Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 7. juni 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 106) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om insti- tutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grund- læggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddan- nelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Ud- møntning af kommunalreformen for så vidt angår det almene gymnasi- um, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC)) har Folketingets Uddannelsesud- valg i brev af 25. maj 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 100: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. maj 2005 fra Dan- ske Gymnasieelevers Sammenslutning, jf. L 106 – bilag 15.” Svar: Danske Gymnasielevers Sammenslutning (DGS) stiller i sin henvendelse af 24. maj 2005 forslag om, at følgende indarbejdes i L 106: Regler om sikring af elevdemokrati ved fuldgyldige og stemme- berettigede elevrepræsentanter med stemmeret i skolernes besty- relser, økonomisk tilskud til elevråd og forpligtelse for skolens ledelse til at informere elevråd og pædagogiske råd om alle trufne beslutninger og påbegyndte initiativer. Regler om en national brugerdeklaration, som alle institutioner forpligtes til at udfylde, og som skal danne grundlag for elevers, forældres og offentlighedens vurdering af den enkelte institution. Fastsættelse af et minimum for lærerressourcer pr. elev svarende til det aktuelle niveau for at sikre mere faglighed. Regler om sikring af de små gymnasier og det brede fagudbud. Til forslaget om sikring af elevdemokratiet kan jeg oplyse, at det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 10 (§10, stk. 3), at elevrådet udpeger en repræsen- tant uden stemmeret til institutionens bestyrelse. Jeg kan videre oplyse, at dette spørgsmål indgår i de videre overvejelser om lovforslaget. Jeg fin-

2 der dog ikke, at eleverne bør have stemmeret i bestyrelserne, idet den periode, i hvilken eleverne befinder sig på skolen, er forholdsvis kort. Elever under 18 år kan endvidere ikke have stemmeret i de nye statsligt selvejende bestyrelser. Jeg henviser herved til mit svar på spørgsmål 99, jf. udvalgets brev af 20. maj 2005. Jeg gør yderligere opmærksom på, at der i den gældende lov om gymna- siet m.v. i § 14 er en bestemmelse om, at eleverne ved hver gymnasiesko- le har ret til at danne et elevråd, der udpeger repræsentanter til udvalg m.v., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Med L 106 opretholdes denne bestemmelse, og jeg finder i øvrigt, at bestemmelsen på en god måde tilgodeser elevernes interesser. I tilknytning til lovens bestemmelse om elevråd er der udstedt en be- kendtgørelse om elevråd, af hvilken det blandt andet fremgår (§ 7), at skolen kan anvende en del af sin samlede bevilling som et årligt tilskud til elevrådsarbejdet. De nærmere vilkår for ydelse af tilskud fastsættes af rektor efter drøftelse med elevrådet. Ligeledes fremgår det af elevrådsbekendtgørelsen (§ 8), at skolen skal stille et egnet lokale og adgang til kontorfaciliteter til rådighed for elevrå- det samt stille et lokale til rådighed for elevrådet til brug ved kulturelle, oplysende og organisatoriske møder.   Alt i alt mener jeg, at de nævnte bestemmelser i høj grad er med til at sikre elevdemokratiet på en skole. Med hensyn til regler om en national brugerdeklaration er jeg enig i, at der bør skabes så stor åbenhed og gennemsigtighed i forhold til de prio- riteringer og valg, som den enkelte institution foretager. Spørgsmålet overvejes således i forbindelse med den igangværende styringsanalyse.   Jeg kan i øvrigt henvise til lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddan- nelserne m.v., hvoraf det fremgår, at en skole eller uddannelsesinstitution allerede i dag skal sikre, at der findes lettilgængelige oplysninger om sko- lens aktuelle uddannelser, fagudbud, læseplaner, værdigrundlag, pædago- giske udgangspunkt og karaktergivning på skolens/institutionens hjem- meside. Herudover skal hjemmesiden indeholde oplysninger om gennemførte aktuelle evalueringer af undervisningskvaliteten og andet, som findes af væsentlig betydning for skolens eller institutionens undervisning.

3 Til forslaget om at fastsætte et minimum af lærerressourcer pr. elev sva- rende til det aktuelle niveau kan jeg oplyse, at sikringen af skolernes øko- nomiske muligheder for at gennemføre undervisningen med tilstrækkelig kvalitet ligger i taxameterstrukturen og de taxametre, der fastlægges i forbindelse med finanslovens vedtagelse. Indførelse af et bestemt mini- mum for anvendelsen af lærerressourcer pr. elev vil kunne modvirke en rationel ressourceudnyttelse inden for den samlede økonomiske ramme, der udmøntes gennem taxametret. Indførelsen af et sådant minimum sikrer i øvrigt heller ikke, at skolerne anvender den pågældende lærerres- source optimalt med hensyn til at give eleverne den bedst mulige uddan- nelse. Udstedelse af uddannelsesbekendtgørelser, udarbejdelse af lære- planer, anvendelse af eksamenssystemet og censorinstitutionen samt brug af ministeriets tilsynsmuligheder giver en langt mere direkte styring og kvalitetssikring i forhold til uddannelsens kvalitet end at pålægge sko- lerne at bruge en bestemt andel af taxametret på lærerløn. For så vidt angår sikring af de små gymnasier og det brede fagudbud vil jeg tillade mig at henvise til mine svar på spørgsmål 14-23, jf. udvalgets brev af 14. april 2005, og spørgsmål 66-67, jf. udvalgets brev af 20. april 2005, samt samrådsspørgsmål A-F.    Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder