Til lovforslag nr. L 93
Folketinget 2004-05 (2. samling)
Betænkning afgivet af Miljø - og Planlægningsudvalget den 8. juni 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om planlægning
(Udmøntning af kommunalreformen)
[af miljøministeren (Connie Hedegaard)]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer
af udvalget har stillet 1
3 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 31. marts 2005. Lov-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø - og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen på milj
ø-
området og skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag vedrørende kommunalrefo
rmen, som
har været behandlet i Miljø - og Planlægningsudvalget. Følgende lovforslag om kommunalr eformen
har været behandlet i Miljø - og Planlægningsudvalget:
-
Lovforslag nr. L 86 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om
sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalrefo rmen
i en række love på natur - og miljøområdet) .
-
Lovforslag nr. L 87 om ændring af lov om miljø og genteknologi. (Konsekvensrettelser som
følge af kommuna lreformen).
-
Lovforslag nr. L 88 om ændring af lov om råstoffer . (Udmøn tning af kommunalreformen, for så
vidt angår råstofplanlægning og indvinding på land)
.
-
Lovforslag nr. L 89 om ændring af lov om naturbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalrefo r-
men).
-
Lovforslag nr. L 90 om ændring af lov om forurenet jord . (Udmøntning af kommunalrefo rmen).
-
Lovforslag nr. L 91 om ændring af lov om miljøbeskyttelse . (Udmøntning af kommunalrefo r-
men, for så vidt a ngår organiseringen af myndigheder m.v.) .
-
Lovforslag nr. L 92 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internati
onale
naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af
kommunalreformen, for så vidt a ngår organisering af myndigheder ne m.v.).
-
Lovforslag nr. L 93 om ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen).
2
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sen
dte
den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del –
bilag 115. Den 21. december 2004, 7. januar 2005, 17. januar 2005 og 25. februar 2005 sendte mil-
jøministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf. ( folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del
– svar på spm. 163, (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del – supplerende svar på spm. 163,
og alm. del – bilag 34. Den 24. februar 2005 sendte miljøministeren et notat om høringssvarerne til
udvalget.
Teknisk gennemgang
Den 2. marts 2005 afholdtes en teknisk gennemgang af lovforslaget ved miljøministeren og e m-
bedsmænd fra Milj ø
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
Amtsrådsforeningen ,
Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Landbrug,
De Samvirkende Købmænd ,
Kommunernes Landsforening og
Landbrugsraadet.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforsl aget:
Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Landbrug,
De Samvirkende Købmænd og
Landbrugsraadet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 44 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besv a-
ret. Nogle af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bi
lag til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret .
Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindre-
tallet stillede ændringsforslag. Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages ved
2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.
Et andet mindretal i udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod ændring s-
forslagene og ved 3. behandling hverken for eller imod lovforslaget.
Politiske bemærkninger
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker:
3
Kommunalreformen skaber grundlaget for en moderne og fremtidssikret forvaltning af det danske
miljø på mindst det samme niveau som nu.
Med kommunalreformen videreudvikles den danske decentrale model, hvor stærke kommuner er
borgernes hovedindgang til den offentlige sektor. Kommunerne får med reformen et større og mere
sammenhængende ansvar for de borgernære miljøopgaver, og de nye større kommuner får ressou
r-
cerne til at kunne løfte det større ansvar.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti konstaterer med tilfredshed, at lovfors-
lagene udmønter de visioner for det danske kommunes tyre, som tog form i partiernes aftale om en
strukturreform i juni 2004 og partiernes udmøntningsplan fra septe mber 2004.
Med kommunalreformen bevæger løsningen af miljøopgaverne sig i fremtiden ad to hovedspor
–
et statsligt og et kommunalt:
Staten
får til opgave at varetage de overordnede opgaver til sikring af Danmarks internationale
forpligtelser, større nat ionale interesser og teknisk komplicerede sager. V, DF og KF mener således,
at det bør være en statslig opgave at sikre nationale hensyn og værdier på miljøområdet. Det vil
blandt andet ske via statens udarbejdelse af bindende natur- og vandplaner, statslig godkendelse af
de mere end 200 mest miljøtunge virksomheder, statsligt ansvar for overvågni ngen af naturen og
vandmiljøet og for strandbeskyttelseszonen og via en styrket planlægning for hovedstadsområdet og
for landet som helhed.
Kommunerne skal varetage de fleste af de nuværende amtslige natur - og miljøopgaver – enten i
tilknytning til eksisterende kommunale aktiviteter eller som nye, sammenhængende opgaver.
Kommunerne skal dermed varetage de mange direkte borgerrettede miljøopgaver og bliver dermed
hovedindgangen til den offentlige sektor for såvel borgere som vir ksomheder.
Regionerne bliver via de regionale udviklingsplaner dynamo for den regionale udvikling og får
ansvaret for kortlægning og planlægning af råstofindvinding og for indsatsen mod jordforur
ening.
Regeringen og Dansk Folkeparti har i de politiske forhandlinger lagt afgørende vægt på, at refo
r-
mens grundarkitektur – stærkere kommuner med et større ansvar
–
ik ke blev ændret. Forudsætni
n-
gen for denne proces har fra regeringens og Dansk Folkepartis side hele tiden være t klart: Kommu-
nerne skal styrkes for at kunne tage et større ansvar. V, DF og KF har således med beklagelse ko n-
stateret, at ønskerne fra oppositionen konsekvent har været at løfte opgaver væk fra kommune
rne
for at lægge dem i regionerne.
Kommunalreformen bygger på en grundlæggende tillid til det da nske kommunestyre. Reformen
tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin rolle og iden-
titet.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer
af udvalget bemæ rker:
Generelt om strukturreformen på miljøområd et
S, RV, SF og EL mener, at Danmarks natur og miljø har brug for en sammenhængende planlæ
g-
ning, indsats og ekspertise samt et forbedret beskyttelsesniveau. Desværre vil regeringens smalle
aftale om en strukturreform på miljøområdet medføre det stik modsat
te, nemlig en fragmenteret
indsats, planlægning og ekspertise samt et forringet beskyttelsesn iveau. Vi er dybt betænkelige ved,
hvorvidt kommunerne vil kunne sikre tilstrækkelige stærke faglige miljøer til at løse de mange stø
r-
re og komplekse problemstillinger på miljøområdet. Samtidigt er det et problem, at armslængde
-
princippet reelt afskaffes. Alene det forhold, at der nu kun er én myndighedog ikke som før to, der
4
skal vurdere og sikre naturens og miljøets interesser, vil betyde en væsentlig svæ
kkelse af beskyt-
telsesniveauet.
Reformen viser manglende forståelse for, at natur og miljø er et fælles gode, der går på tværs af
kommunegrænserne. Eksemplerne på dette er mange:
drikkevand, større vandløb, naturområder,
naturgenopretning, miljøtilsyn, særligt fø
lsomme landbrugsområder etc.
Hele grundkonstruktionen med en ukritisk overflytning af opgaver fra amterne til henholdsvis stat
og kommune ser S, RV, SF og EL som en grundlæggende forkert konstruktion. Et mere seriøst og
ordentligt udgangspunkt for en strukturreform ville have været en overflytning af amternes nuv æ-
rende opgaver til regionerne. Så kunne man efterfølgende have diskuteret en eventuel ændret opg
a-
vefordeling.
»Vi alene vide«-holdningen
»Det kan konstateres, at der er en række forhold, som tilsige r, at der – uanset størrelsen af ko m-
munerne – vil være b ehov for en regional planlægning. Forholdene vedrører regionale opgaver, hvis
løsning eller forvaltning har konsekve nser, der rækker ud over kommunegrænserne. Eksempler på
sådanne opgaver er lokaliser ing af regionale funktioner: større erhvervsområder, virksomheder med
særlige beliggenhedskrav, større offentlige institutioner, ferie - og fritidsanlæg, større butikscentre,
større infrastrukturanlæg som veje, andre trafikanlæg og transmissionsledninger. A
ndre eksempler
er affald, grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, sikring af vandkvaliteten i større samlede åvan d-
løb, søer, nære kystområder, udlæg af råstofindvind
ingsområder og nye skovområder. «
Ovenstående citat fra regeringens strukturkommission (betænkningen bind 3, side 290) udpensler
meget klart, at der fortsat i dansk planlægning s-, natur- og miljøarbejde er behov for et stærkt regi o-
nalt niveau. Desværre konstaterer Soci
aldemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti
og Enhedslisten, at ikke alene har regeringen valgt at lave en smal aftale med Dansk Folkeparti,
men det er endvidere dybt besynderligt, at regeringen og Dansk Folkeparti i aftalen konsekvent ikke
lytter til anbefalingerne fra Strukturkommissionen, organisationer, miljøfol k, amter, virksomheder
m.fl. Denne »vi alene vide«-holdning er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder
med opgaverne til dagligt, men vil via det stærkt manglende faglige belæg også medføre et lavere
beskyttelsesniveau for vores fælles n aturressourcer.
Armslængdeprincip pet
Det er afgørende, at vigtige afgørelser om miljøforhold træffes af uvildige myndigheder, som ikke
er for tæt på dem, der skal kontrolleres , og ikke potentielt er afhængige af snævre lokalpolitiske
interesser. Strukturreformen betyder forøget risiko for, at det mange steder kan blive kortsigtede
interesser, der kommer til at styre miljøpolitikken. Faren er, at man lokalt vælger at konkurrere på
lempeligere godkendelser, vandløbsvedligeholdelse af dårligere kvalitet etc. i s tedet for at tage
langsigtede hensyn til natur og miljø.
Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse (maj 2004) fra Nordjylland med 27 kommuners
indsigelse mod den amtslige regionplan understreger klart, at det er en yderst realistisk risiko. End-
videre kan nævnes kommunernes ansø gninger (efteråret 2004) om flere sommerhus grunde: Her så
kommunerne i 70 pct. af tilfældene stor t på beliggenhed skrav, byggelinjer, § 3-områder, fredede
områder m .m. Også fra Naturklagenævnets praksis ses mange omgørelser af kom
munernes tilladel-
ser til byggeri i det åbne land, som er strid med beskyttelsesinteresserne for natur og miljø. Alle
disse eksempler viser, at der er behov for en styrkelse af armslængdeprincippet og ikke en svække l-
se, som den nuvæ rende reformaftale medfør er.
5
Opsplitning af viden og faglig ensartethed
Strukturreformen medfører, at amternes faglige miljøer bliver opsplittet fra 14 amter til næsten
100 kommuner. Det betyder en væsentlig fortynding af viden og faglige miljøer
og er et væsentligt
tilbageskridt for mere end 30 års udvikling af en videnbaseret natur - og miljøforvaltning i Da nmark.
Regeringen taler endvidere ganske meget om »kvalitetsstyringsordninger« og »supplerende ret-
ningslinjer«. Der er her tale om en mekanisk erstatning for sagkyndige vurderinger foretaget af
bredt sammensatte faglige miljøer. Det kan ikke undgå at give stive, bureaukratiske afgørelser. Det
er ganske uforståeligt, at regeringen og D ansk Folkeparti mener, at disse ordninger og retningslinjer
kan erstatte faglige miljøer. Samt idig virker det absurd, at der intet sted er angivet noget mere præ-
cist om disse ordninger og retningslinjer – samtidig med , at regeringen beder Folketinget tage stil-
ling til en stor lovpakke, hvor disse instrumenter er en væsentlig del af argumentationen. Tilsynela-
dende er disse instrumenter ikke opfundet endnu.
Lovforslagene indeholder desuden en ekstra svaghed, idet de i overvældende grad indeholder b e-
myndigelser til miljø
Opgavefordelingen
Det forekommer overordnet meget selvmodsigende og inkonsistent, at regeringen mener, at kravet
om betydelig faglig ekspertise og ensartet praksis berettiger en vis regional forvaltning af jordforu-
renings- og råstofområdet, men ikke på natur - og vandområdet, endsige den overordnede regionale
planlægning.
Hvis der skal være konsekvens i regeringens argumentation, skal den regionale forvaltning udbre-
des til natur, vand, planlægning, havmiljø, miljøbeskyttelse etc. Det er uforståeligt, hvorfor regeri
n-
gen ikke har de øvrige tværgående o
mråder med i en regional f orankring.
Det er Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens opfat-
telse, at regeringens smalle aftale og udmøntningen heraf på natur - og miljøområdet er udtryk for
manglende rettidig omhu. Samtidig afslø
rreformen på miljøområdet et snævert og ikke
fremadrettet natursyn, der tager udgangspunkt i ensidige ideologiske kriterier og ikke i faglige be-
læg.
Alt tyder desværre på, at regeringens smalle aftale om den kommunale struktur bliver Danmark s-
historiens dyreste omgang for miljøet, naturen og drikkevandet.
Ændringsforslagene
Ændringsforslagene stillet af S, RV, SF og EL på miljøområdet i forbindelse med strukturrefo r-
men har til formål at opretholde en vis form for status quo. Forslagene skal endvidere forhi ndre de
mest grundlæggende tilbageslag for natur og miljøbeskyttelsen, som regeringens og D ansk Folke-
partis snævre aftale medfører. Partierne har derfor i overensstemmelse med præmissen for genne
m-
førelsen af kommunalreformen undladt at fremkomme med, de i ø vrigt nødvendige, forbedri nger i
miljø - og naturforvaltningen i Danmark.
Den samlede strukturreform
Dette lovforslag er et led i den samlede kommunalreform. Socialdemokratiet, Socialistisk Folke-
parti, Det radikale Venstre og Enhedslisten har i forbindelse med forhandlingerne om de enkelte
lovforslag efter folketingsvalget måttet konstatere, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke
har ønsket at ændre på hovedkonstruktionen i reformen.
Partiernes holdning til bl.a. denne hoved-
konstruktion fremgår af b etænkningsbidrag til lovforslag nr. L 65 (nedlæggelsesloven). Der henv i-
ses hertil.
6
Personalespørgsmål
Da der med dette lovforslag gennemføres en ændring af
mange medarbejderes ansættelsesfo rhold,
vil Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten her understre-
ge de forslag, der er stillet for at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsbetingelser. Holdningen til
de resultater, der er opnået under forhandlingerne, og de ønsker, vi ikke fik im ø
af partiernes betænkningsbidrag til lovforslag nr. L 67. Der henvises hertil.
Konkrete bemærkninger til dette lovforslag
Den overordnede planlægning vil med forslaget blive erstattet med nogle regionale rammer, som
bliver udfyldt af kommunernes planer. Sammenholdt med striben af forringelser i den samlede lov-
pakke på miljø - og planlægningso mrådet og afskaffelsen af armslængdeprincippet er der tale om
historisk og markant tilbageslag i planlægningen af det danske land.
Sammenhængen mellem regionale udviklingsplaner, vandin dvinding og – indsatsplaner forsvi n-
der. Kommunerne er for små til, at brikkerne i puslespillet, der skal beskytte interesserne over
kommunegrænser, kan nå sammen.
En ideel ny planreform burde indeholde både perspektiv og styrke. Det vil bl.a. betyde en fo rstæ r-
ket beskyttelse af det åbne land, værdifulde naturtyper og landskaber samt at borgerindfl ydelsen og
borgerdeltagelsen i planprocessen ikke undergraves. Desværre trækker
strukturreformen også på
dette punkt den helt forkerte vej.
Danmark skal have en overordnet og sammenhængende plan for naturen i Danmark. Det vil æ
n-
dringerne i planloven ikke medføre. Tværtimod. I dag er der naturkvalitetsplaner i regionpl anerne,
men med dette lovforslag svækkes hele det instrument, der skal sikre sammenhængende forvalt
ning,
spredningskorridorer og lignende. I stedet medfører lovforsl aget en fragmenteret beskrivelse og
indsats, der iflg. regeringens egne bemærkninger skal tage udgangspunkt i N atura 2000-område rne.
Disse områder er bestemt vigtige, men det er også afgøren de at holde fast i, at det samlede danske
landskab og den samlede danske natur udgør mere end de ca. 7,5 pct. af Danmarks areal, som er
udpeget til internationale områder. Dette har regeringen og D ansk Folkeparti tilsyneladende helt
glemt.
Det er partiernes holdning, at de regionale udviklingsplaner skal gøres bindende overfor komm u-
nerne, og de skal sammenfatte de statslige, kommunale og regionale interesser i planlægni ngen.
Udviklingsplanerne skal derfor bruges til at sikre en sammenhængende og konsistent udvikling i
regionen. Planerne skal derudover blandt andet omhandle beskyttelse af arealanvendelse, grund-
vandsbeskyttelse og -udnyttelse, naturbeskyttelse, udlæg af industriområder og infrastru ktur. Dette
er helt modsat det nuværende forslag, der medfører
en fragmentering af administrationen af det
danske land.
Vedtages dette lovforslag, vil der være en manglende sammenhæng blandt andet mellem de reg
i-
onale udviklingsplaner, vandindvindings- og indsatsplanerne. Det er dybt bekymrende for vandmil-
jøet, og især drikkevandet.
Kommunerne er ikke den rette planmyndighed i forbindelse med natur og miljø, simpelthen fordi
natur- og vandområder herunder drikkevandsforekomster ikke følger kommunegrænser, men som
hovedregel dækker flere kommuner. Den rette planmyndighe d for eksempelvis natur, miljø og dri k-
kevand er regionerne, fordi det giver mulighed for en sammenhængende og helhedsorienteret adm i-
nistration af naturen og vandmiljøet.
Det er endvidere meget svært at se det store planmæssige fremskridt i den model for pl
anlægni n-
gen i hovedstadsregionen, som dette forslag lægger op til. Partierne er enige i, at planlægni
ngen i
hovedstadsregionen stiller ekstra store krav, men en model som den foreslåede med en overordnet
7
statslig udmelding fra flere ministerier kombineret med kommuneplaner, løser ingen problemer. Det
er partiernes holdning, at hovedstaden har brug for en forstærket planlægning, der tager udgang
s-
punkt på regionale niveau.
Overflytningen af VVM-sagerne fra amterne til kommunerne ser vi også som et tilbageskr idt.
Kommunerne vil i mange tilfælde være alt for små til VVM
-sager, og meget ofte vil VVM-pligtige
anlæg have effekter udover kommunegrænsen. Endvidere vil eksempelvis kravet om altern
ativer i
VVM-sager, med denne overflytning af VVM-sager til kommunerne, give et yderst snævert u d-
gangspunkt, da kommunerne jo stadigvæk mange steder er af begrænset størrelse. Lo
vforslaget vil
derfor medføre en stærk begrænsning på vurderingen af alternativer udenfor ko
mmunegrænsen.
S, RV, SF og EL har stillet en række ændrin
gsforslag, der gør det regionale niveau til det afgøre n-
de administrationsniveau. Uden disse ændringer kan partierne ikke stemme for lovforslaget. Æ n-
dringsforslagene vedrører:
-
regionerne som planmyndighed og udviklingsplanen bindende,
-
regionerne forpligtes til at gøre indsigelse mod modstridende kommune - og lokalpla-
ner/inddragelse af offentligheden m.v.
-
VVM i regionerne
Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse i
k-
ke repræsenteret med medlemmer i udvalg et og havde dermed ikke adgang til at komme med ind-
stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (S, RV, SF o
g EL ):
Til § 1
1) Den under nr. 13 foreslåede § 10
affattes således:
Ȥ 10 a. For hver region skal der foreligge en regional udviklingsplan, der tilvejebringes af re-
gionsrådet.
Stk. 2. Den regionale udviklingsplan må ikke stride mod
1) regler eller beslutninger efter § 3, § 5 e og § 5 j,
2) en vandplan, en Natura 2000-plan, eller handleplaner for realiseringen af disse planer, jf. lov
om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, eller re gler
udstedt i medfør af samme lovs § 36, stk. 3,
3) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove, eller
4) en råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer.
Stk. 3. Den regionale udviklingsplan skal på grundlag af en helhedsvurdering sammenfatte de
statslige, herunder internationale, regionale og kommunale interesser i planlægningen. Planen skal
1) beskrive en ønskelig fremtidig udvikling, jf. § 10 b og
2) fastlægge retningslinjer for arealanvendelsen, jf. § 10 c. «
[Den regionale udviklingsplan skal sammenfatte statslige, regionale og kommunal int
e
resser]
8
2) Efter den under nr. 13 foreslåede § 10 a indsættes som nye paragraffer:
»§ 10 b. Den regionale udviklingsplan skal beskrive den ønskelige fremtidige udvikling for regi o-
nens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for
1) natur og miljø, herunder rekreative formål,
2) erhverv, inklusive turisme,
3) beskæftigelse,
4) uddannelse samt
5) kultur.
Stk. 2. Den del af den regionale udviklingsplan, som beskriver en ønskelig fremtidig udvikling,
skal redegøre for
1) sammenhængen mellem den fremtidige udvikling o g den statslige og kommunale planlægning
for infrastruktur,
2) sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigh
eder
om plan
-
og udviklingsmæssige emner, og
3) de handlinger, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på udvikli ngsplanen.
Stk. 3. Den regionale udviklingsplan skal indeholde et kortbilag, der med overordnede, ikke præ-
cise udpegninger illustrerer det i stk. 1 nævnte indhold i planen.
Stk. 4. I det omfang det er muligt efter anden lovgivning, kan regionsrådene fremme realiseringen
af den regionale udviklingsplan ved at yde økonomisk støtte til kommuner og private til konkrete
projekter.
Stk. 5. Regionsrådet kan over for kommunalbestyrelserne i regionen stille forslag til kommune - og
lokalplanlægningen.
§ 10 c. Den regionale udviklingsplan skal indeholde retningslinjer for
1) arealudlæg til byzoner og sommerhusområder,
2) beliggenheden af større offentlige institutioner samt større trafikanlæg og andre større tekn
iske
anlæg,
3) beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må sti l-
les særlige beligge nhedskrav,
4) de i § 10 d nævnte anlæg,
5) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af de særlig
værdifulde lan dbrugsområder,
6) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uø nsket,
7) varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder u d-
pegningen og sikringen af naturområder med særlige naturbeskyttelsesint eresser,
8) beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder,
9) beliggenheden af arealer til fritidsformål,
10) anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden,
11) anvendelsen af vandløb, søer og kystvande,
12) realiseringen af regler eller beslutninger efter lovens § 3 og
13) arealanvendelsen i kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1 ,
og § 5 b.
Stk. 2. De afgrænsede områder, der knytter sig til den regionale udviklingsplans retningslinjer,
skal vises på kort.
Stk. 3. Den del af regionale udviklingsplan, som fastlægger retningslinjer for arealanvendelsen
skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder for den forudsatte rækk
efølge
for planens gennemførelse, samt den hidtil udførte planlægning og ad
ministration. Redegø
skal endvidere indeholde oplysning om de i vandplanen og Natura 2000-planen, jf. lov om miljømål
9
m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), og de i N a-
tura 2000-skovplanen, jf. kapitel 4 i lov om skove fastsatte bestemmelser, der er relevante for plan-
lægningen af arealanvendelsen i nden for den regionale udviklingsplans geografiske område .
Stk. 4. Redegørelsen for den del af den regionale udviklingsplan, der indeholder retningslinjer for
de i § 10 d nævnte anlæg, skal indeholde en vurdering af de miljømæss
ige konsekvenser.
Stk. 5. På et kortbilag til redegørelsen skal de eksisterende og planlagte forhold i kystnærhedsz
o-
nen vises, herunder hvilke områder der friholdes for bebyggelse.
§ 10 d. Enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, må ikke påbegyndes, før der er
tilvejebragt retningslinjer i den regionale udviklingsplan om beliggenheden og udformningen af
anlægget med tilhørende redegørelse (VVM
-pligt), jf. § 10 c, stk. 4.
Stk. 2. Ved tilvejebringelsen af retningslinjer i den regionale udviklingsplan for anlæg omfattet af
stk. 1, skal Regionsrådet forud for igangsættelsen af arbejdet med redegørelsen for anlæggets fo
r-
ventede væsentlige virkninger på miljøet offentliggøre en
kort beskrivelse af hovedtrækkene af det
påtænkte anlæg samt indkalde ideer og forslag til brug for fastlæ
ggelsen af redegørelsens indhold.
Stk. 3. Hvis et ønsket anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med retningslinjerne i den regionale
udviklingsplan, på hviler det regionsrådet snarest at tilvejebringe et forslag til tillæg til den regi onale
udviklingsplan og derefter fremme sagen mest muligt. Pligten gælder dog ikke, hvis en nø dvendig
tilladelse efter § 35 ikke kan opnås.
Stk. 4. Miljøministeren kan fasts ætte regler om, at anlæg, der er omfattet af stk. 1, ikke må påb
e-
gyndes uden regionsrå dets eller ministerens tilladelse.
§ 10 e. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke anlæg der er omfattet af § 10 d.
Anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig lov, er dog altid undtaget. Ministeren kan endv idere
fastsætte regler om, hvilke mindsteoplysninger der er nødvendige, for at en miljømæssig vu
rdering
kan foretages.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af
1) afgørelser om, at et anlæg er omfattet eller ikke er omfattet af bestemmelserne i § 10 d,
2) beslutninger om, at et forslag til tillæg til en regional udviklingsplan for et anlæg, der er omfa
t-
tet af bestemmelserne i § 10 d, ikke vedtages,
3) beslutninger om, at et forslag, der er offentliggjort, ikke vedtages endeligt, og
4) afgørelser om, at en tilladelse efter regler fastsat i medfør af § 10 d, stk. 4, meddeles eller ikke
meddeles.«
§ 10 b bliver herefter § 10 f.
[Den regionale udviklingsplan skal både beskrive en ønskelig udvik ling og fastlægge retningsli njer
for arealanvendelsen]
3) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 11, stk. 2, udgår nr. 2.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
4) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 11
indsæ
ttes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Kommuneplanen skal understøtte den regionale udviklingsplan. «
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
[Kommuneplanen skal understøtte den regionale udviklingsplan]
10
5) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 11, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes i nr. 1 efter
»udvikling«: »samt retningslinjer«.
[Kommuneplanen må ikke stride mod den regionale udviklingsplan]
6) Den under nr. 14 foreslåede § 11
affattes således:
»§ 11 a. Hovedstrukturen angiver de overordnede må l for udvikling og arealanvendelsen i kommu-
nen, herunder udbygning med boliger og arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning, koloni-
haveområder og andre rekreative områder. «
[Indholdet af kommuneplanens hovedstruktur]
7) I den under nr. 14 foreslåe de affattelse af § 11 b, stk. 2, ændres »jf. § 11 a, nr. 10« til: »jf. § 10
c, stk. 1, nr. 5«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
8) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 11 e, stk. 1, nr. 2, ændres »jf. § 10 a« til: »jf. § 10 a-
§ 10 c«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
9) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 11 e udgår stk. 2 og
3
.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2 ]
10) De under nr. 14 foreslåede §§ 11 g-11 i med tilhørende overskrift udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2 ]
11) Den under nr. 22
foreslåede
§ 22 b affattes således:
»§ 22 b. Regionale udviklingsplaner, kommune- og lokalplaner tilvejebringes og ændres efter re g-
lerne i dette kapitel.«
[Mulighed for tilvejebringelse af (VVM-) tillæg til den regionale udviklingsplan]
12) I den under nr. 22 foreslåede § 22 c indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Regionsrådet skal aktivt inddrage kommunerne, offentligheden og berørte interesseorg a-
nisationer i tilvejebringelsen og vedtagelsen af den regionale udviklingsplan.«
[Inddragelse af kommuner, offentlighed og interesseorganisationer]
13) Den under nr. 33 forslåede affattelse af § 29 a
,
stk. 1, affattes således:
»Regionsrådet skal fremsætte indsigelse efter § 28 over for forslag til kommune - og lokalplaner
og ændringer af kommune - og lokalplaner, hvis planforslaget er i strid med eller modarbejder ret-
ningslinjerne i den regionale udviklingsplan.«
[Pligt for regionsrådene til at gøre indsigelse mod kommune - og lokalplaner]
11
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
-5
Ændringsforslagene medfører, at regionerne er planmyndighed for natur, miljø og drikkevand
m.v., herunder VVM, og at de regionale udviklingsplaner er bindende for kommuneplanlægni ngen,
samt at kommuneplanerne skal understøtte den regionale udviklingsp lan. De regionale udviklings-
planer skal efter forslaget sammenfatte de statslige (herunder internationale), regionale og kommu-
nale interesser i planlægningen og indeholde konkrete arealudlæg. Udviklingspl
anens formål skal
være at sikre sammenhængende og k
onsistent udvikling i regionen. Regionsrådene sikres hje m-
melsgrundlag til at kunne realisere de regionale udviklingsplaner, idet forslaget indebærer, at den
kommunale planlægning ikke må være i strid med den regionale udviklingsplan.
Til nr. 6-10
Med forslagene vil kommuneplanen ikke som i det fremsatte lovforslag skulle indholde retnings-
linjer for de hidtidige regionplanemner, som med forslagene i nr. 1-5 overføres til den reg ionale
udviklingsplan. Forslagene er således en konsekvens heraf.
Til nr. 11
Forslaget åbner mulighed for vedtagelse af tillæg til den regionale udviklingsplan og skal ses i
sammenhæng med fo rslagene i nr. 1 og 2 om den regionale udviklingsplans ændrede indhold.
Til nr. 12
Ændringsforslaget indebærer, at regionsrådene forpligtes til
aktivt at inddrage kommunerne, offent-
ligheden og interesseorganisationer i tilvejebringelsen og vedtagelsen af de regionale udviklings-
planer.
Til nr. 13
Ændringsforslaget indebærer, at regionerne har pligt til at gøre indsigelse imod kommune
- og lo-
kalplaner, som er i direkte strid med eller modarbejder retningslinjerne i den regionale udviklings-
plan.
Erling Bonnesen (V) Birgitte Josefsen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V) Inger Støjberg (V)
Eyvind Vesselbo (V) Jørn Dohrmann (DF) Walter Christophersen (DF)
Christian Wedell-Neergaard (KF) fmd. Helle Sjelle (KF) Pernille Blach Hansen (S)
Torben Hansen (S) Jytte Wittrock (S) Martin Lidegaard (RV) Johs. Poulsen (RV)
Steen Gade (SF) Per Clausen (EL) Kuupik Kleist (IA)
Tjóðveldi sflokkurin, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
12
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
13
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 93
Bilagsnr. Titel
1
Høringsnotat fra miljømini steren
2
Meddelelse om høringssvar
3
Oversigt over klagesystemet med angivelse af, hvem der kan klage,
hvor der kan klages til og ændringer i henhold til lovforslagene samt
plancher, der blev brugt ved den tekniske gennemgang af de enkelte
lovforslag
4
Henvendelse af 18/3-05 fra Kommunernes Landsforening
5
Henvendelse af 18/3-05 fra De samvirkende Købmænd
6
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
7
Meddelelse om materiale fra Amtsrådsforeningen
8
Meddelelse om materiale fra Dansk Landbrug og Landbrugsraadet
9
Henvendelse af 14/4-05 fra Danmarks Naturfredningsforening
10
Svar på spm. 3 stillet på L 65 af Kommunaludvalget vedr. høring s-
svaret fra Foreningen af Danske Transportcentre, fra indenrigs- og
sundhedsministeren
11
1. udkast til betænkning
12
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 93
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvilke ændringer høringsfasen har givet anledning til med
hensyn til lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
2
Spørgsm ålet tilbagetages
3
Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-05 fra Kommunernes
Landsforening, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelse af 12/4-05 fra De Samvirkende
Købmænd, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
5
Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-05 fra Dansk Landbrug
og Landbrugsrådet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om en beskrivelse af det administrative grundlag for arealregu-
leringen i 2007-2009, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om kommentar problemet påpeget af Dansk Landbrug jf. he n-
vendelsen af 7/4-05, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvordan kvalitetsstyringsordningen vil bidrage til en faglig
forsvarlig og effektiv hå ndtering af natur- og miljøadministration i
kommunerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
14
9
Spm. om kvalitetsstyringsudvalget og ens behandling af borgere og
natur i Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om kvalitetsstyringsudvalget og faglige krav til substansen i
sager afgjort efter vandløbsloven m.v., til miljøministeren, og min i-
sterens svar herpå
11
Spm. om sikring af, at kommunerne ikke træffer afgørelser, der er i
strid med kvalitetskravene til gode afgørelser , til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvorvidt kvalitetsstyringsordningen ikke omfatter planlæ g-
ningsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvordan en kvalitetsstyringsordning kan sikre koordination
af faglige spørgsmål, der forudsætter indsats på tværs af kommun
e-
grænser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om sikring af kvalitetsstyringsordningen og den faglige kvalitet,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvorledes de overordnede interesser varetages i kommu-
nen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om de statslige interesser i en given kommune er fastlagt i stats-
lige planer og dokumenter, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
17
Spm. om, hvordan man sikrer, at et VVM-projekt i en kommune kan
blive afvejet konkret mod et projekt i en anden kommune, til miljø-
ministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om sø -, å - og skovbyggelinier er at regne for statslige interes-
ser, til miljøminis teren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om kompetence til at vurdere og opstille projekter uden for
kommunernes grænser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvilken rolle landsplanredegørelsen spiller i det nye pla n-
system, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om godkendelse og samtykke fra nabokommuner i forbindelse
med VVM-afgørelser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om, hvilke interesser miljøministeren lægger til grund for stat s-
lige indsigelser i forhold til kommuneplanlægningen, til miljøminist e-
ren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om de regionale udviklingsråd kan nedlægge veto mod ko m-
munale planer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om, i hvilket omfang kommuneplaner og regionale udviklings-
planer vil være »i takt «, til miljøministeren, og ministerens svar he rpå
25
Spm. om de natur- og miljømæssige konsekvenser af, at der ikke ge n-
nem regionplaner gennemføres en overordnet planlægning for area l-
anvendelse, til miljø ministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om sammenhæng mellem regionale udviklingsplaner og ko m-
muneplanlægning på den ene side og nationale og europæiske planer
15
på den anden, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om udlæg af byzonea realer til erhverv og bolig, til miljømin i-
steren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om, hvordan staten vil sikre, at det er muligt at danne sig et
overblik over hvilke bestemmelser, der gælder for ens ejendom, til
miljøministeren, og ministerens svar herp å
29
Spm. om regionale udviklingsplaner og væksthensyn, til miljømin i-
steren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om, at det alene er VVM for husdyrbrug, der vil blive undergi-
vet en særlig statslig omsorg, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
31
Spm. om anvendelse af årsværk i Landsplanafdelingen, til miljømin
i-
steren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om politisk ejerskab på miljøområdet og koordinering mellem
kommunale planer og regionsplanen, til miljøministeren, og minist
rens svar herpå
33
Spm. om regionale udviklingsperspektiver og udbygning af infra-
strukturen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om, hvordan det sikres at kommunerne i deres VVM-
vurderinger inddrager alternativer i nabokommunerne, til miljømin i-
steren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om infrastruktur og udviklingsplaner, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
36
Spm. om VVM-vurderinger og miljømæssige optimale alternativer
ifølge EU -reglerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om sagsbehandlingstid for screeningsagerne, til miljøminist e-
ren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om adgang til lokalplanlægning i det åbne land, til miljømin
i-
steren, og ministerens svar herpå
39
Spm., om § 11 b, stk. 2, giver kommunerne hjemmel til at detailplan-
lægge for landbrug, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om statens udmeldinger til kommuneplanlægningen i hove d-
stadsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om sammenhængen mellem de regionale erhverv sudviklings-
planer og regionernes udviklingsplaner, til miljøministeren, og min i-
sterens svar herpå
42
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mi l-
jøministeren, og m inisterens svar herpå
43
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mi l-
jø ministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til mi l-
jøministeren, og ministerens svar herpå
16
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål og miljøministerens svar her på
Spørgsmålene og miljøministerens svar er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL.
Spørgsmål 4:
Miljøministerens kommentar udbedes vedrørende henvendelse af 18. marts 2005 fra De Samvi r-
kende Købmænd angående forslag til lov om ændring af planlægning (udm
øntning af kommunalr e-
formen).
Svar:
Med lovforslaget overtager miljøministeren den kompetence amterne har i dag til at fastsætte re g-
ler for beliggenheden og størrelsen af større butikker. Det vil sige dagligvarebutikker over 3.000 m2
og udvalgsvarebutikker over 1.500 m2. Det er også miljøministeren, der fastsætter b
eliggenheden og
størrelsen af større butiksområder uden for bymidterne fx butiksområder i udka
nten af byerne.
Ministerens regler skal udarbejdes under hensyntagen til planlovens generelle regler om planlæ g-
ning til butiksformål, herunder formålet med detailhandelsplanlægningen. De regler fastsæ
tter
blandt andet, at arealer til butiksformål som hovedregel skal udlægges i den centrale del af en by.
Planlovens eksisterende krav om, at redegørelsen t il kommuneplanen skal indeholde oplysninger
om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for fastsættelse af eventuelle butiksstørre
lser over
henholdsvis 3.000 m2 og 1.500 m2, fastholdes. Det fremgår af bemærkningerne til lo vforslaget, at
det forudsættes , at ministeren desuden redegør for den særlige planlægningsmæssige begrundelse
for eventuelle større butikker.
Det vurderes at være tilstrækkeligt for at nå planlovens formål, at ministeren fastsætter regler for
beliggenheden af større butikker samt beli ggenheden af og det maksimale butiksareal i bydelscentre
og aflastningsområder. Kommunerne har mulighed for at planlægge for butikscentre i overen s-
stemmelse med disse regler.
I hovedstadsområdet kan en kommunalbestyrelse fremsætte indsigelse over for planf orslag fra an-
dre kommuner i hovedstadsområdet. Uden for hovedstadsområdet kan en kommunalbestyrelse
fremsætte indsigelse mod en nabokomm unes planforslag. Det vurderes at være tilstrækkeligt, at det
uden for hovedstadsområdet alene er nabokommuner, der kan gøre indsigelse. Det vurderes som
mest hensigtsmæssigt, at eventuelle uoverensstemmelser mellem to kommuner afg ø
niveau. Detailhandelsprojekter, der påvirker et større opland end nabokommunerne, vil blive vurd e-
ret af miljøministeren, der ha r pligt til at gøre indsigelse mod et forslag til kommun eplan, der ikke
er i overensstemmelse med overordnede interesser.
Amternes detailhandelsplanlægning og den vetomulighed amterne i dag har mod andre amters d e-
tailhandelsplanlægning afløses i lovforsla get af ministerens pligt til at fastsætte regler for den regi o-
nale detailhandelsstruktur og kommunernes mulighed for at gøre indsigelse mod en nabokommm u-
nes kommuneplanforslag. Regionsrådet kan gøre indsigelse mod forslag til kommun eplaner, hvis
planforslaget er i strid med den regionale udviklingsplan. Indsigelsen skal være båret af overordn e-
de hensyn til regionens samlede udvikling. Bestemmelsen forventes ikke brugt ved udlægning af
arealer til detailhandel.
I øvrigt kan jeg tilføje, at jeg allerede har tilkendegivet, at jeg vil igangsætte en undersøgelse af,
hvordan detailhandelsreglerne har fungeret. DSK’s synspunkter vil indgå i dette arbejde.
17
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes kommentere henvendelse fra Dansk Landbrug og Landbrugsraadet af 7. april
2005, herunder bemærkningerne om, at der i tidsrummet 2007 -2009 er risiko for et »tomrum«, hvor
kravene til arealreguleringen endnu ikke er fastlagt.
Svar:
Henvendelsen er i det følgende kommenteret under de enkelte overskrifter i Dansk Landbrug og
Landbrugsraadets brev af 7. april 2005.
”Staten skal sikre regulering af arealanvendelsen”
Regionplanerne udgør i dag grundlaget for amternes behandling af husdyrbrugssager i relation til
VVM-reglerne.
Ændringen på VVM -området består alene i, at kompetencen til at fo retage VVM-vurderinger i
langt de fleste tilfælde flyttes fra amterne til kommunerne, og for de mere komplicerede virksomh e-
der fra amterne til staten. VVM-kompetencen følger således kompetencefordelingen for miljøgo d-
kendelser efter miljøbesky ttelsesloven.
Flytningen af VVM-kompetencen fra amterne til kommunerne skal ses i sammenhæng med de ø v-
rige lovforslag på natur - og miljøområdet i forbindelse med kommunalreformen. Kommune rne vil
fremover stå med hele paletten af vi rkemidler både overfor de eksisterende husdyrbrug og over for
etablering og udvidelser af husdyrbrug. På den måde sikres et samlet overblik i komm unerne.
Ændringerne af planloven skal efter lovforslaget træde i kraft den 1. januar 2007. Der vil imidle
r-
tid blive tale om, at de regionplanretningslinjer i ”Regionplanerne 2005”, som amterne i øj eblikket
har under udarbejdelse, opretholdes med samme retsvirkning som landsplandirektiv.
Regionplanretningslinjerne vil således fortsat være gældende, og skal bl.a. være kommunernes
administrationsgrundlag for varetagelse af f.eks. kompetencen til at meddele landzonetilladelser, og
de kompetencer kommunerne overtager efter en række sektorlove på bl.a. natur - og miljøo mrådet,
samt behandlingen af husdyrbrug efter VVM-reglerne.
De nye kommuneplaner forudsætt es at blive udformet i den første valgperiode frem til 2009, men
vil ikke kunne vedtages af den enkelte kommunalbestyrelse, før regionplanretningslinjerne er o p-
hævet eller bortfa ldet.
Der kan således ikke siges at være et ”tomrum”. Der henvises i øvrigt ti
l besvarelsen af spørgsmål
3 (L 91) og 6 (L 92 og L 93).
Den 2-årige statslige kontrolordning foreslås indført for at fastholde et højt beskyttelsesniveau ved
reguleringen af husdyrproduktionen under hensyn til kompleksiteten af landbrugets miljø
og således at kommunerne får tid til at opbygge de nødvendige kompetencer til at løse opgaven
uden statslig involvering. Miljøministeriet vil søge at undgå, at den statslige kontrol fører til en v
æ-
sentlig længere sagsbehandlingstid. Dette vil bl.a. ske ve d udsendelse af et nyt vejledningsmateriale
til kommunerne inden udgangen af 2006, hvilket blandt andet også er fremhævet i Myndighedsu d-
valgets rapport fra november 2004.
En opdeling af husdyrbrugssagerne i en arealdel og en bygningsdel, der reelt behandles af hver sin
myndighed, vil efter Miljøministeriets opfattelse ikke være i overensstemmelse med VVM -
direktivets sigte om at opnå en samlet vurdering af anlæggets virkninger på miljøet. Det kan dog
oplyses, at den ovenfor nævnte vejledning også vil omfatte retningslinjer for kommunernes admini-
18
stration af arealreguleringen, som led i behandlingen af en konkret ansøgning om tilladelse til udv i-
delse af husdyrproduktionen.
”Antallet af myndighedsniveauer”
Med kommunalreformen vil kommuneplanerne blive det samlende dokument til regulering af are-
alanvendelsen i by såvel som på land, mens den regionale udviklingsplan skal fungere som et str a-
tegisk værktøj, der dækker de overordnede aspekter af relevante forhold for regionens udvi
kling.
Den regionale udviklingsplan indebærer således ikke en detailstyring af kommunernes pla nlægning,
men er et udtryk for en samlet strategi for udviklingsinitiativerne i regionen.
Efter forslag til lov om ændring af lov om planlægning, må kommuneplanen ikke stride mod b
e-
skrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan, og regionsr å det kan
gøre indsigelse over for forslag til kommuneplaner og ændringer af kommuneplaner, hvis planfo r-
slaget er i strid med den regionale udviklingsplan. Som det fremgår af bemærkn ingerne til lovfors-
laget, skal en indsigelse fra Regionsrådet overfor en kommuneplan være båret af overordnede he
n-
syn til regionens samlede og langsigtede udvikling. Desuden er der i lovforslaget indlagt mulighed
for, at parterne kan indbringe eventuelle uafklarede spørgsmål for miljøm inisteren i tilfælde af
uenighed.
Selvom udviklingsplanen skal beskæftige sig med den overordnede strategiske udvikling i ndenfor
regionen, er det væsentligt, at Regionsrådene får mulighed for at gøre indsigelse overfor kommun
e-
planer, for herigennem at sikre overensstemmelse med kommunernes arealdispositioner og de over-
ordnede prioriteter for udviklingsaktiviteterne i regionen.
Regionsrådene får derimod ikke til opgave at påse, at den kommunale planlægning er i overen
s-
stemmelse med overordnede interesser, idet denne opgave efter lovforslaget vil blive varetaget af
miljøminist eren.
Beføjelsen til at afgøre uenigheder mellem kommunerne om planforslag efter planloven for eslås
lagt i regionsrådene, idet det forventes, at der typisk vil være tale om sager, der ikke ind eholder
overordnede interesser, og som mest hensigtsmæssigt afklares på r egionalt niveau.
I overensstemmelse med strukturaftalen får regionsrådene en koordinator - og mæglerrolle i fo r-
hold til miljømålsloven og en mæglerr
olle efter vandforsyningsloven. I forhold til miljømålsl oven
er det foreslået, at udarbejdelsen af vand - og Natura 2000-planer overføres fra amterne til staten.
For at sikre et tidligt indspil fra alle relevante myndigheder, dvs. inden de statslige vand- og Natura
2000-planer sendes i høring, indføres der en idefase. Kommunalbestyrelserne får, ligesom alle a n-
dre, mulighed for at komme med indspil i denne fase. Regionsrådene har fået til opgave at koord i-
nere disse kommunale indspil. Regionsrådene skal alene sikre, at der rent faktisk sker en koordine-
ring mellem de involverede kommunalbestyrelser.
På det kommunale niveau skal kommunalbestyrelserne udarbejde en kommunal handleplan til den
konkrete og lokale udmøntning af de statslige vand - og Natura-2000 planer. Kommunerne får m u-
lighed for at komme med indsigelser mod andre kommuners handleplaner, såfremt ko mmunerne
bliver berørte heraf.
Det kan ikke udelukkes, at to kommunale handleplaner vedrørende det samme vandløbsopland e l-
ler det samme Natura 2000-område ikke stemmer overens med hinanden eller på anden vis moda r-
bejder hinanden i forhold til at nå de opstillede mål i vand - eller Natura 2000-planen. Hvor en berørt
kommunalbestyrelse har indsigelser mod en anden kommunes handleplan, kan regionsrådet optræde
som mægler, såfremt en af kommunalbestyre lserne anmoder om det.
I forbindelse med vandforsyningsloven foreslås det, at kommunalbestyrelserne bliver myndi ghed
med hensyn til indsatsplanerne. På den baggrund foreslås det endvidere, at regionsrådene på a n-
19
modning fra en af kommunalbestyrelserne kan indkalde disse til mægling i de tilfælde, hvor der er
uenighed mellem berørte kommunalbestyrelser omkring in dsatsplanerne.
Både efter miljømålsloven og vandforsyningsloven skal regionsrådet, såfremt der ikke opnås
enighed i en mægling, neutralt fremlægge spørgsmålet for ministeren, der så træffer en endelig a
f-
gørelse.
Regionsrådenes rolle som koordinerende og mæglende instans efter såvel miljømålsloven som
vandforsyningsloven forudsætter således ikke, at de selvstænd
igt vurderer det faglige grundlag for
indspil og indsigelser. Der er blot tale om tilrettelæggelse af en pr oces.
”Snitflade mellem statens og kommunernes planlægning”
Med kommunalreformen foreslås det, at staten udarbejder vandplaner og - Natura 2000 planer,
som bl.a. indeholder et indsatsprogram. Kommunerne udarbejder kommunale handleplaner, der skal
sikre den konkrete og lokale udmøntning af de statslige planer og disses indsatsprogrammer.
Vandplaner, Natura 2000-planer m.v. udarbejdes efter særlig lovgiv ning og med andre ”årskade n-
cer” end kommuneplanerne efter planloven. Disse planer vil sætte bindende rammer for komm u-
nernes planlægning. Forslaget til ændring af planloven indeholder derfor også beste
mmelser om, at
der i den redegørelse for planens forudsæ tninger, der skal ledsage kommuneplanen, skal redegøres
for bl.a. disse planer i relevant omfang. Hermed findes det af foreningerne efterlyste hensyn vare-
taget.
”Samling af VVM -bestemmelserne og bestemmelser om miljøgodkendelse”
Under overskriften ”Miljøg odkendelse af alle landbrugsejendomme med mere end 75 dyreenhe-
der” fre mgår følgende af regeringsgrundlaget:
”Regeringen vil i forbindelse med udvidelser eller nyanlæg af husdyrbrug over 75 dyreenheder
stille krav om miljøgodkendelse. Herved vil flere bedr ifter end i dag blive omfattet. Ved ansøgni n-
ger om udvidet husdyrbedrift skal der kunne stilles skærpede krav om anvendelse af miljøri gtig
teknologi og f.eks. krav om yderligere reduktion af kvælstof og fosfor. Kommunalreformen muli g-
gør en mere enkel godke ndelsesprocedure, hvor mange af de nuværende specielle godkendelsest y-
per kan integreres i én godkendelse, som samlet varetager f.eks. miljø-, nabo- og landskabshensyn”.
Det er tanken, at denne lov skal træde i kraft 1. januar 2007, det vil sige samtidig me d kommunal-
reformen.
Spørgsmål 6:
Ministeren bedes fremsende en nærmere beskrivelse af , hvordan det administrative grundlag for
arealreguleringen ser ud i tidsrummet 2007-2009 ifølge ministerens lovforslag.
Svar:
Regionplanlægningen efter planloven har i da g en central rolle i forhold til arealanvendelse og na-
tur- og miljøbeskytte lse. Regionplanen danner rammerne for den kommunale planlægning, og de
kommunale myndigheder skal virke for gennemførelsen af regionplanens retningslinjer ved udøve l-
se af beføjelser i medfør af lovgivningen. Regionplanens retningslinjer skal således også inddrages i
vurderingen af konkrete enkeltsager. Regionplanen tjener så at sige som overordnet administrat i-
onsgrundlag.
Regionplanen indeholder retningslinjer om visse anlæg og aktiv iteter samt om kvaliteten og be-
skyttelsen af visse natur- og miljøinteresser.
20
Med forslaget til ændring af planloven ( L 93) ophæves planlovens bestemmelser om regionpla
n-
lægning. Lovforslaget indeholder imidlertid en overgangsordning, hvorefter regionpla nretningslin-
jerne opretholdes med samme retsvirkning som landsplandirektiver, indtil kommunerne har opdate-
ret deres kommuneplaner med det nye indhold, og retningslinjerne herefter ophæves af miljømin i-
steren.
For så vidt angår regionplanretningslinjer for a nvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne og
for kvaliteten af vandløb, søer og kystvande falder disse efter lovforslaget bort i det enkelte vandd i-
strikt ved ikrafttrædelsen af en vandplan der gælder for vanddistriktet. Vandplanerne r
eguleres efter
lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (milj ø-
målsloven),
Kommunalbestyrelserne skal virke for gennemførelsen af de opretholdte regionplanretningsli njer,
herunder ved udøve lsen af beføjelser i medfør af lovgivninge n.
I tidsrummet fra lovens ikrafttræden og indtil regionplanretningslinjerne ophæves eller bortfa
lder,
vil der således i medfør af planloven være et administrationsgrundlag, der svarer til den n
ugældende
ret.
Der bliver således ikke tale om, at der som fø lge kommunalreformen vil opstå et ”tomrum” i p e-
rioden 2007 og frem til, at de første vandplaner og Natura 2000 -planer foreligger i 2009.
Heller ikke forslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven (L 91) og forslaget til ændring af milj
ø-
målsloven (L 92) sam t de øvrige lovforslag til gennemførelse af kommunalreformen på miljømin
i-
steriets område indebærer ændringer af det administrative grundlag for arealreguleri
ngen, som kan
indebære et tomrum i tidsrummet 2007 -2009.
Til brug for arealreguleringen efter 1. januar 2007 vil der endvidere blive udsendt retningslinjer
fra Miljøministeriet for kommunernes administration af ansøgninger om udvidelse og nyetabl ering
af husdyrbrug.
Spørgsmål 8:
I høringsnotaterne til miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven, havmiljølov
en og vandløbsloven
fremgår, at minist erens forventning til kvalitetsstyringssystemet er, at det vil kunne løse en lang
række af de probl emer, der kan opstå som følge af at opgaver overføres fra amter til kommuner. I
høringsnotatet til samleloven (side 4 a d lov om vandløb), fremgår eksempelvis følgende om koord i-
nationsproblemet, som blandt andre Amtsrådsforeningen, Nordjyllands Amt, DN og Sportsfiske r-
ne peger på: »Af kommissoriet for kvalitetsstyringsudvalget - som er bredt sammensat med delta-
gelse også af Amtsrådsforeningen og Danmarks Naturfredningsforening - fremgår, at kvalitetsst y-
ringsordningen bl.a. skal sikre en koordination af de faglige spørgsmål, der forudsætter en indsats
på tværs af kommun egrænser «.
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes kvali tetsstyringsordningen konkret vil bidrage til at sikre
en faglig forsvarlig og effektiv håndtering af natur - og miljøadministrationen i kommunerne, heru n-
der hvorledes det skal sikres, at kommunerne ikke lader konkrete erhvervs- og byudviklingshensyn
gå for ud for natur- og miljøhensyn, herunder en redegørelse for de relevante mekanismer i kval i-
tetsstyringsordningen.
Svar:
Kvalitetsstyringsordningen omfatter ikke planlægningsområdet. Jeg kan i øvrigt henvise til besv
a-
relsen af spørgsmål 12 samt til min besvar else af enslydende spørgsmål 15 (L 86 – samlel oven):
21
”Den faglige bæredygtighed i de nye kommuner er først og fremmest sikret ved, at der bliver tale
om langt større kommuner, og at langt hovedparten af plan -, natur- og miljøopgaverne sa mles i
kommunerne. Der bliver således tale om helt andre og styrkede faglige miljøer i kommunerne i fo r-
hold til i dag.
Samtidig vil der – i nødvendigt omfang - ske en udbygning af retningslinierne inden for områ det.
Dette vil allerede finde sted i forbindelse med opfølgninge n af de aktuelle lovforslag gennem be-
kendtgørelser og vejledninger, og det må i øvrigt finde sted løbende. I den forbindelse vil der
- efter
lovene er vedtaget - blive nedsat et Kontaktforum med ministeriets samarbejdsparter. Dette initiativ
kan bl.a. ses som opfølgning af, at der fra flere sider er blevet udtrykt behov for at udbygge re t-
ningslinierne på natur - og miljøområdet som forudsætning for, at kommunerne vil ku
nne varetage
amternes opgaver forsvarligt.
Samtidig og supplerende hertil bliver der som et nyt værktøj i kommunernes natur - og miljøadm i-
nistration etableret en kvalitetsstyringsordning. Det drejer sig om at etablere procedurer i forbindel-
se med løsning af opgaver inden for natur - og miljøområdet, som kan bidrage til at sikre bl.a. den
tilstræk kelige kvalitet i opgavevaretagelsen i den enkelte kommune. Alt afhængig af ordningens
nærmere udformning kan en kvalitetsstyringsordning ved f.eks. krav om åbenhed og ved erfaring s-
udveksling m.v. ligeledes i praksis medvirke til en større ensartethed komm unerne imellem. Der-
imod vil kvalitetsstyringsordningen hverken føre til en lempelse eller skærpelse af de substantielle
retningslinier. Det skøn, kommunerne er tildelt efter lovgivningen, berøres ikke. Det kan alene ske
ved ændringer i gældende retningslin
ier.
Da der er nedsat et Kvalitetsstyringsudvalg - ligeledes med repræsentation af ministeriets ce ntrale
samarbejdsparter - og dets arbejde som følge af valg -udskrivelsen først skal foreligge med udga n-
gen af maj måned, kan jeg ikke her og nu komme nærmere ind på, hvorledes de enkelte elementer i
en kvalitetsstyringsordning vil blive udformet. Men det fremgår af kommissoriet for udvalget, at
udvalget bl.a. skal overveje hensigtsmæssigheden af forskellige metoder i forhold til opstilling af
kvalitetsmål for løsning af væsentlige lovbestemte opgaver, tilstedeværelsen af de nødvendige
kompetencer, koordinering på tværs af kommunegrænser og dokumentation af in
dsatsen. Udvalgets
rapport skal danne grundlag for eventuel udarbejdelse af lovforslag med henblik på fr emsættelse i
Folketingssamlingen 2005/06.
Endelig bemærkes, at også eventuelle kommunale såkaldte videncentre kan være med til at si
kre
en effektiv erfaringsudveksling mellem kommunerne.
Der vil således blive taget en række supplerende initiativer til sikr ing af den faglige bæredygti g-
hed i kommunerne.
Som det fremgår ovenfor, er den nødvendige koordinering på tværs af kommunegrænser et emne i
Kvalitetsstyringsudvalgets arbejde. Men målet med en kvalitetsstyringsordning er jo ne top - som
spørgsmålet er inde på - at medvirke til at sikre både faglig kvalitet, effektivitet og en sartethed i
administrationen - både med hensyn til den enkelte kommunes administration og ikke mindst i fo r-
bindelse med administrationen på tværs af kommunegrænser
- inden for de rammer, natur- og
miljø lovgivningen i øvrigt sætter.”
Spørgsmål 12:
Af kommissoriet til udvalgets arbejde fremgår, at »Kvalitetsstyringsordningen omfatter ikke pla n-
lægningsområdet, idet der lægges til grund, at der med ændringerne i planloven om de fre
mtidige
regionale udviklingsplaner, ikke tillægges regionerne kompetence til en detailstyring af kommune r-
nes planlægning «. Kan ministeren bekræfte, at dette i udvalgets arbejde tolkes sål edes, at konkret
22
sagsbehandling i forbindelse med VVM-screeninger og -vurderinger samt landzonesager efter plan-
lovens § 35 ikke er medtaget i udvalgets arbejde?
I bekræftende fald, bedes ministeren redegøre for, om dette er forsvarligt og hensigtsmæssigt og i
overensstemmelse med hensigten med udvalget, som er at sikre kvaliteten af afgørelser på natur - og
miljø
Svar:
Jeg kan bekræfte, at kommissoriet fortolkes således, at kvalitetsstyringsordningen ikke direkte
omfatter bestemmelserne om VVM og landzonesager.
