Forsvarsministeriet                                                                     16. februar 2005 Holmens Kanal 42 CVR-nr. 25-77 - 56 - 35 E-post: [email protected] 1060 København K Tlf.: 3392 3320 - Fax: 3332 0655 Internet: www.fmn.dk Høringsnotat Betænkningen  om  den  militære  straffelov,  retsplejelov  og  disciplinarlov  nr.  1435/2004  har  i perioden 1. februar – 1. april 2004 været i høring ved følgende myndigheder og organisatio- ner: Præsidenten for Østre  Landsret, Præsidenten for  Vestre  Landsret, Københavns Byret, Præsi- denten  for  retten  i  Århus,  Præsidenten  for  retten  i  Odense,  Præsidenten  for  retten  i  Ålborg, Præsidenten for retten i Roskilde, Den danske dommerforening, Domstolsstyrelsen, Dommer- fuldmægtigforeningen,  Rigsadvokaten,  Rigspolitichefen,  Advokatrådet,  Institut  for  Menn e- skerettigheder,  Landsforeningen  af  beskikkede  advokater,  Dansk  Røde  Kors,  Statsansattes Kartel  (StK),  Hærens  konstabel  og  korporalforening  (HKKF),  StK  Forsvar,  Tjenestemænds og  overenskomstansattes  kartel  (TOK),  Centralforeningen  for  stampersonel  (CS),  Akademi- kernes  centralorganisation,  Hovedorganisationen  af  officerer  i  Danmark  (HOD),  Foreningen af forsvarets auditørfuldmægtige, Statstjenestemændenes centralorganisation  II (CO  II), For- svarets civil-etat (FCE), Danske militærlægers organisation, Foreningen af forsvarets auditø- rer,   Dansk   tandplejerforening,   Foreningen   af   ingeniører   i   forsvaret,   Forsvarsarbejdernes landsorganisation,  Reserveofficersforeningen  i  Danmark,  Værnepligtsrådet,  Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Rigsombudet på Færøerne, Færøe r- nes  Landsstyre,  Lagmandskontoret,  Rigsombudsmanden  i  Grønland  og  Grønlands  Hjemme- styre. Følgende foreninger og organisationer har haft bemærkninger til betænkningen: Centralforeningen  for  Stampersonel  (CS),  Landsforeningen  af  beskikkede  Advokater,  For- eningen af Forsvarets Auditører, Foreningen af Forsvarets Auditørfuldmægtige, Statsansattes Kartel (StK), Statsansattes Kartel-Forsvar (StK:Forsvar) og Hærens Konstabel- og Korporal- forening og Danske Mediers Forum. Herudover har der fra Justitsministeriet og Rigsadvokaten været nogle bemærkninger af mere lovteknisk karakter, ligesom Grønlands Hjemmestyre har peget på særlige lovtekniske relat i- oner i forhold til den kriminalretlige lovgivning i Grønland.

Side 2/6 Forsvarsministeriet har generelt ikke fundet anledning til væsentligt at ændre i lovforslagene som følge af de indkomne høringssvar. Lovforslagene bygger derfor i alt væsentligt på lovu d- kastene  i  betænkningen.  I  det  omfang,  der  er  ændret  som  følge  af  høringssvarene,  fremgår dette  af  lovforslagene.  I  øvrigt  henvises  til  neden  for  nævnte  gennemgang  af  de  enkelte høringssvar. Høringssvarene  fra  de  foreninger  og  organisationer,  som  har  kommenteret  betænkningen,  er vedlagt nærværende notat. Svarene kommenteres nærmere nedenfor. Kommenteret gennemgang af de enkelte høringssvar Landsforeningen af beskikkede advokater har udtrykt bekymring over den skærpelse af straf- ferammerne, som finder sted i en række af bestemmelserne i forslaget til militær straffelov, og som vil finde anvendelse på enhver under væbnet konflikt, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Forsvarsministeriet skal hertil bemærke, at som det fremgår af såvel betænkni  ngen som lov- forslaget, var der behov for at revurdere de gældende strafferammer dels for at bedømme mu- ligheden for forenkling af de gældende strafferammer dels med henblik på at sikre, at straffen for  pligtforsømmelser,  hvis  strafværdighed  er  sammenlignelig,  også  kan  udmåles  i  nden  for samme strafferamme. Endvidere har der været lagt vægt på, at der i militær straffelov i muligt omfang blev opnået sammenhæng med strafferammerne i straffeloven, som vedrører forhold, som kan sidestilles med bestemmelser i straffeloven. Det  er  Forsvarsministeriets  opfattelse,  at  der  med  det  foreliggende  forslag  dels  er  opnået  en god  sammenhæng  i  fastlæggelsen  af  strafferammerne  både  i  forhold  til  de  forskellige  b e- stemmelser  i  militær  straffelov  og  i  relevant  omfang  tillige  med  sammenlignelige  straffebe- stemmelser  i  straffeloven.  