Side 1/4 Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 28. april 2005 (L 54 - spørgsmål 13 ) Spørgsmål nr.  13: ”Vil ministeren være behjælpelig med ud fra Norsk Straffelov § 117 a, at yde teknisk bi- stand til udformningen af ændringsforslag, der inkorporerer FN’s torturkonvention i den militære straffelov.” Svar: Den danske straffelov indeholder en række bestemmelser om bl.a. vold, ulovlig tvang, trus- ler om vold mv. samt forbrydelser begået i offentlig tjeneste. Disse bestemmelser  - der også omfatter militærpersonel - indebærer, at alle handlinger, som kan betegnes som tortur, alle- rede vil kunne straffes efter gældende lovgivning. Med straffelovens bestemmelser opfylder Danmark endvidere de kriminaliseringsforpligtel- ser, der følger af FN’s Torturkonvention. Begrebet ”tortur” er i FN’s Torturkonvention defineret som ”enhver handling, ved hvilken stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller men- tal, bevidst påføres en person med det formål at fremskaffe oplysninger eller en tilståe lse fra denne eller en tredjemand, at straffe ham for en handling, som han selv  eller  en  tredjemand  har  begået  eller  mistænkes  for  at  have  begået,  eller  at skræmme eller lægge tvang på ham eller en tredjemand, eller af nogen grund b a- seret på nogen form for forskelsbehandling, når en sådan    smerte eller lidelse på- føres af eller på opfo rdring af en offentlig ansat eller en anden person, der virker i embeds medfør eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse. Sme r- te  eller  lidelse,  der  alene  er  en  naturlig  eller  tilfældig  følge  eller  del  af  lovlige sanktioner, er ikke omfattet” Af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fremgår, at ingen må unde  r- kastes  tortur  og  ej  heller  umenneskelig  eller  nedværdigende  behandling  eller  straf.  En  lig- nende bestemmelse findes i artikel 7 i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettighe- der. Disse konventioner pålæ gger staterne at sikre, at ingen bliver udsat for tortur, mens der ikke som sådan er tale om kriminaliseringsforpligtelser.  Begrebet ”tortur” er ikke defineret i disse konventionstekster. Definitionen i FN’s Torturkonvention har imidlertid betydning for

Side 2/4 fortolkningen  af  torturbegrebet  i  Den  Europæiske  Menneskerettighedskonvention,  og  Den Europæiske  Menneskerettighedsdomstol  har  i  et  stort  antal  sager  henvist  til  FN’s  Tortur- konvention, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer, 2. udga- ve, side 106. Tortur i de internationale konventioners forstand vil som nævnt kunne straffes allerede efter den gældende lovgivning, og Danmark er ikke internationalt forpligtet til at indføre  en spe- cifik straffebestemmelse om tortur i den militære straffelov. Forsvarsudvalget har anmodet om teknisk bistand til – ud fra norsk straffelovs § 117 a – at udforme et ændringsforslag, der inkorporerer FN’s torturkonvention i den militære straffe- lov.  §  117  a  er  således  ikke  en  del  af  den  norske  militære  straffelov  men  derimod  af  den almindelige norske straffelov. Bestemmelsen i den norske straffelovs § 117 a, der er indsat ved lov nr. 52 af 25. juni 2004, har følgende ordlyd: ’§ 117 a. Den som begår tortur, straffes med fengsel i inntil 15 år. Ved grov og alvorlig to  r- tur med døden til følge, kan fengsel inntil 21 år anvendes. Medvirkning straffes på samme måte. Med tortur menes at en offentlig tjenestemann påfører en annen person  skade eller al- vorlig fysisk eller psykisk smerte, a)    med forsett om å opnå opplysninger eller en tilståelse, b)   med forsett om å avstraffe, true, eller tvinge noen, eller c)    på grunn av personens trosbekjennelse, rase, hudfarge, kjønn, homofil legning, lev e- form eller orientering eller nasjonale eller etniske opprinnelse. Med offentlig tjenestemann menes i denne bestemmelsen enhver som a)    utøver offentlig myndighed på vegne av stat eller kommune, eller b)   utfører tjeneste eller arbeid som stat eller kommune i medhold av lov eller forskrift skal oppnevne noen for å utføre eller helt eller delvis skal betale for. Det regnes også som tortur at handlinger som nevnt i annet ledd, begås  av en person som handler etter oppfordring eller med uttrykkelig eller underforstått samtykke  fra en offentlig tjenestemann.’ På den baggrund kunne en skitse til et ændringsforslag, der tager udgangspunkt i den norske straffelovs § 117 a, udformes således: ’§ [..]. For tortur straffes med fængsel […] den, der [i tjenesten … eventuelt nærmere af- grænsning  af  personkredsen]  tilføjer  en  anden  person  skade  på  legeme  eller  helbred  eller alvorlig fysisk eller psykisk smerte a)    med forsæt til at skaffe oplysninger eller en tilståelse,

Side 3/4 b)   med forsæt til at straffe, skræmme eller tvinge nogen, eller c)    på grun d af tro, race, hudfarve, køn, seksuel orientering eller national eller etnisk op- rindelse.’ Der  er  som  anført  alene  tale  om  en  skitse.  Det  skyldes,  at  udarbejdelse  af  et  mere  færdigt ændringsforslag  vil  forudsætte  en  politisk  stillingtagen  til  en  række  -  til  dels  principelle  - spørgsmål. Bl.a. indebærer  FN’s Torturkonvention, at begrebet tortur defineres ud fra, om den pågæ l- dende  handling  foretages  med  et  bestemt  formål,  og  der  måtte  derfor  til  brug  for  et  æ  n- dringsforslag tages stilling til, om ændringsforslaget i den henseende vil skulle udformes på samme  må de  som  konventionen  og  den  norske  bestemmelse.  I  den  forbindelse  bemærkes det, at forsætlige voldshandlinger mv. efter almindelig dansk lovgivningstradition er strafba- re uden hensyn til, med hvilket formål handlingen begås. Det måtte i givet fald også afklares, hvilken nærmere personkreds bestemmelsen skulle o  m- fatte, herunder om det vil være hensigtsmæssigt i lovgivningen at indsætte en særlig tortur- bestemmelse, som omfatter militært personel. Herudover måtte der tages stilling til spørg s- målet om straff erammer – herunder om der vil skulle være en graduering af strafferammerne ud fra  grovheden af torturhandlingen. Endvidere ville der bl.a. være behov for nærmere at overveje, om et ændringsforslag skulle indeholde bestemmelse om, at der skulle tages hen- syn til, om torturhandlingen begås i fredstid eller under en væbnet konflikt, herunder i fo r- bindelse med strafudmålingen. Jeg  kan  ikke  støtte  et  forslag  om  i  lovgivningen  at  indsætte  en  særlig  torturbestemmelse  i den militære straffelov. Der kan herved henvises til, at spørgsmålet om indsættelse af en specifik straffebestemme lse om tortur i straffeloven tidligere har været overvejet. Regeringen har i den forbindelse givet udtryk for, at dansk lovgivning efter regeringens opfattelse utvivlsomt lever op til de inter- nationale  torturkonventioners  krav.  Tortur  kan  således  allerede  straffes  efter  de  gældende regler  i  straffeloven,  og  det  er  efter  regeringens  opfattelse  hverken  nødvendigt  eller  hen- sigtsmæssigt at indsætte en særlig torturbestemmelse i lovgivningen. Det gælder efter rege- ringens opfattelse også i forhold til indsættelse af en sådan bestemmelse i den militære stra  f- felov. Som også påpeget af de militære personelorganisationer vil   en indarbejdelse af en specifik bestemmelse om tortur i den militære straffelov være en unødig mistænkeliggørelse af forsvarets folk, da tortur vedrører en lang række forskellige retsområder og derfor rækker ud

Side 4/4 svarets folk, da tortur vedrører en lang række forskellige retsområder og derfor rækker ud over forsvarets forhold og den militære straffelov. Det centrale i forhold til spørgsmålet om torturforbuddet  og militær t personel er efter min opfattelse ikke, om der er indarbejdet en bestemmelse i lovgivningen af mere symbolsk ka- rakter, men derimod at den enkelte soldat, det være sig menig eller befalingsmand, er fuld- stændig på det rene med , hvad tortur er, og hvad den enkelte soldat må og ikke må især for- ud for udsendelse til en international operation. Med henblik på yderligere at understrege dette forhold  vil jeg anmode forsvarets myndighe- der om at udarbejde en intern bestemmelse, som understreger og indskærper torturforbud- det, og som med henvisning til de relevante konventioner nærmere beskriver tortur herunder angiver praktiske eksempler på, hvad der  i forhold til forsvarets forhold vil være tortur ikke mindst i forbindelse med internationale udsendelser, og suppleret med hvilke straffebe- stemmelser sådanne handlinger vil kunne være omfattet af. Samtidig vil jeg anmode om, at bestemmelsen skal angive nogle klare retningslinjer for, hvem, herunder hvilke kommandomyndigheder, der har ansvaret for instruktion og tilsyn af det relevante mandskab, og hvem der skal gribe ind, såfremt der opstår mistanke eller fo  r- modning for, at der er foregået handlinger, der kan karakteriseres som to rtur. En sådan løsning vil efter  min opfattelse have en langt bedre effekt end at inkorporere FN’s Torturkonvention eller indarbejde en specifik straffebestemmelse om tortur i dansk lovgiv- ning.