Dette betyder naturligvis ikke, at opgaverne efter planloven ikke også skal varetages fagligt fo r-
svarligt. Det samme gælder anden lovgivning, som spiller sammen med reglerne i natur - og miljø-
lovgivningen. I forbindelse med kvalitetssikring af behandlingen af sager efter natur- og miljølo v-
givningen, der hænger tæt samme
n med behandlingen af sager efter anden lovgivning, herunder
planloven, må denne sa mmenhæng selvsagt fremgå.
Jeg kan i øvrigt henvise til svaret på spørgsmål 8.
Spørgsmål 22:
Hvilke interesser lægger miljøministeren til grund for statslige indsigelser i f orhold til kommune-
planlæ gningen?
Svar
Miljøministeren skal efter lovforslaget fremsætte indsigelser over for et forslag til kommun eplan,
der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet
er af underordnet betydning. Udtrykket overordnede interesser dækker over forhold, som har int e-
resse ud over kredsen af en kommunes indbyggere og typisk også har interesse for kommende gen e-
rationer. Der kan f.eks. været tale om at opfylde internationale forpligtelser til at b eskytte særlige
naturområder, tilgodese behovet for rent drikkevand nu og i fremtiden eller v aretage andre statslige
sektorinteresser som landbrug, trafik og kulturmiljø. Det kan således også være en overordnet int
e-
resse at sikre energi- eller trafikforsyning for en del af landet, eller at der ikke placeres støjfølsomt
byggeri inden for støjkonsekvenszonen omkring forsvarets skyde - og øvelsesaktiviteter. Det er lig e-
ledes en overordnet interesse, at regler og beslutninger efter planlovens § 3 (landsplandirektiver)
eller regionplanretningslinjer, der efter lovforslaget er tillagt retsvirkning som bindende regler efter
§ 3, overholdes.
Endelig kan en statslig myndighed, ligesom det er tilfældet i dag, fremsætte indsigelse mod et l
o-
kalplanforslag ud fra de sær
Spørgsmål 23:
Kan de regionale udviklingsråd i praksis nedlægge veto mod kommunale planer, og hvordan er
den juridiske og praktiske procedure herfor, herunder information til organisationer og interessenter
og deres indsigelsesmuligheder?
Svar:
Efter lovforslagets § 1, nr. 33, (§ 29 a) kan Regionsrådet gøre indsigelse overfor forslag til ko m-
muneplaner og ændri nger af kommuneplaner (men ikke lokalplaner), hvis planforslaget er i strid
med den regionale udviklingsplan. Indsigelser skal være begrundede. Miljøministeren skal underre t-
tes om indsigelser.
23
Hvis der fremsættes indsigelse kan planforslaget først vedtages endeligt, når der er opnået enighed
mellem parterne om de nødvendige ændringer. Uafklarede spørgsmål kan af
parterne indbringes for
ministeren.
Det fremgår af bemærkningerne, at Regionsrådets indsigelse skal være båret af overordnede he
n-
syn til regionens samlede udvikling, herunder hensynet til regionens bæredygtige udvikling.
Det forventes, at der efter indsigelsen er fremsat optages forhandlinger mellem parterne om æ n-
dring af planforslaget.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 30, (§ 27, stk. 2), der erstatter den nugældende § 27, stk. 3, at
der i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen kan foretages ændring af det offen tliggjorte
planforslag. Berører ændringen på v
æ sentlig måde andre myndigheder eller borgere end dem, der
ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de pågældende
har fået lejlighed til at udtale s ig. Ved væsentlige ændringer skal miljøministeren have lejlighed til
at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor.
Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag skal dette offentli ggøres
efter reglerne for nye kommuneplanforslag.
Behandlingen af Regionsrådets indsigelse indebærer ingen indskrænkning af den mulighed for at
fremsætte indsigelser mod kommuneplanforslaget, som tilkommer organisationer og intere ssenter i
den periode, hvor planforslaget er offentligt fremlagt.
Spørgsmål 34:
Et vigtigt formål med VVM er at belyse alternativer – hvordan sikres det at kommunerne i d eres
VVM-vurderinger tillige inddrager alternativer i nabokommuner?
Svar:
Indledningsvis kan det oplyses, at staten forventes at tage sig af de særligt komplicerede virkso m-
heder, statslige infrastrukturanlæg og infrastrukturanlæg af national interesse. Hermed er der skabt
det bedst mulige grundlag for at indrage overvejelser om alternative løsninger og placeringsmuli g-
heder netop for de anlægsty per, hvor dette må skønnes at være mest relevant.
For så vidt angår de VVM -sager, der skal behandles i kommunerne, skal kommunerne i forbindel-
se med VVM-vurderinger indrage borgerne i den såkaldte idefase, hvor bl.a. spørgsmålet om, hvi l-
ke alternativer der bør indgå i VVM -vurderingen fastlægges. I det omfang, der peges på a lternativer
udenfor kommunen eller kommunen selv vurderer, at der bør vurderes sådanne alte rnativer, vil
kommunen kunne bede bygherren eller anmode den berørte kommune om at ko mmentere og evt.
undersøge det foreslåede alternativ næ
rmere.
I det omfang kommunen finder, at et alternativ udenfor kommunen er at foretrække, vil komm u-
nen kunne beslutte ikke at vedtage kommuneplantillægget endeligt. VVM -direktivet forpligter
imidlertid ikke kommunen til at vælge det miljømæssigt optimale alternativ.
Spørgsmål 41:
Vil ministeren redegøre for sammenhængen mellem de regionale erhvervsudviklingsplaner og r e-
gionernes udviklingsplaner, herunder på hvilken måde erhvervsudviklingsplanerne indgår i udvi k-
lingsplanerne for regionerne, og i hvilken udstrækning regionsrådene er besluttende my ndighed
overfor begge typer af planer?
24
Svar:
I følge forslaget til lov om erhvervsfremme (L 47) varetager regionsrådet den regionale erhverv s-
udvikling. Hertil nedsætter reg ionsrådet et eller to vækstfora, udpeger formanden for hvert vækstf
o-
rum og stiller sekretariat til rådighed for vækstforaene.
De regionale vækstfora får ansvaret for at udarbejde en erhvervsudviklingsstrategi, som danner
ramme om regionens erhvervsudvikling. Erhvervsudviklingsstrategierne udgør en del af grundlaget
for regionernes udviklingsplaner.
Til at finansiere aktiviteterne indstiller vækstforummet til staten om anvendelsen af struktu r-
fondsmidlerne, dvs. social- og regionalfondsmidlerne.
Tilsvarende indstiller vækstforummet til regionsrådet om anvendelsen af de midler, som region s-
rådet vælger at afsætte til erhvervsudvikling på sit årlige budget. Regionsrådet kan acceptere eller
afvise indstillinger fra vækstfora om udvi klingsmidlernes anvendelse. Omvendt kan regionsrådet
ikke anvende midler til erhvervsudvikling, med mindre det sker i samarbejde med et vækstforum.
Som det fremgår af forslaget til lov om ændring af lov om planlægning (L 93) skal den regionale
udviklingsplan beskrive en ønskelig udviklin g på tværs af flere sektorområder, jf. §
10 a stk. 3. Den
regionale udviklingsplan skal tage udgangspunkt i de planer og strategier, der er udarbejdet af de
regionale organer indenfor forskellige sektorområder. Det bliver den regionale udviklingsplans o p-
gave at binde de mange strategier sammen til en fælles vision for den fremtidige udvikling i regi o-
nen, der også omfatter de øvrige udviklingsopgaver, herunder natur - og miljø, u ddannelse, kultur
m.v.
På erhvervsområdet vil den regionale udviklingsplan basere sig på de regionale erhvervsudvi k-
lingsstrategier, der udarbejdes i de regionale vækstfora.
Den regionale erhvervsudviklingsstrategi skal ligge inden for rammerne af den lovgivning, der
udgør det samlede grundlag for den regionale udviklingsplan, og kan d ermed ikke stride mod be-
skrivelsen af den ønskelige fremtid ige udvikling i den regionale udviklingsplan.
Sammenhængen mellem erhvervsudviklingsstrategierne og de regionale udviklingsplaner, vil bl i-
ve sikret gennem dialog mellem regionsråd og vækstfora, sa mt det forhold at regionsrådene stiller
sekretariatsbistand til rådighed for vækstfora ene.
I bemærkningerne til § 1, nr. 13 (§ 10 a) i forslag til lov om ændring af lov om planlægning (L 93)
og § 10, stk. 2 i forslag til lov om erhvervsfremme (L 47) er sammenhængen mellem den regionale
udviklingsplan og erhvervsudviklingsstrategien nærmere beskrevet.
