2Spø rgsmål:Der ønskes en drøftelse af den omlægning af såvel det sociale område som specialundervisningen, der sker i forbindelse med kommunalreformen, samt konsekvenserne heraf. I den forbindelse ønskes også en drøftelse af hvorledes rammeaftalerne skal kunn e indgås på et forsvarligt fagligt niveau, hvorledes der sker en fordeling af institutionerne mellem region og kommuner og finansieringen heraf.Svar:
3IndledningLad mig nu indledningsvis starte med at tage et fugleperspektiv for at tydeliggøre det overo rdnede formål med den omlægning, som nu skal finde sted på både det sociale område og området for specialundervisning. Vi synes (forligspartierne), at beslutningerne om de konkrete tilbud til den enkelte borger bør træffes så tæt på den enkelte som muligt . Derfor har vi nu lagt op til, at myndighedsansvaret alene placeres i de nye kommuner som samtidig også har det fulde finansieringsansvar for de tilbud, som de kan vælge at give. Dermed sikres en klar og entydig
4sammenhæng mellem den udførende beslutning og den tilhørende omkostning.Området for specialundervisningNu er den specifikke opgave- og ansvarsfordeling jo allerede omtalt af undervisnings- og socialministeren. Generelt vil jeg dog understrege, at en samlingaf myndighedsansvaret og finansieringsansvaret for specialundervisningen i de nye kommuner tydeliggør hele den proces ,som iværksættes, når en borger visiteres til et tilbud på dette område. Samtidig sikres det, at den enkelte borger får lige netop det tilbud, som den borger nu har behov for.
5Vi giver regionerne ansvaret for at videreføre og udvikle de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn, unge og voksne. På den måde bevares den kompetence og den specialiseringsgrad, der i dag findes i amterne på et niveau, hvor de specifikke tilbud til stadighed kan udvikles og forbedres.SocialområdetLigesom på området for specialundervisning samles myndighedsansvaret og finansieringsansvaret på socialområdet hos de nye kommuner. Regionerne får et leverandøransvar i forh old til kommunerne fra de hidtidige amtslige institutioner. Kommunerne kan dog – hvis visse krav er opfyldt – overtage de regionale institutioner,
6ligesom de til enhver tid selv kan vælge at oprette og drive alle typer af tilbud. På denne måde får kommunerne mulighed for at sammensætte et tilbud til den enkelte borger, der netop passer til den enkelte borgers behov.Som et ekstra økonomisk sikkerhedsnet under kommunernes økonomi indføres en stat slig refusionsordning. Det betyder, at den enkelte kommune får refunderet dele af udgifterne i meget dyre enkeltsager. Den endelig fastlæggelse af refusionsordningen vil blive fastlagt i tilknytning til ændringerne i tilskuds - og udligningssystemet.
7Som et meget vigtigt punkt samler kommunalreformen viden og specialrådgivning i én national videns- og specialrådgivningsorganisation – også kaldet VISO. På den måde garanterer regeringen, at der bliver videreført og videreudviklet viden og råd givning. Samtidig sikrer vi et landsdækkende overblik over viden og specialrådgivning – et overblik som vi ikke har i dag. VISO skal selv udvikle, samle og koordinere den viden, der opnås rundt omkring i landet – for så at formidle den videre til borgere, kommuner og regioner.
8Borgerne får også mulighed for at få uafhængig og gratis rådgivning i de mest komplicerede sager. VISO sikrer, at enhver med behov vil kunne få tilbudt den mest specialiserede rådgivning - modsat i dag, hvor rådgivningen er afhængig af, hvor man bor. Samtidig får vi på det sociale område med den nye tilbudsportal et vær ktøj, der styrker muligheden for at matche borgerens behov med det rigtige tilbud.RammeaftalerBåde undervisningsministeren og socialministeren har allerede redegjort for de årlige rammeaftaler, og jeg vil derfor ikke gå nærmere ind i detaljerne omkring indgåelsen af disse.
9Jeg vil dog nævne, at jeg ser rammeaftalerne som et godt dialogredskab mellem kommunen som myndighed, og regionen som leverandør. Ændrede behov og opståede akutsituati oner skal drøftes og løses i forbindelse med rammeaftalen. FinansieringMed hensyn til finansieringsaspektet af denne omlægning overvejer Indenrigs- og Sundhedsministeriets finansieringsudvalg i øjeblikket mulige modeller for finansieringen af overdragelsen af den samlede opgaveomlægning – herunder balancen mellem de enkelte kommuner.
10Arbejdet forløber i disse måneder og skal afsluttes i oktober, hvor regeringen herefter vil fremlægge lovforslag om finansieringen.Jeg kan derfor selvsagt ikke gå specifikt ind i, hvad der bliver slutresultatet. Men målet er et robust og rimeligt finansieringssystem, som bl.a. sikrer kommunerne mod uens fordelte byrder ved opgaveomlægningen på det sociale (og andre) områder.Det er klart, at en række elementer spiller ind.Indledningsvist er det nærliggende at konstatere, hvorda n de sociale institutioner, der overgår til kommunerne, rent faktisk fordeles mellem kommunerne. Her vil det som udgangspunkt være den kommune, hvor den enkelte institution er beliggende, der overtager den eksisterende
11institution. Men når det er sagt, vil jeg også nævne, at selve fordelingen af institutionerne efter min opfattelse ikke i sig selv bør påvirke den økonomiske balance mellem kommuner med og uden sociale institutioner. I relation hertil vil jeg også nævne, at det i den forbindelse vil blive tilstræbt, at der ikke vil være særlige økonomiske incitamenter til at overtage en institution på bestemte tidspunkter. Herefter skal der foretages en opgørelse af, hvordan de udgifter, der i dag er amtslige, vil fordele sig på de fremtidige – og større –enkeltkommuner. Og i forlængelse af dette skal det herefter vurderes, hvilke behov der er for tilpasninger i udligningssystemet for at tage højde for eventuelle skævheder i byrderne mellem kommunerne. Som allerede
12nævnt tages der specifikt højde for særligt bekostelige enkeltsager på det sociale område via en refusionsordning.Men jeg vil og kan ikke gå videre i vurderingen af disse finansieringsspørgsmål. Det foregår som sagt for tiden i finansieringsudvalget.
