Til lovforslag nr. L 89 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Miljø   - og Planlægningsudvalget den   0. maj 2005 2. udkast Betænkning over Forslag til lov om ænd  ring af lov om naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen) [af miljøministeren  (Connie Hedegaard)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.    Miljøministere n har stillet ændringsforslag    nr. 8. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1  -7. 2 Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 31. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø - og Planlægningsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder. Sammenhæng med andre   lovforslag Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen på mil jø- området  og skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag vedrørende kommunalrefo rmen, som har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget. Følgend   e lovforslag om kommunalreformen har været behandlet i Miljø   - og Planlægningsudvalget: - Lovforslag nr. L 86 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov o m sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommun alreformen i en række love på natur   - og miljøområdet) - Lovforslag nr. L 87 om ændring af lov om miljø og genteknol   ogi (Konsekvensrettelser som følge af kommuna lreformen) - Lovforslag nr. L 88 om ændring af lov om råstoffer (Udmøn tning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land) - Lovforslag nr. L 89 om ændring af naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen) - Lovforslag nr. L 90 om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af kommunalrefo   rmen) - Lovforslag nr. L 91 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udmøntning af kommunalrefo r- men, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.) - Lovforslag nr. L 92 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internati onale naturbeskyttelsesområder (miljøm  ålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt a ngår organisering af myndigheder m.v.) - Lovforslag nr. L 93 om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalrefo rmen).

2 Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sen dte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. (2004-05, 1. samling) alm. del – bilag 115. Den 21. december 2004, 7. januar 2005, 17. januar 2005 og 25. februar 2005 sendte miljø de indkomne høringssvar til udvalget, jf. (2004 -05, 1. samling) alm. del – svar på spm. 163, (2004-05, 1. samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163     og alm. del – bilag 34.    Den 24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarerne til   udvalget. Teknisk gennemgang Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af lovforslaget ved miljøministeren og e m- bedsmænd fra Miljøministeriet. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Amtsrådsfo r- eningen og Danmarks Naturfredningsforening. Miljøministeren  har  over  for  udvalget  kommenteret  den  skriftlige  henvendelse  fra  Amtsrådsfo  r- eningen, jf. L 91 – svar på spm. 9. Henvendelsen fra Danmarks Naturfredningsforening ve    drørende ønske om f oretræde, jf. nedenfor. Deputationer Endvidere  har  Danmarks  Naturfredningsforening  mundtligt  over  for  udvalget  redegjort  for  sin holdning til lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har stillet 30 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva- ret. 7 af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til b e- tænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger <> Venstres,  Dansk  Folkepartis  og  Det  Konservatives  medlemmer  af  udvalget  bemærker  ,  at  Kom- munalreformen skaber grundlaget for en moderne og fremtidssikret forvaltning af det danske miljø på mindst det samme niveau som nu. Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model, hvor stærke kommuner er borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne får med reformen et større og mere sammenhængende ansvar for de borgernære miljøopgaver, og de nye større kommuner får ressou r- cerne til at kunne løfte det større ansvar. Flertallet konstaterer med tilfredshed, at lovforslagene udmønter de visioner for det danske ko m- munestyre, som tog form i flertallets aftale om en strukturreform i juni 2004 og flertallets udmøn t- ningsplan fra september 2004.   Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i fremtiden ad to hovedspor – et statsligt og et kommunalt: Staten får  til  opgave  at  varetage  de  overordnede  opgaver  til  sikring  af  Danmarks  internationale forpligtelser, større nat ionale interesser og teknisk komplicerede sager. Flertallet mener således, at det bør være en statslig    opgave at sikre nationale hensyn og værdier på miljøområdet. Det vil blandt

3 andet ske via statens udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af de mere end 200 mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af nat  uren og vandmiljø- et og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket planlægning for Hovedstadsområdet og for la   n- det som helhed. Kommunerne skal varetage de  fleste  af de nuværende amtslige natur  - og  miljøopgaver   – enten i tilknytning   til   eksisterende   kommunale   aktiviteter   eller   som   nye,   sammenhængende   opgaver. Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed hovedindgangen til den offentlige sektor for såvel borgere som vir ksomheder. Regionerne  bliver  via  de  regionale  udviklingsplaner  dynamo  for  den  regionale  udvikling  og  får ansvaret for kortlægning og planlægning af råstofindvinding og for indsatsen mod jordforur ening. Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger lagt afgørende vægt på, at refo r- mens grundarkitektur – stærkere kommuner med et større ansvar - ikke blev ændret. Forudsætni n- gerne for denne proces har fra flertallets side hele tiden været klart: kommunerne skal styrkes for at kunne tage et større ansvar. Flertallet har således med bek  lagelse konstateret, at ønskerne fra opp o- sitionen konsekvent har været at løfte opgaver væk fra kommune rne for at lægge dem i regionerne.   Kommunalreformen  bygger  på  en  grundlæggende  tillid  til  det  da   nske  kommunestyre.  Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og iden- titet. <> Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemæ  rker: Generelt om strukturreformen på miljøområdet S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for sammenhængende planlægning, indsats, ekspertise og et forbedret beskyttelsesniveau. Desværre vil regeringens smalle aftale   om strukturreform på miljøområdet medføre det stik mo d- satte,  nemlig  en  fragmenteret  indsats,  planlægning  og  ekspertise  samt  et  forringet  beskyttelsesn  i- veau. Vi er dybt betænkelige ved, hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelige stærke fagl i- ge miljøer til at løse de mange støre og komplekse problemsti   llinger på miljøområdet. Samt   idigt er det et problem, at armslængde  princippet reelt afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er en myn- dighed, og ikke som før to, der skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en væsentlig svækkelse af beskyttelsesniveauet." Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et fælles gode, der går på tværs af kommunegrænserne.    Eksemplerne  på  dette  er  mange:  Drikkevand,  større  vandløb,  naturområder, naturgenopretning, miljøtilsyn, særligt fø lsomme landbrugsområder  etc. Hele  grundkonstruktionen  med  en  ukritisk  overflytning  af  opgaver  fra  amterne  til  hhv.  stat  og kommune ser S, SF, RV og EL som en grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og o   r- dentligt udgangspunkt for en strukturreform ville have været en   overflytning af amternes nuværende opgaver til regionerne, og så kunne man efterfølgende have diskuteret en eventuel ændret opgav e- fordeling. »Vi alene vide« »Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger, at der   – uanset størrels    en af kom- munerne –  vil være b  ehov for en regional planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis løsning eller forvaltning har konsekve nser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler på

4 sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner : større erhvervsområder, virksomheder med særlige  beliggenhedskrav,  større  offentlige  institutioner,  ferie   -  og  fritidsanlæg,  større  butikscentre, større infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger. Andre  ekse mpler er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vandkvaliteten i større samlede åvan  d- løb, søer, nære kys tområder, udlæg af råstofindvindingsområder og nye skovområder. « Regeringens strukturkommission, betænkningen bind 3, side 290, Ovenstående citat fr a regeringens strukturkommission udpensler meget klart, at der fortsat i dansk planlægning, natur  - og miljøarbejde er behov for et stærkt regionalt niveau. Desværre konstaterer partierne, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med DF, men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og DF i aftalen konsekvent ikke lytter til an- befalingerne fra strukturkommissionen, organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder, mm. Denne »vi alene vide« holdning er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til dagligt, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre  et lavere beskyttelsesn i- veau for vores fælles naturressourcer. »Armslængdeprincippet  « Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træf fes af uvildige myndigheder, som ikke er for tæt på dem, der skal kontrolleres og ikke potentielt afhængige af snævre lokalpolitiske int e- resser. Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive kortsigtede int e- resser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at man lokalt vælger at konkurrere på le m- peligere godkendelser, vandløbsvedligeholdelse af dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage langsi  g- tede hensyn til natur og miljø. Danmarks  Naturfredningsforenings  undersøg else(maj  2004)  fra  Nordjylland  med  27  kommuner- nes  indsigelse  mod  den  amtslige  regionplan  understreger  klart,  at  det  er  yderst  realistisk  risiko. Endvidere kan nævnes kommunernes ansøgni   nger(efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så kommunerne i 70 %   af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinier, § 3 områder, fredede områder mm. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser af kommunernes tillade l- ser til byggeri i det åbne land, tilladelser der er strid med beskyttelsesinteresserne fo r natur og miljø. Alle  disse  eksempler  viser,  at  der  er  behov  for  en  styrkelse  af  armslængdeprincippet  og  ikke  en svækkelse, som den nuv  æ  rende aftale medfører. Opsplitning af viden og faglig ensartethed Strukturreformen  medfører,  at  amternes  faglige  miljø  er  bliver  opsplittet  fra  14  amter  til  næsten 100 kommuner. Det betyder en væsentlig fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt tilbageskridt  for  mere  end  30  års  udvikling  af  en  vidensbaseret  natur -  og  miljøforvaltning  i  Da n- mark Regeringen  taler  endvidere  ganske  meget  om  »kvalitetsstyringsordninger«  og  »supplerende  ret- ningslinier«.  Der  er  her  tale  om  en  mekanisk  erstatning  for  sagkyndige  vurderinger  foretaget  af bredt sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratis  ke afgørelser.  Det er ganske uforståeligt, at regeringen og DF mener, at disse ordninger og retningslinier kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted er angivet noget mere præcist om disse ordninger  og  retningslinier  -  samtidig  med  at  regeringen  beder  Folketinget  tage  stilling  til  en  stor lovpakke, hvor disse instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsyneladende er disse instrumenter ikke opfundet endnu. Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i overvældende grad indeholder b  e- myndigelser til miljø

5 Opgavefordelingen Det forekommer overordnet meget meget selvmodsigende og inkonsistent, at regeringen mener, at kravet  om  betydelig  faglig  ekspertise  og  ensartet  praksis  berettiger  en  vis  regional  forvaltning  af jordforurenings- og råstofområdet   - men ikke på natur - og vandområdet, endsige den overordnede regionale planlægning. Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, så skal den regionale forvaltning u   d- bredes til natur, vand, planlægning, havmiljø, miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor reg e- ringen ikke har de øvrige tværgående o mråder med i en regional forankring. Det er partiernes opfattelse, at regeringens smalle aftale og udmøntningen heraf på natur  - og mil- jøområdet er udtryk for manglende rettidig omhu. Samtidig afslører strukturreformen på miljøo m- rådet et snævert og ikke fremadrettet natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske krit   e- rier og ikke i faglige belæg. Alt tyder desværre på, at reg   eringens smalle aftale om den kommunale struktur bliver Danmarks- historiens dyreste omgang for miljøet, naturen og drikkevandet. Ændringsforslagene Ændringsforslagene  fremsat  af  S,  RV,  SF  og  EL  på  miljøområdet  i  forbindelse  med  strukturr e- formen har til formål at opretholde en vis form for status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de mest grundlæggende tilbageslag for natur og miljøbeskyttelsen, som regeringens og DF   ’s snæ  vre aftale  medfører.  Partierne  har  derfor  i  overensstemmelse  med  præmissen  for  gen   nemførelsen  af kommunalreformen  undladt  at  fremkomme  med,  de  i  øvrigt  nødvendige,  forbedringer  i  miljø   -  og naturforvaltningen i Danmark. Den samlede strukturreform Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform.  Socialdemokratiet, Socialistisk Folke- parti,  Det  radikale  Venstre  og  Enhedslisten har  i  forbindelse  med  forhandlingerne  om  de  enkelte lovforslag  efter  folketingsvalget måttet  konstatere,  at  regeringspartierne  og  Dansk  Folkeparti  ikke har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes  holdning til  bl.a.  denne hoved- konstruktion fremgår af betænkningsbidrag til L 65 (nedlæggelsesl oven). Der henvises hertil. Personalespørgsmål Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring af mange medarbejderes ansættelsesforhold, vil Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det radikale Venstre og Enhedslisten her understrege de forslag, der er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til de resultater, der er opnået under fo rhandlingerne, og de ønsker, v i ikke fik imødekommet, fremgår af vores betænkningsbidrag til L 67 (procedureloven). Der henvises hertil. Konkrete bemærkninger til dette lovforslag Partierne ser § 3 beskyttede arealer som én af taberne i dette lovforslag. § 3 områder er en stor del af  de  danske  naturperler  og  udgør  i  dag  ca.  9   pct.  af  Danmarks  areal.  I  dag  sidder  der  ca.  65  -70 medarbejdere samlet i amterne og administrerer, udpeger etc. disse vigtige naturområder. Her er tale om særlig botanisk ekspertise, der skal udøves ved besigt   igelse af de enkelte lokaliteter. For eftertiden vil disse opgaver samt medarbejderne være spredt ud til næsten 100 kommuner. Det kan kun give forøget administration, ringere fagligt miljø og i sidste ende et ringere beskyttelsesn  i- veau.

6 I bemærkningerne til   lovforslaget(side 4)står der også direkte at der er tale om opgaver,   »der kræ- ver specialiseret faglig indsigt og har afgørende betydning for naturbeskyttelsen i Danmark « r- for virker det også besynderligt,  at netop disse opgaver som § 3 naturtyper, besk yttelseslinier ved søer,  åer,  skove,  fortidsminder,  administration  af  NATURA  2000  områder,  adgang  mm.,  nu  skal administreres af opsplittede faglige miljøer, idet administrationen fremover skal varetages af næsten 100 kommuner frem for de nuværende 14 amter  . Det bliver kommunerne, der i fremtiden skal iværksætte de foranstaltninger, som fremgår af Nat u- ra 2000 planen, der nødvendige for: - at undgå forringelser af naturtyper og levesteder for arter, som området er udpeget for. - at undgå betydelig forstyrre lse af arter, som området er udpeget for. - at sikre eller genoprette naturtypernes eller arternes bevaringsstatus. Erfaring og viden om de mange naturtyper kan ikke ske i ca. 100 kommuner, da der er et stort an- tal naturtyper, der kræver specialiseret ple  je, hvilket jo også fremgår af lovforslagets bemærkninger. Partierne undrer sig dybt over regeringens kaotiske håndtering af forhandlingsforløbet vedr. stru  k- turreformen og regeringens påtænkte, men ikke realiserede, ændringer i dette lovforslag. Forhan d- lingsforløbet har været kendetegnet ved, at regeringen trods talrige opfordringer ved forhandling   s- møderne  først  til  allersidst  fremlagde  de  ændringsforslag  skrif tligt,  som  regeringen  ville  foreslå  i forbindelse med forhandlingerne. Desværre viste dette sig ku  n at omhandle ét lovforslag (L 86). På trods  af  at  regeringen  igennem  2  måneder  og  ved  flere  møder  havde  stillet  partierne  ændringer  i netop naturbeskyttelsesloven i udsigt, viste det sig, at regeringen trak i land og så bort fra tidligere udsagn om,  at bl.a. registreringen af  § 3-områderne kunne overgå til staten. S, RV, SF og EL har derfor stillet følgende ændringsforslag til lovforslaget omhandlende følgende emner: - § 3 administrationen overgår til regionerne, - administrationen af NATURA 2000 områ der skal ske i regionerne, - der udarbejdes bindende naturkvalitetsplaner i hver region, - amternes nuværende administration af reglerne om beskyttelseslinier ved søer, åer, skove, fo r- tidsminder og kirker mm. overflyttes til regionerne. Subsidiært frems  ætter partierne også et ændringsforslag, der medfører, at § 3 registreringen ove r- går til staten. Dette forslag fremsættes, da det iflg. ministerens egne kommentarer ikke vil være m u- ligt at få gennemført partiernes primære ændringsforslag, nemlig at dette o mråde overflyttes til r e- gionerne. Med det subsidiære forslag får ministeren også lejlighed til at forklare regeringens hol d- ningsændring på dette punkt (jf. tidligere bemærkninger). Partierne ser dette lovforslag som et klart tilbageskridt i dansk naturbeskyttelse, både hvad angår § 3 områder, Natura 2000 områder og de almindelige bygge   –og beskyttelseslinier, der findes overalt i det danske landskab. Partierne stemmer derfor imod forslaget, med mindre partiernes ændringsfo  r- slag bliver vedtaget. Tjóðveldisfl   okkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse i k- ke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med in  d- stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen

7 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Til § 1 Af    et mindretal (S, RV, SF og EL), tiltrådt af <> : Principalt: 1) I nr. 1 ændres »kommunalbestyrelsen  « til: »Regionsrådet «. [§ 3-vandløbsregistrering til  regionerne] Subsidiært: 2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer: »01. § 7 affattes således: »§ 7. Miljøministeren opretholder en vejledende registrering af de naturtyper, der er nævnt i § 3, stk. 1-3. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på forespørgsel medd  ele, om en påtænkt foranstaltning er o   m- fattet af § 3. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om forespørgsler og beslutninger efter stk. 2.   «« [§ 3-registrering til miljøministeren] 3) I nr. 4, 5, 6, 7 og 30 ændres »kommunalbestyrelsen « til: »Regionsrådet «. [Natura 2000 - administration til regionerne] 4) Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer: »02. Efter § 61 indsættes: »Kapitel 8a Naturkvalitetsplanlægning § 61 a. Regionsrådet udarbejder en naturkvalitetsplan for varetagelse af naturbeskyttelsesintere s- serne i regionerne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesintere   s- ser, økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske fo   rbindelser. Stk. 2. Planen må ikke stride mod regler eller beslutninger e fter planlovens § 3 eller mod planer eller beslutninger efter miljøloven. Stk. 3. Planen må ikke være i strid med den regionale udviklingsplan. Stk. 4. Kommunalbestyrelserne er bundet af planen i deres planlægning og administration. Stk. 5. Regionsrådet re viderer planen hvert 6. år. § 61 b. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for regionsrådenes naturkvalitetsplanlæ g- ning.«« [Nye naturkvalitetsplaner for regionerne]

8 5) Det under nr. 28 foreslåede  affattelse af § 65, stk. 2 og 3, affattes således: »S Regionsrådet kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 18, stk. 1, og i   § 19 og i landzo- ne fra bestemmelserne i § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1. Den pågældende skovejer skal underrettes, før der træffes afgørelse om undtagelse fra § 17, stk. 1. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-3.« [Administration af beskyttelseslinjer til regionerne] 6) I den under nr. 28 foreslåede affattelse af  § 65, stk. 3, udgår »§ 3, stk. 1 -3, og«, og efter nr. 28 indsættes som nyt nummer: »03. I § 65 indsættes som nyt stykke: »Stk. 4. Regionsrådet kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1 -3.« Stk. 4-6 bliver herefter til stk. 5-7.« [Administration og registrering af § 3-beskyttelsen til regionerne] 7) I nr. 29 ændres, »i   stk. 5, udgår »region - og «, og stk. 6 ophæves  « til: »og i stk. 5, udgår  »regi- on- og«.«   [Den administration af beskyttelseslinjer som forbliver i kommunalbestyrelsen] Af    miljøministeren,  tiltrådt af <>: 8) Efter nr. 41 indsættes som nyt nummer: »04. I § 89, stk. 1, nr. 6, ændres   »§ 73, stk. 6,« til: »§ 73, stk. 5,«.« [Konsekvensændring af straffebestemmelse] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 og 6 Lovforslaget flytter hele § 3-beskyttelsesordningen inklusive registreringen til kommunerne. Ændringsforslaget  flytter  i  stedet  administrationen  af  beskyttelsesordningen,  dvs.  registrering  og dispensation til regionsrå dene. Til nr. 3 Efter lovforslaget er det kommunalbestyrelsen der skal gennemføre de Natura   2000-handleplaner som de skal udarbejde efter miljømålsloven og det er kommunalbestyrelsen, der modtager og vurd  e- rer anmeldelser om aktiviteter i Natura 2000-områderne. Ændringsforslaget betyder, at det er regionsrådene, der skal gennemføre handleplanerne og mo d- tage anmeldelse om ændring af anvendelsen. Til nr. 4 Naturbeskyttelsesloven  indeholder  i  dag  ikke  bestemmelser  om  planlægning.  Planlægningen  for Natura 2000-områderne sker efter bestemmelserne i miljømålsloven.

9 Ændringsforslaget  indfører  en  ny  sektorplan  der  er  landsdækkend e  og  ikke  –  som  Natura  2000   - planlægningen efter miljømålsl oven – er begrænset til de udpegede områder. Til nr. 5 og 7 Den administration af beskyttelseslinjerne ved søer, åer, skove, fortidsminder og kirker  , som hidtil har ligget hos amterne flyttes med æ  ndringsforslaget til regionerne. Til nr. 2 Lovforslaget flytter hele beskyttelsesordningen inklusive registreringen til kommunerne. Med æ  n- dringsforslaget er det miljøministeren , som foretager den vejledende registrering, men det er kom- munalbestyrelsen, der beslutter om et areal, et vandløb eller en sø er omfattet af § 3, og om der er tale om en ændring i tilstanden.   Ændringsfor   slaget giver endvidere fortsat mulighed for, at ministe- ren kan fastsætte retningslinjer om en forespørgselsordning. Til nr. 8 Ændrin orslaget er en konsekvens af, at lovforslagets § 1, nr. 36, ændrer § 73, stk. 6  , til § 73, stk. 5.   Erling Bonnesen (V)   Birgitte Josefsen (V) nfmd.   Lars Christian Lilleholt (V)   Inger Støjberg  (V) Eyvind Vesselbo (V)   Jørn  Dohrmann (DF)   Walter Christophersen (DF) Christian Wedell-Neergaard (KF) fmd.  Helle Sjelle (KF)   Pernille Blach Hansen (S) Torben Hansen (S)   Jytte Wittrock (S)   Martin Lidegaard (RV)   Johs. Poulsen (RV) Steen Gade (SF)   Per Clausen (EL)   Kuupik Kleist (IA) Tjóð   veldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

10 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 89 Bilagsnr.    Titel 1 Høringsnotat fra miljø  ministeren 2 Meddelelse om høringssvar 3 Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der kan klage, hvor der kan klages til og ændringer i forhold til lovforslagene samt plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte lovforslag 4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen 6 Henvendelse af 14/4-05 fra Danmarks Naturfredningsforening 7 Ændringsforslag    fra miljøministeren 8 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgs mål og svar vedrørende L 89 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvilke ændringer hørin   gsfasen har givet anledning til, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om sikring af sten- og jorddiger, der er omfattet af museumslo- ven, til miljøministeren, og  ministerens svar herpå 3 Spm. om sikring af de lokale miljø - og naturorganisationers samt naboernes nuværende høringsret, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om bekæmpelse af invasive arter, til miljøministeren, og min   i- sterens svar herpå 5 Spm. om sikring af, at naturbeskyttelsen ikke svækkes uden for Nat  u- ra 2000-områderne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om, hvordan en kvalitetsstyringsordning vil bidrage til en faglig forsvarlig og effektiv håndtering af natur - og miljøadministration, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvordan kvalitetsstyringsudvalgets arbejde vil sikre en ens behandling af borgere og natur i Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om faglige krav til substansen i sager afgjort efter vandløbsl o- ven m.m., til miljøministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om sikring af, at kommunerne ikke træffer afgørelser, der er i strid med kvalitetskravene til gode afgørelser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om, hvorvidt kvalitetsstyringsordningen ikke omfatter planlæ  g-

