Miljøministeriet                                                       Den 16. februar 2005 Høringsnotat til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg  vedr. Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse Modtagne høringssvar Lovforslaget  blev  sendt  til  høring  hos  de  218  myndigheder  og  organisationer,  der  er anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Miljøministeriet har modtaget i alt 94 høringssvar. Vedhæftede bilag rummer en oversigt over, hvilke myndigheder og organisation er, der har afgivet høringssvar, herunder hvilke der har haft bemærkninger mv. Bemærkninger til lovforslaget I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de politisk centrale forslag til ændringer af lovforslaget, som er fremkommet i høringssvaren e. Det  skal  bemærkes,  at  ud  over  de  punkter,  der  omtales  i  det  følgende,    er  der   -  på baggrund af høringsrunden og ministeriets egen kvalitetssikring af lovforslaget  -  indar- bejdet  en  række  mere  tekniske,  herunder  lovtekniske  ændringer  i  lovforslaget  eft er høringen. Generelt Flere høringssvar herunder fra Amtsrådsforeningen, Danmarks Naturfredningsforening og  Det  økologiske  Råd udtrykker  bekymring for den  opsplitning  af  de faglige miljøer, forslaget vil medføre, når den faglig kompetence flyttes fra 14 a  mter til ca. 100 kommu- ner.  På  miljøbeskyttelseslovens  område  drejer  det  sig  om  delingen  af godkendelses   - og tilsynsopgaverne mellem staten og kommunerne. Foreningerne frygter samtidig, at kommunerne vil prioritere erhvervs- og byudvikling på bekostning af  miljøet, og at dette vil  have  konsekvenser  for  kvaliteten  af  opgaveløsningen.  Det  foreslås  derfor,  at  de amtslige  opgaver  overføres  til  regionsrådet.  Alternativt  peges  på,  at  der  flyttes  flere opgaver til staten. Miljøministeriets bemærkninger: Efter  strukturaftalen  skal  de  konkrete  myndighedsopgaver  så  vidt  muligt  samles  hos kommunerne, som skal være hovedindgang for borgere og virksomheder. Ved altover- vejende at samle de borgerrettede natur- og miljøopgaver i kommunerne, vil de fremti- dige kommuner få fag ligt bæredygtige natur- og miljøadministrationer og dermed være i  stand  til  at  råde  over  den  nødvendige  ekspertise  til  at  løse  opgaverne.  Kvalitetsst y- ringsordningen  vil  ligeledes  bidrage  til,  at  administrationen  i  kommunerne  sker  på  en faglig bæredygtig, effektiv og ensartet måde. Høringssvarene har således ikke givet anledning til generelle ændringer i lovforslaget. Habilitetslignende problemer ARF, Danmarks Naturfredningsforening, DANVA, Holstebro Kommune, samt en privat borger  foreslår,  at  der  sker  en   adskillelse  mellem  myndighedsopgaverne,  således  at
2 kommunerne eksempelvis ikke giver sig selv tilladelse, ikke fører tilsyn med eller go d- kender  egne  anlæg.  Det  anføres  som  begrundelse,  at  dette  vil  kunne  medføre  b   e- skyldninger om interessekonflikt. Flere af de nævnte høringssvar udtrykker samtidig beklagelse over, at de tidligere re  g- ler  om  kompetenceovergang,  (således  at  en  myndighed  ikke  kan  godkende  og  føre tilsyn med egne anlæg) er udgået med lovforsl aget. Miljøministeriets bemærkninger: Det har ikke generelt været hensigten at overføre en stor opgavemængde til staten. Da kommunerne driver et stort antal anlæg af forskellig art (fx affaldsforbrændingsanlæg, spildevandsanlæg, containerpladser, fritidshjem og idrætsanlæg), har det været vurde- ret, at det ville være uhensigtsmæssigt, at fastholde den kompetenceovergang mellem amt og kommune, der eksisterer efter de gældende regler, således at staten autom a- tisk ville blive miljømyndighed for alle kommunalt drevne anlæg. Mange af de kommu- nale  virksomheder  frembyder  ikke  væsentlige  eller  komplicerede  miljømæssige  pro- blemer. Det følger imidlertid af strukturaftalen, at tilsynet med alle kommunale spilde- vandsudledninger  og  de  kommunale  affaldsbortskaffelsesanlæg  med  størst  forure- ningspotentiale skal varetages af staten. Samtidig  skal  det  påpeges,  at  for  så  vidt  angår Københavns,  Frederiksberg  og  Bor n- holms kommune, er det allerede i dag sådan, at disse kommuner varetager de amtslige opgaver, og derfor giver sig selv tilladelse mv., hvilket så vidt vides ikke har g ivet an- ledning til særlige problemer. En ordning, hvor kommunen giver sig selv tilladelser mv. er heller ikke ukendt på andre områder, f.eks. i forbindelse med byggetilladelser, uda   r- bejdelse af og dispensationer fra lokalplaner m.v. Ombudsmanden  har  imidlertid  i  en  henvendelse  til  Folketingets  Retsudvalg  gjort  op- mærksom  på,  at  den  gældende  ordning  i  Københavns,  Frederiksberg  og  Bornholms Kommune  kan  give  anledning  til  problemer  med  myndighedsinhabilitet,  og  at  disse problemer kun til en vis grad bliver afhjulpet ved, at borgerne kan klage over kommu- nernes  afgørelse. Ombudsmanden tilkendegiver,  at  den  foreslåede  ordning,  hvorefter de  gældende  kompetenceforskydningsregler  ophæves  og  erstattes  af  bestemmelser, hvorefter  miljøministeren  fører  tilsyn  med  alle  kommunale  spildevandsudledninger  og visse   kommunale   affaldshåndteringsanlæg   på   disse   områder   har   taget   højde   for spørgsmålet  om  myndighedsinhabilitet.  Der  vil  imidlertid  være  områder,  der  kan  give anledning  til  spørgsmål  om  myndighedsinhabilitet  i  alle  kommu ner,  når  kommunalr e- formen træder i kraft og ikke som i dag blot i de nævnte tre kommuner. Ombudsman- den  henleder  opmærksomheden  på,  at  der  på  områder,  hvor  klager  over  kommunal virksomhed  er  afskåret,  efter  lovforslaget  hverken  er  mulighed  for  at  lade  en  an den myndighed træffe afgørelse eller mulighed for at klage over afgørelsen. En sådan or d- ning  må  give  anledning  til  retssikkerhedsmæssige  betænkeligheder.  Ombudsmanden nævner som konkret eksempel sager om støj (i en konkret sag drejede det sig om støj fra et kommunalt fritidshjem) efter miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 3, men gør samti- dig opmærksom på, at spørgsmålet findes på flere andre områder efter miljøbeskytte l- sesloven, ligesom byggeloven og planloven giver anledning til tilsvarende sager, men her har borgerne dog til en vis grad  mulighed for at klage over afgørelsen.
3 På denne baggrund er lovforslaget ændret, således at klageadgang ikke kan afskæres efter lovens § 92, når det drejer sig om kommunalt drevne virksomheder, omfattet af § 42. Miljøministeriet vil under behandlingen af forslaget være opmærksom på, om der er tilsvarende  problemstillinger  på  andre sagsområder  i  dette  lovforslag  eller  i  de  øvrige lovforslag,  der  er  fremsat  til  udmøntning  af  kommunalreformen  på  Miljøministeriets område.  Minist eriet  vil  herudover  i  forbindelse  med  gennemgangen  af  eksisterende bekendtgørelser  med  henblik  på  konsekvensændringer  som  følge  af  kommunalrefo r- men overveje eventuelle klageafskæringer i lyset af ombudsmandens henvendelse. Interessekonflikt ved valget mellem meddelelse af tilslutnings- eller udlednings- tilladelse. Amtsrådsforeningen mener, at der kan være tale om en interessekonflikt i hovedparten af alle sager, hvor kommunerne skal meddele tilladelser til direkte udledning af proces- spildevand. Dette skyldes, at den alternative løsning til direkte udledning ofte er tilslu t- ning til det kommunale spildevandssystem. Miljøministeriets bemærkninger: Kommunalbestyrelsens afgørelser om udledningstilladelser for spildevandsanlæg med en kapacitet på over 30 personæ kvivalenter kan påklages til Miljøklagenævnet. Med hensyn til udledningstilladelse for de mindre spildevandsanlæg med en kapacitet på under 30 personækvivalenter, samt tilslutningstilladelser, er det ligesom efter den nu- gældende lovgivning kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse. Det bemærkes i øvrigt, at spørgsmålet om, hvilke ejendomme der skal være omfattet af tilslutningspligten til et offentligt spildevandsanlæg også efter gældende regler afgøres af  kommunalbestyrelsen  gennem  den  afgrænsning  af  kloakeringsoplande,  der  finder sted  som  led  i  spildevandsplanlægningen.  Kommunalbestyrelsen  kan  således  såvel efter  den  nugældende  lovgivning  som  efter  lovforslagets  bestemmelser,  bestemme hvilke ejendomme, der skal inddrages under kloakopland, og dermed tilsluttes det of- fentligt spildevandsanlæg, og hvilke ejendomme, der kan udlede sit spildevand. Høringssvaret har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Fordelingen af listevirksomheder mellem stat og kommune Københavns Kommune mener, at  der ikke bør placeres ca. 235 virksomheder i statsligt regi, men højst 50 virksomheder. Danmarks Naturfredningsforening mener, at alle bilag 1-virksomheder og bilag 2-virksomheder, hvor amtet er myndighed i dag, skal vareta- ges af staten. ARF henviser til den mindretalsudtalelse de afgav i Myndighedsudvalget sammen med Danmarks Naturfredningsforening. Dansk Energi, Elsam og ENERGI E2 har i sit høringssvar forholdt sig til rapporten fra Myndighedsudvalget, hvori foreslås, at kraftværker/varmeproducerende an læg over 50 MW indfyret effekt, der fyres med kul eller orimulsion varetages af staten, mens myn- dighedsbehandlingen af alle øvrige kraftværker med over 50 MW indfyret effekt sker i kommunerne. Følgende anføres i høringssvaret: ”Vi henleder opmærksomheden  på, at såfremt dette forslag tages for pålydende, så vil det indebære, at der på flere kraftværker vil ske en meget uhensigtsmæssig deling af
4 myndighedsbehandlingen.   Eksempelvis   vil   det   for   Avedøreværkets   vedkommende medføre,  at  værkets kulfyrede  blok  1  s  kulle  behandles  i  statsligt  regi,  mens  den  bio- masse/gas/oliefyrede  blok  2  skulle  behandles  af  den  stedlige  kommune:  Efter  vores opfattelse vil en sådan situation være uholdbar, og vi antager, at en sådan procedure ikke er tilsigtet.” Der udtrykkes samlet set ønske om, at den samlede myndighedskompetence overgår til staten, også for så vidt angår håndtering af restprodu    kter. Miljøministeriets bemærkninger: Det  er  med  lovforslaget  tilstræbt,  at  de  ”tungeste”  opgaver  overføres  til  statsligt  regi. Begrundelsen herfor er bl.a., at det er muligt for staten at samle en særlig ekspertise, som  ikke  kan  forventes  at  være  til  stede  i  et  stort  antal  kommuner.  Samtidig  har  det været et grundlæggende synspunkt, at flest mulige opgaver, der fagligt forsvarligt kan placeres hos kommunerne, skal placeres hos kommunerne. Det bemærkes i den for- bindelse, at kommunerne allerede godkender og fører tilsyn med ”tungere” virksomhe- der.  I  dag  godkender  kommunerne  og  fører  tilsyn  med  ca.  700  virksomheder  (inkl. landbrug), som er på b ilag 1. DN og ARFs forslag om at placere ca. 3000 virksomheder i staten vil underminere kommunernes mulighed for at opbygge en bredere kompeten- ce på milj øområdet. Som nævnt i lovbemærkningerne har der været nedsat et såkaldt Myndighedsudvalg, som udfra en række kriterier er kommet med anbefalinger om, at ca. 235 virksomheder bør  placeres  i  statsligt  regi.  Der  er  tale  om  komplicerede  virksomheder,  der  samtidig har  et  betydeligt  forureningspotentiale.  Den  endelige  fordeling  af  listevirksomhederne mellem miljøministeren og kommunalbestyrelserne vil blive fastlagt i en bekendtgørelse med udgangspunkt i anbefalingerne fra Myndighedsudvalget. Særligt  i  forhold  til  den  specifikke  kritik  vedr.  kraftværker/varrmeproducerende  anlæg bemærkes, at der i forbindelse med høringen over den nævnte bekendtgørelse vil blive set  nærmere  på  de  bemærkninger,  der  er  blevet  fremsat,  og  det  vil  blive  vurderet, hvordan  ordningen  kan  skrues  sammen,  så  den  ikke  medfører  uhensigtsmæssige myndighedsforhold for kraftværkerne og de varmeproducerende anlæg. Da forslagene ikke vedrører selve lovforslaget, men en kommende bekendtgørelse, har høringssvarene ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Adskillelse af godkendelses- og tilsynskompetence I en lang række høringssvar anfø   res, at det er uhensigtsmæssigt, at godkendelses  – og tilsynskompetence er adskilt i forhold til alle kommunale spildevandsudledninger og visse  affaldshåndteringsanlæg,  således  at  kommunerne  giver  godkendelserne,  mens ministeren fører tilsynet. Således anf  ører bl.a., Amtsrådsforeningen, Nordjyllands Amt, Københavns  Amt,  Danmarks  Naturfredningsforening,  Holstebro  Kommune  og  Affald Danmark,  at  ministeren (eller  evt.  regionerne)  bør  varetage  både godkendelse  og  ti  l- syn. Københavns Kommune mener, det bør lægges    i kommunerne. Miljøministeriets bemærkninger: Det har som ovenfor nævnt ikke generelt været hensigten at overføre en stor opgave- mængde til staten. For kommunale spildevandsudledninger og for visse affaldshåndt e- ringsanlæg er der med lovforslaget lagt op til en mellemløsning, idet disse anlæg i god-
5 kendelses-/tilladelsesmæssig   henseende   er   relativt   ukomplicerede,   mens   de   ved uhensigtsmæssig drift imidlertid kan give anledning til betydelige miljøproblemer. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at det er kommunerne, der både driver, tillader/godkender og fører tilsyn med disse virksomheder. Der er derfor med lovforslaget lagt op til, at kom- munerne godkender/tillader disse anlæg, men tilsynet varetages i statsligt regi. Opsplitning af myndighedskompetence kendes i øvrigt fra de eksisterende regler for så vidt  angår  tilladelser  til  direkte  udledning  af  spildevand  fra  ikke  godkendelsespligtige virksomheder,  hvor  amtet  har meddelt  udledningstilladelsen,  men  kommunen  har ført tilsynet.   Høringssvarene har således ikke g ivet anledning til ændringer i lovforslaget. Adskillelse mellem den planlæggende myndighed og tilladelsesmyndigheden Amtsrådsforeningen  samt  en  privat  borger  mener,  at  kommunernes  grundlag  for  at vurdere udledningerne i relation til recipienterne ikke er godt, på grund af adskillelsen mellem den myndighed, der står for udledningstilladelsen og den myndighed, som står for kvalitetsplanlægningen. Miljøministeriets bemærkninger: Af miljømålsloven fremgår det, at der skal udarbejdes statslige vandplaner og k   ommu- nale handleplaner. I forbindelse med vandplanerne skal der udarbejdes et indsatspro- gram, som skal sikre opfyldelsen af mål i vandplanerne. Indsatsprogrammet skal som minimum  indeholde  de  foranstaltninger,  der  skal  gennemføres  i  vanddistriktet,  samt retningslinjer  for  de  tilladelser  og  andre  afgørelser  med  betydning  for  beskyttelsen  af vand,  der  kan  meddeles,  jf.  miljømålslovens  §  25.  Problemstillingen  vurderes  på  den baggrund ikke at opstå. Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer  i lovforslaget. Kapacitet i affaldshåndteringen Affald  Danmark  samt  en  borger  har  udtrykt  bekymring  for,  at  den  kommende tildeling af godkendelseskompetence til kommunerne for så vidt angår komm  u- nalt drevne  anlæg  vil  betyde, at  der  kan  mangle  kapacitet  i  den fremtidige af- faldshåndtering, idet de kommunale anlæg som regel dækker et større område end den enkelte kommune. Derfor ønskes godkendelseskompetencen overfly t- tet til staten. Miljøministeriets bemærkninger: Uagtet at amterne hidtil har skullet godkende de kommunale anlæg, har kommunerne selv foreslået den kapacitet, som de har ønsket, at amterne skulle godkende. Det må anses som usandsynligt, at den nødvendige kapacitet skulle lide under, at kommuner- ne nu kan godkende deres egne anlæg. Hertil kommer, at den konkrete administration skal tage udgangspunkt i planlægningen – fremover kommuneplanerne. Hvis kommu- nerne  ikke  udlægger  arealer  til  de  fornødne  anlæg  i  kommuneplanerne,  vil  Miljømini- steriet enten i forbindelse med sin behandling af kommuneplanerne kunne gøre indsi- gelse, som kan betyde, at en kommune kan pålægges at tilvejebringe det tilstrækkelige plangrundlag, eller Miljøministeriet vil gennem udstedelse af et landsplandirektiv kunne kræve det tilstrækkelige areal udlagt..
6 Høringssvarene har såle des ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Kommunerne bør ikke kunne få beføjelser til at give tilladelser til havbrug Danmarks Naturfredningsforening mener, at hjemlen i § 27, stk. 3, hvorefter ministeren kan henlægge beføjelserne til at giv  e tilladelser til havbrug  til kommunerne, er uaccep- tabel. Hvis kompetencen ligger i kommunerne, er der en nærliggende risiko for, at he n- syn til lokale arbejdspladser kommer til at veje tungere end de nødvendige ove rordne- de miljø - og naturhensyn. Beføjelse rne til at give tilladelser til havbrug bør derfor ligge i regionerne, eller i staten. Miljøministeriets bemærkninger: Staten fastlægger de overordnede rammer for kommunernes administration i forhold til havbrugene.  Dette  sker i  vandplanerne,  der  fastlægger  den  overordnede  målfastsæ t- telse  og  planlægning,  og  mulighederne  for  udnyttelse  af  kystvandene.  Her  tages  der højde for forureningspåvirkningen fra evt. flere kilder   – de kumulative effekter, ligesom der tages højde for grænseoverskridende spørgsmål. En delig ligger ansvaret for over- vågning af havmiljøet  – som hidtil – i staten. Høringssvaret har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Muligheden for tilskud fra regionerne (§ 18 a) Amtsrådsforeningen har fundet det uhensigtsmæssigt,   at der i bemærkningerne ang i- ves et udgiftsniveau på op til 2 mio. kr. ARF finder, at midler  der angives så specifikt i loven også bør tilvejebringes på en synlig og gennemskuelig måde, da det ellers sk    a- ber tvivl om sammenhængen. Miljøministeriets bemærkninger: Som følge af forslaget flyttes beløbsangivelsen i de specielle bemærkninger til § 18 a   til afsnittet om økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.   Københavns Kommune – fratagelse af opgaver Københavns Kommune kritiserer, at lov forslaget medfører en opsplitning af de opgaver Københavns Kommune i dag varetager som kommunal og amtslig myndighed. Lovfo rs- laget medfører bl.a., at tilsynet med den generelle miljøtilstand flyttes til statsligt n  iveau. Endvidere  overgår  tilsynet  med  de  k ommunale  spildevandsudledninger,  samt  visse kommunale affaldshåndteringsanlæg til staten, ligesom godkendelse og tilsyn med en række  tungere  virksomheder  også  overføres  til  staten.  Der  vil  således  ske  et  fagligt kompetencetab, ligesom de kommunale spildevands- og affaldsvirksomheder vil få to miljømyndigheder. Miljøministeriets bemærkninger: Denne  overførsel  af  opgaver  fra  Københavns  Kommune (og  Frederiksberg    og  Born- holms  kommuner)  er  en  konsekvens  af  den  opgavefordeling  på  miljøområdet,  som fremgår  af  af talen  om  strukturreformen.  Med  amternes  nedlæggelse  forekommer  det uhensigtsmæssigt at opretholde den særstatus, som Københavns Kommune indtil nu har haft som ansvarlig for løsning af også amtslige opgaver. Særligt for så vidt angår Københavns Kommunes kr   itik af overførslen af listevirksom- heder til staten, blev denne kritik også fremsat i Myndighedsudvalgets rapport. Samt i-
