Til lovforslag nr. L 98 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Ændringsforslag stillet den 13. maj 2005 Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgeforeninger) [af skatteministeren (Kristian Jensen)] Af    skatteministeren: Til § 5 1) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af  § 43, stk. 1, ændres »1. marts 2005« til »4. maj 2005«. Til nr. 1 Det foreslås at ændre ikrafttrædelsesdatoen for den del af lovforslaget, der ændrer beska tningen af indekserede obligationer, dvs. obligationer, der skal indfries med et beløb, der udvikler sig i over- ensstemmelse med kursudviklingen i hedgeforeninger og andre investeringsselskaber, jf. lovforsla- gets § 5, nr. 4. Beskatningen  af disse obligationer foreslås i lovforslaget ændret, således  at de b  e- skattes efter reglerne for finansielle instrumenter, dvs. at der efter forslaget skal ske lagerbeskatning på tilsvarende måde, som hvis der var sket i  nvestering direkte i hedgeforeningen. Det foreslås at ændre ikrafttrædelsesdatoen for denne ændring til datoen for Skatte udvalgets afgi- velse af betænkning den 4. maj 2005. Baggrunden  herfor  er,  at  betænkningen  indeholder  det  af  skatteministeren  stillede  ændringsfor- slag, der ændrer den nøjagtige formulering af, hvilke obligationer der efter forslaget fremover skal beskattes som finansielle kontrakter. I betænkningen anføres følgende om ændringsforslagets indhold: »1) Ordene i 1. pkt. i forslaget til kursgevinstlovens § 29, stk. 3, »udviklingen i priser på værdip a- pirer,  varer  og  andre  aktiver«  ændres  til:  »udviklingen  i  priser  og  andet  på  værdipapirer,  varer  og andre  aktiver m.v., når blot udviklingen er  af en  karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt.«. Det  skyldes,  at  den  oprindeligt  foreslåede  formulering  har  givet  anledning  til  forespørgsler  om, hvorvidt  ordet  aktiver  skulle  fortolkes  indskrænkende.  Det  fremgår  af  bemærkningerne  til  det  o p- rindelige forslag, at dette ikke er tilfældet, men det skønnes imidlertid hensigtsmæssigt at fastlægge bestemmelsens brede indhold i selve lovteksten.« Som følge af denne ændrede formulering foreslås det med dette ændringsforslag at rykke ikraf t- trædelsen for den ændrede beskatning af de indekserede obligationer. Efter det oprindelige lovfors- lag skulle de nye regler  have virkning for obligationer, der første  gang udstedes og sælges den 1.
2 marts 2005 eller senere. Det foreslås at ændre dette, således at de nye regler har virkning for oblig  a- tioner, der første gang udstedes og sælges den 4. maj 2005 eller senere. Dette ændringsforslag indebærer herefter, at indekserede obligationer, som den første kreditor har erhvervet i tidsrummet fra 1. marts til 4. maj 2005, fortsat vil være omfattet af de hidtil gældende regler. Baggrunden  for  ændringsforslaget  er,  at  der  kan  forekomme  erhververe,  der  i  perioden  fra  1. marts til 4. maj 2005 har købt indekserede obligationer under forkerte forudsætninger, som hverken de eller udsteder kan gøre for, jf. også skatteministerens besvarelse af Ska tteudvalgets spørgsmål 21 og 25, hvoraf det fremgår, at der ikke er noget ønske om at æn dre retsstillingen for obligationer, der allerede er kommet på markedet med en forventning om en kursdannelse, der svarer til en b estemt skattemæssig stilling.