11 ningsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om, hvordan en kvalitetsstyringsordning kan sikre koordination af faglige spørgsmål, der forudsætter i ndsats på tværs af kommun   e- grænser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om kvalitetsstyringsordningen og sikring af den faglige kvalitet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om, hvorledes byggelinjerne omkring søer, å  er og skove vil øve indflydelse på kommunernes mulighed for udlæg i landzonen, til mi   l- jøministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm., om staten fortsat vil være myndighed  , når byggelinj erne skal ophæves eller ændres, til miljøministeren, og ministerens s var herpå 15 Spm. om konsekvenserne, hvis staten administrerede byggelinjerne i stedet for kommunerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om, hvor mange penge amterne bruger på naturforvaltning, til miljøministeren, og ministerens sva r herpå 17 Spm., om ministeren er indstillet på en overvågning af de kommunale afgørelser på   naturbeskyttelseslovens område i to år, til miljøminist   e- ren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om, hvorledes ministeren forestiller sig, at nationalparker frem- over skal indgå i naturbeskyttelsesloven, til miljøministeren, og min  i- sterens svar herpå 19 Spm. om, hvorfor opgaver, som kræver specialiseret faglig indsigt, nu skal administreres af opsplittede faglige miljøer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om, hvorfor kravet om faglighed m.v. berettiger regional for- valtning på jordforureningsområdet, men ikke på natur   - og vandom- rådet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om, hvorledes Danmark fortsat kan få andel i EU -midler uden amternes delvise egenfinansiering, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om koordinering mellem naturbeskyttelse og miljøvenlig lan d- brugsdrift, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om, hvordan regeringen vil forebygge et reelt tab af regional- og lokalpolitisk indflydelse på de planmæssige opgaver, til miljøm i- nisteren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om borgernes klagemuligheder i forbindelse med § 3-områder, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om ansvaret for manglende pleje, til miljøministeren, og min i- sterens svar herpå 26 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mi  l- jøministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag,   til mil- jøministeren, og ministerens svar herpå

12 28 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mi  l- jøministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mi  l- jøministeren, og ministe rens svar herpå 30 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mi  l- jøministeren, og ministerens svar herpå

13 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål og miljøministerens svar herpå Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens sv  ar er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL. Spørgsmål 3: <> Svar: <> Spørgsmål 5: Hvordan  sikrer  lovforslaget,  at  naturbeskyttelsen  ikke  svækkes  udenfor  Natura  2000  områderne og at Danmark ikke opdeles i A- og B-natur? Svar: Der er med dette lovforslag forudsat et uændret niveau for naturbeskyttelsen. En overflytning til kommunerne  af  amternes  hidtidige  administration  af  den  generelle  beskyttelse  af  naturtyper  efter naturbeskyttelseslovens § 3 indebærer således ingen ændringer i denne beskyttelse. Besky ttelsen af naturområder  udenfor  Natura  2000  områderne  sikres  primært  gennem  den  generelle  beskyttelse efter § 3, som altså forudsæ   ttes administreret lige så restriktivt som hidtil. Spørgsmål 6: I  høringsnotaterne  til  miljømålsloven,  naturbeskyttelsesloven,     havmiljøloven  og  vandløbsloven fremgår,  at  minist erens  forventning  til  kvalitetsstyringssystemet  er,  at  det  vil  kunne  løse  en  lang række af de probl  emer, der kan opstå som følge af at opgaver overføres fra amter til kommuner. I høringsnotatet til samlelov en (side 4 ad lov om vandløb), fremgår eksempelvis følgende om koord   i- nationsproblemet,  som  blandt  andre Amtsrådsforeningen,  Nordjyllands  Amt,  DN  og  Sportsfiske r- ne peger på:  »Af kommissoriet for kvalitetsstyringsudvalget  - som er bredt sammensat med delta- gelse også  af Amtsrådsforeningen og  Danmarks  Naturfredningsforening   - fremgår, at kvalitetsst y- ringsordningen bl.a. skal sikre en koordination af de faglige spørgsmål, der forudsætter en indsats på tværs af kommun   egrænser  «. Ministeren bedes redegøre for, hvo rledes kvalitetsstyringsordningen konkret vil bidrage til at sikre en faglig forsvarlig og effektiv håndtering af natur - og miljøadministrationen i kommunerne, heru n- der hvorledes det skal sikres, at kommunerne ikke lader konkrete erhvervs- og byudviklingshensyn gå  forud  for  natur -  og  miljøhensyn,  herunder  en  redegørelse  for  de  relevante  mekanismer  i  kval  i- tetsstyringsordningen. Svar: Jeg kan henvise til min besvarelse af det enslydende spørgsmål 15 til L 86   – samleloven: »Den faglige bæredygtighed i de nye k  ommuner er først og fremmest sikret ved, at der bliver tale om  langt  større  kommuner,  og  at  langt  hovedparten  af  plan -,  natur-  og  miljøopgaverne  sa mles  i kommunerne. Der bliver således tale om helt andre og styrkede faglige miljøer i kommunerne i fo  r- hold til i dag.

14 Samtidig vil der – i nødvendigt omfang     - ske en udbygning af retningslinierne inden for områ det. Dette  vil  allerede  finde  sted  i  forbindelse  med  opfølgningen  af  de  aktuelle  lovforslag  gennem  b e- kendtgørelser og vejledninger, og det må i øvrigt fin   de sted løbende. I den forbindelse vil der  - efter lovene er vedtaget - blive nedsat et Kontaktforum med ministeriets samarbejdsparter. Dette initiativ kan  bl.a.  ses  som  opfølgning  af,  at  der  fra  flere  sider  er  blevet  udtrykt  behov  for  at  udbygge  re t- ningslinierne på natur - og miljøområdet som forudsætning for, at kommunerne vil ku nne varetage amternes opgaver forsvarligt. Samtidig og supplerende hertil bliver der som et nyt værktøj i kommunernes natur   - og miljøadm i- nistration etableret en kvalitetsstyringsordning. Det drejer sig om at etablere procedurer i forbindel- se med løsning af opgaver inden for natur - og miljøområdet, som kan bidrage til at sikre bl.a. den tilstrækkelige  kvalitet  i  opgavevaretagelsen  i  den  enkelte  ko  mmune.  Alt  afhængig  af  ordningens nær  mere udformning kan en kvalitetsstyringsordning ved f.eks. krav om åbenhed og ved erfaring s- udveksling  m.v.  ligeledes  i  praksis  medvirke  til  en  større  ensartethed  kommunerne  imellem.  De r- imod vil kvalitetsstyringsordningen hverken føre til en lempelse eller  skærpelse af de substantielle retningslinier. Det skøn, kommunerne er tildelt efter lovgivningen, berøres ikke. Det kan alene ske ved ændringer i gældende retningslinier. Da der er nedsat et Kvalitetsstyringsudvalg - ligeledes med repræsentation af minist  eriets centrale samarbejdsparter - og dets arbejde som følge af valg -udskrivelsen først skal foreligge med udga n- gen af maj måned, kan jeg ikke her og nu komme nærmere ind på, hvorledes de enkelte elementer i en  kvalitetsstyringsordning  vil  blive  udformet.  Men  det  fremgår  af  kommissoriet  for  udvalget,  at udvalget  bl.a.  skal  overveje  hensigtsmæssigheden  af  forskellige  metoder  i  forhold  til  opstilling  af kvalitetsmål  for  løsning  af  væsentlige  lovbestemte  opgaver,  tilstedeværelsen  af  de  nødvendige kompetencer, koordinering på tværs af kommunegrænser og dokumentation af in dsatsen. Udvalgets rapport skal danne grundlag for eventuel udarbejdelse af lovforslag med henblik på fremsættelse i Folketingssamlingen 2005/06. Endelig bemærkes, at også eventuelle kommunale s   åkaldte videncentre kan være med til at si   kre en effektiv erfaringsudveksling mellem kommunerne. Der vil således blive taget en række supplerende initiativer til sikring af den faglige bæredygti g- hed i kommunerne. Som det fremgår ovenfor, er den nødvendige   koordinering på tværs af kommunegrænser et emne i Kvalitetsstyringsudvalgets  arbejde.  Men  målet  med  en  kvalitetsstyringsordning  er  jo  ne top  -  som spørgsmålet  er  inde  på     -  at  medvirke  til  at  sikre  både  faglig  kvalitet,  effektivitet  og  en sartethed  i administrationen - både med hensyn til den enkelte kommunes administration og ikke mindst i fo r- bindelse  med  administrationen  på  tværs  af  kommunegrænser -  inden  for  de  rammer,  natur-  og miljø lovgivningen i øvrigt sætter.   « Spørgsmål 13: I hvilket omfang vil byggelinierne omkring søer, åer og skove øve indflydelse på kommune rnes mulighed for udlæg af byzone  - og sommerhusaraler i landzone, når kommunerne selv har komp e- tencen til både at udlægge nye byzone   - og sommerhusarealer efter planloven og kompetence til at dispensere fra byggelinjerne? Svar: Bygge-  og  beskyttelseslinjer  ved  søer,  åer  og  skove  har  væsentlig  betydning  for  kommunernes muligheder for at vedtage eller realisere planlægning indenfor disse områder.

15 Hverken planloven eller  naturbeskyttelsesloven er til hinder for planlægning indenfor bygge  - og beskyttelseslinjer, men planerne kan ikke realiseres uden at der er taget stilling til, om beskyttelses- linjerne kan fraviges. Hvis der er tale om byudvikling og etablering af sommerhusområder og dermed normalt af  et stø r- re  antal  bygninger  eller  et  større  byggeprojekt,  vil  kommunen  skulle  ansøge  miljøministeren  v/ Skov- og Naturstyrelsen om generelt at ophæve eller indskrænke den pågældende bygge - eller be- skyttelseslinje. Styrelsen kan imødekomme kommunen og helt el ler delvis ophæve beskyttelsesli  n- jen, eller anmodningen kan afslås. Et afslag begrundet i landskabelige eller naturbeskyttelsesmæss   i- ge hensyn vil normalt medføre, at Naturklagenævnet vil omgøre kommunens afgørelse, hvis  ko m- munen herefter selv har meddelt konkret dispensation til gennemførelse af byggeriet, og hvis ko m- munens afgørelse ankes. Miljøministeriet har endvidere mulighed for at gøre inds   igelse mod planen, hvis den strider mod nationale beskyttelseshensyn.   Hvis  er  tale  om  en  enkelt  eller  enkelte  bygninger,  hvor  kommunen  selv  dispenserer,  vil  dette fremgå af lokalplanen. Miljøministeren kan gøre indsigelse mod lokalplanen, og ministeriet og a   n- dre ankeberettigede kan påklage kommunens afgørelse om dispe  nsation til Naturklagenævnet. Spørgsmål 19: I bemærkningerne til lovforslaget står der, at der er tale om opgaver, der kræver specialiseret fa g- lig indsigt og har  afgørende betydning  for naturbeskyttelsen i Danmark.  Kan ministeren på denne baggrund forklare hvorfor netop disse opgaver som § 3 naturtyper, beskyttelseslinier ved søer, åer, skove, fortidsminder, adgang mm, hvor regeringen selv siger det er specialiserede opgaver, nu skal administreres af opsplittede faglige miljøer  – fra 13 amter til 100 kommuner? Svar: Amterne har siden 1992, hvor naturbeskyttelsesloven trådte i kraft, foretaget en vejledende reg i- strering af de generelt beskyttede naturområder, og selvom registreringen er en løbende proces li  g- ger den største indsats bag os. Kommunerne er ikke ubekendte med administrationen af by gge- og beskyttelseslinier, da de hidtil har administreret sø - og åbeskyttelseslinier og skovbyggelinien i b y- zone og sommerhusområder. Endvidere har omkring halvdelen af amterne foretaget en naturkvalitetsplanlægning, hvor de u  d- over at kortlægge de beskyttede arealer   har registreret forekomsten af en række arter og andre bi  o- logiske forhold og på den baggrund værdisat naturområderne efter kvaliteten af deres natu rindhold samt fastsat mål for den ønskede udvikling. Naturkvalitet  splanlægning er et velegnet redskab i den daglige administration og i prioritering af den konkrete naturforvaltningsindsats. Hertil kommer, at Miljøministeriet (Skov - og Naturstyrelsen) har udarbejdet en vejledning til brug for administration af naturbeskyttelsesloven og en særlig vejledning om reg  istrering af beskyttede naturtyper. Der er således etableret et meget solidt fagligt grundlag for den fremtidige administration af den generelle naturtypebeskyttelse, ligesom den meget restriktive administration af beskyttelsen er lagt i faste rammer af amterne og Naturklagenævnet. Spørgsmål 21: Hvorledes forestiller ministeren sig, at Danmark og den danske natur kan få del i mange mill ioner kroner til natur og miljøformål, som amterne ved hjælp af delvis egenfinansiering gennem årene har rejst i EU?

16 Svar: Regeringen er helt opmærksom på, at amterne har udnyttet mulighederne for at opnå medfinansi e- ring fra EU til en ræ  kke opgaver på natur - og miljøområdet. Det er bl.a. medfinansiering fra EU’s landdistriktsordninger, LIFE-ordningerne og de særlige ordninger   vedrørende udvikling af udkant s- områder m.v. Fokuseringen på EU’s medfinansieringsordninger vil blive fastholdt og forstærket fremover     –  og- så inden for rammerne af kommunalreformen, hvor natur - og miljøindsatsen, herunder naturforval t- ning og naturgenopretning, vil blive varetaget af såvel kommunerne som staten. Derfor vil de nuv æ- rende amtslige midler til den nødvendige indsats også blive fordelt til henholdsvis ko  mmunerne og staten.  Der  vil  hermed  blive  skabt  den  nødvendige  finansiering  af  indsatsen,  som  og så  fremover giver mulighed for at udnytte de muligheder, der er for at opnå medfinansiering fra EU. Såvel kommuner som stat opnår allerede i dag   – ligesom amterne    – betydelig medfinansiering fra EU til visse opgaver på natur - og miljøområdet. Denne indsats   skal selvfølgelig fortsætte og er he   n- sigtsmæssig, da beskyttelsen af natur og miljø i stigende grad er et fælles EU -anliggende. Spørgsmål 22: Hvorledes sikres koordineringen mellem naturbeskyttelse og miljøvenlig landbrugsdrift, når stø   t- temulighederne  for  sidstnævnte  føres  over  i  statsligt  regi,  mens  naturbeskyttelsen  fordeles  på  100 kommuner, når det tages i betragtning, at mange af amternes plejeforanstaltninger i form af græ   s- ning m.v. har kunnet gennemføres som en kombination af MVJ -ordninger og plejetilskud, f.eks. i form af hegnstilskud? Svar: Som  led  i  kommunalreformen  overtager  staten  den  del  af  administrationen  af  MVJ-ordningen, som i dag varetages af amterne - med undtagelse af opgaven med udpegning af de særligt følsomme landbrugsområder (SFL -områ derne), samt relationerne til jordbrugerne med henblik på information og  opsøgende  arbejde  vedrørende  ordningen,  som  overflyttes  til  kommunerne.  Kommunerne  vil  i forbindelse  hermed  kunne  koordinere  den  miljøvenlige  landbrugsdrift  med  den  naturbeskyttelse s- indsats, herunder plejeforanstaltninger, som kommunerne forudsættes at overtage fra amterne. F  ø- devareministeriet har oplyst, at der vil ske drøftelser med kommunerne om det nærmere samarbejde mellem staten og kommunerne om MVJ-ordningen.