Holbergsgade 6 · 1057 København K · T3392 3380 · F3311 1239 · E [email protected] · www.inm.dk Dato: 12. april 2005 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 2005/4011-129 Sagsbeh.: LEJ Fil-navn: FT-spm/IU-spm/L 79/nr. Besvarelse af spørgsmål nr.  11 ad L 79 stillet af Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 4. marts 2005. Spørgsmål: ”Er ministeren enig i, at personer i gruppen ”Twenty or More”, der oftest har svære tra umer, handicaps m.v., og som derfor har behov for specialbehandling, genoptræning m.v., som  ik- ke findes i mange kommuner, faktisk har et større behov for en personlig vurdering forud for stillingtagen til, hvor i landet den enkelte kan genbosættes? Hvad er begrundelsen for, at denne lille gruppe skal visiteres som en ”skrivebordssag”?” Svar: Jeg er enig i, at det er vigtigt med en nøje vurdering, når personer genbosat under kategor  i- en ”Twenty or More” skal visiteres til boligplacering i de enkelte kommuner. Det bemæ rkes i den forbindelse, at der allerede i dag foretages en sådan vurdering, og at  dette sker både i forhold til personer, der tilbydes genbosætning på skriftligt grundlag, og i forhold til personer, der udvælges på kvoterejser. Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 10.