M   I   N   I   S   T   E   R   I   E   T    J .   N R . 2 0 0 4 - 4 5 8 8 - 7 4  JOP 21. februar 2005 Forslag til lov om ændring af musikloven Modtagne høringssvar   Kulturministeriet har modtaget i alt 25 høringssvar. Følgende myndigheder og organisationer (i alt 17) har afgivet bemærkninger: Kunstrådet, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk Amatørmusik, Dansk Musiker Forbund, Sammenslutningen af Danske Musikforeninger, MGK Musikskolelederne, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Rigsrevisionen, KL, Danske Folkedanseres Spillemandskreds, Dansk Komponist Forening, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Musikskolesammenslutning, Dansk Kunstnerråd, Amts- rådsforeningen. Følgende (i alt 8) har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Socialministeriet, Skatteministeriet, Undervisningsministeriet, Københavns Kommune, Forenin- gen af Statsautoriserede Revisorer, Statens Kunstfond, Dansk Arbejdsgiverforening, Hovedsta- dens Udviklingsråd (HUR). Følgende (i alt 56) har ikke afgivet høringssvar: Der henvises til høringslisten i lovforslaget. Følgende ( i alt 2) har afgivet høringssvar efter høringsfristens udløb: DAMUSA (tillæg til rettidigt indsendt høringssvar) og DJBFA. De pågældende svar indeholder dog ikke nye synspunkter, som ikke allerede er behandlet nedenfor.   Bemærkninger til lovforslaget I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de politisk centrale forslag til ændringer af lovforslaget, som er fremkommet i høringssvarene.   Det skal bemærkes, at ud over de punkter, der omtales i det følgende, vil der - på baggrund af høringsrunden og ministeriets egen kvalitetssikring af lovforslaget - blive indarbejdet en række mere tekniske, herunder lovtekniske ændringer i lovforslaget inden fremsættelsen.   Lokale musikudvalg

-2- Dansk Kunstnerråd, Dansk Amatørmusik, Dansk Komponistforening og Sammenslutningen af Danske Musikforeninger har foreslået, at der foruden muligheden for at oprette lokale musikud- valg i kommunerne, også bør oprettes musikudvalg på regionalt niveau, da kommunerne efter foreningernes vurdering næppe vil kunne løfte alle de opgaver, som amtsmusikudvalgene hidtil har påtaget sig. Det Jyske Musikkonservatorium og Dansk Komponistforening har foreslået, at kommunerne forpligtes til at oprette lokale musikudvalg, gerne på tværs af kommunegrænserne.   KL finder bestemmelserne om de lokale musikudvalg overflødige, da kommunerne i forvejen kan nedsætte sådanne udvalg uden lovhjemmel. Kommentar: Forslagene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget, idet forslagene strider imod den politiske aftale, hvor det er aftalt, at de frivillige amtsmusikråd nedlægges, men kommunerne frit kan oprette frivillige lokale musikråd. Enten hver for sig eller gruppevis. Herigennem gives der også mulighed for at musikudvalgene kan dække større geografiske områder end den enkelte kommune.   Det indstilles dog at præcisere hensigten med de lokale musikudvalg med følgende tilføjelse i bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 1: ”Der er i givet fald tale om en frivillig ordning, der naturligt forudsætter et vist aktivitets- og befolkningsgrundlag. Derfor må det antages, at flere kommuner vil gå sammen om at etablere et sådant musik- udvalg, ligesom nogle kommuner vil foretrække at samordne deres kulturaktiviteter på tværs af kunstgenrer mv. Der kan ikke forventes en forøgelse af antallet af lokale musikudvalg i forhold til den ordning, der gælder i dag”. Musikskolerne Dansk Musikskolesammenslutning og Dansk Musikpædagogisk Forening udtrykker stor tilfreds- hed med at det foreslås, at det gøres lovpligtigt for kommunerne at drive en musikskole. Der udtrykkes bekymring over, at man samtidig fjerner det øremærkede tilskud fra staten til driften af musikskolerne uden at der opsættes entydige minimumskrav til musikskoleundervisningen. Her vil der ifølge høringssvarene være en risiko for at kommunerne bruger disse midler til andet end musikskolerne. Det foreslås derfor, at der indsættes yderligere minimumskrav til musikskoleun- dervisningen for at fastholde det nuværende niveau i musikskoletilbuddet.   Kunstrådet mener at lovforslagets definition af en musikskole er problematisk, da lovforslaget åbner op for, at en kommune kan opfylde lovens krav ved at etablere en musikskole, hvor der eksempelvis alene er rytmisk sammenspilsundervisning. Dette vil være en forringelse af de nuvæ- rende forhold. Det foreslås, at lovteksten præciseres, så det kræves, at undervisningen både om- fatter rytmiske og klassiske genrer og såvel instrumental-/vokalundervisning som sammenspil.  

