skibsfinansieringsinstituttet,  at  undtagelsen  for  store  engagementer  for- ventes videreført, og at dette i rammeaftalen er angivet som en forudsæt- ning. Foreningen  af  Statsautoriserede  Revisorer  (FSR)  bemærker,  at  det  vil have stor betydning, hvorledes økonomi- og erhvervsministeren udnytter bemyndigelsen til at fastsætte regler om anvendelse af bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed. Ydermere anmoder FSR om, at foreningen høres i forbindelse med ministerens udnyttelse af denne hjemmel. I de almindelige bemærkninger til forslaget er anført, at ”regler for pen- geinstitutter  og  visse  regler  for  realkreditinstitutter  i  lov  om  finansiel virksomhed  i  videst  muligt  omfang  får  anvendelse  for  instituttet”.  Da n-
6/10 marks Skibskreditfond bemærker hertil, at ikke alle regler for pengeinsti- tutter  kan  finde  anvendelse  på  skibsfinansieringsinstituttet,  og  at  anve n- delse af reglerne må forudsætte en konkret vurdering af hensigtsmæssi g- heden heraf. Desuden bemærker Danmarks Skibskreditfond, at den forudsætter, at der ikke vil ske væsentlige  ændringer af fondens eksisterende regler om ba- lanceprincip, spredningsregler m.v. Kommentar Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 5, at økonomi - og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke bestemmelser i lov om finansiel virksomhed der med de fornødne tilpasninger skal finde anvendelse. Det- te  indebærer,  at  en  lang  række  af  reglerne  for  pengeinstitutter  og  visse regler for realkreditinstitutter skal finde anvendelse for Danmarks Skibs- kreditfond,  dog  således  at  det  i  konkrete  tilfælde  kan  være  velbegrundet at afvige fra disse. Af bemærkningerne til § 1, nr. 5, fremgår det sålede   s, at reglerne om store engagementer forventes tilpasset instituttets særlige forhold.  Det  forventes  på  den  baggrund,  at  undtagelsen  om  store  eng a- gementer vil blive videreført. Det bemærkes desuden, at Danmarks Skibs- kreditfond  vil  blive  inddraget  ved  fastlæggelse  af,  hvilke  regler  der  skal finde anvendelse. Ministerens udnyttelse af hjemlen i § 1, nr. 5, vil blive sendt i høring til den samme kreds, som har haft dette lovforslag i høring. FSR vil således blive hørt i forbindelse med ministerens udnyttelse af denne hjemmel. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget. 3.6 Danmarks Skibskreditfonds opløsningsbestemmelse Danmarks Skibskreditfond henviser til, at opløsningsbestemmelsen i § 35, stk.  2,  i  fondens  vedtægter  hverken  er  gengivet  i  lovforslaget  eller  i  be- mærkningerne,  men  at  det  lægges  til  grund,  at  henvisninger  til  fondens opløsningsformål skal læses som en henvisning til vedtægternes § 35, stk. 2. Kommentar Både i lovforslaget og i rammeaftalen er der i flere bestemmelser he nvist til   Danmarks   Skibskreditfonds   opløsningsformål,   som   af   fondsretlige grunde også efter en omdannelse skal tilgodeses i en opløsningssituation. Opløsningsformålet fremgår af § 35, stk. 2, i Danmarks Skibskreditfonds nuværende  vedtægter,  hvorefter  fondens  nettoformue  i  tilfælde  af  opløs- ning skal anvendes til fremme af dansk skibsfart og/eller dansk værftsin- dustri.