Hertil  kommer,  at  minimumsfængelstrafferammerne  i  den  nugæl- dende militære straffelov ophæves ved lovforslaget. Dette indebærer, at der ved overtrædelse af  disse  bestemmelser  umiddelbart  vil  være  adgang  til  konkret  at  fastsætte  en  straf  også  til mindre end efter de nugældende bestemmelser. Endelig må visse af bestemmelserne i militær straffelov betragtes som endog særdeles alvo r- lige forbrydelser, hvilket indebærer, at der bør være mulighed for at fastsætte en alvorlig straf ved  overtrædelser  af  disse  ikke  mindst  i  tilfælde,  hvor  der  yderligere  foreligger  skærpende omstændigheder eller væbnet konflikt. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i forslaget til militær straffelov, punkt 3.14, og bemærkningerne til de enkelte bestemmelser. Foreningen finder endvidere, at forslaget til militær straffelov slører grænsen mellem fred og krig,  og  at  betingelserne  for  anvendelsen  af  de  skærpede  regler  for  ”væbnet  konflikt”  i  lov- forslagets § 10 vil kunne give anledning til dels faktisk usikkerhed om den rette forståelse af situationen, dels den juridiske fortolkning heraf.

Side 3/6 Forsvarsministeriet  skal  hertil  bemærke,  at  lovforslagets  §  10,  stk.  1  og  2,  i  det  væsentlige svarer til den gældende bestemmelse. Dog er udtrykket ”krig” ændret til ”væbnet konflikt” for at tydeliggøre dets sammenhæng med almindelig  folkeretlig terminologi og for netop at un- derstrege, at der vil kunne være tale om både international og ikke -international konflikt. § 10, stk. 3, som er en ny bestemmelse, er netop indsat for blandt andet at give mulighed for, at chefen for en militær styrke i situationer, hvor der endnu ikke foreligger væbnet konflikt, som en styrke er involveret i, men hvor faren for væbnet konflikt er overhængende, over for personellet kan fjerne enhver tvivl om retstillingen.   Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.3.3. og bemærknin- gerne til lovforslagets § 10. I  relation  til  forslaget  om  militær  retsplejelov  har  foreningen  fået  op fattelsen  af,  at  den  frie adgang til anke af straffesager fra byret til landsret afskaffes efter forslaget. Hertil skal det bemærkes, at der ikke efter lovforslaget sker nogen begrænsning i den alminde- lige ankeadgang, som eksisterer efter retsplejelovens regler for anke af straffesager, herunder militære straffesager. Militære straffesager vil således kunne ankes i samme omfang som a l- mindelige straffesager efter retsplejelovens regler i kapitel 82 og 83. Foreningen af Forsvarets Auditører finder det betænkeligt, at der i forslaget til disciplinarlo- ven er mulighed for, at militære chefer i visse tilfælde kan afgøre et forhold, som i princippet er strafbart, med et disciplinarmiddel, herunder navnlig når en sådan afgørelse ikke er unde  r- givet kontrol eller tilsyn fra den militære anklagemyndigheds side. Foreningen finder det endvidere mindre hensigtsmæssigt, at disciplinarchefen fremover ikke vil kunne indhente rådgivningen fra den militære anklagemyndighed, men derimod typisk vil skulle indhente den hos disciplinarchefen eller højere kommandomyndighed. Forsvarsministeriet skal hertil bemærke, at disciplinarlovens område typisk er forhold af mi n- dre grov karakter, hvor det af hensyn til disciplinen af pædagogiske grunde er nødvendigt at markere en grænse med en sanktion. I disciplinarlovens udkast til § 11 fastslås det endvid ere, at hvis disciplinarmyndigheden finder det tvivlsomt, om en sag i stedet bør behandles som en straffesag, skal sagen forelægges for disciplinarchefen eventuelt auditøren til afgørelse. I forlængelse heraf vil generalauditøren i forbindelse med lovgivningens implementering ud- forme nærmere retningslinier om det strafbares område i forhold til disciplinarloven. End elig skal det bemærkes, at der efter omstændighederne vil kunne blive tale om, at den disciplinar- chef, som har truffet den fejlagtige afgørelse, derved selv har begået en pligtfo rsømmelse, jf. herved   også   lovforslagets   almindelige   bemærkninger   punkt   3.9.   og   bemærkningerne   til lovforslagets § 14.

Side 4/6 I betænkningen peges endvidere på , at der bør være en overordnet myndighed inden for for- svaret,  som  får  indsigt  i,  hvorledes  disciplinarmidler  fremover  anvendes  i  praksis,  og  som løbende vil skulle følge udviklingen, udarbejde vejledninger mv. Forsvarsministeriet har i den anledning  besluttet,  at  den  kommende  funktionelle  tjeneste,  Forsvarets  Personeltjeneste,  vil skulle varetage disse opgaver. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.9. Herudover  finder  foreningen  det  i  strid  med  det  overordnede  hensyn  til  disciplinen,  at  der  i sager  om  udeblivelse  fra  tjenesten  fremover  ikke  vil  være  mulighed  for  over  for  politiet  at begære anholdelse af den udeblevne, så længe udeblivelsen alene vil kunne betragtes som en disciplinarsag. Forsvarsministeriet skal hertil bemærke, at udvalget har lagt afgørende vægt på, at behandli n- gen af disciplinarsager blev udformet ud fra den forudsætning, at disciplinarmidler i forsvaret i enhver henseende er civilretlige sanktioner. Anvendelsesområdet er endvidere foreslået u  d- formet til at omfatte de former for pligtstridig adfærd, som konkret vurderes at være af mindre grov karakter, eller som alene skyldes simpel uagtsomhed, og som således ikke er strafbare. Der er derfor ej heller fundet behov for at kunne anvende straffeprocessuelle indgreb herunder anholdelse, medmindre sagen må antages at være af mere alvorlig karakter, og derfor bør in d- ledes som en straffesag. Det  skal  i  den  forbindelse  bemærkes,  at  indledes  et  konkret  forhold  som  en  straffesag,  men viser det sig senere i forløbet, at der ikke kan antages at være begået noget strafbart, eller i n- debærer de efterfølgende omstændigheder, at sagen konkret skønnes at kunne afgøres med et disciplinarmiddel, vil der intet være til hinder herfor, også selv om der i den givne sag på et tidligere tidspunkt måtte have været a nvendt straffeprocessuelle indgreb. Der henvises i øvrigt til forslaget om militær disciplinarlov, almindelige bemærkninger punkt 3.1. For så vidt angår foreningens bemærkning om militær straffelovs § 11 og disciplina  rlovens § 4,  stk.  1,  er  der  taget  højde  for  dette  i  lovforslaget,  da  §  11  i  forslaget  til  militær  straffelov udtrykkeligt er begrænset til grove tilfælde. Angående foreningens støtte til mindretallets forslag til formuleringen af forslaget til militær straffelovs  §  23,  skal  det  bemærkes,  at  Forsvarsministeriet  har  fulgt  flertallets  forslag.  Der henvises til forslaget til militær straffelov, almindelige bemærkninger punkt 3.10.3. Angående foreningens bemærkninger i relation til værnetingsbestemmelsen i for slaget til mi- litær  retsplejelovs  §  5  er  der  taget  højde  for  disse  i  lovforslaget.  Der  henvises  til  forslagets bemærkninger til denne bestemmelse.

