PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (2. samling)
L 91 Bilag 11
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 91

Folketinget 2004-05 (2. samling)

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 8. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.)

[af miljøministeren (Connie Hedegaard)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 27 ændringsforslag til lovforslaget. Miljøministeren har stillet ændringsforslag nr. 1,

22, 23, 25 og 26. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedsli-

stens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2-21, 24 og 27.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 31. marts 2005. Lov-

forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen på miljø-

området og skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag vedrørende kommunalreformen, som

har været behandlet i Miljø- og Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalreformen

har været behandlet i Miljø- og Planlægningsudvalget:

– Lovforslag nr. L 86 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om

sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalreformen

i en række love på natur- og miljøområdet).

– Lovforslag nr. L 87 om ændring af lov om miljø og genteknologi. (Konsekvensrettelser som

følge af kommunalreformen).

– Lovforslag nr. L 88 om ændring af lov om råstoffer. (Udmøntning af kommunalreformen, for så

vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land).

– Lovforslag nr. L 89 om ændring af lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalrefor-

men).

– Lovforslag nr. L 90 om ændring af lov om forurenet jord. (Udmøntning af kommunalreformen).

– Lovforslag nr. L 91 om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalrefor-

men, for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.).

– Lovforslag nr. L 92 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale

naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af

kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.).

– Lovforslag nr. L 93 om ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte

den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del –

bilag 115. Den 21. december 2004, 7. januar 2005, 17. januar 2005 og 25. februar 2005 sendte mil-

jøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del

– svar på spm. 163, (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163 og

alm. del – bilag 34. Den 24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarerne til

udvalget.

Teknisk gennemgang

Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af lovforslaget ved miljøministeren og em-

bedsmænd fra Miljøministeriet.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Amtsrådsfor-

eningen, Dansk Landbrug og Landbrugsraadet. Miljøministeren har over for udvalget kommenteret

de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Dansk Landbrug og Landbrugsraadet mundtligt over for udvalget redegjort for de-

res holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 27 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-

ret. Et af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

3. Udtalelse fra miljøministeren

Miljøministeren har oplyst følgende over for udvalget vedrørende anvendelse af hjemmel til at

indføre klageadgang:

Afgørelser af, om en virksomhed, et anlæg eller en indretning eller en ændring eller en udvidelse

af sådanne er godkendelsespligtig, kan ikke påklages, jf. lovens § 37. Imidlertid er der i § 37, stk. 2,

hjemmel til at indføre en klageadgang.

Bestemmelsen blev indsat ved § 2, nr. 1, lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølo-

ve. (Implementering af Århuskonventionen m.v.). Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-

tingstidende 1999-2000, tillæg A side 4684, fremgår, at bemyndigelsen alene tænkes anvendt til

ophævelse af klageafskæringen i forhold til de i forureningsmæssig henseende meget væsentlige

aktiviteter, der har deres udspring i IPPC-direktivet, og som optræder i godkendelsesbekendtgørel-

sen som (i)-mærkede virksomheder, idet alle disse – bortset fra visse husdyrbrug og shredderanlæg-

gene – tillige er omfattet af konventionens bilag 1.

Jeg finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er klageadgang i de tilfælde, hvor kommunalbestyrel-

sen træffer afgørelse vedrørende egne virksomheder om ikke-godkendelsespligt. Jeg vil derfor her-

med tilkendegive overfor udvalget, at jeg tillige agter at anvende bemyndigelsen til at indføre en

klageadgang i forhold til de af kommunalbestyrelsens afgørelser, der vedrører egne virksomheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Indstillinger

flertal

i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af miljøministeren

stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af mindre-

tallet stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod miljøministerens æn-

dringsforslag.

Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretal-

let stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

andet mindretal

i udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod ændrings-

forslagene og ved 3. behandling hverken for eller imod lovforslaget.

Politiske bemærkninger

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker:

Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og fremtidssikret forvaltning af det danske

miljø på mindst det samme niveau som nu.

Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model, hvor stærke kommuner er

borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne får med reformen et større og mere

sammenhængende ansvar for de borgernære miljøopgaver, og de nye større kommuner får ressour-

cerne til at kunne løfte det større ansvar.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti konstaterer med tilfredshed, at lovfors-

lagene udmønter de visioner for det danske kommunestyre, som tog form i partiernes aftale om en

strukturreform i juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra september 2004.

Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i fremtiden ad to hovedspor –

et statsligt og et kommunalt:

Staten

får til opgave at varetage de overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale

forpligtelser, større nationale interesser og teknisk komplicerede sager. V, DF og KF mener således,

at det bør være en statslig opgave at sikre nationale hensyn og værdier på miljøområdet. Det vil

blandt andet ske via statens udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af

de mere end 200 mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågningen af naturen og

vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket planlægning for hovedstadsområdet og

for landet som helhed.

Kommunerne

skal varetage de fleste af de nuværende amtslige natur- og miljøopgaver – enten i

tilknytning til eksisterende kommunale aktiviteter eller som nye, sammenhængende opgaver.

Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed

hovedindgangen til den offentlige sektor for såvel borgere som virksomheder.

Regionerne bliver via de regionale udviklingsplaner dynamo for den regionale udvikling og får

ansvaret for kortlægning og planlægning af råstofindvinding og for indsatsen mod jordforurening.

Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger lagt afgørende vægt på, at refor-

mens grundarkitektur – stærkere kommuner med et større ansvar – ikke blev ændret. Forudsætnin-

gen for denne proces har fra regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden været klart: Kommu-

nerne skal styrkes for at kunne tage et større ansvar. V, DF og KF har således med beklagelse kon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stateret, at ønskerne fra oppositionen konsekvent har været at løfte opgaver væk fra kommunerne

for at lægge dem i regionerne.

Kommunalreformen bygger på en grundlæggende tillid til det danske kommunestyre. Reformen

tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og iden-

titet.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer

af udvalget bemærker:

Generelt om strukturreformen på miljøområdet

S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for en sammenhængende planlæg-

ning, indsats og ekspertise samt et forbedret beskyttelsesniveau. Desværre vil regeringens smalle

aftale om en strukturreform på miljøområdet medføre det stik modsatte, nemlig en fragmenteret

indsats, planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesniveau. Vi er dybt betænkelige ved,

hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelige stærke faglige miljøer til at løse de mange stør-

re og komplekse problemstillinger på miljøområdet. Samtidigt er det et problem, at armslængde-

princippet reelt afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighed og ikke som før to, der

skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en væsentlig svækkelse af beskyt-

telsesniveauet.

Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et fælles gode, der går på tværs af

kommunegrænserne. Eksemplerne på dette er mange: drikkevand, større vandløb, naturområder,

naturgenopretning, miljøtilsyn, særligt følsomme landbrugsområder etc.

Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver fra amterne til henholdsvis stat

og kommune ser S, RV, SF og EL som en grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og

ordentligt udgangspunkt for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuvæ-

rende opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en eventuel ændret opga-

vefordeling.

»Vi alene vide«-holdningen

»Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsiger, at der – uanset størrelsen af kom-

munerne – vil være behov for en regional planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis

løsning eller forvaltning har konsekvenser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler på

sådanne opgaver er lokalisering af regionale funktioner: større erhvervsområder, virksomheder med

særlige beliggenhedskrav, større offentlige institutioner, ferie- og fritidsanlæg, større butikscentre,

større infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger. Andre eksempler

er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vandkvaliteten i større samlede åvand-

løb, søer, nære kystområder, udlæg af råstofindvindingsområder og nye skovområder.«

Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission (betænkningen bind 3, side 290) udpensler

meget klart, at der fortsat i dansk planlægnings-, natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regio-

nalt niveau. Desværre konstaterer Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti

og Enhedslisten, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med Dansk Folkeparti,

men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk Folkeparti i aftalen konsekvent ikke

lytter til anbefalingerne fra Strukturkommissionen, organisationer, miljøfolk, amter, virksomheder

m.fl. Denne »vi alene vide«-holdning er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder

med opgaverne til dagligt, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere

beskyttelsesniveau for vores fælles naturressourcer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Armslængdeprincippet

Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes af uvildige myndigheder, som ikke

er for tæt på dem, der skal kontrolleres, og ikke potentielt er afhængige af snævre lokalpolitiske

interesser. Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive kortsigtede

interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at man lokalt vælger at konkurrere på

lempeligere godkendelser, vandløbsvedligeholdelse af dårligere kvalitet etc. i stedet for at tage

langsigtede hensyn til natur og miljø.

Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse (maj 2004) fra Nordjylland med 27 kommuners

indsigelse mod den amtslige regionplan understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. End-

videre kan nævnes kommunernes ansøgninger (efteråret 2004) om flere sommerhusgrunde: Her så

kommunerne i 70 pct. af tilfældene stort på beliggenhedskrav, byggelinjer, § 3-områder, fredede

områder m.m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser af kommunernes tilladel-

ser til byggeri i det åbne land, som er strid med beskyttelsesinteresserne for natur og miljø. Alle

disse eksempler viser, at der er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet og ikke en svækkel-

se, som den nuværende reformaftale medfører.

Opsplitning af viden og faglig ensartethed

Strukturreformen medfører, at amternes faglige miljøer bliver opsplittet fra 14 amter til næsten

100 kommuner. Det betyder en væsentlig fortynding af viden og faglige miljøer og er et væsentligt

tilbageskridt for mere end 30 års udvikling af en videnbaseret natur- og miljøforvaltning i Danmark.

Regeringen taler endvidere ganske meget om »kvalitetsstyringsordninger« og »supplerende ret-

ningslinjer«. Der er her tale om en mekanisk erstatning for sagkyndige vurderinger foretaget af

bredt sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske afgørelser. Det

er ganske uforståeligt, at regeringen og Dansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer

kan erstatte faglige miljøer. Samtidig virker det absurd, at der intet sted er angivet noget mere præ-

cist om disse ordninger og retningslinjer – samtidig med, at regeringen beder Folketinget tage stil-

ling til en stor lovpakke, hvor disse instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsynela-

dende er disse instrumenter ikke opfundet endnu.

Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i overvældende grad indeholder be-

myndigelser til miljøministeren.

Opgavefordelingen

Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent, at regeringen mener, at kravet

om betydelig faglig ekspertise og ensartet praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforu-

renings- og råstofområdet, men ikke på natur- og vandområdet, endsige den overordnede regionale

planlægning.

Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, skal den regionale forvaltning udbre-

des til natur, vand, planlægning, havmiljø, miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regerin-

gen ikke har de øvrige tværgående områder med i en regional forankring.

Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens opfat-

telse, at regeringens smalle aftale og udmøntningen heraf på natur- og miljøområdet er udtryk for

manglende rettidig omhu. Samtidig afslører strukturreformen på miljøområdet et snævert og ikke

fremadrettet natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i faglige be-

læg.

Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den kommunale struktur bliver Danmarks-

historiens dyreste omgang for miljøet, naturen og drikkevandet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændringsforslagene

Ændringsforslagene stillet af S, RV, SF og EL på miljøområdet i forbindelse med strukturrefor-

men har til formål at opretholde en vis form for status quo. Forslagene skal endvidere forhindre de

mest grundlæggende tilbageslag for natur- og miljøbeskyttelsen, som regeringens og Dansk Folke-

partis snævre aftale medfører. Partierne har derfor i overensstemmelse med præmissen for gennem-

førelsen af kommunalreformen undladt at fremsætte forslag om med, de i øvrigt nødvendige, for-

bedringer i miljø- og naturforvaltningen i Danmark.

Den samlede strukturreform

Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform. Socialdemokratiet, Det Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har i forbindelse med forhandlingerne om de enkelte

lovforslag efter folketingsvalget måttet konstatere, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke

har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen. Partiernes holdning til bl.a. denne hoved-

konstruktion fremgår af betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 65. Der henvises hertil.

Personalespørgsmål

Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring af en del medarbejderes ansættelsesforhold,

vil Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten her understre-

ge de forslag, der er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til

de resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de ønsker, vi ikke fik imødekommet, fremgår

af partiernes betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 67. Der henvises hertil.

Konkrete bemærkninger til dette lovforslag

Forslaget medfører en markant svækkelse af armslængdeprincippet. Fra amterne overtager kom-

munerne opgaven med at miljøgodkende og føre tilsyn med mere end 2000 forurenende virksomhe-

der. Lovændringerne vil dermed medføre, at kommunerne gennem godkendelse og tilsyn af forure-

nende virksomheder kommer for tæt på de virksomheder, de samtidig har som store skatteydere i

kommunen. Virksomheder vil kunne »shoppe« rundt med henblik på at finde den bedste kommuna-

le beliggenhed, der hvor miljøkravene er mindst, og tilsynet minimalt, og kommuner vil i højere

grad kunne konkurrere på laveste fællesnævner uden indblanding fra regionale miljøspecialister.

Partierne tvivler ikke på, at der vil opstå sager, hvor kommunernes økonomiske interesser desværre

vil veje tungere end fremtidige natur- og miljøproblemer.

S, RV, SF og EL mener endvidere, at kommunerne ikke vil være i stand til at håndtere miljøgod-

kendelse og -tilsyn af forurenende virksomheder tilfredsstillende, fordi mange af disse virksomhe-

der er så problematiske miljømæssigt, at det kræver stor faglig ekspertise at håndtere dem, og dette

kræver inddragelse af mange faggrupper. Det er eksempelvis ikke ukendt, at amterne i dag bare ved

én godkendelse benytter specialistviden inden for en række områder som f.eks. luftforurening, støj,

kemikalier, grundvand og jordforurening. Denne omfattende ekspertise får kommunerne ikke til

rådighed, fordi der alene flyttes ca. 90 fagspecialister fra de nuværende amter til ca. 100 kommuner

på dette område – dvs. hver kommune får i gennemsnit tilført lidt under én specialist.

Med dette lovforslag overføres også amternes ansvar for miljøovervågning til staten. Desværre

fremgår det af lovforslaget, at der ikke længere er nogen præcise bestemmelser om, hvordan den

danske natur skal overvåges, og hvor meget den skal overvåges. Partierne frygter, at denne lempelse

af kravene til overvågningen vil resultere i, at naturovervågningen bliver nedprioriteret.

Lovforslaget overfører også amternes ansvar for grundvandsbeskyttelsen, vandindvindingen og de

fleste spildevandsudledninger til kommunerne. Det er problematisk, at det er kommunerne, der

fremover skal følge op på påbud og forbud i forhold til vandindvinding, beskyttelse af grundvand,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og sørge for, at der også bliver taget hånd om, at vi ikke får forurenet vores drikkevandsressourcer

med nitrat eller pesticider i fremtiden. Også her kan kommunerne nemt komme for tæt på. Samtidig

overtager kommunerne også ansvaret for at give tilladelser til havdambrug. Dette forekommer sær-

deles ulogisk – for havdambrug giver jo om noget anledning til grænseoverskridende forurening.

Partierne har stillet en række ændringsforslag, der gør det regionale niveau til det afgørende ad-

ministrationsniveau. Alt i alt er der tale om forringelser af miljøbeskyttelsen og gældende praksis,

og partierne vil derfor stemme imod lovforslaget som fremlagt, med mindre partiernes ændringsfor-

slag bliver vedtaget. Ændringsforslagene vedrører:

- Myndighedsansvaret flyttes fra kommuner til regionerne.

- Amternes miljøovervågning flyttes til regionerne.

- Tilladelser til havbrug flyttes til regionerne.

- Grundvandsbeskyttelse, vandindvinding og spildevandsudledninger flyttes til regionerne.

Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ik-

ke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med ind-

stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

I indledningen ændres »og senest ændret ved § 1 i lov nr. 1373 af 20. december 2004« til: »,

lov nr. 309 af 2. maj 2005 og senest ved lov nr. 385 af 25. maj 2005«.

[Konsekvens af vedtagelsen af lov nr. 309 af 2. maj 2005]

Af et

mindretal

(S, RV, SF og EL):

Principalt:

Nr. 4

affattes således:

»4.

§ 19, stk. 4, § 22, stk. 1, § 23, stk. 1, § 25, stk. 1,

§ 26 a, stk. 1,

ændres »amtsrådet« til: »re-

gionsrådet«.«

[Overførsel af opgaver vedrørende beskyttelse af grundvandet fra amtsrådet til regionsrådet]

Subsidiært:

Nr. 4

affattes således:

»4.

§ 19, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Tilladelse efter stk. 1 og 2 gives af kommunalbestyrelsen, medmindre miljøministeren

fastsætter andre regler. Ministeren giver tilladelse til kommunalt drevne virksomheder.««

[Overførsel af opgaver til ministeren med henblik på at sikre at kommunerne ikke kan give tilladel-

se til egen virksomhed]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr. 14

affattes således:

»14.

§ 27, stk. 3,

indsættes efter »havet«: », samt om, at regionsrådet kan træffe afgørelse herom.«

[Overførsel af tilladelser til havbrug til regionerne]

Nr. 15

affattes således:

»15.

§ 28, stk. 1, § 30, stk. 1, 2. pkt.,

§ 31, stk. 1,

ændres »Amtsrådet« til: »Regionsrådet«.«

[Overførsel af amtsrådets opgaver vedrørende spildevandsudledninger til regionsrådet]

I den under

nr. 15

foreslåede affattelse af

§ 28, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Ministeren meddeler tilladelse til alle kommunale spildevandsudledninger.«

[Overførsel af opgaver til ministeren med henblik på at sikre, at kommunerne ikke kan give tilladel-

se til egen virksomhed]

Nr. 16

affattes således:

»16.

§ 28, stk. 3,

ændres »amtsrådets« til: »regionsrådets«.«

[Overførsel af amtsrådets opgaver vedrørende spildevandsudledninger til regionsrådet]

Nr. 17

affattes således:

»17.

§ 29, 1. pkt.,

ændres »amtsrådenes« til: »regionsrådenes«.«

[Overførsel af amtsrådets opgaver vedrørende spildevandsudledninger til regionsrådet]

Nr. 18

affattes således:

»18.

§ 30, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2,

ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«.«

[Overførsel af amtsrådets opgaver vedrørende spildevandsudledninger til regionsrådet]

10)

Nr. 19

affattes således:

»19.

§ 31, stk. 1,

udgår »og fordeling af udgifter til«.«

[Lovteknisk ændring]

11)

Nr. 20

affattes således:

»20.

§ 31, stk. 2,

ændres »Amtsrådets« til: »Regionsrådets«.«

[Overførsel af amtsrådets opgaver vedrørende spildevandsudledninger til regionsrådet]

12)

Nr. 21-24

udgår.

[Lovteknisk ændring]

13)

I den under

nr. 28

foreslåede affattelse af

§ 40

ændres »miljøministeren« til: »regionsrådet«

og »Ministeren« ændres til: »Miljøministeren«.

[Hjemmel til at ministeren kan henlægge godkendelser til regionsrådet]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14)

I den under

nr. 28

foreslåede affattelse af

§ 40

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Miljøministeren træffer afgørelser om godkendelse af kommunalt drevet virksomhed.«

[Overførsel af opgaver til ministeren med henblik på at sikre at kommunerne ikke kan give tilladel-

se til egen virksomhed]

15)

Nr. 34

affattes således:

»34.

§ 65, stk. 4,

ændres »amtsrådet« to steder til: »regionsrådet, henholdsvis miljøministeren« og

»Amtsrådet« ændres til: »Regionsrådet, henholdsvis miljøministeren«.«

[Videresendelse af visse sager om overtrædelser til regionsrådet]

Principalt:

16)

Nr. 36

affattes således:

»36.

§ 66

affattes således:

»§ 66.

Miljøministeren overvåger miljøtilstanden i omgivelserne.

Stk. 2.

Regionsrådet fører tilsyn som nævnt i § 65, stk. 1 og 2, med bestående listevirksomheder,

herunder med disses direkte udledninger af spildevand til vandløb, søer eller havet, hvis godkendel-

seskompetencen efter regler om godkendelse af listevirksomheder, jf. § 40, er henlagt til regionsrå-

det.

Stk. 3.

Regionsrådet er endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager omfattet af § 65, stk. 4,

der vedrører regionsrådets afgørelser, samt ved forureninger eller ved risiko for forureninger, der er

en følge af tidligere virksomhedsdrift, omfattet af kapitel 5, som amtsrådet havde tilsyn med.

Stk. 4.

Ministeren er tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager omfattet af § 65, stk. 4, der vedrører

ministerens afgørelser, samt ved forureninger eller risiko for forureninger, der er en følge af tidlige-

re virksomhedsdrift, som ministeren havde tilsyn med.

Stk. 5.

Ministeren fører tilsyn med alle kommunale spildevandsudledninger.««

[Tilsyn med visse sager overføres til regionsrådet]

Subsidiært:

17)

Nr. 36

affattes således:

»36.

§ 66

affattes således:

»§ 66.

Miljøministeren overvåger miljøtilstanden i omgivelserne.

Stk. 2.

Ministeren fører tilsyn som nævnt i § 65, stk. 1 og 2, med bestående listevirksomheder,

herunder med disses direkte udledninger af spildevand til vandløb, søer eller havet, hvis godkendel-

seskompetencen efter regler om godkendelse af listevirksomheder, jf. § 40, er henlagt til ministeren.

Stk. 3.

Ministeren er endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager omfattet af § 65, stk. 4,

samt ved forureninger eller risiko for forureninger, der er en følge af tidligere virksomhedsdrift,

som ministeren havde tilsyn med.

Stk. 4.

Ministeren fører tilsyn med virksomheder, der drives af kommunalbestyrelsen.««

[Tilsynet med kommunale virksomheder overføres til miljøministeren]

18)

I den under

nr. 36

foreslåede affattelse af

§ 66

ændres i

stk. 1

»Miljøministeren« til: »Re-

gionsrådet«: og i

stk. 2

»Ministeren« til: »Miljøministeren«.

[Overførsel af opgaven vedrørende miljøovervågning til regionsrådet]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19)

Den under

nr. 36

foreslåede affattelse af

§ 66

affattes

stk. 4

således:

»Stk. 4.

Regionsrådet fører tilsyn med de kommunale virksomheder, som regionsrådet har meddelt

tilladelser efter kapitel 3 og 4. Regionsrådet fører tillige tilsyn med deponeringer i råstofgrave og

tidligere råstofgrave.«

[Regionsrådets tilsyn med tilladelser efter kapitel 3 og 4]

20)

I den under

nr. 36

foreslåede affattelse af

§ 66

indsættes som stk. 6:

»Stk. 6.

Regionsrådet fører tilsyn som nævnt i § 65, stk. 1 og 2 med de virksomheder, som re-

gionsrådet er tilladelsesmyndighed for efter regler udstedt efter § 27, stk. 3.«

[Overførsel til regionsråd af tilsyn med havbrug]

21)

Nr. 41

affattes således:

»41.

§ 73, stk. 3,

ændres »amtsrådene« til: »regionsrådene«.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 18]

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

22)

I den under

nr. 42

foreslåede ændring af

§ 76, stk. 2,

ændres »amtsrådet« til: »amtsråd«.

[Lovteknisk ændring]

23)

nr. 44

indsættes efter »§ 79«: », stk. 1«.

[Konsekvens af vedtagelsen af lov nr. 309 af 2. maj 2005]

Af et

mindretal

(S, RV, SF og EL):

24)

Nr. 45

affattes således:

»45.

§ 82

ændres »amtsrådets« til: »regionsrådets«.«

[Miljøministerens call-in beføjelse i væsentlige sager udgår]

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

25)

Efter nr. 45 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 82

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Ministeren kan i tilfælde, hvor en kommune opfylder betingelserne i § 40 a, overtage en

kommunalbestyrelses godkendelses- og tilsynskompetence vedrørende den pågældende kommunes

egne listevirksomheder.««

[Overtagelse af kompetence vedrørende visse kommunale virksomheder]

26)

I den under

nr. 52

foreslåede affattelse af

§ 91, stk. 1,

indsættes efter »kommunalbestyrelsens

afgørelser«: »og beslutninger«, og »lovens kap. 3-6 og 8 og § 82« ændres to steder til: »lovens kapi-

tel 4-6 og 8 samt afgørelser truffet i medfør af §§ 25 eller 82«.

[Lovtekniske præciseringer]

Af et

mindretal

(S, RV, SF og EL):

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27)

I den under

nr. 52

foreslåede affattelse af

§ 91, stk. 1,

indsættes efter »kommunalbestyrel-

sens«: »og regionsrådets«, og to steder ændres »lovens kapitel 3-6 og 8 og § 82« til: »lovens kapitel

3, 4, 5, 6 og 8 og § 82«.

[Konsekvens af overførsel af sager til regionsrådene, og klageadgang over regionsrådenes afgørel-

ser]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en lovteknisk konsekvens af ændringsforslag i nr. 23.

Til nr. 3, 6, 14 og 17

Ændringsforslagene er en konsekvens af, at det ønskes sikret, at kommunerne ikke kan give tilla-

delse til og føre tilsyn med egen virksomhed. Samtidig foretages der ændringer, således at godken-

delses- og tilsynsmyndighed i mindst samme omfang som i dag er den samme. Det vil således være

miljøministeren, der skal være godkendelses- og tilsynsmyndighed i forhold til de kommunale virk-

somheder.

Til nr. 2, 5, 7-12, 19 og 27

Ændringsforslagene er en konsekvens af, at amtsrådenes nuværende ansvar vedrørende lovens ka-

pitel 3 om beskyttelse af jord og grundvand og vedrørende spildevandsudledninger efter lovens ka-

pitel 4 ønskes overført til regionsrådene. Som konsekvens af ændringen i opgavefordelingen juste-

res tilsynsbestemmelserne, således at en del af tilsynsopgaverne (tilsynet med de kommunale virk-

somheder) overgår til regionsrådet.

Til nr. 4 og 20

Ændringsforslagene er en konsekvens af, at myndighedsansvaret for havbrugene ønskes overført

fra amtsrådene til regionsrådene. Med ændringsforslaget muliggøres, at tilladelsesmyndigheden for

havbrugene, som hidtil har ligget hos amtsrådet, ved en bekendtgørelse kan overføres til regionsrå-

det. Samtidig placeres tilsynet med havbrugene også hos regionsrådet. Der foreslås samtidig en

konsekvensændring i bestemmelserne om klage.

Til nr. 13, 15, 16 og 24

Ændringsforslagene er en konsekvens af, at myndighedsansvaret for de forurenende virksomheder

ønskes overført fra amtsrådene til regionsrådene. Med ændringsforslaget muliggøres, at godkendel-

sesmyndigheden for listevirksomheder, som hidtil har ligget hos amtsrådet, ved en bekendtgørelse i

medfør af lovens § 40 kan overføres til regionsrådet. Der foreslås samtidig konsekvensændringer i

bestemmelserne om tilsyn og klage m.v.

Idet regionsrådene forventes i hidtidigt omfang at være godkendelses- og tilsynsmyndighed med

listevirksomheder, foreslås samtidig, at ændringsforslaget om at indføre en call-in beføjelse for mi-

nisteren i væsentlige sager udgår, idet med ændringsforslaget ikke er tanken, at ministeren skal være

godkendelsesmyndighed i flere sager end efter gældende regler.

Til nr. 18 og 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændringsforslagene er en konsekvens af, at opgaven vedrørende miljøovervågning overgår til re-

gionsrådet.

Til nr. 22

I det fremsatte lovforslag er det angivet, at »eller amtsrådet« udgår i § 76, stk. 2. Da den gælden-

de formulering er »eller amtsråd«, rettes dette hermed.

Til nr. 23

Ændringen er en konsekvens af vedtagelsen af lov nr. 309 af 2. maj 2005 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse. (Gennemførelse af direktiv om Århuskonventionen), ved hvilken der i § 79 blev

indsat et stk. 2. Lovforslaget præciseres derfor, således at det fremgår, at ændringen af § 79 vedrører

stk. 1.

Til nr. 25

Ændringsforslaget skal sikre, at ministeren får mulighed for at overtage en kommunalbestyrelses

godkendelses- og tilsynskompetence i tilfælde, hvor en kommune er registreret i miljøansvarlig-

hedsregisteret, jf. lovens § 40 b. Herved sikres det, at ministeren får mulighed for at tage stilling til

konsekvenserne af en sådan registrering, således at det ikke alene er kommunalbestyrelsen, der skal

tage stilling til eventuelle konsekvenser for sine egne listevirksomheder. Hvis ministeren på bag-

grund af det forhold, som ligger til grund for registreringen, finder det hensigtsmæssigt, kan mini-

steren herefter med hjemmel i § 82, stk. 3, overtage godkendelses- og tilsynskompetencen vedrø-

rende den eller de af kommunens virksomheder, som der findes grundlag for. Det forventes, at mi-

nisteren vil henlægge godkendelses- og tilsynskompetencen til en styrelse.

Det bemærkes, at miljøministeren vil være godkendelses- og tilsynsmyndighed for visse kommu-

nale virksomheder, og bestemmelsen vil derfor for så vidt angår disse virksomheder ikke være rele-

vant, idet staten allerede derfor vil have kompetencen til at tage stilling til de pågældende virksom-

heder. I de tilfælde, hvor staten alene er tilsynsmyndighed efter regler, fastsat i medfør af den fore-

slåede nye § 66, stk. 5, vil bestemmelsen kunne anvendes til også at overtage godkendelseskompe-

tencen.

Til nr. 26

Med ændringen præciseres lovforslagets § 1, nr. 52, om klageadgang, således at der anvendes

samme terminologi som i den gældende lov i henholdsvis § 91, stk. 1, (kommunalbestyrelsens og

amtsrådets »afgørelser og beslutninger«) og § 103, stk. 1, nr. 1, (for så vidt angår ministerens hidti-

dige 1. instans-afgørelser »i medfør af §§ 25 eller 82«).

Erling Bonnesen (V) Birgitte Josefsen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V) Inger Støjberg (V)

Eyvind Vesselbo (V) Jørn Dohrmann (DF) Walter Christophersen (DF)

Christian Wedell-Neergaard (KF)

fmd.

Helle Sjelle (KF) Pernille Blach Hansen (S)

Torben Hansen (S) Jytte Wittrock (S) Martin Lidegaard (RV) Johs. Poulsen (RV)

Steen Gade (SF) Per Clausen (EL) Kuupik Kleist (IA)

Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Det Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Tjóðveldisflokkurin (TF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Fólkaflokkurin (FF)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 91

Bilagsnr.

Titel

Høringsnotat fra miljøministeren

Meddelelse om høringssvar

Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der kan klage,

hvor der kan klages til og ændringer i henhold til lovforslagene samt

plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte

lovforslag

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen

Meddelelse om materiale fra Dansk Landbrug og Landbrugsraadet

1. udkast til betænkning

Notat om myndighedshabilitet i forbindelse med kommunalreformen,

ændringsforslag samt tilkendegivelse fra miljøministeren

Ændringsforslag fra ministeren

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 91

Spm.nr.

Titel

Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet anledning til med

hensyn til lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-05 fra Dansk Landbrug og

Landbrugsrådet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om en beskrivelse af det administrative grundlag for arealregu-

leringen i 2007-09, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om supplerende kommentar til henvendelse af 7/4-05 fra Dansk

Landbrug og Landbrugsrådet, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvilke kommunale anlæg kommunerne selv fremover bliver

enten godkendelses- eller tilsynsmyndighed for, til miljøministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke kommunale anlæg staten fremover bliver enten god-

kendelses- eller tilsynsmyndighed for, til miljøministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om koordinering af kommunernes tilladelser til vandindvinding,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om regulering af fiskeopdræt i ferskvand og saltvand, til miljø-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til Amtsrådsforeningens fremlæggelse af kom-

munalreformen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spm. om uafhængig og uvildig behandling af kommunalt drevne

virksomheder f.eks. på forbrændings- og spildevandsanlæg, til miljø-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke konsekvenser det får, at man går bort fra princippet

om, at alle kompetente myndigheder skal kunne klage på kryds over

hinandens godkendelser, til miljøministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om en redegørelse for de miljømæssige konsekvenser af lov-

forslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke konsekvenser det får, at Miljøklagenævnet bliver

eneste klageinstans, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om Miljøklagenævnet selv skal afgøre, hvilke sager nævnet vil

tage op til behandling, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministeren vil indkalde og overvåge VVM-pligtige industri-

virksomheder i en overgangsperiode, til miljøministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om oplysningspligt overfor regionerne om væsentlige miljø-

mæssige tiltag godkendt af kommunerne, til miljøministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om kommunale tilladelser i medfør af Miljøbeskyttelseslovens §

19 og tilladelser til støjvolde, kælkebakker m.v., til miljøministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om pligt for kommunerne til at indhente en bindende udtalelse

fra Regionsrådet eller fra staten før sager afgøres, til miljøministeren,

og ministerens svar herpå

Spørgsmålet er tilbagetaget

Spm. om, hvorvidt vandrammedirektivet skal gennemføres i Dan-

mark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om tilladelser til udledning af spildevand, til miljøministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om regler om afgrænsning af den enkelte kommunalbestyrelses

kompetence på havet i forbindelse med tilladelser til havbrug, til mil-

jøministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag der med-

fører, at myndighedsansvaret for de forurenende virksomheder over-

føres fra amterne til regionerne, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mil-

jøministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mil-

jøministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mil-

jøministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mil-

jøministeren, og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og miljøministerens svar herpå

Spørgsmålet og ministerens svar er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL.

Spørgsmål 12:

Der er ikke i forbindelse med fremsættelse af lovforslaget redegjort for de miljømæssige konse-

kvenser, og det fremstår, som om der ingen konsekvenser er. Flere høringssvar har peget på negati-

ve konsekvenser af forslaget. Vil ministeren foranledige, at der gennemføres de nødvendige miljø-

konsekvensanalyser, og redegøre for de miljømæssige konsekvenser af forslaget?

Svar:

Ændringen af miljøbeskyttelsesloven sker ikke som følge af et ønske om at ændre på beskyttel-

sesniveauet på miljøområdet. Ændringen sker for at indpasse opgaverne på miljøområdet mest hen-

sigtsmæssigt i den nye struktur. Hvorvidt det er amterne eller fremover stat og kommune, der træf-

fer afgørelserne, ændrer ikke på kravene til myndighedernes sagsbehandling eller på kravene til

indholdet af afgørelserne.

På den baggrund finder jeg ikke, at der er behov for at sætte de foreslåede analyser i værk.