7/10 Den  pågældende  bestemmelse  i  Danmarks  Skibskreditfonds  nuværende vedtægter  indeholder  herudover  bestemmelse  om,  at  nettoformuen  i  en opløsningssituation  ikke  kan  udloddes  til  fondens  garanter,  og  at  det  er fondens  repræsentantskab,  som  i  tilfælde  af  opløsning  bestemmer,  hvor- dan  formuen  skal  anvendes  til  opløsningsformålet.  Disse  dele  af  ve d- tægtsbestemmelsen vil ikke kunne anvendes efter en omdannelse til en ny selskabsretlig struktur, hvor der ikke længere findes garanter. De nærmere bestemmelser om uddeling af den bundne reserve til opløs- ningsformålet  i  en  opløsningssituation  skal  fastsættes  i  vedtægterne  for aktieselskabet,  der  fremover  skal  videreføre  fondens  virksomhed.  Det samme gælder uddeling af aktiver til opløsningsformålet i tilfælde af o p- løsning af Den Danske Maritime Fond. Henvisninger i lovforslaget til opløsningsformålet skal derfor ikke læses som en henvisning til vedtægternes § 35, stk. 2, i sin helhed. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget. 3.7 Ophør af skibsfinansieringsvirksomhed Danmarks  Skibskreditfond  foreslår,  at  ordene  ”dog  tidligst  i  2015”  in d- sættes i slutningen af forslaget til § 11, stk. 1, 1. pkt., således at der sikres overensstemmelse mellem rammeaftalen og loven. Danmarks Skibskreditfond bemærker, at det af rammeaftalen fremgår, at opløsning  af  det  (eller  de  aktieselskaber),  der  overtager  skibsfinansie- ringsvirksomheden, alene kan ske, hvis betingelserne for ophør af skibs- finansieringsvirksomheden er opfyldt, jf. forslaget til § 11. Kommentar Det  vil  være  atypisk  at  regulere  direkte  i  loven,  hvornår  skibsfinansi e- ringsinstituttet  tidligst  må  opløses.  Denne  type  forhold  bør  udelukkende reguleres i en aktionæroverenskomst, som forpligter parterne. En  opløsning  af  skibsfinansieringsinstituttet  indebærer  implicit  institut- tets  ophør  med  at  drive  skibsfinansieringsvirksomhed.  Betingelsen  for ophør  fremgår  af  lovforslagets  §  11,  stk.  1,  1.   pkt.,  og  denne  betingelse gælder ligeledes i tilfælde, hvor der er tale om opløsning i medfør af for- slagets § 12, stk. 1. Bemærkningerne giver således ikke anledning til, at der stilles ændring s- forslag herom. 3.8 Betaling af bidrag til Finanstilsynet
8/10 Danmarks  Skibskreditfond  finder  det  ubegrundet,  at  omdannelsen  til  et aktieselskab skal medføre en forhøjelse af den årlige betaling til Finan s- tilsynet fra 230.000 kr. årligt til ca. 1 mio. kr. årligt. Danmarks  Skibskreditfond  anfører,  at  skibsfinansieringsinstituttet  hver- ken er et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, på trods af at der på visse områder er fællestræk. Fonden anfører videre, at den del af skibsinstitu t- tets virksomhed, der har betydning for omfanget af Finanstilsynets tilsyn, har flere lighedspunkter med et realkreditinstitut end et pengeinstitut. På denne   baggrund   foreslår   Danmarks   Skibskreditfond,   at   skibsfinansi e- ringsinstituttet fortsat bør være omfattet af lov om finansiel virksomhed § 361, stk. 1, nr. 3, som omfatter institutter, der ikke umiddelbart kan hen- føres  til  en  bestemt  virksomhedstype  eller  branche.  Alternativt  foreslår fonden, at den kan omfattes af lov om finansiel virksomhed § 364, stk. 1, om realkreditinstitutter. Kommentar Med  lovforslaget  vil  Danmarks  Skibskreditfond  på  nogle  områder  blive omfattet af regler svarende til reglerne for realkreditinstitutter. På langt de  fleste  områder  vil  Danmarks  Skibskreditfond  blive  omfattet  af  de samme  regler  som  pengeinstitutter  og  dermed  et  tilsyn,  som  har  samme karakter og omfang, som det tilsyn pengeinstitutter er underlagt. På den baggrund  er  det  foreslået,  at  fondens  bidrag  opgøres  efter  de  samme principper, som gælder for pengeinstitutter. Hvis der fastsættes et mindre bidrag, vil det indebære, at de øvrige institutter indirekte komme til at be- tale for en del af tilsynet med skibsfinansieringsinstituttet. Bemærkningerne giver således ikke anledning til, at der stilles ændring s- forslag herom. 3.9 Lovens ikrafttræden Danmarks Skibskreditfond bemærker, at fonden forudsætter, at loven vil træde  i  kraft  således,  at  omdannelsen  (herunder  skattemæssigt)  kan  ske pr. 1. januar 2005. Kommentar Såfremt  lovforslaget  vedtages  i  Folketinget,  påregner  økonomi   -  og  er- hvervsministeren  at  sætte  forslaget  til  §  7  i  kraft  umiddelbart  herefter. Dermed  vil  der  ikke  selskabsretligt  være  noget  til  hinder  for,  at  en  om- dannelse  af  Danmarks  Skibskreditfond  regnskabsmæssigt  kan  ske  pr.  1. januar 2005. Skattemæssigt  kan  omdannelsen  gennemføres  med  tilbagevirkende  kraft. Der er ikke skattemæssige tidsrammer for, hvornår omdannelsen skal h a- ve fundet sted. Det er hensigten, at bestemmelsen i forslagets § 3 om skat- temæssig  succession  ved  omdannelsen  sættes  i  kraft  således,  at  omda n- nelsen også skattemæssigt kan få virkning pr. 1. januar 2005.