Side 5/6 Foreningen  af  Forsvarets  Auditørfuldmægtige  har  peget  på  nogle  af  de  samme  forhold  som anført af Foreningen af Forsvarets Auditører, hvorfor der henvises til bemærkningerne i rela- tion dertil, jf. ovenfor. De  Statsansattes  Kartel,  Statsansattes  Kartel-Forsvar  og  Hærens  Konstabel  og  Korporalfore- ning (HKKF) har afgivet et fælles høringssvar. Organisationerne kan tilslutte sig de af HKKF- repræsentanten fremsatte mindretalsudtalelser vedrørende forslaget til militær straffelovs § 27 i betænkning nr. 1435/2004 (bestemmelsen er ikke medtaget i lovforslaget) samt forslaget til militær disciplinarlovs § 6.  Organisationerne peger endvidere på vigtigheden af, at der ge n- nemføres særlige uddannelsesmæssige initiativer for militært personel med henblik på at si k- re, at de nye regler anvendes i praksis og i overensstemmelse med intentionerne. Forsvarsministeriet skal den i anledning henvise til de almindelige bemærkninger i forslaget til militær straffelov, punkterne 3.11 og 3.8.3. Endvidere skal der henvises til de almindelige bemærkninger i forslaget til militær disciplinarlov punkt 3.3. Endelig  henleder  de  pågældende  organi sationer  opmærksomheden  på,  at  Udvalget  om  den militære straffe- og retsplejeordning har anbefalet, at forsvarets myndigheder underkaster den vandelsmæssige praksis (vedrørende eventuelle ansættelsesretlige konsekvenser i forlængelse af  en  disciplinær  sanktion/straffedom)  en  nærmere  revision  henset  til  de  væsentlige  ændrin- ger, som de omhandlede 3 lovforslag medfører. Forsvarsministeriet skal hertil bemærke, at det i forbindelse med implementeringen af nærvæ- rende lovforslag er hensigten at anmode relevante myndigheder inden for forsvaret om nær- mere  at  overveje  den  vandelsmæssige  praksis  blandt  andet  set  i  lyset  af  den  ny  lovgivning. Forsvarsministeriet  vil  herefter  på  dette  grundlag  overveje  behovet  for  eventuelt  at  udstede visse centrale anvisninger på områ  det. Centralforeningen for Stampersonel (CS) har i lighed med de oven for nævnte personelorga- nisationer henledt opmærksomheden på den vandelsmæssige praksis inden for forsvaret. Der henvises  derfor  til  bemærkningerne  ovenfor.  De  øvrige  af  CS  anførte  bemærkninger  giver ikke Forsvarsministeriet anledning til nærmere bemærkninger, idet der i det hele kan henvises til lovforslagene. Danske Mediers Forum er fremkommet med bemærkninger til betænkningens forslag til mili- tær straffelovs § 33 stk. 3 (lovforslagets § 32 stk. 3). Foreningen finder, at udvalgets forslag til denne bestemmelse er for vidtgående og unødigt begrænser nyhedsmediernes muli gheder for reportage  om  militære  forhold.  Endvidere  finder  foreningen  de  foreslåede  straff erammer  i bestemmelsen for vidtgående. Forsvarsministeriet skal hertil bemærke, at Udvalget om den militære straffe- og retsplejeord- ning har foreslået bestemmelsen på grund af de betydelige risici, som også uagtsomme afsl   ø- ringer af militære hemmeligheder kan have for de væbnede styrker og landets militære forsvar herunder ikke mindst det udsendte personels sikkerhed. I sådanne situationer må he  nsynet til

Side 6/6 pressen vige for sikkerhedshensyn. Det er endvidere kun den groft uagtsomme overtrædelse, der vil kunne straffes. Bestemmelsen vil i fredstid ikke omfatte journalister mv. Kun hvor der er tale om ”væbnet konflikt” vil bestemmelsen omfatte ”enhver” og dermed også journalister, jf. herved lovforslagets §§ 1 og 2. Bestemmelsen har endvidere et vist sammenfald med straf- felovens § 109, hvor der i stk. 2 er mulighed for at straffe også den  simpelt uagtsomt begåede lovovertrædelse. Forslaget  til  militær  straffelovs  §  32  har  i  øvrigt  en  vis  sammenhæng  med  straffelovens  §§ 107 - 110 a. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til forslaget til militær straffelov, punkt 3.14, og bemærkningerne til § 32. Grønlands  Hjemmestyre  har  peget  på,  at  den  militære  straffe -  og  retsplejelovs  samspil  med anden lovgivning herunder især, at den kriminalretlige lovgivning i Grønland bør undersøges nærmere inden en ikraftsættelse på Grønland. Da tilsvarende forhold gør sig gældende i forhold til straffe- og retsplejeloven på Færøerne, er der  i  lovforslagene  indsat  en  hjemmel  til  at  sætte  lovene  i  kraft  ved  kongelig  anordning,  jf. nærmere § 41 i forslaget til den militære straffelov, § 18 i forslaget til den militære retspleje- lov og § 23 i forslaget til disciplinarloven samt bemærkningerne til disse bestemmelser. For- svarsministeriet agter i nærmeste fremtid at nedsætte en arbejdsgruppe for henholdsvis Færø- erne  og  Grønland  blandt  andet  med  repræsentation  fra  de  relevante  grønlandske  og  færøske myndigheder med henblik på udformning af anordningerne.