TALEPAPIR Det talte ord gælder
2 Spø  rgsmål: Der ønskes en drøftelse af den omlægning af såvel det sociale område som specialundervisningen, der sker i forbindelse med kommunalreformen,   samt   konsekvenserne   heraf.   I   den   forbindelse ønskes   også   en   drøftelse   af   hvorledes   rammeaftalerne   skal   kunn  e indgås på et forsvarligt fagligt niveau, hvorledes der sker en fordeling af institutionerne mellem region og kommuner og finansieringen heraf. Svar:
3 Indledning Lad  mig  nu  indledningsvis  starte  med  at  tage  et  fugleperspektiv  for  at tydeliggøre  det  overo rdnede  formål  med  den  omlægning,  som  nu  skal finde     sted     på     både     det     sociale     område     og     området     for specialundervisning. Vi synes (forligspartierne), at beslutningerne om de konkrete tilbud til den enkelte borger bør træffes så tæt på den enkelte som muligt  . Derfor har vi   nu   lagt   op   til,   at   myndighedsansvaret   alene   placeres   i   de   nye kommuner  som  samtidig  også  har det  fulde  finansieringsansvar  for  de tilbud,  som  de  kan  vælge  at  give.   Dermed  sikres  en  klar  og  entydig
4 sammenhæng   mellem    den   udførende   beslutning    og   den   tilhørende omkostning. Området for specialundervisning Nu  er  den  specifikke  opgave-  og  ansvarsfordeling  jo  allerede  omtalt  af undervisnings- og socialministeren. Generelt vil jeg dog understrege, at en    samling af    myndighedsansvaret    og    finansieringsansvaret    for specialundervisningen  i  de  nye  kommuner  tydeliggør  hele  den  proces , som  iværksættes,  når  en  borger  visiteres  til  et  tilbud  på  dette  område. Samtidig sikres det, at den enkelte borger får lige netop det tilbud, som den borger nu har behov for.
5 Vi   giver   regionerne   ansvaret   for   at   videreføre   og   udvikle   de   mest specialiserede   lands-   og   landsdelsdækkende   undervisningstilbud   for børn,  unge  og  voksne. På  den  måde  bevares  den  kompetence  og  den specialiseringsgrad,  der  i  dag  findes  i  amterne  på  et  niveau,  hvor  de specifikke tilbud til stadighed kan udvikles og forbedres. Socialområdet Ligesom området for specialundervisning samles myndighedsansvaret  og  finansieringsansvaret  på  socialområdet  hos  de nye   kommuner.   Regionerne   får   et   leverandøransvar   i   forh old   til kommunerne  fra  de  hidtidige  amtslige  institutioner.  Kommunerne  kan dog  –  hvis  visse  krav  er  opfyldt  –  overtage  de  regionale  institutioner,
6 ligesom de til enhver tid selv kan vælge at oprette og drive alle typer af tilbud. På denne måde får kommunerne mulighed for at sammensætte et tilbud til den enkelte borger, der netop passer til den enkelte borgers behov. Som  et  ekstra  økonomisk  sikkerhedsnet  under  kommunernes  økonomi indføres   en   stat slig   refusionsordning.   Det   betyder,   at   den   enkelte kommune får refunderet dele af udgifterne i meget dyre enkeltsager. Den endelig fastlæggelse af refusionsordningen vil blive fastlagt i tilknytning til ændringerne i tilskuds - og udligningssystemet.
7 Som   et   meget   vigtigt   punkt   samler   kommunalreformen   viden   og specialrådgivning i én national videns- og specialrådgivningsorganisation –  også  kaldet  VISO.  På  den  måde  garanterer  regeringen,  at  der  bliver videreført og videreudviklet viden og råd givning. Samtidig    sikrer    vi    et    landsdækkende    overblik    over    viden    og specialrådgivning – et overblik som vi ikke har i dag. VISO skal selv udvikle, samle og koordinere den viden, der opnås rundt omkring i landet – for så at formidle den videre til borgere, kommuner og regioner.
8 Borgerne får også mulighed for at få uafhængig og gratis rådgivning i de mest komplicerede sager. VISO sikrer, at enhver med behov vil kunne få tilbudt   den   mest   specialiserede   rådgivning   -   modsat   i   dag,   hvor rådgivningen er afhængig af, hvor man bor. Samtidig får vi på det sociale område med den nye tilbudsportal et vær ktøj, der styrker muligheden for at matche borgerens behov med det rigtige tilbud. Rammeaftaler Både undervisningsministeren og socialministeren har allerede redegjort for  de  årlige  rammeaftaler,  og  jeg  vil  derfor  ikke  gå  nærmere  ind  i detaljerne omkring indgåelsen af disse.
9 Jeg vil dog nævne, at jeg  ser rammeaftalerne som et godt dialogredskab mellem   kommunen   som   myndighed,   og   regionen   som   leverandør. Ændrede  behov  og  opståede  akutsituati  oner  skal  drøftes  og  løses  i forbindelse med rammeaftalen. Finansiering Med  hensyn  til  finansieringsaspektet  af  denne  omlægning  overvejer Indenrigs-   og   Sundhedsministeriets   finansieringsudvalg   i   øjeblikket mulige  modeller  for  finansieringen  af  overdragelsen  af  den  samlede opgaveomlægning  – herunder balancen mellem de enkelte kommuner.
10 Arbejdet  forløber  i  disse  måneder  og  skal  afsluttes   i  oktober,  hvor regeringen herefter vil fremlægge lovforslag om finansieringen. Jeg   kan   derfor   selvsagt   ikke   gå   specifikt   ind   i,   hvad   der   bliver slutresultatet.  Men  målet  er  et  robust  og  rimeligt  finansieringssystem, som    bl.a.    sikrer    kommunerne    mod    uens    fordelte    byrder    ved opgaveomlægningen på det sociale (og andre) områder. Det er klart, at en række elementer spiller ind. Indledningsvist  er  det  nærliggende  at  konstatere,  hvorda n  de  sociale institutioner,  der  overgår  til  kommunerne,  rent  faktisk  fordeles  mellem kommunerne.  Her vil  det  som  udgangspunkt være   den  kommune,  hvor den  enkelte  institution  er  beliggende,  der  overtager  den  eksisterende
11 institution. Men når det er sagt, vil jeg også nævne, at selve fordelingen af  institutionerne  efter  min  opfattelse  ikke  i  sig  selv  bør  påvirke  den økonomiske    balance    mellem    kommuner    med    og    uden    sociale institutioner.  I relation hertil vil jeg også nævne, at det i den forbindelse vil blive tilstræbt, at der ikke vil være særlige økonomiske incitamenter til at overtage en institution på bestemte tidspunkter. Herefter  skal  der  foretages  en  opgørelse  af,  hvordan  de  udgifter,  der  i dag   er   amtslige,   vil   fordele   sig   på   de   fremtidige  –   og   større    – enkeltkommuner.  Og  i  forlængelse  af  dette  skal  det  herefter  vurderes, hvilke behov der er for tilpasninger i udligningssystemet for at tage højde for eventuelle skævheder i byrderne mellem kommunerne. Som allerede
12 nævnt  tages  der  specifikt  højde  for  særligt     bekostelige  enkeltsager  på det sociale område via en refusionsordning. Men    jeg    vil    og    kan    ikke    gå    videre    i    vurderingen    af    disse finansieringsspørgsmål. Det foregår som sagt for tiden i finansieringsudvalget.