Besvarelse af spørgsmål nr.   4 (L 65), som  Folketingets Kommunaludvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og   sund- hedsministeren den 12. april 2005 Spørgsmål  4: "Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  7.  april  2005  fra  Land- brugsraadet, jf. L 65 – bilag 6." Svar: Af  henvendelsen  fra  Dansk  Landbrug/Landbrugsraadet  af  7.  april  2005 fremgår  det  for  det  første,  at  det  er    organisationernes  opfattelse,  at  kom- munale fællesskaber  (§ 60-fællesskaber)  er uhensigtsmæssige i den frem- tidige kommunestruktur. Det fremgår tillige for det andet, at regionsrådene alene bør have en overordnet rolle inden for planlægnings  - og miljøomr å- det. Endelig for det tredje gør organisationerne opmærksom på behovet for at sikre den lokale indflydelse på udviklingen i landdistrikterne ved  oprettel- se af lokale landdistriktsråd i kommunerne , som skal inddrages i kommuna- le  beslutninger  vedrørende  landdistrikternes  prioriteri nger  ved  udvikling  af erhvervsmæssige, bosætningsmæssige og andre forhold . For  så  vidt  angår  spørgsmålet  om  anvendelsen  af  §  60    -fællesskaber  be- mærkes, at  miljøministeren på et senere tidspunkt   vil lægge op til en næ r- mere stillingtagen til, hvilke beføje lser de fælleskommunale samarbejder på miljøområdet   skal have – også i lyset af , hvordan kvalitetsstyringsordningen på natur - og miljøområdet udformes.   Der henvises herved til miljøminist e- rens svar i oktober 2004 på spørgsmål nr. 370 og 372    (alm. del.) fra Folke- tingets Miljø - og Planlægningsudvalg. Spørgsmålet om regionernes rolle i planlægningen er reguleret i det af mi   l- jøministeren fremsatte forslag til lov om æ  ndring af planloven (L 93). Miljøministeriet har i den forbindelse oplyst  følgende: ”Med  kommunalreformen  vil  kommuneplanerne  blive  det  samlende  doku- ment til regulering af arealanvendelsen i by så vel som på land, mens den regionale udviklingsplan skal fungere som et strategisk værktøj, der dækker de overordnede aspekter af relevante forhold for regionens udvikling. Den regionale  udviklingsplan  indebærer  således  ikke  en  detailstyring  af  ko m- munernes  planlægning,  men  er  et  udtryk  for  en  samlet  strategi  for  udvik- lingsinitiativerne i regionen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 2. maj 2005 Kontor: 1.k.kt. J.nr.: 2004-2000-5 Sagsbeh.: lbe Fil-navn: Spm 4-svar

2 Efter forslag til lov om ændring af lov om planlægning,  må komm uneplanen ikke  stride  mod  beskrivelsen  af  den  ønskelige  fremtidige  udvikling  i  den regionale udviklingsplan, og regionsrådet kan gøre indsigelse over for fo  r- slag til kommuneplaner og ændringer af kommuneplaner, hvis planforslaget er  i  strid  med  den  regionale  udviklingsplan.  Som  det fremgår  af  bemær k- ningerne  til  lovforslaget  skal  en  indsigelse  fra  Regionsrådet  overfor  en kommuneplan være båret af overordnede hensyn til regionens samlede og langsigtede udvikling. Desuden er der i lovforslaget indlagt mulighed for at parterne kan indbringe eventuelle uafklarede spørgsmål for miljøministeren i tilfælde af uenighed. Selvom udviklingsplanen skal beskæftige sig med den overordnede strate- giske  udvikling  indenfor regionen,  er  det  væsentligt,  at  Region srådene  får mulighed for at gø re indsigelse overfor kommuneplaner, for herigennem at sikre overensstemmelse med kommunernes arealdispositioner og de over- ordnede prioriteter for udviklingsaktiviteterne i regionen. Regionsrådene  får  derimod  ikke  til  opgave  at  pås   e,  at  den  kommunale planlægning er i overensstemmelse med overordnede interesser, idet den- ne opgave efter lovforslaget vil blive varetaget af miljømin isteren. Beføjelsen  til  at  afgøre  uenigheder  mellem  kommunerne  om  planfo  rslag efter  planloven  foreslås la gt  i  regionsrådene,  idet  det forventes,  at  der  t y- pisk vil være tale om sager, der ikke indeholder overordnede interesser, og som mest hensigtsmæssigt afklares på regionalt n iveau. I overensstemmelse med strukturaftalen får regionsrådene en koo  rdinator- og mæglerrolle i forhold til miljømålsloven og en mæglerrolle efter vandfo   r- syningsloven. I forhold til miljømålsloven er det foreslået, at udarbejdelsen af vand- og Natura 2000-planer overføres fra a mterne til staten. For at sikre et  tidligt  indspil  fra  alle  relevante  myndigheder,  dvs.  inden  de  statslige vand-  og  Natura  2000-planer  sendes  i  høring,  indføres  der  en  id  é fase. Kommunalbestyrelserne  får,  ligesom  alle  andre,  mulighed  for  at  komme med indspil i denne fase. Regionsrådene har fået til opgave at koordi  nere disse kommunale indspil. Regionsrådene skal alene sikre, at der rent fa k- tisk sker en koordinering mellem de involverede kommunalbestyrelser. På   det   kommunale   niveau   skal   kommunalbestyrelserne   udarbejde   en kommunal handleplan til den konkrete og lokale udmøntning af de statslige vand- og Natura-2000 planer. Kommunerne får mulighed for at komme med indsigelser  mod  andre  kommuners  handleplaner,  så fremt  kommunerne bliver berørte heraf. Det  kan  ikke  udelukkes,  at  to  kommunale  handleplaner  vedrørende  det samme  vandløbsopland  eller  det  samme  Natura  2000 -område  ikke  ste m- mer overens med hinanden eller på anden vis modarbejder hinanden i fo r- hold  til  at  nå  de  opstillede  mål  i  vand  -  eller  Natura  2000-planen.  Hvor  en kommunalbestyrelse har indsigelser mod en anden kommunes handleplan,

3 kan  regionsrådet  optræde  som  mæ  gler,  såfremt  kommunalbestyrelserne anmoder om det. I forbindelse  med  vandforsyningsloven  foreslås det,  at kommunalbestyre l- serne bliver myndighed med hensyn til indsatsplanerne. På den baggrund foreslås  det  endvidere  at  regionsrådene  på  anmodning  fra  en  af  komm   u- nalbestyrelserne  kan  indkalde  disse  til  mægling  i  de  tilfælde,  hvor  der  er uenighed mellem berørte kommunalbestyrelser omkring indsatsplanerne. Både  efter  miljømålsloven  og  vandforsyningslove   n  skal  regionsrådet,  s å- fremt der ikke opnås enighed i en mægling, neutralt fremlægge spørgsm   å- let for ministeren, der så træffer en endelig afgørelse. Regionsrådenes rolle som koordinerende og mæglende instans efter såvel miljø målsloven  som  vandforsyningsl oven  forudsætter  således  ikke,  at  de selvstændigt vurderer det faglige grundlag for indspil og indsigelser. Der er blot tale om tilrettelæggelse af en proces.” Jeg kan henholde mig til Miljøministeriets svar. For så vidt angår organisationernes ønske o   m oprettelse af landdistriktsråd kan jeg oplyse, at kommunalbestyrelserne allerede i dag har mulighed for at tilgodese hensyn til lokalområder gennem oprettelse af lokaludvalg eller særlige  udvalg  til  varetagelse  af  bestemte  hverv  eller  udførelse  af  rådg   i- vende funktioner. Sådanne udvalg kan oprettes efter § 65 d  henholdsvis § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. I sådanne udvalg vil  repræsen- tanter  fra  landdistrikterne  kunne  deltage.  Kommunalbestyrelserne  er  ikke forpligtede  til  at  oprette  disse  udvalg,  og  der  er  ikke  hjemmel  til,  at  med- lemmerne  af  sådanne  udvalg  vælges  ved  direkte  valg.   Oprettelsen  af  de nævnte udvalg vil kunne sikre den lokale indflydelse på udviklingen i lan d- distrikterne. Jeg  kan  om  regeringens  politik  vedrørende  landdistrikterne  o plyse,  at  In- denrigs- og Sundhedsministeriet fortsat vil udgive landdistriktsredegøre lser. I regeringens hidtidige landdistriktsredegørelser  er kommunerne blevet op- fordret  til  at  udforme  en  skriftlig  landdistriktspolitik.  Indenrigs-  og  Sund- hedsministeriet  har  endvidere  i  2004  udsendt  en  vejledning  til  kommuner og amtskommuner om lokal landdistriktspolitik, som betoner vigtigheden af borgerinddragelse  i  processen.  Vejledningen  er  således  et   redskab  til  ar- bejdet med udformningen af en skriftligt formuleret politik for landdistrikter- ne. Ministeriet har endelig nedsat et nyt politisk rådgivende udvalg vedr ø- rende landdistrikterne. Det er regeringens opfattelse, at kommunalreformen giver nye muligheder for at udvikle samspillet mellem land og by, nytænke borgerinddragelsen og tilpasse servicen til lokale behov. Det er de nye kommuners opgave og an- svar  at  sikre,  at  der  er  balance  mellem  land  og  by  både  hvad  angår  ve  l- færdsservice,  økonomisk  aktivitet  og  arbejdspladser.   Regeringen  vil  også

4 efter kommunalreformen være med til at sikre rammerne for landdistriktspo- litikken. Kommunalreformen giver  også  anledning  til generelt  at  overveje,  hvordan vi  sikrer  og  styrker  rammerne  for  inddragelse  af  borgerne  i  de  lokale  be- slutninger  i  de  nye  og  større  kommuner.  Jeg  har  derfor   i  starten  af  2005 nedsat en tænketank om nærdemokrati, som frem til sommeren 2005 skal frembringe et inspirationsgrundlag for det videre arbejde med at revitalisere nærdemokratiet. Tænketankens arbejde vil naturligvis også få betydning for borgerinddragelsen i beslutninger, som har betydning for landdistrikterne i de enkelte kommuner. Det kan endelig oplyses, at EU’s landdistriktsprogram skal fornys samtidig med  kommunalreformens  ikrafttræden.  Det  er  regeringens  opfattelse,  at der  skal  ske  fuld  hjemtagning  af  de  EU  midler,  der  stilles  til  rådighed  for Danmark. Regeringen har netop præsenteret 14 nye initiativer i forbindelse med udmøntningen af programmet for 2006. Regeringen vil  – i ministerud- valget  under  fødevareministerens  ledelse   –  senere  drøfte  den  kon krete udmøntning af programmet for 2007 -2013.