Til lovforslag nr. L 71 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den   7. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om regionernes finansiering [af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke  Rasmussen)] 1. Ændringsforslag Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet 14 ændringsfor  slag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 15. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder. Teknisk gennemgang Mandag den 28. februar  2005 afholdt  Indenrigs-  og Sundhedsministeriet teknisk gennemgang af lovforslagene vedrørende kommunalreformen i Kommunaludvalgets regi, herunder dette lovforslag. Høring Et  udkast  til  lovforslaget  har  inden  fremsættelsen  været  sendt  i  høring,  og indenrigs-  og  sund- hedsministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2004 -05, 1. samling, alm. del - bilag 65 . Indenrigs- og sundhedsministeren har som svar på udvalgets al m. del – spørgsmål  20  fra  folketingsåret  2004   -05,  1.  samling,  løbende  oversendt  kopi  af  de  indkomne  h ø- ringssvar og den 24. februar 2005 sendte indenrigs- og sundhedsministeren et notat om høringssv a- rene til udvalget. Politisk aftale Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en  strukturreform  og  aftalen  om  en  udmøntningsplan  fra  september  2004  mellem  regeringen  og Dansk Folkeparti. Sammenhæng med andre lovforslag Lovforslaget skal ses i sammenhæng med især følgende lovforslag: Forslag til lov om regioner m.v. (L 65)     Forslag  til  lov  om  visse  proceduremæssige  spørgsmål  i  forbindelse  med  kommunalreformen (L 67) Forslag til lov om revision af den kommunale inddeling (L 68)
2 Forslag til lov om forpligtende kommunale samarbejder (L 69) Forslag til lov om regional statsforvaltning (L 70) Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre (L 72) Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra LO Faglige Seniorer. Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse. Samråd Udvalget har stillet 1 spørgsmål til indenrigs  -  og sundhedsministeren, socialministeren og under- visningsministeren  til  mundtlig  besvarelse.  Ministrene  har  besvaret  spørgsmålet  i  et  samråd  med udvalget den 12. maj 2005. Andre møder Den  6.  april  2005  deltog  udvalget  i  Det  Politiske-Økonomiske  Udvalg  i  Fo  lketingets  høring  om kommunalreformens økonomiske konsekvenser. Den 18. april 2005 var udvalget til møde hos Amtsrådsforeningen for at drøfte lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har stillet 47 spørgsmål til indenrigs  - og sundhedsministeren, 1 til socialministeren og 1 til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har b esvaret. Et af udvalgets spørgsmål og   ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændring  s- forslag. Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget henviser til deres generelle bemærkninger på L 65. Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de under nr. 1 -3 stillede ændringsforslag ved 2. behan  d- ling, mindretallet vil stemme for de under nr. 4-13 stillede ændringsforslag, men stemme imod æ n- dringsforslag nr. 14. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget skal på det kraftigste advare imod at gennemføre den finansieringsmodel, som regeri  n- gen og Dansk Folkeparti har besluttet for de nye regioner som et led i aftalen om strukturreformen fra juni 2004. For regeringen har det udviklet sig til et mantra, at de nye regioner ikke må ligne eller erstatte de nuværende amter. Derfor må de folkevalgte i de fem nye regioner ikke få nogen reel ind flydelse på indtægtssiden til finansiering af de opgaver, som skal løses fremover. Regionerne skal således løse sine  opgaver  med  den  økonomi,  som  de  bliver  tildelt  af  staten  og  gennem  de  af  staten  fastsatte kommunale bidrag til regionerne. Hermed  fjerner  man  det  økonomiske  ansvar  fra  de  folkevalgte  i  regionerne.  Dermed  påtager  f  i- nansministeren sig det fulde ansvar for, at der er økonomi i regionerne til at løse opgaverne    – he   r-
3 under især sundhedsopgaven. Denne opsplitning af ansvaret  for henholdsvis indtægte r og udgifter er  på  direkte  kollisionskurs  med  det  anerkendte  fo rvaltningsprincip  om, at  opgaver  og  økonomisk ansvar skal følges ad. Derfor har S, RV, SF og EL også på det kraftigste advaret regeringen imod konsekvenserne af at fjerne det økonomiske ansvar  fra regionernes egen folkevalgte ledelse. Vore  bekymringer  understøttes  af  erfaringen  fra  udlandet,  hvor  man  har  gennempr ø modeller.  Senest  har  man  i  Norge  overladt  ansvaret  for  sygehusopgaven  til  udpegede  bestyrelser, men  placeret  det  økonomi ske  ansvar  hos  regeringen.  Resultatet  er  blevet  dramatiske  stigninger  i udgifterne og gentagne henvendelser til regeringen om at få tilført nye og flere penge til at løse o   p- gaven. På den baggrund kan finansministeren med den nye struktur se frem til løbend  e at modtage henvendelser om at få  flere penge, hvis regionernes opgaver skal løses på et tilfredsstillende niveau. Regeringen forsøger at fremstille det som om, at såfremt regionerne får ansvaret for egne indtæ g- ter gennem ret til skatteudskrivning, vil det indebære en samlet højere beskatning af borgerne. Efter vores  opfattelse  forholder  det  sig  snarere  omvendt.  Da  sygehus-  og  sundhedsopgaven  fortsat  skal finansieres  gennem  skatter  og  afgifter,  handler  det  om  at  gennemføre  en  struktur,  der  sikrer  den bedste  sygdomsbehandling  af  borgerne  gennem  den  mest  effektive  og  mest  omkostningsbevidste tilrettelæggelse af opgaven. Det sker kun, såfremt ansvaret for opgaven og ansvaret for økonomien følges ad. Derfor er risikoen tværtimod, at den valgte model vil medføre et udgiftspres, som inde- bærer  højere  skatter,  fordi  man  placerer  ansvaret  for  opgaverne  og  økonomien  hos  to  forskellige instanser eller det kan medføre nedskæringer, fordi r   egionsrådene bliver stødpude mellem borgerne og regeringen, der sikrer sig det fulde herredømme over regionernes indtægter. Nu  vælger  man  en  lovbestemt  model  med  en  uigennemsigtig  kommunal  medfinansiering,  hvor kommunen  skal  betale  et  bidrag,  hver  eneste  gang  deres  borgere  er  i  berøring  med  det  regionale sundhedssystem. Det betyder, at der hvert år skal foretages 60 -70 millioner posteringer som grund- lag for de regninger, der løbende skal sendes fra regionerne til kommunerne, som betaling på sun  d- hedsområdet. Et bureaukratisk system, som er umuligt for kommunerne at kontrollere og genne m- skue. Alle uvildige sagkyndige har advaret imod systemet og frygter, at det kan medvirke til en rin- gere betjening af borgerne og forhindre en hensigtsmæssig udvikling af sygehusområdet. Regeri   n- gen  på  sin  side  har  erkendt,  at  der  ikke  er  foretaget  nogen  form   for  egentlig  forarbejde  som  bag- grund  for  modellen,  og  at  man  ikke  kan  pege  på  lignende  modeller  i  udlandet,  som  baggrund  for forslaget. Dertil kommer, at det bidrag, som skal betales af kommunerne, kraftigt vil forstærke de økonom   i- ske  uligheder  i  kommunerne.  Med  baggrund  i  de  oplysninger,  som  regeringen  har  afgivet  under udvalgsbehandlingen,  vil  fordelingen  af  sundhedsbidragene  på  de  enkelte  kommuner  betyde,  at »fattige kommuner« med et lavt skattegrundlag kommer til at betale op til mere end dobbelt så m e- get som  »rige kommuner« målt som andel af skatteudskrivningen. Hermed tilføjes endnu en uli  g- hed, som skal løses i den finansierings - og udligningsreform, som regeringen først vil finde en a f- klaring på i 2006. Endvidere har regeringen bebudet en ny statslig sundhedsskat, der skal udskrives på 8 pct. og in d- tægterne  herfra  fordeles  mellem  regionerne  ud  fra  nogle  såkaldt  objektive  kriterier.  De  kriterier   , som  regeringen  og  Dansk  Folkeparti  fastlægger  ,  vil  bl.a.  indebære,  at  den  nye  Hovedstadsregion over de kommende år skal gennemføre bespare  lser på over 450 mio. kr. inden for sundhedsområdet for bare at dække den manglende indtægt. Hvilke yderligere problemer denne model medfører, har vi meget lidt overblik over, da regeringen ikke har kunne fortælle om de enkelt  e regioners økon o- miske udgangspunkt med aktiver og passiver. Herunder den gæld  , som regionerne skal forrente og tilbagebetale med den økonomi, som de får til rådighed. Endelig kender ingen resultatet af de ko   m- mende  DUT-forhandlinger  (den  økonomi  der  følger    med  opgaven),  som  med  de  omfattende  om- flytninger vil få ekstraordinær stor betydning for både kommuner og regioner.
4 Tilsvarende  problemer  og  usikkerheder  tegner  sig  på  udviklingsområdet.  Også  her  sættes  regi o- nerne i en statslig spændetrøje, der kan forhin   dre, at regionerne sammen med kommunerne kan bli- ve den dynamo og den drivkraft, som er så nødvendig for at skabe en regional udvikling i alle dele af landet. Selv i de situationer, hvor kommunerne sammen med en region er enige om behovet for et større kommunalt bidrag til den regionale udviklingen, vil regeringen forhindre en sådan aftale og besla g- lægge  det  øgede  bidrag,  som  kommunerne  betaler.  Det  er  helt  uforståeligt,  hvorfor  regeringen  på den måde forsøger at forhindre en regional udvikling og et godt sa  marbejde mellem kommuner og regioner om at løse opgaven. S, RV, SF og EL skal dybt beklage, at regeringen på intet tidspunkt har vist nogen reel åbenhed over for at drøfte en klogere og mere sammenhængende finansieringsmodel for regionerne. Reg   e- ringen  har  overhørt  og  afvist  alle  sagkyndiges  råd  og  advar  sler.  Det  gælder  også  de  anbefalinger   , som regeringens egen Strukturkommission fremkom med, hvor man stærkt opfordrede til, at folk  e- valgte i regionerne får ansvaret for egne indtægter for herigennem at sikre    en sammenhæng mellem opgavernes varetagelse og det økonomiske ansvar. Konklusionen  må  derfor  blive:  Der  eksisterer  intet  forarbejde  eller  udredning,  der  kan  begrunde regeringens finansieringsmodel. Der er ingen kendskab til konsekvenserne af den foreslåed e model. Alle sagkyndig, der har udtalt sig om forslaget, har kraftigt advaret imod forslaget –  inklusiv rege- ringens egen Strukturkommission. På den baggrund vil mindretallet stemme imod forslaget ved 3. b ehandling . Dette lovforslag er et led i den samlede strukturreform. S, RV, SF og EL har sammen og hver for sig  afgivet  vore  mere  generelle  bemærkninger  til  den  samlede  strukturr  eform  i  betænkningen  til lovforslag L 65. Der henvises hertil. Endvidere skal S og RV henvise til vore supplerende bemær  k- ninger  til  finansieringen  af  sundhedsområ det,  som  er  optrykt  i  betænkningen  til  lovforslag  L  74 (sundhedsloven). Tjóðveldisflokkurinm, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af  et flertal (V, DF og KF): Til § 4 1) I stk. 2 ændres »75 pct.  « til: »77,5 pct.« og »25 pct.« til: »22,5 pct.«. [Udgifter til optjente tjenestemandspensioner udgår] Til § 5
5 2) I stk. 5 ændres 2 steder »2,5 pct.  « til: »5 pct.«, 3 steder »5 pct.« til: »7,5 pct.«, 1 sted »15 pct.« til: »17,5 pct.« og 1 sted »22,5 pct.« til: »27,5 pct.«. [Kriterier for tjenestemandspensioner udgår ] 3) Stk. 5, nr. 9, udgår [Kriterier for tjenestemandspensioner udgår] Til § 6 4) I stk. 2 ændres »satsreg  uleringsprocenten« til: »den forventede pris- og lønudvikling, jf. § 8 «. [Satsreguleringen anvendes ikke] 5) I stk. 3 ændres »satsreguleringsprocenten  « til: »den forventede pris- og lønudvikling, jf. § 8 «. [Satsreguleringen anvendes ikke] Til § 7 6) I stk. 2 ændres »satsreguleringsprocenten  « til: »den forventede pris- og lønudvikling, jf. § 8 «. [Satsreguleringen anvendes ikke] 7) I stk. 3 ændres »satsreguleringsprocenten  « til: »den forventede pris- og lønudvikling, jf. § 8 «. [Satsreguleringen anvendes ikke] Til § 8 8) Stk. 1 affattes således: »Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter hvert år et skøn for den forventede pris - og lønu d- vikling fra det på gældende år til tilskudsåret. « [Skøn fastsættes af indenrigs   - og sundhedsministeren] 9) I stk. 2 ændr  es »den fastsatte norm« til: »den forventede pris- og lønu dvikling«. [Ændring af reguleringsmekanisme] Til § 9 10) I stk. 1 ændres to steder »den fastsatte norm  « til: »den forventede pris- og lønudvikling «. [Ændring af reguleringsmkanisme   ] 11) I stk. 2 æ  ndres »tillagt den fastsatte norm for stigninger« til: »reguleret med den forventede pris- og lønudvikling «, og »tillagt den fastsatte norm« ændres til:   »reguleret med den forventede pris- og lønudvikling «. [Ændring af reguleringsmekanisme] Til § 10
6 12) stk. 1 ændres   »den fastsatte norm« til: »den forventede pris- og lønu dvikling«. [Ændring af reguleringsmekanisme] Til § 11 13) I stk. 1 ændres   »den fastsatte norm« til: »den forventede pris- og lønu dvikling«. [Ændring af reguleringsmekanisme] Nye paragraffer 14) Efter § 12 indsættes   i kapitel 2: » § 01. Bopælskommunen betaler til bopælsregionen en andel af regionens udgifter pr. ydelse, der er leveret af praktiserende sundhedspersoner efter sundhedslovens §§ 61 - 70 og 72, til patienter fra kommunen. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om bopælskommunens bet a- ling efter stk. 1, herunder om beregning af andelens størrelse. Stk. 3. Staten yder et aktivitetsafhængigt tilskud til regionernes udgifter til de af indenrigs- og sundhedsministeren nærmere fastsatte ydelser. Indenrigs  - og sundhedsministeren fastsætter nærm e- re regler om vilkår for og fordeling, udbetaling m .v. af det statslige tilskud. Indenrigs- og sund- hedsministeren kan herunder fastsætte, at regionsrådet skal sikre, at budgetrammen for de enheder, der har bidraget til øget aktivitet, øges med de nævnte ti lskud eller andele heraf. § 02. Bopælskommunen betaler til bopælsregionen en andel af udgiften til behandling efter sund- hedslovens afsnit VI pr. indlæggelse på sygehus for patie   nter fra kommunen. Stk. 2. Bopælskommunen betaler til bopælsregionen en andel af udgiften pr. ambulant behandling for patienter, som modtager behandling efter sundhedslovens afsnit VI. Stk. 3. Bopælskommunen betaler til bopælsregionen en andel af udgiften til genoptræning, der er ydet under indlægge  lse på sygehus til patienter fra kommunen. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om bopælskommunens bet a- ling efter stk. 1-3, herunder om beregning af andelens størrelse. § 03. Staten yder et aktivitetsafhængigt tilskud til regionernes sygehusv  æ  sen. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vilkår for samt fordeling og udbetaling m.v. af det statslige tilskud til sygehusformål. Indenrigs - og sundhedsministeren kan herunder fastsætte, at regionsrådene skal sikre, at budgetrammen for de enheder, der har bidraget til øget aktivitet, øges med de nævnte tilskud eller andele he raf.« [Kommunale og statslige aktivitetsafhæ  ngige bidrag på sundhedsområdet] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 I medfør af ændringsforslag til lovforslag nr. L 67 vedr. bl.a. bemyndigelse til fastsættelse af re g- ler  om  fordeling  af  tjenestemandspensionsforpligtelsen  for  pensionerede  tjenestemænd  m.v.  og statslig refusion af udgifterne hertil skal optjente tjenestemandspensioner ikke som forudsat i L 71
7 indgå  i  regionernes  udgiftsbehov.  Sammen  med  justeringer  af  den  forventede  kommunale  medf i- nansiering vurderes det at mindske de skævheder i    regionernes udgiftsbehov, som skønnes især at være betinget af den socioøkonomiske sammensætning af befol kningen. Til nr. 2 og 3 Idet optjente tjenestemandspensioner ikke som forudsat i L 71 skal indgå i regionernes udgiftsb e- hov  udtages  også  krit eriet  vedrørende  udgifter  til  tjenestemandspensioner.  Vægtene  på  de  øvrige kriterier må som følge he  raf justeres. Til nr. 4 -7 Ændringsforslaget indebærer, at satsreguleringsprocenten ikke anvendes i forbindelse med regul e- ring af grundbidrag og udviklingsbidrag fra kommunerne. Baggrunden er, at satsreguleringsprocen- ten først fastsættes i august måned. Den er således ikke kendt på tidspunktet for regeringens øk o- nomiforhandlinger med kommunerne og regionerne. I stedet foreslås det, at grundbidrag og udviklingsbidrag r eguleres i forhold til den forventede pris- og lønudvikling, der i henhold til § 8 fastsættes for det enkelte budgetår. Der er tale om statens skøn over pris- og lønudviklingen i den regionale sektor for det kommende år. Denne regulering indeb  æ- rer,  at  græn  serne  for  grundbidrag  og  udviklingsbidrag  til  regionerne  reguleres  i  takt  med  pris - og lø nudviklingen på det regionale område.   Hermed skabes der også parallelitet til reguleringen af bloktilskuddet, som ligeledes sker i forhold til den forventede pris- og lønudvikling, jf. forslagets § 3, stk. 2, nr. 2. Til nr. 8 Ændringsforslaget indebærer, at det skøn over den forventede pris - og lønudvikling, der lægges til grund for administrationen af dette lovforslag, fastsættes af indenrigs  - og sundhedsministeren. Der vil være tale om statens skøn over pris   - og lønudviklingen, som staten hvert år udarbejder bl.a. til brug for de årlige kommuneforhandlinger. Til nr. 9-13 Ændringsforslaget  indebærer,  at  reguleringsmekanismen  for  grundbidrag  og  udviklingsbidrag ændres,   således at reguleringen sker i forhold til den fo rventede pris- og lønudvikling for regionerne i stedet for en regulering efter en fastsat norm, som foreslået i det oprindelige forslag. Ændringsfo    r- slaget betyder således, at reguleringen af den gennemsnitl ige stigning og af maksimumsgrænserne for bidragene sker på et objektivt grundlag, og ikke som følge af forhandlinger mellem regeringen og regionsråd ene.   Til nr. 14 Denne bestemmelse indeholder en overførsel af de foreslåede bestemme  lser i det fremsatte forslag til sundhedslov (L 74) om kommunale og statslige aktivitetsafhængige bidrag til denne lov. Der er tale om en uændret overførsel af b   estemmelserne i § 235, stk. 2-4, samt §§ 239 og 244. Til § 01 Aftalen om den nye kommunale struktur indebærer, at ko  mmunerne får et delvist betalingsa nsvar for  sundhedsvæsenet.  Det  kommunale  bidrag  til  finansieringen  af  sundhedsvæsenet  består  af  et
8 grundbidrag  pr.  indbygger  og  et  aktivitetsafhængigt  bidrag.  Den  aktivitetsafhængige  kommunale betaling, der tilgår regionen , omfatter også ydelser i praksissekt oren. Det aktivitetsafhængige bidrag ventes at finansiere ca. 10 % af de samlede regionale sundhedsu  d- gifter. Med et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet, der afhæ n- ger af borgernes anvendelse af sundhedsvæ  senet, får kommunerne en  yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, træ  nings- og plejeindsats. Den  aktivitetsafhængige  kommunale  betaling  efter  forslagets  stk.   2,  vil  omfatte  praksissektorens ydelser efter sundhedslovens §§ 61 - 70 samt § 72. Indenrigs- og sundhedsministeren får med forslagets stk.  3, hjemmel til at fastsætte regler for den kommunale betaling på de ovenfor nævnte omr   å der. Reglerne vil i første omgang blive fastsat på følgende måde: Betalingen for ydelser fra alment praktiserende læger efter sundhedslovens §§   61 - 64 opgøres som 10  pct.  af  regionens  udgifter  til  honorarer  for  grundydelser,  der  er  aftalt  ved  overenskomst  efter sundhedslovens § 228, stk. 1 og 2. Betalingen  for  ydelser  fra  praktiserende  speciallæger  efter  sundhedslovens  §   65  opgøres  som  30 pct.  af  regionens  udgifter  til  takster,  der  er  aftalt  ved  overenskomst  efter  sundhedslovens  § 228, stk. 1 og 2. Beløbet kan dog maksimalt udgøre 266 kr. pr. ydelse (2003 pris  - og lønniveau). Dermed bliver den kommunale betaling for  ydelser fra praktiserende speciallæger tilrettelagt parallelt med betalingen for ambulant somatisk behandling i sygehusvæs  enet. Betalingen for ydelser efter sundhedslovens §§ 66 - 70 samt § 72 opgøres som 10  pct. af regionens udgifter til takster, der er aftalt ved overenskomst efter sundhedslovens § 228, stk. 1 og 2. Den  kommunale  medfinansiering  vil  løbende  blive  fulgt  af  Indenrigs -  og  Sundhedsministeriet med  henblik  på,  om  den  opfylder  formålet  herunder  den  forventede  størrelse.     Det  forudsættes,  at finansieringsmodellen videreudvikles over tid med henblik på at optimere målopfyldelsen. Som  det  fremgår  af  §  03,  vil  en  del  af  den  statslige  finansiering  af  regione rnes  sundhedsvæsen blive udbetalt som et statsligt, aktivitetsbestemt tilskud, der afhæ  nger af regionernes (mer-)aktivitet på sygehusområdet. Desuden indgår en række nærmere definerede ydelser, som kan udføres i spec i- allægepraksis, i meraktivitetspuljen. Indenrigs  - og sundhedsministeren udarbejder en oversigt over disse substituerbare sygesikringsydelser, der tillige medgår i meraktiv itetspuljen. Som  anført  under  bemærkningerne  til  §  03,  foreslås  puljen  i  første  o mgang  pr.  1.  januar  2007 etableret efter samme principper som regeringens nuværende meraktivitetspulje, jf. sygeh  uslovens § 5 c. Aktivitetspuljen vil blive fastlagt årligt, men udgør som udgangspunkt højst fem procent af r   e- gionernes sundhedsudgifter. Til § 02 Det indgår i kommunalreformen, at kommunerne i øget omfang skal inddrages i finansieri  ngen af sundhedsvæsene  t, og dermed tildeles en større rolle i sundhedsvæsenet. Den kommunale medfina   n- siering består dels af et grundbidrag, dels af et aktivitetsafhængigt bidrag. Det aktivitetsafhængige bidrag  tager  udgangspunkt  i  borgernes  anvendelse  af  sundhedsvæsenet  og  vil    primært  afhænge  af antal udskrivninger fra sygehusene. Det aktivitetsafhængige bidrag ventes at finansiere ca. 10   pct. af de  samlede  regionale  sundhedsudgifter.  Med  et  delvist  betalingsansvar  for  egne  borgeres  behand- ling i sundhedsvæsenet, der afhænger af borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet, får kommune   r- ne en yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings  - og plejeindsats. Den aktivitetsafhængige kommunale betaling vil omfatte sygehusindlæggelser, ambulant behan d- ling, genoptræn  ing og psykiatrisk behandling.
9 Indenrigs- og sundhedsministeren får med  forslaget hjemmel til at  fastsætte regler for den ko   m- munale betaling på de ovenfor nævnte områder. Reglerne vil i første omgang blive fastsat på følgende måde: Betalingen for sygehusindlæggelser beregnes som 30   pct. af DRG-taksten og en eventuel langlig- gertakst.  Betalingen  beregnet  på  baggrund  af  DRG -taksten  kan  dog  maksimalt  udgø 4.000  kr. (2003 pris- og lønniveau). For psykiatrisk behandling udgør betalingen 60   pct. af sengedagstaksten; dog maksimalt 6.398 kr. pr. indlæggelse (2003 pris  - og lønn iveau). Betalingen for ambulant behandling opgøres som 30  pct. af DRG-taksten. Beløbet kan dog ma k- simalt udgøre 266 kr. pr. besøg (2003 pris  - og lønniveau). For ambulant psykiatrisk behandl ing ud- gør betalingen 30  pct. af besøgstaksten. Betalingen for genoptræning på sygehus fastsættes som en finansiering baseret på relativt få ta k- ster. Regionen betaler for den del  af  genoptræningensudgiften, som ligger ud over   den kommuna- le medfinansiering. Den  kommunale  medfinansiering  vil  løbende  blive  fulgt  af  Indenrigs -  og  Sundhedsministeriet med  henblik  på,  om  den  opfylder  formålet  herunder  den  forventede  størrelse.  Det  forudsættes,  at finansieringsmodellen videreudvikles over tid med henblik på at opt imere målopfyldelsen. Til § 03 En del af den statslige finansiering af regionernes sundhedsvæsen vil blive udbetalt som et stat  s- ligt,  aktivitetsbestemt  tilskud.  Det  aktivitetsafhængige  statslige  bidrag  til  sundhedsvæsenet  afhæ n- ger af regionernes (mer-)aktivitet på sygehusområdet. Desuden indg  år  en række nærmere defin erede ydelser på speciallægeområdet, som substituerer sygehusbehandling, jf. § 01, stk. 3. Aktivitetspu l- jen  vil  blive  fastlagt  årligt,  men  udgør  som  udgangspunkt  højst  fem  procent  af  regionerne   s  sund- hedsudgifter. Puljen udbetales á conto til regionerne og nedskrives efter faste takster, hvis regioner- ne ikke præsterer en aftalt aktivitet. Puljen vil styrke regionernes incitament til at skabe mera  ktivitet i sygehusvæsenet. Puljen foreslås i først  e omgang pr. 1. januar 2007 etableret efter samme principper som regerin- gens nuværende meraktivitetspulje, jf. sygehuslovens §   5 c. Det kan overvejes på sigt at videreu d- vikle modellen, så tilskuddet udover ren aktivitet  - også kommer til at afhænge af regi   onernes pro- duktivitet, effektivitet el. lign. Med forslaget videreføres de positive erfaringer med den nuværende meraktivitetspulje i forhold til at skabe et permanent incitament til at øge aktiviteten og reducere ventetiderne i sygehussekt o- ren. Erling Bonnesen (V)   Troels Christensen (V)   Michael Aastrup Jensen (V)   Leif Mikkelsen (V) Jens Vibjerg (V)   Poul Nødgaard  (DF) fmd.  Kristian Thulesen Dahl (DF) Christian Wedell-Neergaard (KF) nfmd.  Allan Niebuhr (KF)   Arne Toft (S)   Karen Hækkerup   (S) Magnus Heunicke (S)   Ole Stavad (S)   Margrethe Vestager (RV)   Ole Glahn (RV) Kristen Touborg (SF)   Line Barfod (EL) Tjóðveldisflokkurinm,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin  havde  ikke  medlemmer  i  u    d- valget.
10 Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkafl okkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11
11 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 71 Bilagsnr.    Titel 1 Høringsnotat, fra indenrigs - og sundhedsministeren 2 Materiale vedrørende  sundhedskonsulent Finn Breinholt Larsens un- dersø gelse af sygehusudgiftens fordeling 3 Tidsplan for besvarelse af skriftlige spørgsmål 4 Notat fra Fyns Amts budgetafdeling vedrørende kommunernes fre m- tidige medfinansiering af regionernes udgifter på sundhedsområdet 5 Oplægsholdernes plancher fra høringen d   en 6/4-05 6 Oversigt over spørgsmål, d  er er stillet på lovforslaget pr . 18/4-05 7 Oversigt over spørgsmål, der er stillet   på lovforslaget  pr. 27/4-05 8 Henvendelse af 28/4-05 fra LO Faglige Seniorer 9 Kopi SUU L 74 - spørgsmål om kommentar til henvende  lse af 28/4- 05 fra LO Faglige Seniorer, til indenrigs- og sundhedsministeren 10 Kopi SAU alm. del - svar på spørgsmål 96 om de kommunale skatters andel af den samlede skattebetaling vil være uændrede efter ikraf t- træ  den af kommunalreformen, fra skatteministeren 11 Oversigt over spørgsmål, der er stillet på lovforslaget pr. 11/5   -05 12 Kopi SUU L 74 - svar på spørgsmål 140 om kommentar til henve   n- delse af 28/4-05 fra LO Faglige Seniorer, fra indenrigs- og sund- hedsministeren 13 1. udkast til betænkning 14 Oversigt over spørgsmål, der er stillet på lovforslaget pr. 23/5   -05 15 Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2005 med kom- munernes finansiering, fra indenrigs- og sundhedsministeren 16 2. udkast til betænkning 17 Ændringsforslag, fra indenrigs   - og sundhedsministeren Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 71 Spm.nr. Titel 1 Spm. om hvad det betyder, at bloktilskuddet til regionerne ikke vil blive efterreguleret, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministe- rens svar herpå 2 Spm. om kommentar til notat fra Fyns Amts budgetafdeling vedrø- rende kommunernes fremtidige medfinansiering af regionernes udgif- ter på sundhedsområdet, til indenrigs  - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
12 3 Spm. om redegørelse for de 4 mio. kr., som  hver region får til at a d- ministrere det sociale område, til indenrigs - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om redegørelse for, hvordan åbningsbalancen kommer til at se ud for de nye regioner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og mi ni- sterens svar herpå 5 Spm. om, hvordan åbningsbalancen vil blive fordelt, til indenrigs - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om, hvordan den forskellige likviditet og gæld vil spille ind på serviceniveauet i de fem regioner, til indenrigs - og sundhedsministe- ren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvorvidt de samlede aktiver og passiver i Amtsrådsforeni n- gen vil overgå til de nye regioner, til indenrigs - og sundhedsministe- ren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om oversigt over den »brugerbetaling«, som kommunerne kommer til at betale for sine borgere til regionerne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om forhøjelse af grundbidraget i regionerne, til indenrigs - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om, hvilket videnskabeligt belæg ministeren har for opgørelsen af regionernes udgiftsbehov, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om, hvorvidt lovforslagets § 4 virker ensartet på alle dele af landet, eller er der områder, hvor konstruktionen medfører unde  r- dæ  kning eller overdækning, til indenrigs  - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om, hvilke udgifter de enkelte amter har afsat i 2004 og 2005 til udviklingsopgaven, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministe- rens svar herpå 13 Spm. om tabel for sundhedsområdet i regionerne, når de alene tilføres 500 mio. kr. i 2006 og de efterfølgende år, til indenrigs  - og sund- hedsministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om oversendelse af tidsplan for den kommende finansierings- og udligningsreform, til indenrigs- og sundhedsministeren, og mini- sterens svar herpå 15 Spm. om det er korrekt, at der skal ske en serviceharmonisering til et fælles serviceniveau i de nye kommuner, til indenrigs  - og sundheds- ministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om en eventuel serviceharmonisering ikke vil nedjustere ser- viceniveauet i nogen kommuner og opjustere i andre kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om oversendelse af opgørelse over forskelle i nuværende se   r- viceniveau i sammenlægningskommunerne, til indenrigs  - og sund- hedsministeren, og ministerens svar herpå
13 18 Spm. om, hvordan regeringen vil leve op til sit tilsagn om, at ingen kommune skal tåle et ind tægtstab pr. år der overstiger et beløb på over 0,2 pct. skattepoint, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om grundlag for finansierings- og byrdefordelingsreformen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om midler afsat til offentlige nettoforbedringer, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om midler afsat til vækst indenfor stat, amt, regioner og ko  m- muner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar her- 22 Spm. om midler afsat til henholdsvis sundhedsområdet og ældreo   m- rå det, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om beregning af, hvor meget udgifterne til sundhed og ældr  e- området er steget i de foregåend  e 5 år, til indenrigs - og sundhedsm i- nisteren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om beregning af, hvor meget udgifterne for det samlede offent- lige område er steget i de foregående 5 år, til indenrigs   - og sund- hedsministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om begrundelse for, at regionernes økonomi er opdelt i tre dele, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om beregning af fordelingen mellem regionerne ved ændring af procenten ved aldersbestemte udgiftsbehov og socioøkon omiske ud- giftsbehov, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om beregning af fordelingen mellem regionerne ved ændring af procenten ved demografiske betingede udgiftsbehov og strukturelt betingede udgiftsbehov, til indenrigs- og sundhedsministeren, og mi- nisterens svar herpå 28 Spm. om kommentar til undersøgelse, der viser at sociale faktorer spiller en stor rolle i efterspørgslen efter sygehusydelser, til inde n- rigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om der er statistisk belæg for, at hvis middellevetiden er lav, belastes sundhedsvæsenet relativt højt, til indenrigs   - og sundhedsm i- nisteren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om udgiftsbehovene på udviklingsområdet, til indenrigs  - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om ministeren vil overveje at genindføre pris - og lønreguleri n- gen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om, hvorfor reguleringen af bidragene i §§ 3 og 6 ikke skal ske ved den sædvanlig  e løn - og prisregulering, til indenrigs- og sund- hedsministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om, hvorfor reguleringen af bidragene i § 3 og 6 ikke skal ske ved den sædvanlige løn   - og prisregulering, til indenrigs- og sund-
14 hedsministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om eksempel på fordeling af aktiver og passiver, hvori der in d- går hovedområderne sundhed, veje, uddannelsesinstitutioner m.v., til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om, hvornår regionernes budget - og regnskabsregler bliver fast- sat, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 35 Spm. om gennemgang af forskellene mellem de nuværende amter og amtsdelen for København og Frederiksberg, til indenrigs - og sund- hedsministeren, og ministerens svar herpå 36 Spm. om begrundelsen for, at indføre straf på regionerne ved forh  ø- jelse af grundbidraget, til indenrigs- og sundhedsministeren, og min i- sterens svar herpå 37 Spm. om, hvornår regeringen fremlægger forslaget om en statslig sundhedsskat, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om, hvorvidt ministeren agter at medtage handicappede børn i kriterierne for udregningen af regionernes udgiftsbehov på sundhed s- området, til indenrigs - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 39 Spm. om oversendelse af talepapir til brug for besvarelse af samråd s- spørgsmål A, til indenrigs  - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om oversendelse af talepapir til brug for besvarelse af samråd s- spørgsmål A, til s  ocialministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om oversendelse af talepapir til brug for besvarelse af samråd s- spørgsmål A, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 42 Spm. om redegørelse for regeringens planer for de nuværende amters indtægter i den nye struktur, til indenrigs  - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 43 Spm. om, hvilke muligheder regionerne vil have for at optage lån til investeringer på sundhedsområdet, til indenrigs  - og sundhedsministe- ren, og ministerens svar herpå 44 Spm. om regler for bloktilskud til regionerne, til indenrigs- og sund- hedsministeren, og ministerens svar herpå 45 Spm. om begrundelsen for, at regionerne nærmest afskæres for at foretage økonomiske prioriteringer, til indenrigs    og sundhedsmini- steren, og ministerens svar herpå 46 Spm. om, hvordan statens og kommunernes aktivitetsbestemte tilskud på sundhedsområdet tænkes udformet, til indenrigs - og sundhedsm i- nisteren, og ministerens svar herpå 47 Spm. om, hvorfor ønsket om, at kommunernes akti vitetsbestemte tilskud differentieres efter diagnose ikke kan imødekommes, til i n- denrigs - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 48 Spm. om, hvilke incitamenter de aktivitetsbestemte tilskud vil give
15 regionerne og kommunerne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 49 Spm. om beskrivelse af flytning af midler fra hovedstadsregionen til de øvrige regioner, til indenrigs - og sundhedsministeren, og ministe- rens svar herpå Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 71 Samråds - spm.nr. Titel A Samrådsspm. om drøftelse af omlægning af såvel det sociale område som specialundervisningen, der sker i forbindelse med kommunalre- formen, til indenrigs- og sundhedsministeren, socialministeren og undervisningsministeren
16 Bilag 2 Et af udvalgets spørgsmål til indenrigs  - og sundhedsministeren og dennes svar herpå Spørgsmålet og indenrigs  - og sundhedsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S. Spørgsmål 8: Der ønskes en oversigt (regneeksempel) over den  »brugerbetaling«, som kommunerne kommer til at betale for sine borgere til regionerne, jf. kapitel 73 og 74 i L 74, opgjort kommune for kommune med de nuværende 271 kommuner på det senest opdaterede historiske grundlag. De konkrete b   eløb, som  skulle  være  betalt  af  k  ommunerne  bedes  opgivet  såvel  i  beløb  som  omregnet  til  kommunale skatteprocenter i de enkelte kommuner for at skabe et overblik over forskellene i den kommunale belastning. Såfremt det eksisterende datamateriale ikke gør det muligt at foretage de ønskede b   ereg- ninger, ønskes de konkrete beregninger og udredninger, der er foret aget og ligger til grund for den valgte model? Svar: Kommunerne  får  med  kommunalreformen  et  nyt  ansvar  på  sundhedsområdet.  Dels  skal  den enkelte kommune medfinansiere regionernes udgifter til behandling af kommunens borgere i sund- hedsvæsenet, dels overtager kommunerne ansvaret for en række opgaver på sundhedsområdet. Målsætning   en med kommunalreformens finansieringsregler for kommunerne af sundhedsområdet er helt overordnet at give kommunerne et synligt og forpligtende ansvar både  for de sundhedsopga- ver, de allerede i dag varetager, og for de nye sundhedsopgaver, de får som følge af kommunalr  e- formen. Det er samtidig målsætningen at    give kommunerne et fornuftigt og velafbalanceret incita- ment til at arbejde mere målrettet med tilbud , der kan øge kvaliteten og sammenhængen i patiente   r- nes behandling. Kommunernes medfinansiering består af et grundbidrag og et aktivitetsa fhængigt bidrag. Det  kommunale  grundbidrag  forudsættes  i  udgangspunktet  at  u  dgøre  1.000  kr.  pr.  indbygger  i 2003-niveau svarende til 1.050 kr. pr. indbygger i 2005-niveau. Beregnet ud fra folketal i 2003 sva- rer det til i alt 5,7 mia. kr. i 2005-niveau. For  så  vidt  angår  den  kommunale    aktivitetsafhængige    medfinansiering  på  sundheds området  er der lagt op til en relativt enkel model, hvor de økonomiske incitamenter virker for  alle typer syge- husbehandlinger samt konsultationer hos praktiserende læger, speciallæger, tandlæger m.v.. Opg ø- relsen  af  de  kommunale  betalinger  vil  blive  baseret  på  de  registr eringssystemer  m.v.,  der  allerede findes i dag. Det aktivitetsbestemte bidrag udgør i alt 7,6 mia. kr. (2005 -niveau). Udgiften til aktivitetsafhængig medfinansiering på de enkelte områder fo rdeles indbyrdes mellem kommuner efter det faktiske forbrug, som forefindes og registreres for samtlige ydelser og behand- linger i sundhedsvæs  enet. Nedenfor følger en forklaring om, hvorledes den kommunale medfinansi ering for hver kommune er beregnet. Fordeling af somatisk sygehusforbrug på kommuner Her  opgøres  det  faktiske  forbrug  af  sygehusydelser  for  hver  enkelt  komm une  baseret  på  DRG - værdien. Dermed kan bl.a. tages eksakt højde for loftet på 4.000 kr. pr. indlæggelse for den ko m- munale medfinansiering. Kilden er Landspatientregisteret 2003.
17 Fordeling af forbrug af sygesikringsydelser på kommuner Her anvendes de faktiske registreringer af ydelserne i bopælskommunen udført i 2003. Kilden er sygesikringsregisteret 2003. Fordeling af psykiatrisk sygehusforbrug på kommuner Her er udgifterne fordelt efter det faktiske forbrug af sengedage/ambulante behandlinger for per- soner med bopæl i de enkelte kommuner.  Kilden er Landspatientr  egisteret 2003 Fordeling af genoptræning på kommuner Fordelingen af kommunernes udgifter til medfinansiering af genoptræning under syg  ehusbehand- ling fordeles forholdsmæssigt efter det faktiske samlede forbrug af sygehusydelser fordelt på ko   m- muner. Kilden er Landspatientregistret 2003. Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at de her angivne byrdeko  nsekvenser er opgjort før effekten  af  udligning.  Den  kommunale  medfinansiering  vil  indgå  i  finansieringsudvalgets  arbejde med henblik på en samlet model for den kommunale udligning mv. Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet Kommune Kommunal medfinansiering i alt I pct. af beskatningsgrundlag, 2005 1000 kr. Aktivitetsafhængigt bidrag Grundbidrag København    1.370.723 1,1 0,7 Frederiksberg      265.041 1,0 0,6 Ballerup      122.347 1,0 0,7 Brøndby        92.520 1,2 0,8 Dragør 31.50 8 0,7 0,5 Gentofte      176.676 0,6 0,4 Gladsaxe      160.618 1,0 0,6 Glostrup        55.797 1,0 0,7 Herlev        72.850 1,1 0,7 Albertslund        72.225 1,0 0,8 Hvidovre      133.278 1,1 0,7 Høje -Tåstrup 11 5.834 1,0 0,7 Ledøje -Smørum        23.833 0,7 0,6 Lyngby-Tårbæk      133.918 0,7 0,5 Rødovre        96.453 1,1 0,7 Søllerød        81.432 0,5 0,4 Ishøj        53.497 1,1 0,8 Tårnby      106.291 1,1 0,7 Vallensbæk       31.070 0,8 0,6 Værløse        43.480 0,6 0,5 Allerød        53.205 0,6 0,6 Birkerød        51.748 0,6 0,5 Farum        43.692 0,7 0,6 Fredensborg-Humlebæk        48.659 0,7 0,5 Frederikssund        46.258 0,9 0,7 Frederiksværk        51.138 1,1 0,8 Græsted  -Gilleleje        53.551 1,0 0,7 Helsinge        46.840 0,9 0,7
18 Helsingør      156.451 0,9 0,6 Hillerød        93.116 0,9 0,6 Hundested        24.727 1,1 0,8 Hørsholm   60.081 0,5 0,4 Jægerspris        24.228 1,1 0,8 Karlebo        47.269 0,8 0,6 Skibby        16.623 1,1 0,8 Skævinge        13.571 0,9 0,7 Slangerup        21.222 0,9 0,7 Stenløse        29.391 0,7 0,6 Ølstykke      32.667 0,7 0,7 Bramsnæs        22.740 0,9 0,7 Greve      119.486 0,8 0,6 Gundsø        36.766 0,8 0,6 Hvalsø        18.112 0,9 0,7 Køge        99.228 1,0 0,7 Lejre        20.966 0,8 0,6 Ramsø        20.660 0,8 0,7 Roskilde      141.022 0,9 0,6 Skovbo        33.748 0,9 0,7 Solrød        48.786 0,8 0,6 Vallø        25.268 0,9 0,7 Bjergsted        20.310 1,3 0,9 Dianalund        18.400 1,3 0,9 Dragsholm        33.662 1,2 0,9 Fuglebjerg        15.327 1,1 0,9 Gørlev        16.072 1,2 0,8 Hashøj        15.199 1,1 0,9 Haslev        34.208 1,0 0,8 Holbæk        85.688 1,0 0,8 Hvidebæk        13.344 1,1 0,9 Høng        19.301 1,0 0,9 Jernløse        13.883 1,0 0,8 Kalundborg        51.077 1,1 0,7 Korsør        51.800 1,2 0,9 Nykøbing -Rørvig        21.130 1,3 0,8 Ringsted        73.513 1,0 0,8 Skælskør        28.879 1,1 0,8 Slagelse        94.331 1,2 0,8 Sorø        35.538 0,9 0,8 Stenlille        13.240 1,1 0,9 Svinninge        15.140 1,0 0,9 Tornved        21.100 1,1 0,9 Trundholm        28.139 1,1 0,8 Tølløse        22.689 1,0 0,8 Fakse        30.666 1,1 0,8 Fladså        17.157 1,0 0,8 Holeby          9.994 1,2 1,0 Holmegård        17.044 1,1 0,8 Højreby        10.063 1,2 0,9 Langebæk        15.476 1,2 0,9 Maribo        27.340 1,2 0,9 Møn        29.171 1,2 0,9
19 Nakskov        38.604 1,3 0,9 Nykøbing -Falster        63.723 1,2 0,9 Nysted        13.078 1,2 0,9 Næstved      120.942 1,1 0,8 Nørre -Alslev        23.112 1,2 0,9 Præstø        18.629 1,2 0,8 Ravnsborg        14.126 1,3 1,0 Rudbjerg          8.475 1,1 0,9 Rødby        16.160 1,2 0,9 Rønnede        16.642 1,0 0,8 Sakskøbing        22.909 1,2 0,9 Stevns        27.007 1,0 0,8 Stubbekøbing        17.184 1,3 0,9 Suså        18.849 1,0 0,8 Sydfalster        17.316 1,0 0,8 Vordingborg        49.728 1,1 0,8 Bornholm kommune (pri- mæ  rkom. del)      107.076 1,2 0,9 Assens        27.856 1,3 0,9 Bogense        17.021 1,4 0,9 Broby        15.143 1,2 0,9 Egebjerg        20.345 1,1 0,9 Ejby        25.553 1,3 0,9 Fåborg        41.588 1,1 0,9 Glamsbjerg        13.814 1,0 0,9 Gudme        16.153 1,4 0,9 Hårby        11.829 1,1 0,9 Kerteminde        26.252 1,0 0,8 Langeskov        14.895 1,0 0,8 Marstal          8.267 1,4 1,0 Middelfart        51.527 1,0 0,7 Munkebo        14.327 1,2 0,9 Nyborg        48.445 1,2 0,8 Nørre -Åby        13.294 1,1 0,8 Odense      453.710 1,1 0,8 Otterup        27.420 1,2 0,9 Ringe        27.012 1,2 0,9 Rudkøbing        17.497 1,3 0,9 Ryslinge        16.632 1,2 0,9 Svendborg      109.806 1,2 0,9 Sydlangeland          9.932 1,2 1,0 Søndersø        26.610 1,1 0,9 Tommerup        18.155 1,1 0,9 Tranekær          8.777 1,3 0,9 Ullerslev        12.202 1,2 0,9 Vissenbjerg        14.691 1,1 0,9 Ærøskøbing          9.463 1,2 0,9 Ørbæk        15.425 1,1 0,9 Årslev        20.242 0,9 0,8 Årup        13.011 1,1 0,8 Augustenborg        16.857 1,2 0,9 Bov        23.301 0,9 0,7 Bredebro          8.629 1,1 0,9
20 Broager        15.325 1,1 0,9 Christiansfeld        22.425 1,1 0,9 Gram        11.801 1,2 0,9 Gråsten        17.737 1,1 0,8 Haderslev        77.407 1,1 0,8 Højer          7.052 1,2 1,0 Lundtoft        13.650 1,0 0,9 Løgumkloster        16.437 1,1 0,9 Nordborg        34.979 1,2 0,9 Nørre -Rangstrup 21 .634 1,1 1,0 Rødding        24.852 1,1 0,9 Rødekro        26.527 1,1 0,9 Skærbæk        17.117 1,0 0,9 Sundeved        12.239 1,1 0,9 Sydals        15.484 1,0 0,8 Sønderborg        76.473 1,1 0,8 Tinglev 23. 622 1,1 1,0 Tønder        32.519 1,2 0,8 Vojens        38.686 1,1 0,9 Åbenrå        55.052 1,0 0,7 Billund        19.819 0,8 0,7 Blåbjerg        15.001 1,0 0,9 Blåvandshuk        10.267 0,9 0,7 Bramming 30.5 46 1,0 0,9 Brørup        16.012 1,2 0,9 Esbjerg      211.349 1,2 0,8 Fanø          7.159 0,8 0,7 Grindsted        45.160 1,3 0,9 Helle        19.463 1,1 0,9 Holsted        17.225 1,3 1,0 Ribe        41.966 1,0 0,8 Varde        47.260 1,0 0,8 Vejen        39.646 1,1 0,9 Ølgod        25.912 1,0 0,9 Brædstrup        20.145 1,0 0,9 Børkop        26.831 1,0 0,8 Egtved        34.551 1,0 0,8 Fredericia      127.334 1,2 0,8 Gedved        23.811 1,1 0,8 Give        32.733 1,1 0,9 Hedensted        37.089 0,9 0,8 Horsens      145.573 1,1 0,8 Jelling        12.902 1,0 0,9 Juelsminde        36.653 1,0 0,8 Kolding      150.923 1,0 0,8 Lunderskov        12.091 1,0 0,9 Nørre -Snede        16.616 1,1 0,9 Tørring -Uldum        27.559 1,0 0,9 Vamdrup        16.394 1,0 0,9 Vejle      138.636 1,0 0,7 Aulum-Haderup        14.574 1,0 0,9 Brande        19.460 0,9 0,8 Egvad        23.812 1,2 0,9
21 Herning      134.647 0,9 0,8 Holmsland        12.374 0,8 0,6 Holstebro        94.785 0,9 0,8 Ikast        50.483 0,9 0,8 Lemvig        43.951 1,1 0,9 Ringkøbing        42.055 1,0 0,8 Skjern        31.060 1,1 0,9 Struer        43.731 1,0 0,8 Thyborøn -Harboøre        11.750 1,1 0,8 Thyholm          8.636 1,1 0,9 Trehøje        21.423 1,0 0,9 Ulfborg-Vemb        16.729 1,0 0,8 Videbæk        27.244 1,0 0,9 Vinderup        18.644 1,1 0,9 Åskov        15.317 0,9 0,9 Ebeltoft        36.341 1,0 0,8 Galten        25.366 1,0 0,8 Gjern        17.879 1,0 0,9 Grenå        45.683 1,1 0,8 Hadsten        26.600 1,0 0,8 Hammel        23.963 0,9 0,8 Hinnerup        25.582 0,8 0,7 Hørning        19.638 0,9 0,8 Langå        19.788 1,1 0,9 Mariager        20.277 1,2 0,9 Midt-Djurs        18.841 1,2 0,9 Nørhald        20.910 1,2 0,9 Nørre -Djurs        20.093 1,4 0,9 Odder        48.149 0,9 0,8 Purhus        19.662 1,0 0,9 Randers      156.204 1,2 0,8 Rosenholm        22.834 1,0 0,8 Rougsø        18.585 1,1 0,9 Ry        23.199 0,8 0,8 Rønde      16.085 1,0 0,8 Samsø        12.046 1,5 0,9 Silkeborg      130.236 1,0 0,7 Skanderborg        49.778 0,9 0,7 Sønderhald        19.479 1,0 0,8 Them        15.458 1,0 0,9 Århus      714.577 1,0 0,8 Bjerringbro      32.818 1,0 0,8 Fjends        18.799 1,1 1,0 Hanstholm        13.185 1,0 0,8 Hvorslev        16.115 1,1 0,9 Karup        16.032 1,1 0,9 Kjellerup        32.590 1,1 0,9 Morsø        57.491 1,3 0,9 Møldrup 18.219 1,2 0,9 Sallingsund        14.060 1,0 0,9 Skive        68.099 1,1 0,8 Spøttrup        17.530 1,1 1,0 Sundsøre        14.581 1,0 0,9
22 Sydthy        27.277 1,2 1,0 Thisted        69.675 1,1 0,9 Tjele 20 .170 1,1 0,9 Viborg      113.545 1,1 0,8 Ålestrup        18.027 1,3 1,0 Arden        19.743 1,2 1,0 Brovst        19.423 1,1 0,9 Brønderslev        47.261 1,1 0,9 Dronninglund        34.679 1,0 0,9 Farsø 19. 197 1,1 0,9 Fjerritslev        19.999 1,1 0,9 Frederikshavn        82.410 1,1 0,9 Hadsund        25.225 1,0 0,9 Hals        25.501 0,9 0,8 Hirtshals        33.317 1,0 0,9 Hjørring        83.156 1,1 0,9 Hobro 35.124 1,0 0,9 Læsø          4.475 0,8 0,9 Løgstør        24.669 1,1 0,9 Løkken -Vrå        20.788 1,1 0,9 Nibe        17.937 1,0 0,9 Nørager        12.093 1,0 1,0 Pandrup        24.934 1,0 0,8 Sejlflod 20.9 71 1,1 0,9 Sindal        21.379 1,1 1,0 Skagen        30.037 1,0 0,8 Skørping        21.287 0,9 0,8 Støvring        27.999 0,9 0,8 Sæby        40.340 1,0 0,9 Åbybro        24.926 0,9 0,8 Ålborg      372.041 0,9 0,8 Års        30.109 1,0 0,9 13.321.533 1,0 0,7