Forsvarsministeriet                                                                              6. april 2005 Holmens Kanal 42 CVR-nr. 25-77 - 56 - 35 E-post: [email protected] 1060 København K Tlf.: 3392 3320 - Fax: 3332 0655 Internet: www.fmn.dk Notat Væbnet konflikt I forbindelse med behandlingen af forslaget til militær straffelov (L 54) har begrebet ”væbnet konflikt”  flere  gange  være  drøftet.  Begrebet  er  centralt  i  forhold  til,  hvornår  en  række   be- stemmelser i forslaget finder anvendelse, eksempelvis nogle af forbrydelserne mod forsvars- magtens kampdygtighed ( § 28 om krigsforræderi, § 34 om modløshed) og andre forbrydelser under væbnet konflikt  (§ 36 om en række overtrædelser af krigens folkeret, § 37 om plynd- ring). Endvidere indeholder en lang række af de militære straffebestemmelser skærpede straf- ferammer under væbnet konflikt. I  henhold  til  lovforslagets  §  10  finder  lovens  særlige  regler  om  væbnet  konflikt  anvendelse, når Danmark  er i væbnet konflikt (stk. 1), samt tillige under truende udsigt til væbnet konflikt, når forsvarsministeren har offentliggjort meddelelse herom (stk. 2). Endvid ere gives der i stk. 3 - i modsætning til gældende ret - mulighed for, at forsvarsministeren kan bemyndige chefen for  en  udsendt  styrke  til  under  truende  udsigt  til  væbnet  konflikt  at  meddele,  at  lovens  be- stemmelser for væbnet konflikt finder anvendelse for styrken. Lovforslagets § 10, stk. 1 og 2, svarer i alt væsentlig t til  gældende militær straffelovs § 4, 1. punktum .  Udtrykket  ”krigstid”  er  erstattet  af  ”væbnet  konflikt”,  da  dette udtryk  er  sammen- faldende med ”krigstid” eller ”i krig” i den gældende militære straffelov. Der er således ikke med  lovforslaget  tilsigtet  nogen  ændring  af  den  gældende  retstilstand  på  område  t.  Udvalget bag lovforslaget har netop fundet det væsentligt, at den militære straffelovs krigstidsbestem- melser  træder  i  kraft  og  kan  finde  anvendelse  i  alle  situationer,  hvor  Danmark  eller  danske styrker er i krig, da det netop er sådanne situationer , som begrunder de enkelte bestemmelser. Som eksempel kan nævnes lovforslagets § 28 om krigsforræderi. Denne bestemmelse er med til at sikre forsvarets operationsduelighed og det involverede personel under væbnet konflikt. Formålet m ed bestemmelsen i forslaget til militær straffelovs § 10 er i lighed med den  gæl- dende  bestemmelse  i  militær  straffelovs  §  4,  1.  punktum,  alene  at  afgøre,  hvornår  militær straffelovs  bestemmelser  om  krig/væbnet  konflikt  finder  anvendelse,  ikke  hvornår  der  r ent faktisk er krig/væbnet konflikt. Sidstnævnte forhold afgøres af faktorer uden for den militære straffelovs kontrol.

Side 2/3 Udvalget  har  derfor  også  fundet,  at  sprogbrugen  og  fortolkningen  af  militær  straffelovs krigstidsbegreb  bedst  muligt  skal  svare  til  den  almindelige  juridiske  forståelse  af  begrebet , som altså i dag  må forstås i overensstemmelse med det folkeretlige begreb ”væbnet ko  nflikt”. Hverken den militære straffelov eller anden dansk lovgivning indeholder nogen definition af, hvornår  der  er  tale  o m  væbnet  konflikt.  Den  militære  straffelovs  bestemmelser  om  væbnet konflikt finder først og fremmest anvendelse i de situationer, der henset til omfanget og inten- siteten  af  kamphandlingerne  i  overensstemmelse  med  folkeretten  betegnes  som  en  ”væbnet konflikt”.  Uden  for  dette  begreb  falder  optøjer  og  sporadisk  isolerede  voldshandlinger.  Ved afgørelsen af, om der er tale om en væbnet konflikt, lægges således vægt på de faktiske o  m- stændigheder. Retningsgivende kan endvidere være, om konflikten af kompetente internatio- nale organisationer og organer, samt af de i konflikten involverede parter, karakteriseres som en væbnet konflikt. Opstår der kamphandlinger mellem danske eller allierede enh eder og organiserede fjendtlige styrker,  herunder  også  eventuelt  kortvari ge  og  lokalt  afgrænsede  kamphandlinger,  kan  den militære straffelovs regler om væbnet konflikt således finde anvende lse. Lovforslagets § 10, stk. 1, indebærer med andre ord, at de regler i den militære straffelov, der kun gælder under væbnet konflikt ”automatisk” træder i kraft, når der fo religger væbnet kon- flikt. Dette er centralt, for at bestemmelserne