-3- Det foreslås desuden, at bestemmelsen om læseplaner i § 3 a, stk. 1. ophæves og i stedet indsættes i § 3 a, stk. 4., således at den grundlæggende definition af musikskolen står alene i loven, og læse- planer reguleres i de nærmere regler for musikskoleundervisningen, som kulturministeren udste- der i samråd med Kunstrådet. KL hilser det velkomment, at musikskolerne bliver et rent kommunalt anliggende, men mener, at lovforslaget lægger op til serviceudvidelser. Dels ved at gøre musikskolerne lovpligtige for de enkelte kommuner og dels ved ændringen af formålsformuleringen. Man forventer at disse punk- ter finansieres i medfør af det udvidede totalbalanceprincip. KL mener endvidere, at bemyndigel- sen til at fastsætte regler for musikskoleundervisningen ikke er i overensstemmelse med, at lov- forslagene kun skal indeholde bestemmelser, der har at gøre med udmøntningen af reformen. Det foreslås også, at bestemmelsen om at musikskolernes vedtægter skal godkendes af Kunstrå- det, udgår. Det foreslås desuden at opbløde formuleringen, der forpligter enhver kommune at drive en musikskole, således at kommunalbestyrelsen blot er forpligtet til at tilbyde musikskole- undervisning.   Det Jyske Musikkonservatorium finder det positivt, at de kommunale musikskoler gøres lovplig- tige og kravene til undervisningen specificeres i lovteksten. Det forslås, at der fra centralt hold udarbejdes vejledende retningslinier til støtte for den enkelte musikskoles udarbejdelse af læse- planer. Det foreslås endvidere, at den øvrige del af den frivillige musikundervisning integreres i musikskolesystemet. Her tænkes overvejende på aktiviteterne under folkeoplysningsloven.   Danske Folkedanseres Spillemandskreds bifalder, at gøre det lovpligtigt for kommuner at drive en musikskole. Det foreslås, at skolernes musiktilbud også skal indebære ”dans til levende mu- sik”, der er tæt knyttet til udøvelsen af musik. Kommentar: På baggrund af de indkomne bemærkninger er lovforslaget ændret, således at lovforslagets § 3 a, om indførelse af en række minimumskrav til musikskoleundervisningen i lovteksten, tilbageføres til gældende retstilstand, da forslaget kan have økonomiske konsekvenser for kommunerne, som det fremføres af KL. Derfor afvises også forslagene til yderligere minimumskrav. Det er dog fortsat regeringens ønske, at musikskoleundervisningen som minimum fastholdes på nuværende niveau. På den baggrund er der indsat følgende ændring af bemærkningerne til lovforslagets § 3 b, stk. 3:   ”Formålet med indsættelsen af bestemmelsen er at implementere beslutningen i ”Aftale om strukturreform” om at gøre det lovpligtigt for enhver kommune at drive en musikskole. I den gældende lov er det frivilligt for kommunerne at yde støtte til musikskolerne, og der er ikke i dag musikskoler i alle kommuner. Fremover vil enhver kommune være forpligtet til at drive en musikskole, enten som en kommunal institution eller en selvejende institution med

-4- kommunalt tilskud. Det forventes imidlertid, at der efter ikrafttræden af den nye kommunestruktur – selv uden etablering af nye musikskoler vil være en musikskole i alle landets kommuner. Musikskolerne har i dag et aktivitetsniveau, hvor langt de fleste lever op til de vejledende retningslinjer for musik- skoleundervisning. KL og Kulturministeriet forventer, at dette aktivitetsniveau som minimum bør blive fastholdt efter at musikskolernes finansiering fra 1. januar 2007 fuldt overgår til kommunerne. KL og Kulturministeriet har i den forbindelse aftalt, at Kulturministeriet i en fireårig overgangsperiode efter kommunalreformens ikrafttræ- den viderefører den systematiske dataindsamling (musikskolestatistikken) vedr. aktivitetsniveauet i landets musik- skoler med henblik på at vurdere om niveauet som minimum fastholdes som det kendes i dag.”   Der er på den baggrund ikke belæg for at udvide kravene til undervisningen yderligere end det er tilfældet med de nuværende vejledende retningslinier, som efterfølges af stort set samtlige musikskoler. Det vil derfor heller ikke blive foreslået at pålægge musikskolerne nye aktiviteter. De musikalske grundkurser (MGK) Det Jyske Musikkonservatorium foreslår, at de nuværende vejledende retningslinier for MGK’erne gøres bindende for at sikre og udbygge MGK’ernes stilling i den musikalske fødekæ- de. KL, MGK Lederkredsen og Dansk Musikpædagogisk Forening foreslår, at der i loven indføres en formålsbestemmelse for MGK’erne i lighed med musikskolerne, og ønsker en fortsat forankring af MGK’erne på musikskolerne. Samtidig må der ikke ske en reduktion af MGK’erne.   Dansk Musikpædagogisk Forening og MGK Lederkredsen gør endvidere opmærksom på, at MGK’erne er underfinansieret, hvilket der bør rettes op på. Foreningerne forslår endvidere, at der sker en opdatering af de vejledende retningslinier for MGK’erne.   Amtsrådsforeningen foreslår, at MGK’erne bør være en regional opgave. Statens overtagelse er en uheldig centralisering, da MGK’erne også har til formål at stimulere det lokale musikliv. Børne- og Kulturchefforeningen foreslår, at MGK’erne overgår til kommunerne, da der herved vil være en tættere kobling til musikskoleundervisningen, hvis det bliver én og samme myndighed, der får ansvaret for begge undervisningstilbud. Dansk Musikskolesammenslutning foreslår, at gøre MGK’erne SU-berettigede ved at omdøbe kurserne til Musikalsk Grund Uddannelse.   Kommentar:

-5- Forslagene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget, hvor det er det aftalt, at staten overtager ansvaret for de musikalske grundkurser for at skabe sammenhæng med de øvrige uddannelsesled i den musikalske fødekæ- de og skabe en entydig ansvarsplacering af opgaven. MGK’erne vil forsat være lokalt forankret på musikskolerne, da det fremgår af lovforslaget, at Kunstrådet kan yde tilskud til musikalske grundkurser ved musikskoler. Dette vil sikre det eksisterende sammenspil mellem musikskoler og MGK. Herudover fremgår det af lovforslaget, at kulturministeren i samråd med Kunstrådet kan fastsætte regler for MGK’erne.   Det er desuden ikke muligt inden for rammerne af gennemførelsen af kommunalreformen, at gøre MGK’erne SU- berettigede. Landsdelsorkestrene, de rytmiske spillesteder og basisensembler Amtsrådsforeningen foreslår, at ansvaret for landsdelsorkestrene, de rytmiske spillesteder og basisensemblerne placeres i regionerne. Dansk Musiker Forbund foreslår, at basisensemblerne indskrives i loven, da staten overtager en stor del af det økonomiske ansvar for basisensemblerne. Kommentar: Forslaget om ansvarsplacering i regionerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget, idet det strider klart imod den indgåede aftale om Strukturreformen, som netop fastsætter, at regionerne kun får mulighed for at medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift. Egentlig drift af kulturelle aktiviteter og tilbud, ligger derfor ikke inden for regionernes virke. Dette skyldes, at forligspartierne i forbindelse med kommunalreformen ønsker at fremme det lokale engage- ment i kulturlivet samt sikre varetagelsen af nationale kulturpolitiske hensyn. Det er på den baggrund aftalt, at ansvaret for finansieringen af landsdelsorkestrene, de rytmiske spillesteder og basisensembler deles mellem staten og kommunerne.   For basisensemblerne betyder den politiske aftale kun, at staten overtager det amtslige tilskud, hvilket ikke giver anledning til at indsætte basisensemblerne i lovteksten.   De amtslige kulturaktiviteter Dansk Komponistforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Kunstnerråd, Dansk Musikskole- sammenslutning og Sammenslutningen af Danske Musikforeninger udtrykker bekymring for en række amtslige kulturaktiviteter, som efter foreningernes opfattelse næppe vil kunne løftes af kommunerne. Det foreslås derfor at pålægge regionerne ansvaret for disse opgaver.   Kommentar: Forslaget har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget, idet det strider klart imod den indgåede aftale om Strukturreformen, som netop fastsætter, at regionerne kun får mulighed for at medvirke til at igangsætte kulturbe-

-6- givenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift. Egentlig drift af kulturelle aktiviteter og tilbud, ligger derfor ikke inden for regionernes virke. I den politiske aftale er det aftalt, at de amtslige udgifter til kultur som ikke er omfattet af en egentlig lovregulering, og som fastsættes i det enkelte amt vil blive sikret i en overgangsperiode på fire år. I denne overgangsperiode overtager staten den nuværen- de amtslige tilskudsopgave, hvorefter den så vidt mulig overføres til kommunerne. Midlerne overflyttes samtidig hermed til fordeling via bloktilskuddet. I løbet af perioden søges etableret aftaler om kommunal støtte til viderefø- relse af de hidtidige amtslige tilskud.