Forsvarsministeriet                                                                              6. april 2005 Holmens Kanal 42 CVR-nr. 25-77 - 56 - 35 E-post: [email protected] 1060 København K Tlf.: 3392 3320 - Fax: 3332 0655 Internet: www.fmn.dk Notat Kommentarer til brev fra Amnesty International af 25. februar 2005 til L 68, forslag til mili- tær straffelov, til Fo r svarsudvalget Ved brev af 25. februar 2005 har Amnesty International over for Forsvarsudvalget fremsat en række kommentarer til L 68, forslag til militær straffelov, jf. L 54 - bilag 2 . Da forslaget til militær straffelov som bekendt efter Folketingsvalget er genfremsat, jf. L 54, skal henvendelsen hermed nærmere kommenteres, i det omfang det findes relevant i forhold til det nu foreliggende lovforslag. Amnesty International rejser følgende forhold af relevans i relation til de nu foreliggende lov- forslag: - Der bør indskrives et egentligt torturforbud i den militære straffelov. - Det er uklart hvorvidt ændringen i lovforslaget af begrebet ”krig” og ”krigstid” til utryk- ket ”væbnet konflikt” indeholder andet og mere end en sproglig ændring. - Lovforslagets  §  9  om  straffrihed  for  strafbare  handlinger  begået  efter  ordrer  bø r  følge mindretallets forslag til formulering. - Der opfordres til, at Danmark i videst muligt omfang går foran i spørgsmålet om indføre  l- se af universel jurisdiktion, og at den militære straffelov revideres på ny, når resultatet af Jurisdiktionsudvalgets  arbejde  foreligger   (udvalget  er  nedsat  under  Justitsministeriet). Endvidere  opfordres  til,  at  Jurisdiktionsudvalget  overvejer  spørgsmålet  om  dansk  stra f- femyndighed for konventionskrænkelser, der begås af udlændi nge over for andre person- grupper end militært personel i udlandet, for eksempel civilbefolkningen. - Der udtrykkes bekymring for den indskrænkning i pressefriheden, som lovforslagets § 32 (tidligere L 68, § 33 ) medfører. Angående tortur spørgsmålet indeholder hverken straffeloven eller den militære  straffelov no- gen  specifik  straffebestemmelse  om  tortur.  Dette  er  imidlertid  ikke  ensbetydende  med,  at
Side 2/4 handlinger,  som  efter  internationale  konventioner  må  betegnes  som  tortur,  ikke  kan  straffes efter dansk ret. Dette skyldes følgende: Den  danske  straffelov  indeholder  en  række  bestemmelser  om  b.la.  vold,  ulovlig tvang, trusler om vold mv., seksuelle krænkelser samt forbrydelser begået i offentlig tjeneste. Disse bestemmelser omfatter også fo rhold begået af militært personel. Militær straffelovs § 25  (lovforslagets § 36)  kriminaliserer  en række overtrædelser af krigens folkeret begået under væbnet konflikt. Militær straffelovs § 15 (lovforslagets § 27) kriminaliserer, at militært tjenstgørende personel undlader at efterkomme pligter, som de skal efterkomme enten som følge af for eksempel skriftlige tjenesteforskrifter eller forholdets natur i øvrigt. Ovennævnte bestemmelser og samspillet mellem disse indebærer, at alle handlinger, som kan betegnes som tortur, allerede vil kunne straffes efter gældende lovgivning i fredstid og under væbnet konflikt. Spørgsmålet  om  indsættelse  af  en  specifik  straffebestemmelse  om  tortur  i  straffeloven  har tidligere været overvejet, og regeringen har  givet udtryk for, at dansk lovgivning efter rege- ringens opfattelse utvivlsomt lever op til kravene i FN’s torturkonvention. Tortur kan allerede straffes  efter  de  gældende  regler  i  straffeloven,  og  det  er  derfor  efter  regeringens  opfattelse hverken  nødvendigt  eller  hensigtsmæssigt  at  indsætte  en  særlig  torturbestemmelse  i  lovgiv- ningen.  Dette  gælder  efter  regeringens  opfattelse  også  i  forhold  til  indsættelse  af  en  sådan bestemmelse i den militære straffelov. Dette har justitsministeren også bekræftet i forbindelse med min besvarelse af spørgsmål he  r- om fra Forsvarsudvalget (L 68 - spørgsmål 22) og i forbindelse med behandlingen af forsl aget til folketingsbeslutning B 13 om inkorporering af FN’s torturkonvention i dansk lovgivning. Der skal i øvrigt henvises til Forsvarsministeriets notat af 3. marts 2005 om spørgsmål stille t under  møde  i  Det  Udenrigspolitiske  Nævn  den  25.  januar  2005  og  til  debatten  i  forbindelse med ovennævnte behandlinger i Folketinget. Vedrørende begrebet ”væbnet konflikt” i lovforslaget skal det oplyses, at dette skal fortolkes i overensstemmelse  med  det  folkeretlige  begreb.  Det  beror  således  som  u dgangspunkt  på  en juridisk vurdering af de faktiske forhold, om der foreligger en situation, som må betegnes som ”væbnet konflikt”. Der skal i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål  fra Forsvarsudval- get L 68 - spørgsmål nr. 16.  Ændringen af  ”krig” og ”krigstid”  til ”væbnet konflikt” er sål e- des udelukkende udtryk for en sproglig ændring.
