Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 6. maj 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 106) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om insti- tutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grund- læggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddan- nelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Ud- møntning af kommunalreformen for så vidt angår det almene gymnasi- um, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC)) har Folketingets Uddannelsesud- valg i brev af 14. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 28: ”Hvad er baggrunden for, at L 106 fastsætter elevrepræsentation, men ikke lærerrepræsentation i de blivende bestyrelser?” Svar: Det fremgår af strukturreformaftalen, at elever og medarbejdere på det almene gymnasium vil få samme ret til bestyrelsesrepræsentation som elever og medarbejdere på erhvervsskolerne. I dag har disse grupper re- præsentation uden stemmeret på erhvervsskolerne. Jeg kan oplyse, at den endelige sammensætning af de blivende bestyrelser endnu ikke er fastlagt, idet dette først vil ske i det lovforslag, der skal udmønte resultaterne af styringsanalysen. Lovforslaget forventes at inde- holde bestemmelse om ikrafttræden pr. 1. januar 2007. Jeg medgiver, at det havde været mere hensigtsmæssigt, om regulering af elevernes repræsentation i bestyrelserne ikke særskilt var medtaget allere- de i L 106.   Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder