Skatteministeriet
J. nr. 99/05-0009
-
00236
Den
Til
Folketingets Skatteudvalg
L 110 - forslag til Skatteforvaltningsloven.
Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 24, 25, 26, 27, 28, 29,
30, 31, 32, 37, 38, 39, 40, 42, 45, 46, 4
9 og 50 af 3. marts 2005.
Kristian Jensen
/ Steffen Normann Hansen
Spørgsmål 24:
"Hvad er tidshorisonten for afgørelse af, hvilke skatte- og ankenævnssekretaria-
ter, der hører til hvilke skattecentre?"
Spørgsmålet har tidligere været stillet i Fo lketingsåret 2004 -05, 1. samling, jf. L
130
– spørgsmål 62.
Svar:
Ifølge lovforslaget skal skatte- og vurderingsankenævnene sekretariatsbetjenes
af told- og skatteforvaltningen. Det er af retssikkerhedsmæssige grunde forudsat,
at sekretariatsopgaven udskilles fra den øvrige told- og skatteforvaltning i en
særlig enhed, men således at denne enhed kan udføre sekretariatsbetjening for
såvel skatte - som vurderingsankenævn. Sekretariatsbetjeningen for skatteanke-
nævnene vil blive placeret i 16 navngivne byer, jf. regeringens og Dansk Folke-
partis udmøntningsplan fra september 2004. Der er endnu ikke taget stilling til,
hvor mange af disse steder, der tillige skal varetage sekretariatsbetjeningen af
vurderingsankenævn.
Der er på et møde i styregruppen for fusionso rganisationen den 13.–14. april
2005 drøftet et udkast til, hvilke skatte- og vurderingsankenævnssekretariater
der hører til hvilke skattecentre. På baggrund heraf skal der udarbejdes et end e-
ligt beslutningsgrundlag.
Senest primo maj 2005 forventes det, at der foreligger en samlet plan for den
nye skatteforvaltnings overordnede struktur, herunder for, hvilke skatte- og an-
kenævnssekretariater, der hører til hvilke skattecentre.
Det skal tilføjes, at samlingen af sekretariatsopgaven i en særlig enhed blandt
andet har til formål, at de samlede ressourcer inden for enheden kan udnyttes
bedst muligt. Eksempelvis kan det derfor være aktuelt at samle sekretariatsbe-
tjeningen i forbindelse med et givet sagskompleks ét sted, således at grundlaget
for en ensartet behandling af sagerne styrkes mest muligt.
Spørgsmål 25:
"Hvad er tidshorisonten for afgørelse af, hvilke kommuner de enkelte skatte- og
vurderingsankenævnssekretariater skal betjene?"
Spørgsmålet har tidligere været stillet i Folketingsåret 2004 -05, 1. samling, jf. L
130
– spørgsmål 63.
Svar:
Ifølge lovforslaget bestemmer skatteministeren landets inddeling i skatteanke-
nævnskredse og vurderingsankenævnskredse samt antallet af medlemmer af de
enkelte ankenævn. Herved muliggøres en løbende tilpasning af nævnsstrukturen
efter sagstilgangen i de forskellige dele af landet og til organiseringen af told- og
skatteforvaltningen.
Denne del af lovforslaget foreslås at træde i kraft 1. juli 2006, således at den
ordinære funktionsperiode for medlemmer af skatteankenævn pr. 30. september
2005 forlænges til den 1. juli 2006. Herved bliver der overensstemmelse med
funktionsperioden for vurderingsankenævnsmedlemmer, der påbegyndes 1. juli i
det år, hvor den kommunale valgperiode starter, og varer fire år.
Med denne rytme sikres det, at der er tid til at indhente indstillinger til nævns-
medlemmer fra de nyvalgte kommunalbestyrelser til brug for ministerens ud-
nævnelse af nævnsmedlemmer og suppleanter.
Det er hensigten, at der 1. juli 2006 etableres 30 skatteankenævn, der normalt vil
omfatte flere kommuner.
I lighed med spørgsmålet om, hvilke skatte - og ankenævnssekretariater der hører
til hvilke skattecentre, forventes det afgjort senest primo maj 2005, hvilke skat-
teankenævn samt vurderingsankenævn - og dermed kommuner - de enkelte skat-
te- og vurderingsankenævnssekretariater som udgangspunkt skal betjene. Det
bemærkes, at der den 1. januar 2007, hvor den nye kommuneinddeling træder i
kraft, ifølge sagens natur vil ske en ændring af, hvilke kommuner de enkelte
skatte- og vurderingsankenævnssekretariater skal betjene.
Jeg skal herudover henvise til min besvarelse af spørgsmål 24.
Spørgsmål 26:
"Kan ministeren garantere, at IT-systemerne i skatte- og vurderingsankenævne-
ne er funktionsdygtige den 1. oktober 2005, hvor den nye administrative klage-
struktur træder i kraft?"
Spørgsmålet har tidligere været stillet i Folketingsåret 2004 -05, 1. samling, jf. L
130
– spørgsmål 70.
Svar:
Funktionsperioden for de nye skatteankenævn starter den 1. juli 2006, jf. min
besvarelse af spørgsmål 25.
De kommende skatte- og vurderingsankenævn er ifølge lovforslaget sammensat
af medlemmer, der er udpeget af skatteministeren efter indstilling fra kommu-
nalbestyrelserne i de kommuner, som skatteankenævnskredsen henholdsvis
vurde
ringsankenævnskredsen omfatter. Ankenævnsmedlemmerne, der således er
politisk udpegede lægmænd, har ikke adgang til IT-systemerne.
Skatte
-
og vurderingsankenævnene skal betjenes af sekretariater, som told- og
skatteforvaltningen stiller til rådighed. For sekretariatsbetjeni ngen af skattean-
kenævnene indebærer det en formel ændring i forhold til i dag, hvor opgaven
varetages af kommuner eller kommunale fællesskaber på kontrakt med Tol d-
Skat. Det er imidlertid hensigten, at skatteankenævnssekretariaterne i praksis
arbejder videre frem til 1. juli 2006, men nu i regi af told- og skatteforvaltnin-
gen.
Sekretariaterne skal til brug for sekretariatsbetjeningen have adgang til relevante
IT-systemer. Frem til 1. juli 2006 skal den eksisterende IT-understøttelse beva-
res, hvorefter der skal ske en tilpasning til den ny struktur.
.
Spørgsmål 27:
"Agter ministeren at pålægge kommunerne at varetage statslige skatte - og af-
giftsopgaver, og kan ministeren komme med eksempler på, hvilke opgaver der
tænkes på?"
Spørgsmålet har tidligere væ ret stillet i Folketingsåret 2004 -05, 1. samling, jf. L
130
– spørgsmål 71.
Svar:
Ifølge lovforslagets § 16, stk. 2, bemyndiges ministeren til at fastsætte regler
om, at kommunalbestyrelsen skal løse opgaver på skatteområdet, der har kara k-
ter af borgervejledning og lignende faktisk forvaltningsvirksomhed. Bestemmel-
sen skal ses i sammenhæng med, at det i aftalen mellem regeringspartierne og
Dansk Folkeparti er forudsat, at der skal oprettes borgerservicecentre, der kan
være borgernes primære indgang til den offentlige sektor.
Bestemmelsen skal endvidere sikre, at opgaver, som med fordel kan løses af et
borgerservicecenter, kan løses i kommunalt regi, uanset om en kommune vælger
ikke at oprette et sådant center.
Jeg forventer, at de opgaver, der placeres i borgerservicecentrene, især vil være
nogle af de opgaver, der hidtil har været kommunale, men som ikke er myndig-
hedsopgaver. Med hensyn til nuværende statslige skatte- og afgiftsopgaver tæn-
kes blandt andet på vejledningsopgaver, for eksempel om registreri ng samt an-
givelses- og betalingsregler vedrørende moms og afgifter i forhold til mindre
erhvervsdrivende, samt på b esvarelse af spørgsmål fra borgere om almindelige
rejsegodsbestemmelser.
Den endelige snitflade foreligger endnu ikke, jf. min besvarelse af spørgsmål 6.
Spørgsmål 28:
"Kan ministeren redegøre for, hvor grænsen går mellem service overfor borge r-
ne vedrørende skatter, afgifter, told og ejendomsvurdering og egentlig udøvelse
af forvaltningsmyndighed?"
Spørgsmålet har tidligere været stillet i Folketingsåret 2004 -05, 1. samling, jf. L
130
– spørgsmål 72.
Svar:
Ifølge lovforslaget skal kommunale borgerservicecentre servicere borgerne ved-
rørende skatter, afgifter, told og ejendomsvurdering, men ikke udøve forvalt-
ningsmyndighed. Det er derfor nødvendigt at skabe klarhed over grænsen mel-
lem service og forvaltningsmyndighed.
Det er vanskeligt at definere begrebet forvaltningsmyndighed – eller med et an-
det ord - myndighedsudøvelse fuldstændig. Jeg synes imidlertid, at der kan tages
udgangspunkt i Professor, dr. jur. Carsten Henriksens beskrivelse nedenfor. En
beskrivelse som er i meget god overensstemmelse med, hvordan jeg selv opfat-
ter begrebet.
Professor, dr. jur. Carsten Henriksen har i et responsum til Udliciteringsrådet,
”Rammebetingelser for udlicitering af myndighedsopgaver”, december 2004, s.
16, karakteriseret myndighedsudøvelse som en virksomhed, hvorved forvaltnin-
gen ensidigt og bindende fastlægger den enkeltes – borgerens – rettigheder og
pligter på grundlag af offentligretlige regler.
Carsten Henriksen anfører videre, at ”som sådan er myndighedsudøvelse en re t-
lig bestemt virksomhed i modsætning til de faktisk prægede handlinger, som
kendetegner andre dele af forvaltningens virksomhed, og som ikke skaber nogen
rettigheder eller pligter, men alene påvirker en faktisk situation.”
Når dette lægges til grund, vil et kommunalt borgerservicecenter i forhold til
eksempelvis et givet ligningsmæssigt spørgsmål kunne informere om gæ ldende
regler, men ikke kunne give et konkret bindende svar i forhold til den pågæ l-
dende borger.
Det må forventes, at orientering om gældende regler i langt de fleste tilfælde vil
være tilstrækkeligt for borgeren. I tilfælde, hvor det ikke er situationen, er det
borgerservicecenterets opgave at være borgeren behjælpelig med at komme vi-
dere, for eksempel ved at formidle en kontakt til skattecenteret.
Spørgsmål 29:
"Kan ministeren garantere, at samtlige borgere i Danmark vil kunne få ændret
sin forskudsopgørelse ved henvendelse i det kommunale borgerservicecenter?"
Spørgsmålet har tidligere været stillet i Folketingsåret 2004 -05, 1. samling, jf. L
130
– spørgsmål 73.
Svar:
Det vil i den nye struktur normalt være sådan, at borgerne vil kunne få ændret
deres forskudsopgørelse ved henvendelse i det kommunale borgerservicecenter.
Hvis en borger er af den opfattelse, at hans eller hendes indkomstforhold vil
afvige væsentligt fra, hvad der er lagt til grund for den foreløbige skattebetaling,
kan den pågældende, jf. kildeskattelovens § 53, anmode om ændringer af denne
foreløbige skattebetaling (det vil sige af forskudsopgørelsen). Hvis borgerens
oplysninger er tilstrækkelig sandsynliggjort, kan forskudsopgørelsen ændres.
Det er mit indtryk, at praksis nu om stunder er, at borgerens anmodning normalt
følges.
Der kan dog opstå tilfælde, hvor en korrekt forskudsregistrering vil kr æve en
egentlig sagsbehandling – og dermed, at der træffes en konkret afgørelse af skat-
tecenteret. Det vil typisk være, hvis systemerne indeholder informationer, der
nødvendiggør dette, eller hvis sagen er så kompliceret, at det er nødvendigt at
inddrage skattecenteret.
Det skal sikres, at der i denne type sager etableres fleksible procedurer for sam-
arbejdet mellem borgerservicecentrene og skattecentrene, således at bo rgeren får
den bedst mulige service.
Jeg skal for en ordens skyld tilføje, at i de tilfælde, hvor en kommune eventuelt
vælger ikke at oprette et borgerservicecenter, kan ministeren, jf. min besvarelse
af spørgsmål 27, fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal løse opgaver
på sk atteområdet, der har karakter af borgervejledning og lignende faktisk fo r-
valtningsvirksomhed
Spørgsmål 30:
"Kan ministeren komme med nogle eksempler på, hvilke opgaver der i forbi n-
delse med ændring af en forskudsopgørelse anses for henholdsvis almindelig
service og egentlig myndighedsudøvelse?"
Spørgsmålet har tidligere været stillet i Folketingsåret 2004 -05, 1. samling, jf. L
130
– spørgsmål 74.
Svar:
Når en borger henvender sig omkring en ændring af sin forskudsregistrering, er
det typisk afledt af en forandring i vedkommendes livssituation – der kan ek-
sempelvis være tale om et nyt job eller køb af en ejerbolig.
Borgeren kan selv have udarbejdet et forslag til, hvordan forskudsregistreringen
skal ændres. I disse tilfælde består borgerservicemedarbejde rens opgave i at
bistå med rent teknisk at indtaste ændringen – samt at informere borgeren om,
hvordan denne fremover eventuelt selv kan foretage ændringer via TastSelv.
I andre tilfælde er borgeren i tvivl om, hvordan ændringen i de faktuelle forhold
kan påvirke forskudsregistreringen. Servicemedarbejderen vil i disse tilfælde
vejlede borgeren om, hvordan reglerne er, således at forskudsregistreringen kan
gennemføres. Herefter er proceduren omkring indtastning og vejledning som
beskrevet ovenfor.
Langt de fleste ændringer af forskudsregistreringer vil således have karakter af
almindelig service og vil derfor fremover kunne gennemføres i de kommunale
servicecentre.
I nogle tilfælde vil der skulle træffes myndighedsafgørelser i forbindelse med en
forskudsopgørelse, jf. min besvarelse af spørgsmål 29. Det kan eksempelvis
være, hvor en borger ønsker et stort transportfradrag, som der åbenlyst ikke er
grundlag for. I dette tilfælde må medarbejderen i borgerservicecenteret henvise
bor
geren til skattecenteret.
Spørgsmål 31:
"Vil de kommunale borgerservicecentre kunne udøve lettere sagsbehandling,
uden at der samtidig udøves egentlig forvaltningsmyndighed, og kan ministeren
komme med nogle eksempler herpå?"
Spørgsmålet har tidligere været stillet i Folketingså ret 2004-05, 1. samling, jf. L
130
– spørgsmål 75.
Svar:
Indenrigs- og sundhedsministeren har som led i lovgivningen omkring kommu-
nalreformen den 24. februar 2005 fremsat forslag til lov om kommunale borger-
servicecentre.
I de almindelige bemærkninger til det nævnte lovforslag er det beskrevet, hvad
der menes med lettere sagsbehandling i dag. Det hedder således:
”Med lettere sagsbehandling sigtes til sagsbehandling, som kan håndteres uden
længere sagsbehandlingstid, uden kompliceret sagsbehandling, uden særlig eks-
pertise (sundhedsfaglig, juridisk, pædagogisk eller lign.) og uden udøvelse af
væsentlige skøn. Inden for visse opgaveområder kan borgerservicecentrene i dag
færdigbehandle sagerne ved lettere sagsbehandling. Inden for andre fagområder
foretager borgerservicecentrene de indledende sagsbehandlingsskridt som f.eks.
at modtage blanketter, kontrollere at alle felter er udfyldt og eventuelt anmode
borgeren om yderligere oplysninger, hvorefter sagen i øvrigt færdigbehandles af
den relevante fagforvaltning.”
Om de fremtidige borgerservicecentre hedder det, at ”det må forventes, at der i
højere grad end hidtil vil blive varetaget opgaver, som har karakter af bistand til
digital selvbetjening eller digital informationssøgning. En sådan bistand kan
f.eks. ydes i form af, at en medarbejder i borgerservicecenteret foretager indtast-
ningen på vegne af vedkommende borger i et digitalt selvbetjeningssystem, eller
i form af at medarbejderen vejleder om opslag på hjemmesider, udskrivning af
blanketter og lign.”.
Denne beskrivelse er godt i tråd med, hvordan jeg forestiller mig, at den lettere
sagsbehandling på skatteområdet kan foregå i borgerservicecentrene.
Det betyder eksempelvis, at medarbejderne i borgerservicecentrene i mange
tilfælde kan være borgerne behjælpelige med at forklare regler og efterfølgende
med at taste oplysninger i ToldSkats selvbetjeningssystemer, f. eks. i forhold til
forskudsopgørelsen.
I andre tilfælde, hvor det er nødvendigt med en egentlig sagsbehandling, kan
medarbejderen være behjælpelig med at sikre, at der i videst muligt omfang vi-
deresendes de fornødne oplysninger til skattecenteret.
Spørgsmål 32:
"Hvordan vil ministeren sikre, at produktionen fastholdes i forbindelse med fu-
sionsprocessen mellem den kommunale og den statslige skatteforvaltning?"
Spørgsmålet har tidligere været stillet i Folketingsåret 2004 -05, 1. samling, jf. L
130
– spørgsmål 76.
Svar:
Det forhold, at målopfyldelse i ligningsplanen ses i et flerårigt perspektiv, sikrer,
at der kan være visse udsving i produktionen, således at en eventuel mindre pr o-
duktion i en given periode kan opvejes af en højere produktion i en anden perio-
de. Sammenholdt med, at det ikke er hensigten at svække ligningsindsatsen på
sigt, er der ikke grund til at frygte en mærkbar nedgang i produktionen.
I den nye enhedsorganisation vil der blive udviklet nye arbejdsprocesser og sik-
ret en bedre systemunderstøttelse af processerne. Sammen med de forbedrede
muligheder for ressourceallokering vil dette bidrage til at kunne opretholde pro-
duktionen.
Fusionen mellem den statslige og kommunale skatteforvaltning kan betragtes
som en investering i fremtiden. Der vil være omkostninger forbundet med en så
stor fusion. Omkostninger, som er nødvendigt for, at vi i fremtiden kan sikre en
effektiv skatteforvaltning med stærke faglige miljøer. Vi vil naturligvis bestræbe
os på, at en eventuel nedgang i produktionen i forbindelse med fusionsprocessen
bliver så begrænset som overhov edet muligt.
Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af det tilsvarende spørgsmål 24, der
blev stillet i Folketingsåret 2004 -05, 1. samling, L 130. Jeg vedlægger svaret.
Dog skal datoen 1. juli 2005 i besvarelsen af spørgsmål 24 ændres til 1. nove m-
ber 2005.
Spørgsmål 37:
"Kan ministeren garantere, at IT-systemerne i den nye statslige enhedsforvalt-
ning er funktionsdygtige pr. 1. oktober 2005, således at borgere og virksomh e-
der ikke vil opleve en serviceforringelse?"
Spørgsmålet har tidligere været stillet i Folketingsåret 2004 -05, 1. samling, jf. L
130
– spørgsmål 81.
Svar:
Hovedparten af skattesystemerne drives i dag af ToldSkat, og der vil som ud-
gangspunkt ikke ske væsentlige funktionelle ændringer i disse systemer. Der vil
dog være brug for en række justeringer, blandt andet som følge af, at der etable-
res et kundekontaktcenter. Et andet eksempel på en tilpasning er, at der skal
etableres en ny teknisk myndighedsstruktur. De eksisterende systemer er sål edes
udviklet til at kunne håndtere en kommunal struktur, hvor de fremover skal ti l-
passes den ny opgavefordeling i enhedsforvaltningen.
Den nye statslige enhedsforvaltning overtager de kommunale sagsstøttesyste-
mer. Disse er i dag forankret i den enkelte kommune og indeholder ikke facilite-
ter, der kan give landsdækkende adgang. Det er derfor nødvendigt at tilrette eller
udvikle nye faciliteter i disse systemer, således at der kan sikres landsdækken de
adgang.
Samlingen af skatte- og inddrivelsesopgaverne er en stor og kompleks opgave –
ikke mindst hvad IT-systemerne angår. Det ville derfor nok være uklogt af mig
at garantere, at samtlige IT-systemer er funktionsdygtige den 1. november 2005,
således at borgere og virksomheder ikke vil kunne opleve en servicefo rringelse i
en kortere overgangsperiode.
Jeg kan imidlertid garantere for, at der vil blive gjort mest muligt for at reducere
de eventuelle serviceforringelser, der måtte forekomme i en overgangsfase.
Spørgsmål 38:
"Kan ministeren garantere, at IT-systemerne til brug for sagsbehandlingen m.v.
er funktionsdygtige pr. 1. oktober 2005, således at opgavevaretagelsen er sikret
fra dag et, og at produktionen og ligningsprovenuet fastholdes?”
Spørgsmålet har tidligere været stillet i Folketingsåret 2004 -05, 1. samling, jf. L
130
– spørgsmål 82.
Svar:
For så vidt angår det hensigtsmæssige i at stille garantier for, at IT -systemerne
er funktionsdygtige pr. 1. november 2005 skal jeg henvise til min besvarelse af
spørgsmål 37.
Med hensyn til sikring af opgavevaretagelsen fra dag et ligger det i sagens natur,
at der i forbindelse med flytninger mv. vil kunne opstå kortere perioder på de
enkelte lokaliteter, hvor det ikke er muligt at arbejde på normalt niveau, hvilket
selvsagt vil påvirke opgavevaretagelsen i disse perioder.
Som anført i min besvarelse af spørgsmål 32 ses målopfyldelse i ligningspl anen
i et flerårigt perspektiv, hvilket muli ggør, at der kan være visse udsving i pro-
duktionen. Det er derfor min forventning, at produktion og ligningsprovenuet set
over en periode kan fastholdes.
Spørgsmål 39:
”Kan ministeren redegøre for, hvilke overvejelser der ligger til grund for vurde-
ringen af, at medarbejderne pr. 1. juli 2005 kan lokaliseres i ca. 70 midlertidige
lokaliteter?”
Spørgsmålet har tidligere været stillet i Folketingsåret 2004 -05, 1. samling, jf. L
130
– spørgsmål 83.
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 9 forv entes det nu i fusionsor-
ganisationen, at den nye skatteforvaltning vil være samlet ca. 150 steder pr. 1.
november 2005.
Ved planlægningen af den midlertidige lokaleløsning arbejdes der på at samle
alle medarbejdere fra inddrivelsesområdet samt skattemedar bejdere fra mindre
kommuner på færre steder. Samlingen vil så vidt muligt ske de steder, hvor der
er plads i nuværende ligningscentre, skattesamarbejder, ToldSkats regioner samt
større kommuner.
Hvilke steder, samlingen konkret finder sted, vil afhænge af resultaterne af de
kommende forhandlinger mellem Skatteministeriet og de enkelte kommuner om
Skatteministeriets indtræden i kommunale lejekontrakter og om indgåelse af
midlertidige lejemål.
Spørgsmål 40:
”Kan ministeren redegøre for hvilke skatte-, afgifts- og toldopgaver, der tænkes
samlet på et færre antal skattecentre?
Spørgsmålet har tidligere været stillet i Folketingsåret 2004 -05, 1. samling, jf. L
130
– spørgsmål 84.
Svar:
Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål 7, der er stort set ensly dende.
Spørgsmål 42:
”Kan ministeren redegøre for hvilke skatte-, afgifts- og toldopgaver, der tænkes
placeret i samtlige skattecentre?
Spørgsmålet har tidligere været stillet i Folketingsåret 2004 -05, 1. samling, jf. L
130
– spørgsmål 86.
Svar:
Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål 8, der er stort set enslydende.
Spørgsmål 45:
”Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af udvalgets spørgsmål 24 oplyse,
hvilke opgaver det er hensigten at nedprioritere i den beskrevne overgangsperi-
ode?”
Spørgsmålet har tidligere været stillet i Folketingsåret 2004 -05, 1. samling, jf. L
130
– spørgsmål 96.
Svar:
Jeg skal indledningsvis bemærke, at det ikke fremgik af min besvarelse af
spørgsmål 24, at det er hensigten at nedprioritere opgaver i perioden. Derimod
udtrykte jeg, at det er en stor udfordring ved enhver fusion at opretholde produk-
tionen på samme niveau som no rmalt i overgangssituationen.
Det forhold, at målopfyldelse i ligningsplanen ses i et flerårigt perspektiv, sikrer,
at eventuelle udsving i produktionen udjævnes, således at en eventuel mindre
produktion i en given periode kan opvejes af en højere produktion i en anden
periode.
Skulle det imidlertid blive nødvendigt i en kortere periode at nedprioritere opga-
ver, er det min opfattelse, at serviceopgaver overfor borgere og virksomheder
har den højeste prioritet.
Inden for disse rammer har jeg fuld tillid til, at ledere og medarbejdere i den nye
organisation vil foretage de nødvendige prioriteringer.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 32.
Spørgsmål 46:
”Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af udvalgets spørgsmål 26, 28 og
29 oplyse, om det er ministerens hensigt, at Folketingets skal vedtage lovforsla-
get uden at have svar på så væsentlige spørgsmål?”
Spørgsmålet har tidligere været stillet i Folketingsåret 2004 -05, 1. samling, jf. L
130
– spørgsmål 97.
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at det er mig magtpåliggende at give
udvalget så grundig en orientering om lovforslaget som muligt. Som det e r ud-
valget bekendt, er der i en så omfattende proces, som samlingen af skatte - og
inddrivelsesopgaverne er, imidlertid spørgsmål, der ikke på nuværende tid s-
punkt kan gives entydige svar på.
I spørgsmål 26 til L 130 spørger udvalget, om ministeren vil oply se, ved hvor
mange af de 30 skattecentre, der vil være behov for nybyggeri eller nyanskaffel-
ser af bygningsfaciliteter til brug for skattecentrene.
I fortsættelse af mit svar på spørgsmål 26 kan jeg oplyse, at afklaringen af beh o-
vet for bygningsfaciliteter finder sted i to faser.
I den første fase tilvejebringes en midlertidig løsning, der i vidt omfang bygger
på anvendelse af de nuværende ToldSkat -lokaliteter samt på de lokaliteter, der
bliver resultatet af de kommende forhandlinger mellem Skatteministeriet og
kom
munerne om leje af lokaler mv.
I den anden fase skal den langsigtede lokalisering af skattecentrene finde sted.
Denne fase kan med mening påbegyndes, når det ligger klart, hvor mange me d-
arbejdere der skal lokaliseres ved de enkelte skattecentre. Dette afhænger dels af
den samlede placering af opgaver, dels af de samlede økonomiske rammer for
den nye skatteforvaltning. Endelig skal den langsigtede lokalisering ske på en
økonomisk fornuftig måde, hvor der for eksempel tages hensyn til opsigelsesfr i-
ster i eksisterende lejemål
I spørgsmål 28 og 29 til L 130 er spurgt, om ministeren vil udarbejde en oversigt
over, hvor store afstande henholdsvis kommunale og statslige skattemedarbejde-
re forventes at flytte arbejdssted som følge af etableringen af skattecentrene.
Jeg skal henvise til min besvarelse af de to spørgsmål, hvor det fre mgår, at det er
hensigten inden for de givne rammer at tage det videst mulige hensyn til enkelte
medarbejdere. Dette indebærer blandt andet, at den enkelte medarbejder får m u-
lighed for at tilkendegive et ønske om, hvor vedkommende ønsker at arbejde.
2
Spørgsmål 49:
”Vil ministeren redegøre for, gerne understøttet med eksempler på, hvornår der i
et kommunalt servicecenter er tale om service overfor borgerne i forbindelse
med spørgsmål vedrørende skatter, afgifter, told og ejendomsvurdering, og
hvornår der er tale om egentlig myndighedsudøvelse?”
Spørgsmålet har tidligere været stillet i Folketingsåret 2004 -05, 1. samling, jf. L
130
– spørgsmål 100.
Svar:
Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål 30.
3
Spørgsmål 50:
”Hvordan vil ministeren sikre, at der i forbindelse med borgerhenvendelser i et
kommunalt servicecenter om spørgsmål vedrørende skatter, afgifter, told og
ejendomsvurdering, ikke vil blive udøvet forvaltningsmyndighed, og dermed
egentligt lovbrud i forhold til lovforslaget?”
Spørgsmålet har tidligere været stillet i Folketingsåret 2004 -05, 1. samling, jf. L
130
– spørgsmål 101.
Svar:
Der vil i god tid inden, at den nye struktur træder i kraft, blive udsendt retnings-
linier for, hvilke opgaver borgerservicecentrene kan løse. Jeg forventer, at der
både i kommunerne og mellem kommunerne og skattecentrene vil være konkr e-
te drøftelser om, hvordan disse retningslinier skal praktiseres.
Jeg har på den ba ggrund ikke grund til at antage, at der vil være problemer med,
at borgerservicecentrene træffer afgørelser, som der ikke er hjemmel til.