Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg 10. maj 2005 I forbindelse med behandlingen af (L 108) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for- beredende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervis- ning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 13. april 2005 stillet mig føl- gende spørgsmål: Spørgsmål 9: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. april 2005 fra Amts- rådsforeningen, jf. L 108 - bilag 12.” Svar: Jeg har følgende bemærkninger til Amtsrådsforeningens henvendelse af 12. april 2005: Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) Amtsrådsforeningen foreslår, at der indsættes en særlig hjemmel i L 108 om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO). Efter foreningen opfattelse er det uklart, i hvilket omfang reglerne om VISO på det sociale område finder anvendelse på specialundervisnings- området, herunder især § 13, stk. 5, i forslaget til lov om social service. Jeg kan oplyse, at VISO foreslås oprettet i henhold til forslaget til lov om social service (L 38), der blev fremsat samtidig med dette lovforslag til udmøntning af kommunalreformen.    Det fremgår af § 13, stk. 1,   L 38, at ”Den nationale videns- og specialrådgiv- ningsorganisation bistår kommuner og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager. Tilsvarende ydes gratis specialråd- givning til kommuner, regioner, skoler og institutioner m.v. om specialundervisning og specialpædagogisk bistand.”

2 Efter § 13, stk. 2, i L 38 yder VISO desuden gratis bistand til kommu- nens udredning vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk bistand i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommunes eller i regionens tilbud. Endvidere fremgår det af § 13, stk. 6, i L 38, at socialministeren efter forhandling med undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om VISO’s virksomhed og organisering. Herudover er det foreslået i L 108, at der gives undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvordan kommuner, regioner, skoler m.v. kan få bistand fra VISO. De nærmere regler, der vil blive fastsat af undervisningsministeren ved bekendtgørelse, vil blandt andet komme til at indeholde følgende ele- menter: Kommunalreformen har placeret det samlede ansvar for børn og voksne med behov for specialundervisning i kommunen. Ansvaret for at yde et relevant tilbud på specialundervisningsområdet vil være kommunens, men det vil blive muligt for kommunen at indhente specialrådgivning samt bistand til udredning m.v. fra VISO.   Tilsvarende vil kommunen kunne indhente viden og specialrådgivning fra VISO til brug for sin rådgivning af undervisningsinstitutioner m.v. samt borgere om den nærmere tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand. Der vil også blive fastsat regler om inddragelse af borgeren, hvis kommunens inddrager VISO’s bistand i sin vurdering.      Det vil desuden blive muligt for regionsrådet at indhente viden og speci- alrådgivning fra VISO med henblik på udvikling af eksisterende eller nye tilbud. Som det fremgår af det foranstående, foreslås VISO oprettet i henhold til forslaget til lov om social service (L 38), medens de nærmere regler, der udelukkende vedrører specialundervisningsområdet, fastsættes i hen- hold til L 108.       Der er derfor ikke behov for at indsætte en særlig hjemmel i L 108 om oprettelse m.v. af VISO. Efter § 13, stk. 5, i L 38 kan kommunalbestyrelser og regionsråd ”indgå aftale med den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation om, at kommunen eller regionen mod betaling kan levere de ydelser for videns- og specialrådgivningsorga- nisationen, der er nævnt i stk. 1 og 2.”   Denne bestemmelse gælder også for specialundervisningsområdet, jf. ordene ”der er nævnt i stk. 1 og 2”. Der er derfor ikke behov for at fastsætte særlige regler herom i L 108.   

3 Visitationen af børn og voksne til specialundervisning på de regionale undervisnings- tilbud Efter lovforslaget får kommunalbestyrelsen tillagt visitationskompeten- cen for både børn og voksne på specialundervisningsområdet.   Som følge heraf foreslås det i lovforslaget, at kommunalbestyrelsen kan henvise en person til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, når kommunalbestyrelsen fin- der, at personens udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hensyn- tagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foran- staltning. Det er herefter regionsrådet, som træffer afgørelse om det nærmere ind- hold af foranstaltningen efter forhandling med kommunalbestyrelsen.    De foreslåede bestemmelser svarer i øvrigt til den gældende bestemmelse   i folkeskolelovens § 21 om kommunalbestyrelsens henvisning af børn til amtsrådets foranstaltning.    Efter lovforslaget er det således alene de børn og voksne, der af en kommunalbestyrelse er henvist til en regional foranstaltning, som re- gionsrådet skal sørge for undervisningen af.   Jeg finder ikke grundlag for at ændre de foreslåede visitationsregler, hvorefter der er tillagt kommunalbestyrelsen visitationskompetencen for såvel børn som voksne. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at kom- munalbestyrelsen allerede i dag har visitationskompetencen på folkesko- leområdet. Denne kompetence videreføres uændret med lovforslaget. Finansieringen af de regionale undervisningstilbud Amtsrådsforeningen finder, at finansieringen af de regionale undervis- ningstilbud hviler på et usikkert økonomisk grundlag. Amtsrådsforenin- gen foreslår derfor, at kommunerne betaler en kommunal basisfinansie- ring, som ikke er afhængig af forbrug (objektiv finansiering).    Jeg skal bemærke, at kommunerne efter forslaget får det fulde finansie- ringsansvar for al specialundervisning for børn og voksne, herunder også for de tilbud der gives på de regionale undervisningstilbud. Lovforslaget indebærer, at der skal fastsættes nærmere principper for betalingen for anvendelse af de regionale undervisningstilbud efter drøf- telse med de regionale og kommunale parter. Undervisningsministeren fastsætter betalingsprincipperne i en bekendtgørelse.   Efter lovforslaget skal kommunerne betale en takst for brug af tilbudde- ne, og bekendtgørelsen vil komme til at indeholde regler om beregningen af denne takst.   Taksten for de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud reduce- res med en objektiv finansiering fra kommunerne. Denne særlige regule- ring skyldes, dels at disse tilbud vil blive anvendt tværregionalt, hvorfor

4 takstreguleringen ikke alene kan fastsættes i den enkelte regions ramme- aftale, dels at der er tale om meget specialiserede tilbud, som kommu- nerne ikke umiddelbart kan substituere med egne tilbud. Taksten vil der- for afspejle en fælles kommunal interesse. For så vidt angår den objektive finansiering fordeles udgifterne mellem de kommuner, som har mulighed for at benytte tilbuddene, efter enten folketal eller folketallet i bestemte alderskategorier afhængigt af instituti- onens tilbud. Udgangspunktet for den kommunale finansiering af de regionale under- visningsinstitutioner (kommunikationscentre) for personer med tale-, høre- og synsvanskeligheder vil være en takstbetaling for den enkelte kommunes udnyttelse af tilbuddet. Betalingen fastsættes på baggrund af den samlede udgift, som regionen vil have for typen af tilbud i forhold til rammeaftalen med kommunerne. Taksten for typen af tilbud fastsættes i rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen. Taksten skal blandt andet dække driftsomkostninger for den samlede kapacitet i regionens tilbud, herunder også udgifter i forbindelse med ubenyttet kapacitet, specielle driftsomkostninger i tilknytning til den en- kelte institution, udviklingsomkostninger, administrationsudgifter samt anlægsudgifter. Jeg skal også pege på, at lovforslaget indebærer, at de økonomiske res- sourcer, der hidtil har været anvendt af amtskommunerne til specialun- dervisningsområdet, herunder ressourcer til udvikling og administration, overføres til kommunerne.    Som det fremgår af ovenstående, foreslås det, at de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud finansieres delvis med en objek- tiv finansiering, der er uafhængig af kommunens forbrug af pladser.   Hvor stor en del af de samlede udgifter der skal finansieres ved en objek- tiv finansiering, vil blive drøftet med de regionale og kommunale parter. Dimensioneringen af VISO For så vidt angår dimensioneringen af VISO, er der afsat 15 mio. kr. årligt til VISO’s opgaver på specialundervisningsområdet.   Jeg skal pege på, at langt den største del af de nuværende amtskommuna- le vejlednings- og rådgivningsopgaver og de dertil hørende ressourcer overføres i forbindelse med kommunalreformen fra amtskommunerne til kommunerne.   Efter forslaget er VISO’s opgaver på specialundervisningsområdet be- grænset til følgende opgaver:

5 Gratis specialrådgivning til kommuner, regioner, skoler og insti- tutioner m.v. i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsa- ger. Gratis bistand til kommunens udredning vedrørende specialun- dervisning og specialpædagogisk bistand i de få mest sjældent fo- rekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den en- kelte kommunes eller i regionens tilbud. Det er derfor min vurdering, at der er god sammenhæng mellem opga- vevaretagelsen i VISO og den foreslåede bevillingsramme. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder