Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg 9. maj 2005 I forbindelse med behandlingen af (L 106) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om insti- tutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grund- læggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddan- nelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Ud- møntning af kommunalreformen for så vidt angår det almene gymnasi- um, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC)) har Folketingets Uddannelsesud- valg i brev af 20. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 72: ”Hvordan sikrer lovforslaget specialpædagogisk bistand – f. eks. tolkning til blinde unge – og hvordan sikres at den enkelte institution i konkrete tilfælde indrettes handicaptilgængeligt? ” Svar: Lovforslaget ændrer ikke ved den forpligtelse, som de institutioner, der udbyder de omhandlede uddannelser, har til efter behov at yde special- undervisning eller anden specialpædagogisk bistand til de elever, der har handicap eller andre vanskeligheder, jf. uddannelsesbekendtgørelserne til henholdsvis stx, det 2-årige hf og hf-enkeltfag samt sosu-lovgivningen, eller ved den praksis, der er skabt på området, herunder for institutio- nernes handicaptilgængelighed. Ministeriet vil som led i sit overordnede tilsyn med institutionerne påse, at disse lever op til deres ansvar også i denne henseende. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder