Side 1/2 Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 8. APR 2005 (L 54 - spørgsmål nr. 4 ) Spørgsmål nr.  4: ”Kan man forestille sig eksempler på strafbare handlinger, begået af militært personale, hvor militærpersonerne vil kunne dømmes efter militær straffelov men ikke efter borgerlig straffelov - og omvendt?” Svar: Overtrædelse af en straffebestemmelse i enten militær straffelov eller i straffeloven forud- sætter, at der er realiseret et gerningsindhold, som kan henføres til en af bestemmelserne i de 2 love. Om en given handling er strafbar og efter hvilken bestemmelse må derfor altid fo r- udsætte en nøje vurdering af selve handlingen og de konkrete forhold i øvrigt. Som eksempler på handlinger, som vil være strafbare efter forslaget til militær straffelov, og som ikke kan henføres til fuldstændig enslydende bestemmelser i straffeloven, kan nævnes § 29 om spionage, § 30 om ændring af ammunition og § 32 om røbelse af militære hemmelig- heder. Som eksempler på handlinger, som vil være strafbare efter straffeloven, me n hvor handlin- gen ikke umiddelbart vil kunne straffes efter bestemmelser i militær straffelov kan nævnes straffelovens voldsbestemmelser og bestemmelserne om formueforbrydelser i kapitel 28. Det bemærkes, at det fremgår af betænkning nr. 1435/2004  om den militære straffelov, rets- plejelov og disciplinarlov side 249, at straffelovens bestemmelser, især §§ 156 og 157, i vidt omfang ville kunne være anvendelige på pligtforsømmelser inden for forsvaret, hvis militær straffelovs § 15 og de særlige pligtbestemmelser i øvrigt ikke fandtes. Udvalget har (på nær et enkelt medlem) imidlertid fundet, at disse bestemmelser ikke bør erstatte militær straffe- lovs regler, herunder bestemmelserne om de militære pligtforhold. Udvalget har tværtimod fundet det væsentligt - især af hensyn til personellet - at de mere alvorlige forhold i videst muligt omfang beskrives i særskilte straffebestemmelser. Dette synspunkt har også medført, at en række pligtforsømmelser, som er blevet henført under gældende militær straffelovs § 15 (lovforslagets § 27), i lovforslaget er udskilt i selvstændi- ge straffebestemmelser (eksempelvis lovforslagets §§ 17 - 19). Hertil kommer, at udvalget har anset det for tvivlsomt, om værnepligtigt personel kan anta- ges at være omfattet af straffelovens §§ 156 og 157, der forudsætter, at den pågældende ”virker i offentlig tjeneste eller hverv”.
Side 2/2 Selvom en række af de centrale pligtforsømmelser derfor i et vist omfang vil kunne henføres under straffelovens generelle bestemmelser i §§ 156 og 157, har udvalget blandt andet af disse grunde ikke anbefalet en sådan lø sning.