Besvarelse  af  spørgsmål  nr.     29  (L71  -  spørgsmål  2   9), som  Folketingets Kommunaludvalg har stillet til inden- rigs- og sundhedsministeren den 3. maj 2005 Spørgsmål    29: "Er der statistisk belæg for forventningen om, at i regioner, hvor middellev e- tiden er forholdsvis lav, belastes sundhedsvæsenet relativt højt, eller kunne andre faktorer, f.eks. dem, Finn Breinholt Larsen har undersøgt , bedre for- klare udgifterne?" Svar: Udvælgelsen   de  kriterier  til  beskrivelse  af  regionernes  udgiftsbehov  på sundhedsudgifter, som indgår i lovforslaget, er foretaget ud fra det grund- lag, som er beskrevet i besvarelsen af spørg smål 10 og 28. Den omtalte regressionsanalyse i forbindelse med drøftelsen af mulige kr i- terier i Finansieringsudvalget har således også kunnet bekræfte, at kriteriet ”Tabte leveår”, som er udtryk for regionale forskelle i befolkningens middel- levetid,  har  en  forklaringsevne  i  forhold  til  amtsfordelte  udgiftsskøn   på sundhedsområdet. Undersøgelser peger i retning af, at det for det enkelte individ ikke nødve  n- digvis  er  blot  alder,  der  forklarer  større  sygelighed/  udgifter  til  sundhed s- ydelser,  men  især   afstanden  til  dødstidspunktet.  Det  s tørste   sygehusfor- brug ligger ifølge disse  undersøgelser  i en periode på 5-15 år inden død s- tidspunktet. Det  peger  på,  at  alderskriterierne  ikke  alene  kan  forklare  de  demografisk betingede  forskelle  i  udgifter  til  sygehuse,  men  at  det  også  er  relevant  at inddrage  befolkningens  levetid  i  et  kriterium.  En  relativ  lav  middellevetid hos  en  regions  befolkning  må  endvidere  vurderes  at  afspejle  en generelt ringere sundhedstilstand hos befolkningen idenne   region. I  udgiftskriterierne  indgår,  som  beskrevet  i  besvarelsen  af  spørgsmål  28, herudover bl.a. kriterier der afspejler sociale forhold i regionerne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 18. maj 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr.: 2004-2400-16 Sagsbeh.: dle Fil-navn: L71, spm 29