7 dig  fremgår  det  dog  af  rapporten,  at  det  for  Københavns  Kommunes  vedkommende alene vil dreje sig om ca. 6 virksomheder.   Høringssvaret har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Call-in bestemmelsen KL foreslår, at det fremgår af lovteksten, at der er pligt til at høre kommunalbestyrelsen, inden ministeren træffer afgørelse om at overtage godkendelses  - og tilsynskompeten- cen  i  forhold  til  en  virksomhed.  Københavns  Kommune  finder  den  gældende  call  -in- bestemmelse tilstrækkelig. Dansk Akvakultur finder imidlertid, at call-in-bestemmelsen bør  udvides  til  også  at  kunne  anvendes  på  brancheniveau  og  ikke  kun  på  virkso    m- hedsniveau, og Dansk Landbrug og Landbrugsrådet tilslutter sig denne ide. Miljøministeriets bemærkninger: KLs  forslag  imødekommes  delvist,  idet  der  indsættes  en  tilføjelse  i  bemærkningerne, der fastslår, at der sker en høring inden ministerens afgørelse om over tagelse af kom- petencen. Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at det alene er miljøminist e- rens afgørelse, om staten skal overtage en virksomhed, og at dette så vidt muligt skal ske i enighed med både virksomheden og kommunen. Miljøministeriet  er  ikke  enig  med  Københavns  Kommune  i,  at  den  gældende  call-in bestemmelse er tilstrækkelig. Der kan således forekomme særlige situationer, hvor det i væsentlige sager er sandsynligt, at der kan ske en væsentlig optimering af indsatsen på virksomhedsside ved en  call-in, ligesom de lokale myndigheder kan have svært ved at have tilstrækkelig kompetence i forhold til den pågældende virksomhed, jf. de anb e- falinger  Myndighedsudvalget  er  kommet  med.  Med  hensyn  til  forslaget  vedrørende muligheden  for  call-in  af  hele  brancher  bemærkes,  at  en  sådan  overførsel  af  komp e- tence kan ske ved ændring af godkendelsesbekendtgørelsens bilag. Disse høringssvar har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Klageadgang for regioner, kommuner og miljøministeren mv. Danmarks  Naturfredningsforening  mener,  at  alle  tre  myndigheder  bør  have  klagea d- gang i forhold til afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven, og at de grønne organisationer skal have ret til at indstille personer til Miljøklagenævnet. ARF mener også, at komm   u- nernes afgørelser bør kunne påklages af andre myndigheder. Advokatrådet finder, at regionsrådene bør tillægges klageadgang i forhold til de emner, der er indeholdt i den regionale udviklingsplan. Advokatrådet finder, at såfremt sådan klageret ikke tillægges regionsrådet,  vil  dette  medføre  et  brud  på  planhierarkiet,  og  at  den  regionale  udvi   k- lingsplan er uden retlig betydning. Miljøministeriets bemærkninger: I  forhold  til  karakteren  af  de  opgaver,  som  regionerne  bliver  tillagt  i  forbindelse  med kommunalreformen,  ses  der  ikke  at  være  tilstrækkelig  begrundelse  for  at  tillægge  re- gionsrådene klageadgang på miljøbeskyttelseslovens område. I forhold til en evt. kl a- geadgang  for  Miljøministeriet  findes  den  klageadgang,  der  eksisterer  i  dag  for  parter, miljøorganisationer  mv.  i  tilstrækkeligt  omfang  at  opfylde  den  kontrollerende  funktion, som der er tiltænkt med høringsparternes forslag.
8 Danmarks Naturfredningsforenings forslag om ændring af indstillingsretten til Miljøkla- genævnet tages op i arbejdet vedrørende den kommende klagestruktur. Med  hensyn  til  forslaget  fra  Advokatrådet  bemærkes,  at  den  regionale  udviklingsplan vil have en sådan karakter, at den ikke vil være bindende i forhold til afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven. Der vil således ikke være nogen konkr et interesse for regions- rådet i forhold til at klage over milj øbeskyttelsesafgørelser. Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Høring af KL inden regeludstedelse KL og Reno-Sam har foreslået, at det i bestemmelser ve drørende dels udstedelse af bekendtgørelse om listevirksomheder (§40) og udstedelse af bekendtgørelse om hvilke kommunale  affaldshåndteringsanlæg,  som  staten  skal  føre  tilsyn  med  (§  66,  stk.  5, 2.pkt.) fremgår, at der inden udstedelse skal ske forhandling  med de kommunale orga- nisationer, svarende til hvad der i dag fremgår af § 40. Miljøministeriets bemærkninger: Forslaget er delvist imødekommet, idet bemærkningerne til de relevante bestemmelser præciseres således, at der henvises til den forpligtelse til  at forhandle med bl.a. KL, der allerede fremgår af § 11. En egentlig lovfæstelse findes derfor unødve ndig. Ministerens bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr. 22 (nu nr. 25) bør udgå Den anførte bestemmelse vedrører den foreslåede bestemmelse i miljøbeskytt elseslo- vens  §  31,  stk.  3,  hvorefter    ministeren  kan  fastsætte  nærmere  regler  om  udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg. KL foreslår, at bestemmelsen enten u d- går, eller at reglerne, som udstedes på baggrund heraf, først fastlægges efter for    hand- ling med de kommunale organisationer. Miljøministeriets bemærkninger: Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget, da den foreslåede bestemmelse ikke ændrer ved den nugældende lovgivning, men udelukkende overfø- res fra betalingsloven til miljøbeskyttelsesloven af lovtekniske grunde. Bestemmelsen er således ikke relevant i betalingsloven, men bør fremgå af miljøbeskyttelsesloven. Af § 11 fremgår det allerede i dag, at ministeren inden udstedelse af regler forhandler bl.a. med KL. Bilag Høringssvar Følgende myndigheder og organisationer (i alt 64) har afgivet bemærkninger: Advokatrådet,  Akademikernes  Centralorganisation,  Amternes  Vadehavssamarbejde, Amtsrådsforeningen, Campingrådet, CO Industri, DAKOFA, Danmarks Naturfre  dnings- forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk  Ornitologisk  Forening,  Dansk  Energi,  Dansk  Industri,  Dansk  Landbrug,  Dansk Land-  og  Strandjagt,  Dansk  Standard,  DANVA,  Datatilsynet,  DELTA,  Det  Øk ologiske Råd,   Elsam,   Emb edslægeforeningen,   Energi   E2,   Entomologisk   Fredningsudvalg, FORCE Technology, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Stat  sautori- serede Revisorer, Foreningen af Vandværker i Danmark, Forsvarets Bygning stjeneste, Frederiksberg Kommune, Fritidshusejernes Landsforening, Funktionærernes og Tjene-
9 stemændenes Fællesråd (FTF), Genvindingsindustrien, GTS   – Godkendt Teknologisk Service,  Handel,  Transport  og  Serviceerhvervene  (HTS),  Københavns  Kommune,  I n- geniørforeningen  i  Danmark,  Kommunernes  Landsforening ,  Kræftens  Bekæmpelse, Landbrugsrådet,  Landsforeningen  af  Landsbysamfund,    Landsorganis ationen  i  Dan- mark  (LO),  Konkurrencestyrelsen,  NOAH,  Ministeriet  for  Fødevarer,  Lan dbrug  og  Fi- skeri, Spildevandsteknisk Forening, Teknologisk Institut, Trafikministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet,  HK  Kommunal,  Nordjyllands  Amt,  Bornholm  Regionskommune, Morten Wiese,  Reno-Sam,  Københavns  Amt,  Albertslund  Kommune,  Holstebro  Ko m- mune, Nepenthes, FKKA – Foreningen af kommuner i Københavns Amt, Dansk Mag i- sterforening,  Dansk  Land  og  Strandjagt,  Høje  Tåstrup  Kommune,  Affald  Danmark, Akademisk Arkitektforening Følgende (i alt 30) har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Beskæftigelsesministeriet,  Centralorganisationernes  FællesUdvalg  (CFU),  Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Sejlunion,  Dansk  Skovforening,  Dansk  Vandrelaug,  Danske  Fjernvarmeværkers  For- ening,  Den  Danske  Landinspektørforening,  De  samvirkende  Købmænd, Domstolsst   y- relsen,  Dyrenes  Beskyttelse,  Foreningen  af  lystbådehavne  i  Danmark,  Finansrådet, FAB – Foreningen af Byplanlæggere, Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier, Foreningen af Naturfredningsformænd og disses suppleanter i Danmark, Foreningen af registrerede Revisorer, Forsikring og Pension, Friluftsrådet, HUR, Integrationsminist e- riet,  International  Transport  i  Danmark,  Landdistrikternes  Fællesråd,  Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Kulturministeriet, Oliebranchens Fællesrepræsent a- tion, Rigsrevisionen