Side 3/4 Særligt i relation til bemærkningerne til lovforslaget punkt 3.13.3. skal bemærkes, at årsagen til,  at  der  ikke  nødvendigvis  er  overensstemmelse  mellem  anvendelsesområdet  for  Genév  e- konventionerne  og  gyldighedsområdet  for  militær  straffelovs  bestemmelser  for  væbnet  ko n- flikt  er,  at  ikke  alle  overtrædelser  af  Genévekonventionerne  forudsætter  ”væbnet  konflikt”  i folkeretlig forstand. Som  det  endvidere  fremgår   af  bemærkningerne,  vil  eventuelle  overtrædelser  af  Genéveko n- ventionerne, som måtte begås i tilfælde, hvor der ikke foreligger væbnet konflikt  , blive omfat- tet  af  enten  gældende  militær  straffelovs  §  15  (lovforslagets  27)  om  pligtforsømmelse  eller straffelovens bestemmelser. Der er med andre ord tale om det samme samspil mellem straffeloven og militær straffelov, som er omtalt ovenfor i relation til torturspørgsmålet. I relation til formuleringen af lovforslagets § 9 og artikel 33 i Statutten for den internationale straffedomstol  (ICC)  skal  bemærkes,  at  den  nuværende  formulering  fuldt  ud  opfylder  Dan- marks folkeretlige forpligtelser i henhold til Romstatutten. Når udvalgsflertallets formulering i betænkning nr. 1435/2004 er valgt  skyldes dette primært 2 forhold. For det første er bestemmelsen generel og ikke kun udtryk for en implementering af den  humanitære  folkerets  regel  om  strafansvar  for  at  følge  ulovlige  ordrer  fra  overordnede. Reglen er også en beskyttelse af underordnet pe rsonel mod følgerne af at udføre retsstridige handlinger  som  følge  af  en  befaling.  Endelig  er  bestemmelsen  sprogligt  set  mere  enkel  og dermed også umiddelbart mere tilgængelig og lettere forståelig end artikel 33, jf. herved b  e- mærkningerne  til  lovforslagets  punkt  3.5.3.   Der  skal  i  øvrigt  henvises  til  besvarelsen  af spørgsmål fra Forsvarsudvalget,  L 68 - spørgsmål nr. 8. Vedrørende  Jurisdiktionsudvalgets  overvejelser  om  universel  jurisdiktion  henhører  dette  un- der Justitsministeriets områ de. Forsvarsministeriet har derfor forelagt Amnesty Internationals bemærkninger  i  relation  hertil  for  Justitsministeriet.  Svaret  vil  blive  sendt  til  Forsvarsudval- get, når dette foreligger. Det skal tilføjes, at i det omfang Jurisdiktionsudvalgets kommende betænkning om universel jurisdiktionskompetence  måtte  blive  udmøntet  i  lov ændringer,  vil  dette  naturligvis  samtidig medføre fornøden justering i den militære straffelov, i det omfang dette måtte være nødve n- digt for at opnå en tilfredsstillende dækning. For så vidt angår   lovforslagets § 32 (L 68, § 33) svarer denne med sproglige justeringer til den gældende bestemmelse dog med en justering af strafferammerne. Bestemmelsen  i  stk.  3  er  ny  og  giver  mulighed  for  at  straffe  den,  som  groft  uagtsomt  røber militære hemmeligheder, hvis afsløring kan skade landets forsvar.
Side 4/4 Udvalget bag betænkning nr. 1435/2004, hvorpå lovforslaget bygger,  har begrundet bestem- melsen i § 32, stk. 3, med de betydelige risici, som også uagtsomme afsløringer af militære hemmeligheder  kan  have  for  de  væbnede  styrker  og  landets  militære  forsvar,  herunder  ikke mindst det udsendte personels sikkerhed. Det  er  kun  den  groft  uagtsomme  overtrædelse,  der  vil  kunne  straffes,  og  bestemmelsen  vil normalt  kun  omfatte  militært  personel,  jf.  lovforslagets  §  1.  Kun  under  væbnet  konflikt  kan den omfatte ”enhver” herunder journalister mv., jf. lovforslagets § 2, nr. 3. I sådanne situati o- ner må blandt andet hensynet til pressen vige for sikkerhedshe nsyn. Bestemmelsen har endvidere et vist sammenfald med straffelovens § 109 vedrørende den som røber  eller  videregiver  meddelelser  om  statens  hemmelige  forhandlinger,  rådslagninger  eller beslutninger  i  sager.  Denne  bestemmelses  2.  stykke  går  videre,  idet   der  er  mulighed  for  at straffe også den  simpelt uagtsomt begåede lovover trædelse. Forslaget til militær straffelovs § 32 har i øvrigt en vis sammenhæng med straffelovens §§ 107 - 110 a, der alle drejer sig om forskellige former for videregivelse af oplysninger af betydning for statens sikkerhed. På denne baggrund findes  bestemmelsen nødvendig. Der skal i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger til forslaget til militær straffelov, punkt 3.14, og bemærkningerne til § 32.