i den militære straffelov, som gælder under væb- net konflikt, kan opfylde deres formål . Eksempelvis garanterer ”automatikken” mod den helt hypotetiske situation, at det fra politisk side  kan  hævdes,  at  der  ikke  var  tale  om  krig/væbnet  konflikt  med  det  ene  formål  at  undgå tiltalerejsning mod eget personel for overtrædelser af krigens folkeret efter gældende militær straffelovs § 25, lovforslagets § 36, under henvisning til manglende hjemmel hertil. Samtidig indebærer den automatiske ikrafttræden af reglerne for væbnet konflikt også en v æ- sentlig beskyttelse af det udsendte personel, hvor der måtte være begået overtrædelser af kr  i- gens  folkeret  mod  dette,  for  eksempel  dansk  personel,  der  bjærger  lig  og  bliver  dræbt  som følge af, at ligene er mineret. I sådanne tilfælde  vil den gerningsmand, der har anbragt miner- ne, kunne straffes efter den danske militære straffelov. Retstilstanden indebærer samtidig, at en soldat, som udsendes til for eksempel en international mission ikke på forhånd kan vide om   den pågældende  på et eller andet tidspunkt vil blive u n- derlagt de regler, som gælder i den militære straffelov under væbnet konflikt. For bedst muligt at tage højde for denne situation undervises der derfor på forhånd i de relevante regler heru  n- der i krigens folkeret. Denne retstilstand afviger ikke fra andre situationer inden for dansk ret, hvor en person ikke på  forhånd  kan  vide  med  sikkerhed  om  skærpende  forhold   vil  gøre  sig  gældende.  Straffelo- vens  voldsbestemmelser  har  således  forskellige  strafferammer   afhængigt  af,  om  volden  har

Side 3/3 haft  betydelig  skade  på  offeret,   eller  der  i  øvrigt  foreligger  skærpende  omstændigheder.  Et sådant forh old har ikke nødvendigvis stået  klart for gerningsmanden i gerningsøjeblikket. Herudover  har  udvalget  for  at  imødegå  usikkerhed  blandt  personellet  foreslået  §  10,  stk.  3  , indarbejdet. Bestemmelsen giver mulighed for, at chefen for den udsendte styrke efter forud- gående bemyndigelse fra  forsvarsministeren kan sætte reglerne for væbnet konflikt i kraft for styrken. Bestemmelsen tager netop sigte på den situation, hvor for eksempel en internati onal fredsstøttende mission kan udvikle sig fra det ene øjeblik til det andet, og der er overhængen- de fare for væbnet konflikt. I sådanne tilfælde er det væsentligt, at chefen over for pers onellet kan fjerne enhver tvivl om retsstillingen. Hertil kommer, at de almindelige strafbarhedsbetingelser skal være opfyldt, for at en overtræ- delse kan straffes,  det vil sige, at den pågældende dels  (objektivt) skal have begået overtr æ- delsen,  og  det  skal  være  sket  med  den  fornødne  (subjektive)  tilregnelse  (forsæt  eller  grov uagtsomhed).  Endvidere  vil  der  ved  udmålin gen  af  en  eventuel  straf  blive  lagt  vægt  på  de konkrete omstændigh eder, hvorunder forseelsen er begået , herunder hvor klart det må antages at have stået for den pågæl  dende soldat, at der i den foreliggende situation var tale om væbnet konflikt. Det  vil  være  den  militære  anklagemyndighed,  Forsvarets  Auditørkorps,  som  ved  en  konkret vurdering under inddragelse af ovenstående betragtninger og  – efter omstændighederne – efter indhentet  udtalelse  fra  relevante  myndigheder  i  den  konkrete  militære  straffesag  overvejer, om  der  er  tilstrækkeligt  grundlag  for  at  nedlægge  påstand  om  strafforhøjelse  eller  i  ø vrigt bringe andre af de bestemmelser, som gælder i væbnet konflikt, i anvendelse i den konkrete sag. En retstilstand, hvor de skærpede regler i den militære straffelov altid vil være gældende, vil omvendt indebære en unødig skærpelse, da der i sådanne tilfælde ikke vil være tilstrækkelig begrundelse for reglerne. Et  enigt  udvalg,  som  afgav  betænkningen  om  den  ny  militære  straffelov,  retsplejelov  og disciplinarlov,  har  således   funde t  det  af  afgørende  betydning,  at  den  gældende  konstruktion fastholdes, da det vil have uoverskuelige konsekvenser såvel  for det foreliggende lovforslag som for retstilstanden i forhold til Danmarks internationale folkeretlige forpligtelser, hvis den eksisterende konstruktion fraviges. Konstruktionen er i øvrigt i overensstemmelse med blandt andet andre NATO-landes, jf. herved betænkning 1435, side 71 ff.