Besvarelse  af  spørgsmål  nr.   11  (L  65),  som  Folketin- gets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 14. april 2005 Spørgsmål  11: "Ministeren bedes beskrive sundhedsmodeller fra andre lande, hvor opga- ven styres af direkte folkevalgte uden nogen indflydelse på egne indtægter, hvor  sundhedsopgaven  er  løst  bedre  eller  billigere   end  hidtil  i  Danmark – eller  på  mindst  samme kvalitative  og  økonomiske  niveau  som  i  Danmark. De pågældende eksempler bedes beskrevet. " Svar: Et af hovedformålene med amtskommunernes nedlæggelse og oprettelsen af fem nye regioner er at sikre et fremtidigt, stærkt regionalt sundhedsvæ- sen. Med fem regioner bliver der grundlag for at samle flere behandlinger, udnytte  fordelene  ved  specialisering  bedre  og  sikre  den  bedst  mulige  ud- nyttelse af ressourcerne. Kommunalreformen  betyder  derudover,  at  kommunerne  får   ansvaret  for den  forebyggelse,  pleje  og  genoptræning,  der  ikke  foregår  under  indlæ  g- gelse,  samt  ansvaret for  specialiseret  tandpleje og  stofmisbrugs-  og  alko- holbehandling.  Endvidere  skal  kommunerne  medfinansiere  borgernes  be- nyttelse af det regionale sundhedsvæsen. Kommunalreformen  er  på  dette  punkt  båret  af  ønsket  om  at  gøre  et godt dansk  sundhedsvæsen  bedre  og  ikke  af,  om  ordningen  svarer  til  en  or d- ning, der er kendt fra andre lande. Det er et særegent dansk sundhedsvæ- sen, som  er under fortsat udvikling. Det er således ikke andre landes e k- sempler,  der  har  dannet  grundlag  for  regeringens  beslutning  om  en  kom- munalreform. Kommunalreformen giver regionerne og kommunerne et klart incitament til at tilrettelægge deres ydelser økonomisk hensigtsmæ  ssigt. Det skyldes den måde, som den aktivitetsafhængige og den i kke-aktivitetsafhængige del af regionernes finansieringsgrundlag er udformet på. Helt overordnet vil kun en mindre del - ca. 15 pct. - af regionernes finansie- ringsgrundlag komme  til  at  afhænge  af  aktiviteten,  heraf tilvejebringes  ca. 10 pct. via aktivitetsafhængige tilskud fra kommunerne og ca. 5 pct. fra sta- ten. Dette vil medvirke til at målrette de økonomiske incitamenter for regi  o- nerne og kommunerne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 29. april 2005 Kontor: 4.ø .kt. J.nr.: 2005-1000-11 Sagsbeh.: mha Fil-navn: Strukturkom/udvalgsspørgsmål  /Spm 11-svar
2 Langt hovedparten -  ca. 85 pct. -  af regionernes finansieringsgrundlag bli- ver  således   udmønte t  i  form  af  faste,  ikke-aktivitetsafhængige  tilskud  fra staten og kommunerne. Dette forhold giver dem et kraftigt incitament til at udføre  de  enkelte  sygehusbehandlinger  så  omkostningseffektivt  som  m  u- ligt. Det kan være i form af effektive arbejdsgange m.v. eller f.eks. ved at samarbejde med kommunerne om en hensigtsmæssig opgaveløsning. Hertil kommer, at ca. 75 pct. af regionernes sundhedsudgifter svarende til godt 50 mia. kr. dækkes via et statsligt bloktilskud. Det statslige bloktilskud udmøntes efter  objektive, demografiske og sociale kriterier, hvilket i langt højere grad end det nuværende beskatningsgrundlag afspejler befolkni  n- gens faktiske behov for sundhedsydelser.