9/10 3.10 Øvrige emner Rigsrevisionen  opfordrer  ministeriet  til  at  overveje,  om  den  skitserede fremtidige  statslige  støtteordning  får  en  sådan  karakter,  at  den  ændrede støtteordning kræver anmeldelse til EU-kommissionen. Endvidere henvi- ser Rigsrevisionen til, at en sådan anmelde lse senest bør ske på det tid s- punkt, hvor staten påbegynder udbetaling af en eventuel direkte statsstø t- te  i  overensstemmelse  med  Danmarks  Skibskreditfonds  opløsningsfor- mål. Finansforbundet anfører, at forbundet går ud fra, at medarbejderstaben i Danmarks Skibskreditfond inddrages behørigt i processen. Endvidere  antager  Finansforbundet,  at  der  ved  udarbejdelsen  af  lovfors- laget er taget højde for EU-retlige regler. Kommentar Lovforslaget  indebærer  ikke  i  sig  selv  statsstøtteelementer.  For  så  vidt angår sta tens anvendelse af midlerne fra Skibskreditfonden i forbindelse med omdannelsen, vil denne ske i respekt af statsstøttereglerne. Rigsrevi- sionens bemærkninger giver derfor ikke anledning til ændringsforslag. Lovforslaget  skaber  mulighed  for,  at  Danmarks  Skibskreditfond  kan  be- slutte at omdanne sig til et aktieselskab. Såfremt denne mulighed udny t- tes, vil de almindelige regler omkring bl.a. inddragelse af medarbejdere finde  anvendelse.  Efter  en  eventuel  omdannelse  vil  de  almindelige  sel- skabsretlige regler om inddragelse af medarbejderne finde anvendelse på lige fod, ligesom alle relevante EU-retlige regler naturligvis vil finde an- vendelse på aktieselskabet og dets ejerkreds. 4. De hørte myndigheder og organisationer Der er modtaget høringssvar fra: Advokatrå det,   Arbejdsmarkedets   Erhvervssygdomssikring   (AES),   Ar- bejdsmarkedets   Tillægspension   (ATP),   Danmarks   Nationalbank,   Dan- marks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Handel & Ser- vice, Dansk Industri, Dansk Metal, Danske Havne, Danske Maritime, Da- tatilsynet,   Finansforbundet   Langebrohus,   Finansrådet,   Foreni ngen   af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, HTS Interesseorgani- sationen  -  Handel,  Transport  og  Serviceerhvervene,   InvesteringsFore- ningsRådet,   Lokale   Pengeinstitutter,   Realkreditrådet,   Ri  gsrevisionen, Skatteministeriet. Der er ikke modtaget høringssvar fra: Amtsrådsforeningen    i    Danmark,    Arbejderbevægelsens    Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen,  Dansk  Aktionærforening,  Dansk  Arbejdsgiver- forening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, CO-industri, Den Danske
10/10 Finansanalytikerforening,  Den  danske  Fondsmæglerforening,  Finanssek- torens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Foreningen af Firma - Pensionskasser, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen Registre- rede  Revisorer,  Håndværksrådet,  Kommunernes  L  andsforening,  Køben- havns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark (LO),  Lønmodta- gernes Dyrtidsfond (LD), Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre  skibe,  Regionale  Bankers  Forening,  Revifora,  Skibs-  og  Båd e- byggeriernes  Arbejdsgiverforening,  Værdipapircentralen  A/S,  Finansmi- nisteriet,  Ministeriet  for  Familie-  og  Forbrugeranliggender,  Justitsmini- steriet, Skatteministeriet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet. Derudover  har  Moody´s  oplyst,  at  de  af  principielle  grunde  ikke  afgiver høringssvar. Forbrugerrådet har svaret, at man af ressourcemæssige års  a- ger ikke har mulighed for at forholde sig til forslaget.