MILJØMINISTERIET L 86 - Oversigt over ændringer som følge af imødekommelse af høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur - og miljøområdet) Lov om beskyttelse af havmiljøet (§ 1) Friluftsrådet har foreslået, at det kommer til at fremgå af lovbemærkningerne, at der ikke sker en indskræn   k- ning i fortolkningen af ”lokale foreninger og organisationer” i forbindelse med lovændringen i § 49, stk. 3.. Det er i lovbemærkningerne blevet præciseret, at der ikke sker en indskrænkning i fortolkningen af ”lokale foreninger og organisationer”. Friluftsrådet mener, at det af lovforslaget  bør fremgår, at ministeren vil underrette kommunalbestyrelserne om allerede fremsendte ønsker fra landsdækkende organisationer om underretninger om visse afgørelser, jf. havmiljølovens § 49, stk. 4. Det er blevet tilkendegivet i lovbemærkningerne, at miljøministeren automatisk vil underrette de relevante kommunalbestyrelser. Lov om vandløb (§ 2) Landbrugsrådet og Dansk Landbrug har foreslået, at der ikke sker afskæring af klage over lovliggørelse af ulovlige forhold, jf. vandløbslovens § 80, stk. 1. Bemærkningerne er suppleret med oplysning om, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et ulovligt fo r- hold, kan påklages, og at dette er i overensstemmelse med Naturklagenævnets praksis for så vidt angår den tilsvarende bestemmelse i naturbeskyttelsesloven. Lov om betalingsregler for spildevand m.v. (§ 11) DANVA efterlyser en præcisering af begrebet ”tilsvarende institution” i forslaget til den nye § 9 a i lov om betalingsregler for spildevand m.v. Det er i lovbemærkningerne indføjet, at forslaget til § 9 a svarer til den gældende bestemmelse i § 80 i miljøbeskyttelsesloven.