Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg 9. maj 2005 I forbindelse med behandlingen af (L 106) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om insti- tutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grund- læggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddan- nelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Ud- møntning af kommunalreformen for så vidt angår det almene gymnasi- um, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC)) har Folketingets Uddannelsesud- valg i brev af 20. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 56: ”Hvad er baggrunden for, at det ikke fremgår af loven, at institutioner, som udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser skal nedsætte et eller flere lokale uddannelsesudvalg, jf. lovforslagets § 6, pkt. 15?” Svar: Efter lovforslaget bliver det frivilligt for bestyrelserne at nedsætte lokale uddannelsesudvalg, men hvis sådanne udvalg nedsættes, skal en række nærmere bestemmelser om udvalgenes sammensætning, virkemåde og opgaver mv. overholdes.   Udvalgene er tænkt som mulige afløsere for de nuværende uddannelses- råd, som nedsættes af de nuværende fællesbestyrelser for alle social- og sundhedsskoler inden for en amtskommunes grænser. Baggrunden for, at denne løsning er foreslået, er, at det efter kommunal- reformen bliver den enkelte institutions bestyrelse, der over for under- visningsministeren bliver ansvarlig for den samlede drift af institutionen. Uddannelsesrådene skifter med reformen navn til uddannelsesudvalg, svarende til betegnelsen for de lignende udvalg, der nedsættes af institu- tioner for erhvervsrettet uddannelse inden for erhvervsuddannelserne i henhold til lov om erhvervsuddannelser. På dette område er nedsættel- sen af udvalgene pligtmæssig, hvilket navnlig skyldes, at disse institutio-
2 ner normalt udbyder en lang række uddannelser, herunder både en række forskellige erhvervsuddannelser og en række andre uddannelser. Disse institutioners bestyrelsesmedlemmer vil derfor med ganske få undtagelser ikke besidde den fornødne specielle sagkundskab til at varetage de faglige opgaver, som udvalgene skal udføre. I modsætning hertil er det forventningen, at medlemmer af bestyrelserne for social- og sundhedsskolerne ofte vil være i besiddelse af uddannelses- specifik sagkundskab, da skolerne i almindelighed kun udbyder en, to eller tre uddannelser. Desuden vil medlemmerne af bestyrelsen i vid ud- strækning repræsentere de samme organisationer og offentlige myndig- heder, som skal repræsenteres i de eventuelle uddannelsesudvalg.   På denne baggrund er det fundet mest hensigtsmæssigt, at den enkelte skoles bestyrelse selv tager stilling til, om der er behov for uddannelses- udvalg ved institutionen, eller om bestyrelsen selv kan udføre de opga- ver, som udvalgene ellers vil skulle udføre.   Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder