Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet af Folketinget - Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2005 2. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven (Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring, fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge, ændret udvælgelse af og styrket integrationsindsats over for kvoteflygtninge m.v.) [af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr.  1  om  deling  af  lovforslaget  og  Det  Radikale  Venstres  medlemmer  af  udvalget  har  stillet  æn- dringsforslag nr. 2. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 4. marts 2005. Lov- forslaget  blev  efter  1.  behandling  henvist  til  behandling  i  Udvalget  for  Udlændinge-  og  Integrati- onspolitik. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder. Tidligere behandling Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af lovforslag L 97 fra folketingsåret 2004 -05, 1. samling.  Udvalget  har  fået  omdelt  de  høringssvar  og  det  høringsnotat,  som  integrationsministeren sendte til udvalget i forbindelse med behandlingen af L 97. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Rehabilite- rings-  og  Forskningscentret  for  Torturofre  (RCT).  Integrationsministeren  har  over  for  udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget. Deputationer Dokumentations-  og  Rådgivningscentret  om  Racediskrimination   (DRC)  har  mundtligt  over  for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

2 Spørgsmål Udvalget har stillet 53 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse , som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag   2 til betænk- ningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et  flertal  i  udvalget  (V,  S,  DF  og  KF)  indstiller  lovforslaget  til  vedtagelse  med  det  af  integrati- onsministeren stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget vil gerne kvittere for ministerens samarbejdsvilje un- der behandlingen af lovforslaget, herunder at forslaget deles i to, idet der er tale om to vidt forskel- lige emner. For så vidt angår   det under A nævnte lovforslag, støtter Socialdemokratiet alle bestræbelser på at opnå  en hurtig og  god integration til gavn for nytilkomne og for samfundet i øvrigt. Tilegnelse af sproget og viden om det danske samfund er vigtige forudsætninger for en god integration, hvorfor alle udlændinge, der bosætter sig i Danmark over længere tid, skal have ret og pligt til at deltage i denne undervisning. Socialdemokratiet forventer, at lovforslaget vil få stor betydning  for især de mange kvinder, der i dag ellers kan se frem til at leve et isoleret familieliv med kun få muligheder for en personlig int e- gration. Handicaporganisationerne  har  i  høringssvar  udtrykt  bekymring for,  om  personer  med  handicap kan få en god adgang  til danskundervisning, så også de kan deltage i samfundslivet på samme vilkår som ellers ligestillede. Socialdemokratiet formoder, at regeringen i udviklingen af metoder i dansk- uddannelsen vil sikre relevante tilbud til personer med handicap. For  så  vidt  angår   det  under  B  nævnte  lovforslag,  finder  Socialdemokratiet  det  naturligt,  at  Dan- mark  på  forskellige  måder  bidrager  til  at  forbedre  forholdene  for  verdens  flygtninge,  herunder at Danmark  årligt  fortsat  modtager  500  såkaldte  kvoteflygtninge  blandt  de  aner  kendte  UNHCR- flygtninge. Socialdemokratiet  har  betænkeligheder  ved,  at  der  opstilles  supplerende  særlige  kriterier  for,  at UNHCR-flygtninge kan tilbydes genbosætning i Danmark, men vi er enige i, at målet om integrat i- on naturligvis også skal gælde denne g ruppe flygtninge. Dog har vi som betingelse, at nye kriterier ikke udmøntes på en måde, så det i  endnu højere grad bliver de  fattige lande, som får  overladt  an- svaret for de flygtninge, hvis personlige forhold gør det svært for dem at kunne blive integreret fuldt ud i et hvilket som helst nyt land. Som et rigt land har vi en forpligtigelse til at bære vores del af et globalt ansvar over for de man- ge flygtninge, der er henvist til at leve i flygtningelejre uden mulighed for lokalt at kunne få en bare rimelig livskvalitet. Vi er opmærksomme på, at genbosætning ikke er det primære instrument til at yde beskyttelse til verdens flygtninge, og at langt de fleste flygtninge uanset skelen til egne ressour- cer må forblive i nærområdet. Derfor er det vigtigt, at Danma  rk både støtter arbejdet i nærområde  r- ne og tager sin andel af de flygtninge, som UNHCR udvælger til at skulle forlade en lejr. Derfor er det tilfredsstillende,  at ministeren i svar under udvalgsbehandlingen har oplyst, at for- slaget  ikke  udelukker,  at  f.eks.  personer  med  handicaps,  unge  uden  netværk  eller  ældre  tilbydes genbosætning i Danmark. Ministeren har desuden oplyst, at personer omfattet af kategorierne »hastesager« og »Twenty or More« ikke vil blive vurderet ud fra de supplerende genbosætningskriterier, og ministeren har givet

3 tilsagn om, at gruppen af hastesager vi blive øget til 75 personer, således at 1/5 af de 500 flyg tninge fritages for de supplerende kriterier. Socialdemokratiet  har  noteret  sig,  at  Dansk  Flygtningehjælp  fortsat  kan  deltage  i  kvoterejserne, hvilket vi finder uundværligt, både af hensyn til den rådgivning de kan give, men også fordi vi fi   n- der det vigtigt, at der med de ændringer, der bliver på udvælgelseskriterierne, fortsat er nogen ude fra, der med et kritisk øje kan følge med i, hvordan lovændringerne kommer til at fungere i praksis. Vi forventer, at Dansk Flygtningehjælp fortsat sikres økonomi til at deltage i rejserne. Socialdemokratiet  forventer,  at  kommunernes  nye  muligheder  for  at  deltage  i  kvoterejserne  vil øge kommunernes vilje til at bistå med en bedre integration af de modtagne flygtninge. Endelig finder vi det meget tilfredsstillende, at ministeren nu har givet tilsagn om en årlig redeg ø- relse til Folketinget, således at der hvert år bliver en politisk drøftelse af ordn  ingerne omkring kvo- teflygtningene og deres videre forhold i Danmark. Et  mindretal  i  udvalget  (RV)  vil  stemme  for  ændringsforslag  nr.  1  om  deling  af  lovforslaget  og indstiller  det  under  A  nævnte  lovforslag  til  vedtagelse  med  det  stillede  ændringsforslag.  Så fremt ændringsforslaget ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. For så vidt angår det under A   nævnte lovforslag, mener Det Radikale Venstre, det er en fejl, at der aldrig  er  blevet  stillet  krav  til  integrationen  af  familiesammenførte,  som  ikke  er  flygtninge.  Bag- grunden for, at Folketingets partier, i alt fald Det Radikale Venstre, har undladt at kræve, at familie- sammenførte gik til dansk, har været, at staten principielt ikke bør blande sig i, hvordan en familie organiserer sig. Allerede i folketingsåret 2002 -03 stillede Det Radikale Venstre forslag om at ændre denne praksis. Vi fremlagde et beslutningsforslag, hvor vi opfordrede regeringen til at sikre, at alle familiesammenførte som udgangspunkt skal gå til dansk som forudsætning for at få deres midlert  i- dige opholdstilladelse forlænget. Baggrunden for forslaget var, at vi kunne se, at det gik ud over en stor  gruppe  børns  integrationsmuligheder,  at  deres  mor  eller  far,  eventuelt  begge,  ikke  kunne  tale dansk  og  ikke  kendte  det  danske  samfund.  Hertil  kommer,  at  familiesammenførte  udenlandske kvinder ofte er meget afhængig af, at det omgivende samfund stiller krav om deres integration. De- res mand og deres familie her nemlig til tider intet ønske om, at de får et socialt netværk, som ræ k- ker ud over den nærmeste familie, og at de kommer til at kende deres rettigheder. Problematikken er meget åbenlys, når d  et drejer sig om voldsramte udenlandske kvinder. Desværre  blev  Det  Radikale  Venstres  forslag  nedstemt  af  regeringen,  hvorfor  der  stadig  i  2005 ikke  stilles  krav  om  integration  til  familiesammenførte.  Det  beklager  Det  Radikale  Venstre,  men selvfølgelig skal regeringen roses for, at der nu er fremlagt et lovforslag, som forhåbentlig vil sikre, at  flere  familiesammenførte  kommer  til  danskundervisning.  Problemet  med  den  model,  som  rege- ringen har valgt, er, at der ikke er nogen reelle sanktionsmuligheder at bringe i anvendelse, hvis de familiesammenførte bliver væk fra undervisningen. For nogle familier er det måske ligegyldigt om bankgarantien nedskrives. Derfor frygter vi, at loven ikke vil have den nødvendige effekt i forhold til familier, som ikke har noget ønske om integration. Vi tillader os derfor at opfordre regeringen til at overvåge, hvordan lovgivningen vil virke og hvor mange flere, som kommer til dansk som følge af denne ændring. Det Radikale Venstre har stillet et ændringsforslag, således at bankgar antien gradueres efter ind- komst. Baggrunden for forslaget er Institut for Menneskerettigheders kritik af, at bankgarantien har en social slagside. Rige mennesker har nemmere ved at få familiesammenføring end mindre velsti l- lede. På den baggrund ønsker Det R adikale Venstre bankgarantien indkomstgradueret.

4 Folketingets  Lovsekretariat har vurderet, at det ville forbedre lovkvaliteten, hvis ændringsforsla- get blev fremsat som et selvstændigt lovforslag. Hertil skal Det Radikale Venstre bemærke, at hvis dette  ændringsforslag  ikke  kan  fremsættes  som  netop  et  ændringsforslag,  vil  det  generelt  blive yderst vanskeligt at fremsætte ændringsforslag. Efter vores opfattelse vil en vigtig dimension i lov- givningsarbejdet således gå tabt. Det vil blive umuligt at forbedre og   ændre et fremsat lovforslag – f.eks. fordi man bliver klogere undervejs. Det Radikale Venstre vil tage denne problemstilling op i det rette forum. Det Radikale Venstre skal endvidere gøre opmærksomme på, at idéen om at familiesammenførte skal underskrive en erklæring om diverse forhold, ikke er vokset i den radikale have. Det er en tom gestus, som kun har symbolværdi. Med disse bemærkninger kan Det Radikale Venstre støtte loven, hvis ændringsforslaget vedtages. Sker det ikke, vil Det Radikale Venstre undlade at stemme, idet vi – som beskrevet – er varme til- hængere af obligatorisk danskundervisning, men vi kan ikke lægge stemmer til en lovgivning, som ikke med sikkerhed overholder menneskerettighederne. Det under B nævnte lovforslag kan Det Radikale Venstre ikke støtte. Vi mener ikke, at det er kvo- teflygtningenes integrationspotentiale, men deres beskyttelsesbehov, som skal spille den afgørende rolle ved udvælgelsen af flygtninge, som skal til Danmark. Et andet mindretal i udvalget (SF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Mindre- tallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. For så vidt angår det under A   nævnte lovforslag, har Socialistisk Folkeparti i mange år presset på for   at   sikre   danskundervisning   også   til   familiesammenførte.   Den   manglende   vilje  til   at   sik- re kvalificeret  danskundervisning  er  en  medvirkende  årsag  til ,  at  den  danske  integrationsindsats ikke er tilfredsstillende. Derfor er det et klart fremskridt, at der nu bliver satset på danskundervi s- ning også til famili esammenførte. Idéen om, at familiesammenførte skal underskrive en erklæring om  en række forskellige forhold, er efter Socialistisk Folkepartis opfattelse imidlertid en noget særpræget måde at give familiesa m- menførte information om spilleregler i det danske samfund på. Idéen er ikke vokset frem hos Soci  a- listisk Folkeparti. Andre metoder ville være bedre og mere værdige. Socialistisk Folkeparti ønsker en indtægtsgraduering af bankgarantien. Socialistisk Folkeparti vil stemme imod det under B anførte lovforslag. Den  grundlæggende  fejl  i  regeringens  lovforslag  er,  at  udvælgelsen  af  kvoteflygtninge  nu  får  et andet fokus end tidligere. Netop kvoteflygtninge bør fortsat udvælges efter deres behov for beskyt- telse, mens lovforslaget ændrer dette i retning af større fokus på kvoteflygtningens integrationsp o- tentiale. Et tredje mindretal i udvalget (EL) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Mindretallet vil ved 3. behandling stemme hverken for  eller imod det under A nævnte lovforslag, men  vil  ved  2.  behandling  stemme  for  ændringsforslag  nr.  2.  Mindretallet  indstiller  det  under  B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Enhedslisten støtter ændringsforslag nr. 1 om en opdeling af det oprindelige lovforslag, da der re- elt er tale om to uafhængige forslag. I den forbindelse er det værd at fremhæve, at det i det hele ta- get er en uskik, som går igen i en del af regering ens lovforslag, at flere meget forskellige elementer bunkes sammen i ét lovforslag.

5 Enhedslisten støtter ændringsforslag nr. 2, da det kun kan være ret og rimeligt, at der tages sociale hensyn  i  forhold  til  den økonomiske  sikkerhedsstillelse  ved  familiesammenføringer,  som  det  også fremgår af begrundelsen for ændringsfo rslaget. Vedrørende lovforslag A går Enhedslisten ind for forbedringer, som kan gøre det lettere for fam i- liesammenførte at lære dansk. Det handler jo om menneskers muligheder for at fungere i det danske samfund og på arbejdsmarkedet. Men vi er mere end almindeligt skeptiske overfor, om de foreslå  e- de tiltag, der præciserer kontrol og pligter for de familiesammenførte vil have positive effekter. Der- for undlader vi at stemme til dette forslag. Vedrørende lovforslag B er der tale om et grundlæggende utiltalende forslag. Forslagets essens er, at kvoteflygtninge i fremtiden skal sorteres, så de svageste og mest udsatte sorteres fra. Er man syg, ældre, helt ung eller psykisk handicappet, så kan man eft er regeringens opfattelse få lov til at rådne op i flygtningelejrene. Forslaget rejser på den måde nogle afgørende spørgsmål: Når et af verdens rigeste lande ikke vil tage imod analfabeter, hvem skal så gøre det? Når et af de lande i verden, der er bedst til at behandle torturtraumer osv. ikke vil tage imod dem, hvem er det så, der skal behandle dem? Svarene blæser i vinden og viser , hvor usympatisk forslaget er. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut,  og  Fólkaflokkurin      var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    integrationsministeren, tiltrådt af  udvalget: a Ændringsforslag om deling af lovforslaget 1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold: A. »Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., integrati- onsloven og udlændingeloven. (Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring og fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge m.v.)« omfattende § 1, § 2, § 3, indledningen og nr. 2,3 og 10-16, § 4 og § 5. B. »Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ændret udvælgelse af og styrket integrati- onsindsats over for kvoteflygtninge)« omfattende § 3, indledningen og nr. 1, 4-9 og 17, § 4, stk. 1, og § 5. [Forslag om deling af lovforslaget] Af    et mindretal (RV), tiltrådt af et  mindretal (SF og EL): b Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

6 Til § 3 2) Nr. 3 affattes således: »3. § 9, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde afgørende ta- ler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed for 1)   25.000 kr., såfremt personen har en årlig bruttoindkomst på op til 150.000 kr., 2)   40.000 kr., såfremt personen har en årlig bruttoind  komst på mellem 150.000 kr. og 250.000 kr., og 3)   50.000 kr., såfremt personen har en årlig bruttoindkomst på 250.000 kr. eller derover, til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. stk. 20. Økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. kan efter anmodning nedsættes med halvdelen af det beløb, der er stillet sikkerhed for efter 1. pkt., når udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afslu ttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller modtaget bevis for aktivdeltagelse ved uddannelsens afslutning, jf. § 5, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter  nærmere  regler  for,  hvordan  økonomisk  sikkerhed  efter  1.  pkt.  skal  stilles.  De  i  1.  pkt. angivne  beløb  er  fastsat  i  2002-niveau  og  reguleres  fra  og  med  2003  en  gang  årligt  den  1.  januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregulering.«« [Forslag om diffentieret sikkerhedsstillelse] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Det  foreslås,  at  lovforslaget  deles,  således  at  forslagene  om  styrkelse  af  familiesammenførtes danskindlæring og fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge m.v. samles i et selv- stændigt  lovforslag,  og  at  forslagene  om  ændret  udvælgelse  af  og  styrket  integrationsindsats  over for kvoteflygtninge samles i et andet lovforslag. Til nr. 2 Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., at ægtefællesammenføring skal betinges af, at referencen stiller økonomisk sikkerhed på ca. 50.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offen t- lige  udgifter  til  hjælp  efter  lov  om  aktiv  socialpolitik  eller  integrationsloven  til  ansøgeren.  Det fremgår af bemærkninger ne til lovforslag nr. 152, Folketingsåret 2001 -02, 2. samling, at kravet om sikkerhed stilles uafhængigt af, om referencen er blevet undtaget fra at godtgøre sin forsørgelsesev- ne, det vil sige at også f.eks.  lavtlønnede skal stille den økonomiske sikkerhed. I bemærkningerne tilføjes det endvidere, at der kun vil kunne undtages fra kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse i de tilfælde, hvor ægtefællesammenføring skal tillades som følge af Danmarks internationale forplig- telser. Som eksempel herpå henvises til  flygtninge, der har giftet sig inden flugten. I 2004 blev der meddelt afslag på ægtefællesammenføring til 37 personer med henvisning til, at kravet om sikke r- hedsstillelse ikke var opfyldt. Forslagsstillerne finder det urimeligt, at rige og fattige borgere skal stille den samme sikkerheds- stillelse for at få ægtefællesammenføring. Med den nuværende lovgivning er det, alt andet lige, va n- skeligere for fattige borgere at få famili esammenføring end for velhavende.

7 Institut for Menneskerettigheder  argumenterer så ledes for, at det er muligt for et par, som søger familiesammenføring,  at  leve  op  til  samtlige  krav  i  forbindelse  med  ægtefællesammenføring,  og alligevel blive nægtet familiesammenføring med henvisning til, at den herboende reference ikke kan stille den økonomiske sikkerhed (Institut for Menneskerettigheder, Ægtefællesammenføring i Dan- mark, udredning nr. 1, side 68). Derfor fremsættes forslaget om at differentiere kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse i forhold til den herboende references indtægtsstørrelse. Dette strider ikke mod det overordnede formål med L79, nemlig »»at styrke ægtefællesammenførte kvinders integration i det danske samfund« og gen- nem øget dansktilegnelse at sikre, at de pågældende kvinder opnår   »øget viden om de forhold, der gælder  i  Danmark  for  så  vidt  angår  ligestilling  mellem  kønnene  «.   For  både  ve lstående  og  minde velstående borgere vil det være en økonomisk gulerod at få halveret sikkerhedsstillelsen som følge af bestået danskprøve. Måske især for de økonomisk dårligst stillede borg   ere. Forslagsstillerne har fået teknisk bistand til at udforme ændringsforslaget. I det oprindelige forslag til ændringsforslaget, som vi modtog  fra  Integrationsministeren, var kravet om økonomisk sikker- hedsstillelse gradueret i både opad og nedadgående r  etning, således at der ville blive krævet et mi n- dre beløb af lavtlønnede og et endnu højere beløb af højtlønnede (årlig bruttoindkomst over 250.000 kr.). Forslagsstillerne har i stedet valgt udelukkende at graduere kravet om økonomisk sikkerheds- stillelse  »nedad«, idet der dermed ikke er borgere, som stilles dårligere som følge af ændringsfo r- slaget.   Anne-Mette Winther Christiansen (V) fmd.  Kristian Pihl Lorentzen (V)   Irene Simonsen (V) Eyvind Vesselbo (V)   Jørgen Winther (V)   Jesper Langballe (DF)   Søren Krarup (DF) Henriette Kjær (KF)   Allan Niebuhr (KF)   Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Christine Antorini (S)   Morten Bødskov (S)  Karen J. Klint (S)   Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Morten Østergaard (RV)   Kamal Qureshi (SF)   Jørgen Arbo - Bæhr (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut, og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva    l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

8 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 79 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og notat samt andet materiale vedrørende L 97. 2 Høringsnotat, fra integrationsministeren 3 Henvendelse af 12/11-04 fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) 4 Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget 5 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 6 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 79 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvor stor en besparelse der påregnes ved at lægge vægt på, at en kvoteflygtning skal være integrerbar, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om garanti for, at der ikke sker besparelser på andre konti til støtte til flygtninge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om konsekvenser for bevillingerne til Dansk Flygtningehjælp, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, i hvor stort omfang Dansk Flygtningehjælp udtræder af opgaver/samarbejder, som de i dag deltager i, til integrationsministe- ren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om begrundelsen for at nedlægge kvoteudvalget, til integrati- onsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om betydningen af centralisering i lovforslaget, til integrati- onsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om sikring af at de svageste kvoteflygtninge ikke frasorteres, men at Danmark fortsat modtager samme antal som fastlagt i dag, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om fremlæggelse af en årlig statusredegørelse for Folketinget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om med hvilke begrundelser det er de mest integrerbare kvote- flygtninge, der skal udvælges via besøg, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om fordeling af den første gruppe som »skrivebordssag«, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om specialbehandling af gruppen »Twenty or more«, til integra- tionsministeren, og ministerens svar herpå

9 12 Spm. om, hvilke initiativer regeringen vil tage for at hjælpe kvote- flygtninge, som ønsker at vende tilbage, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om teknisk bistand til udformning af ændringsforslag, der ind- sætter en evalueringsbestemmelse, til integrationsministeren, og mi- nisterens svar herpå 14 Spm. om en kvoteflygtning, der enten p.g.a. sygdom, traume eller lignende, har en så reduceret arbejdsevne , at den pågældende ifølge dansk lovgivning vil være berettiget til førtidspension, ikke bliver frasorteret, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om, hvordan en genbosat kvoteflygtning vil være stillet økono- misk ved en tilbagevenden, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om I hvilket omfang finder ministeren det sandsynligt, at kvote- flygtninge vil kunne genbosættes i sit oprindelsesland, til integrati- onsministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om hvordan ministeren vil sikre, at kommunernes deltagelse i kvoterejserne ikke negativt forstærker ønsket om kun at modtage in- tegrationsegnede set ud fra et »selvforsørgerprincip«, til integrati- onsministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om hvordan det sikres, at merudgiften til danskuddannelse fi- nansieres af andre konti og ikke via besparelser på kvoteområdet, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre åbenhed omkring fordeling s- nøglen i tallet 500, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om, hvorfor unge uden familie eller andet netværk ikke besid- der det fornødne integrationspotentiale, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre at andelen af personer, der tages på kvoten under kategorierne  »Twenty or More« og »Hastesa- gerne« ikke falder, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om, hvor mange lande på verdensplan, der modtager UNHCR - kvoteflygtninge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om regeringen vil arbejde for, at flygtninge genbosættes tæt på deres bopæl, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om redegørelse for, hvilke kriterier der er anvendt ved udvæl- gelsen af kvoteflygtninge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om, hvilken funktion får Dansk Flygtningehjælp, når de er r  e- præsenteret i det udvalg, der rejser til flygtningelejrene, til integrat i- onsministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om en konkret beskrivelse af anvendelsen af det nye kriterium

10 ved udtagningen af kvoteflygtninge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om kommentar til henvendelse af 12/11-04 fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, og ministerens svar herpå 28 Spm. om deling af lovforslaget, til integrationsministeren, og ministe- rens svar herpå 29 Spm. om, at kvoteflygtninge der betragtes som »hastesager« vil blive begrænset p.g.a. kravet om et integrationspotentiale, til integrations- ministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om at friholde andre særgrupper for kravet om et integrations- potentiale, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om, hvorfor flygtninge skal underskrive en erklæring om vilkå- rene for genbosætning, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om, hvilke begrænsninger for familiesammenføring vil ministe- ren fremhæve i den erklæring, som flygtninge skal underskrive, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om, hvordan ministeren vil beskrive niveauet for den hjælp, den danske stat tilbyder flygtninge, til integrationsministeren, og ministe- rens svar herpå 34 Spm. om ministeren vil sikre, at det er uddannede psykiatere, der di- agnosticerer psykiske lidelser, til integrationsministeren, og minist e- rens svar herpå 35 Spm. om ministeren mener, at læger uden en overbygning i psykiatri kan stille en psykiatrisk diagnose, til integrationsministeren, og mini- sterens svar herpå 36 Spm. om forskellen mellem et menneske med en psykisk lidelse og et mennesker der har levet en tilværelse på fl ugt, til integrationsministe- ren, og ministerens svar herpå 37 Spm. om, hvor mange timers undersøgelse der skal til, før der kan stilles en sikker psykiatrisk diagnose, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om, hvordan ministeren vil screene lejrene for mennesker, der havde en psykisk sygdom før deres flugt, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 39 Spm. om oversendelse af faktiske tal for kvoteflygtningens beskæfti- gelsesgrad, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om, hvilke lande ministeren vil anbefale som særligt egnede til at hjælpe de frasorterede flygtninge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om, hvilke konkrete tiltag i nærområderne vil ministeren ivær k- sætte for at hjælpe og beskytte de syge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 42 Spm. om uddybning af, hvornår man  henholdsvis er »ældre« og »helt

11 unge« uden familie, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 43 Spm. om, hvilke oplysninger om flygtninge der må videregives på orienteringsmøder, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 44 Spm. om, hvilke oplysninger der ikke må videregives på orient  e- ringsmøder, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 45 Spm. om fastsættelse af regler for, hvem der må komme til orient e- ringsmøder, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 46 Spm. om årsagen til , at arbejdsgruppen bag redegørelsen, som ligger til grund for lovforslaget, udelukkende består af ministeriets egne embedsfolk, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 47 Spm. om ministeriets enighed i arbejdsgruppens anbefalinger, til i n- tegrationsministeren, og ministerens svar herpå 48 Spm. om, hvor længe Dansk Flygtningehjælp har deltaget i udvælgel- sesarbejdet af kvoteflygtninge, til integrationsministeren, og ministe- rens svar herpå 49 Spm. om, hvad der skal forstås ved, at Dansk Flygtningehjælps delt a- gelse i udvælgelsesarbejdet kan finde sted inden for en nærmere fast- sat økonomisk ramme, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 50 Spm. til, at der indføres et økonomisk incitament til at gennemføre dansk- og introduktionskurser, til integrationsministeren, og ministe- rens svar herpå 51 Spm. om udarbejdelse af udkast til integrationserklæring, til integra- tionsministeren, og ministerens svar herpå 52 Spm. om bankgarantiens størrelse uanset indtægtsgrundlag, til inte- grationsministeren, og ministerens svar herpå 53 Spm. om teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, til in- tegrationsministeren, og ministerens svar herpå

12 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpå Spørgsmålet er optrykt efter ønske fra S. Spørgsmål 3: Ministeren bedes oplyse, hvilke konsekvenser lovforslaget har for bevillingerne til Dansk Flygt- ningehjælp. Svar: Der er på finanslo ven for 2005 afsat følgende bevilling til Dansk Flygtningehjælp: Bevilling på finanslovskonto 18.34.05, mio. kr. Sekretariatsbevilling 4,1 Informations-, oplysnings- og frivilligarbejde 15,2 Deltagelse   i   kvotearbejde,   tilrettelæggelse   af rejser mv. 2,0 Dokumentation og rådgivning 2,5 I alt 23,8 Kilde: Forslag til Finanslov for finansåret 2005 De  15,2  mio.  kr.  til  informations-,  oplysnings-  og  frivilligarbejde  er  bevilget  som  led  i  udmønt- ning af satsreguleringspuljen. Som konsekvens af lovforslaget vil Dansk Flygtningehjælps bevilling på 2 mio. kr. til  deltagelse i kvotearbejde  mv.  på   finanslovskonto  18.34.05  bortfalde. Da  lovforslaget  foreslås  at  træde  i   kraft den 1. juli 2005, vil Dansk Flygtningehjælp i 2005 dog modtage en bevilling på  1.000. 000 kr . fra denne konto for deltagelse i kvotearbejde, rejseplanlægning og modtagelse frem til den 1. juli 2005. Såfremt lovforslaget vedtages, vil der for perioden fra den 1. juli til den 31. december 2005 blive indgået en rammeoverenskomst mellem Dansk Flygtn ingehjælp og Udlændingestyrelsen vedrøren- de Dansk Flygtningehjælps opgaver i forbindelse med booking og afhentning af familiesammenfør- te flygtninge samt deltagelse i kvoterejser. Det forventes, at Dansk Flygtningehjælp som led i denne aftale vil modtage 400.000 kr. til deltagelse i visse kvoterejser. De nærmere vilkår samt økonomiske konsekvenser til rejseplanlægning og modtagelse af familiesammenførte er endnu ikke er aftalt. Spørgsmål 7: Hvordan vil ministeren sikre, at de svageste – og ikke oplagte integrationsegnede – kvoteflygtnin- ge ikke frasorteres, men at Danmark fortsat modtager samme antal som fastlagt i dag?” Svar: Jeg kan oplyse, at Danmark årligt modtager ca. 20 kvoteflygtninge med særlige behandlingskr æ- vende sygdomme efter den særlige ”Twenty or More”-kategori og ca. 50 kvoteflygtninge som ha- stesager.  Både  personer  med  fysiske  og  psykiske  sygdomme  kan  være  omfa ttet  af  kategorien ”Twenty  or  More”.  Med  det  fremsatte  lovforslag  vil  der  fortsat  tilbydes  genbosætning  til  ca.  20

13 kvoteflygtninge  under  kategorien  ”Twenty  or  More”.  Jeg  er  indstillet  på  at  øge  antallet  af  kvot e- flygtninge,  der  tilbydes  genbosætning  under  kategorien  hastesager  fra  ca.  50  til  ca.  75.  Jeg  kan  i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 30. Med hensyn til personer, som skal tilbydes genbosætning uden at være omfattet af de nævnte ka- tegorier, vil der blive lagt vægt på de pågældendes mulighed for at slå rod i Da   nmark og få glæde af at være her. Der vil være tale om en samlet vurdering af de pågældendes sproglige forudsætning er, uddannelse og erhvervserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation. Det  forhold,  at  de  nævnte  kriterier  skal  indgå  i  en  samlet  vurdering  indebærer,  at  også  s  å kaldte svage flygtninge vil kunne tilbydes genbosætning. Der vil i den forbindelse være særligt fokus på, at personer med fysiske handicaps, der ikke er særligt behandlingskrævende, ofte vil kunne få glæde af genbosætning i Danmark som følge af Danmarks muligheder for at afhjælpe sådanne hand icaps. Det vil f.eks. kunne være personer med funktionsnedsættelse som følge af nedsat bevægelsesfunk- tion,  manglende  eller  nedsat  talefunktion,  manglende  eller  svagt  syn,  eller  manglende  eller  nedsat hørelse. Sådanne personer vil i Danmark bl.a. kunne modtage diverse hjælpemidler, tilbud om u d- dannelse, kurser og beskæftigelse, herunder fleksjobs og skån ejobs, der kan medvirke til at styrke de pågældendes personlige og sociale færdigheder og akt ive livsudfoldelse. Den  foreslåede  bestemmelse  i  §  8  udelukker  således  på  ingen  måde,  at  personer  med  ha    ndicaps tilbydes genbosætning i Danmark. Spørgsmål 8 : Når kvoterne fremover skal ses over en 3 -årig periode, vil ministeren så være parat til at fremlæ  g- ge en årlig statusredegørelse for Folketinget, således at Folketinget kan følge med i, hvordan genb  o- sætningen forløber, og hvor stor en restkvote, der ser ud til at blive? Svar: Jeg vil fremover ved udgangen af hvert kalenderår over for Folketinget redegøre for det fo rløbne års genbosætning af kvoteflygtninge i Danmark. Spørgsmål 14: Kan ministeren garantere, at en kvoteflygtning, der enten pga. sygdom, traume eller lignende, har en så reduceret a rbejdsevne, at den pågældende ifølge dansk lovgivning åbenbart vil være berettiget til førtidspension, ikke bliver frasorteret med henvisning til et nyt kriterium om, at den pågældende skal være ”integrationsegnet”? Hvis en sådan person modt ages, vil vedkommende så være henvist til mange år på starthjælp? Svar: Den omstændighed, at en person enten på grund af sygdom, traume eller lignende har en så red  u- ceret  arbejdsevne,  at  den  pågældende  ifølge  dansk  lovgivning  åbenbart  vil  være  berettiget  til  fø  r- tidspension, vil ikke i sig selv udelukke fra tilbud om genbosætning. I det omfang, den pågældende ikke må antages at have mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af at være her, er det dog en forudsætning, at den pågældende tilbydes genb osætning under enten kategorien ”Twenty or More” eller kategorien ”Hastesager”. Den månedlige introduktionsydelse, der ydes til flygtninge og indvandrere med lovligt ophold her i landet i op til tre år, svarer til den starthjælp, der kan ydes efter reglerne i lov om aktiv socialpol i- tik. Retten til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik er betinget af, at ansøgeren har opholdt

14 sig her i riget i sammenlagt syv år inden for de seneste otte  år. Dette gælder for alle kontanthjælp s- ansøgere – også kvoteflygtninge og danske statsbo rgere. Reglerne om starthjælp har imidlertid ikke indflydelse på reglerne om tilkendelse og udbetaling af førtidspension.  Starthjælpsreglerne  gælder  således  ikke  i  fo rhold  til  kvoteflygtninge,  hvis  det  ved ankomsten  til  Danmark  erklæres,  at  de  pågældende  har  en  så  reduceret  arbejdsevne,  at  de  ifølge dansk lovgivning åbenbart vil være berettiget til fuld førtid spension. Den fulde førtidspension udgør 170.076 kr. om året  for en enlig (2005-niveau). Spørgsmål 20: Regeringen har i andre udlændingeforhold pointeret, at jo yngre man er ved indrejsen i Danmark, jo større er chancerne for at opnå en vellykket integration. Hvorfor er unge uden familie eller andet netværk så nævn t under punktet om personer, der ikke besidder det fornødne integrationspotentiale? Gælder det også for unge, som eventuelt har mistet hele sin familie eller netværk pga. krig eller li g- nende? Svar: Jeg mener, at jo yngre man er ved indrejsen i Danmark, jo større er chancerne for at opnå en ve l- lykket integration. Noget andet er, at unge, der har familie eller andet netværk et andet sted i ver- den, som udgangspunkt må forventes at ville få mere glæde af at være sammen med deres f  amilie eller  andet netværk end  at være i Danmark.  Dette forhold kan tale imod  tilbud om genbosætning. Omvendt vil det forhold, at unge har familie i Danmark eller har mistet hele deres familie eller net- værk i udlandet tale for, at de tilbydes genbosætning i Danmark. Særligt med hensyn til unge, der måtte have mistet deres familie eller netværk på grund af krig eller lignende, vil disse netop kunne tilbydes genbosætning efter det nye udvidede udvælgelseskriterium, der åbner op for genbosætning til uledsagede mindreårige. Spørgsmål 21: Hvordan  vil  ministeren  sikre,  at  andelen  af  personer,  der  tages  på  kvoten  under  kategorierne ”Twenty or More” og ”Hastesagerne” ikke falder?” Svar: Danmark  har  gennem  mange  år  afsat  20  pladser  på  den  årlige  kvote  til  personer  omfa   ttet  af ”Twenty  or  More”-kategorien.  Der  har  ligeledes  været  afsat  et  antal  pladser  til  ”hastesagerne”  – dette tal varierede tidligere fra år til år, men har i de senere år ligget fast på 50 pladser årligt. Anta l- let af personer, der efterfølgende modtages under de enkelte kategorier afhænger af, i hvilket om- fang UNHCR inden for  det enkelte år har anmodet om  genbosætning af  disse pe rsongrupper.  Det kan  dog  oplyses,  at  Danmark  i  en  årrække  har  taget  ca.  20  pers oner  under  ”Twenty  or  More”- kategorien og gennemsnitlig 50 personer under kategorien ”hastesager” om året.    Der vil ikke blive ændret på antallet af pladser under kategorien ”Twenty or More”. Jeg vil samt i- dig  være  indstillet  på,  at  Danmark  fremover  modtager  ca.  75  personer  under  kategorien  ”hastes a- ger”. Udlændingestyrelsen vil som hidtil sikre sig, at der, i det omfang UNHCR anmoder om det, udvælges det nævnte antal flygtninge under kategorierne ”Twenty or More” og ”hastesager”. Spørgsmål 25: Hvilken  funktion  får  Dansk  Flygtningehjælp,  når  de  er  repræsenteret  i  det  udvalg,  der  re  jser  til flygtningelejrene for at hente kvoteflygtninge.”

15 Svar: Dansk Flygtningehjælp vil fremover blive tilbudt at deltage i kvoterejserne. Ministeriet har afsat en økonomisk ramme til Dansk Flygtningehjælp for 2005 til deltagelse i kvoterejser. I dag består Dansk Flygtningehjælps opgaver på rejserne i, at de deltager i de samtaler, som U  d- lændingestyrelsen afholder med UNHCR-flygtningene. Til brug for styrelsens afgørelse i de enkelte sager  tilkendegiver  Dansk  Flygtningehjælp,  om  den  enkelte  flygtning  –  efter  Flygtningehjælpens opfattelse  –  bør  tilbydes  genbosætning.  I  den  forbindelse  bidrager  Flygtningehjælpen  til  vurderin- gen  af,  om  de  pågældende  flygtningene  må  antages  at  kunne  få  glæde  af  opho   ldet  i  Danmark. Flygtningehjælpen har ingen bestemmende rolle på rejse rne. I det omfang Dansk Flygtningehjælp deltager i fremtidige kvoterejser, vil deres rolle under rejser- ne i store træk have samme karakter som i dag, dvs. at Dansk Flygtningehjælp fortsat vil kunne bi- drage med deres ekspertise i forhold til integrationsspørgsmål, og de vil fortsat blive hørt vedrøre n- de spørgsmålet, om flygtningene må forventes at have mulighed for at slå rod i Danmark og få gl    æ- de af at være her.