Skatteministeriet J. nr. 99/05-0055-00073 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 120 - Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelseslo- ven, ligningsloven og tonnageskatteloven (Ændring af oplysnings- og do- kumentationspligten vedrørende transfer pricing). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 29  -32 af 15. april 2005. Kristian Jensen /  Jesper Wang-Holm

Spørgsmål 29: ”Hvorledes skal selskaber omfattet af skattekontrollovens § 3 B på selvangive l- sen – jf. § 3 B, stk. 1 – indsende oplysninger om følgende typer aftaler med kon- cernforbundne selskaber: Valutaterminsforretninger? Optionsaftaler om valuta og varer? Indgåede aftaler om levering af varer (f.eks. olie) til forud fastsatte pr i- ser? Sikringskontrakter for varer, f.eks. olie? Har det betydning for oplysningspligten, om der er tale om hedgingkontrakter? Svar: Det forudsættes i besvarelsen, at der med valutaterminsforretninger, optionsafta- ler om valuta og varer, indgåede aftaler om levering af varer (f .eks. olie) til for- ud fastsatte priser, og sikringskontrakter for varer (f.eks. olie) menes forskellige varianter af finansielle kontrakter. Selskaber omfattet af skattekontrollovens § 3 B skal i henhold til bestemmelsens stk. 1 give oplysninger om art og omfang af kontrollerede transaktioner. Dette omfatter også oplysninger om transaktioner, der har baggrund i finansielle ko n- trakter. Oplysningerne skal indsendes på oplysningsskema (blanket) 05.021 som bilag til selvangivelsen. Oplysningerne om de finansielle transaktioner skal ind- sættes i blanketten, pkt. 15-16 og 31 - 32, jf. således ToldSkats vejledning ”Transfer pricing – kontrollerede transaktioner – oplysningspligt” fra december 2000. Det bemærkes for en god ordens skyld, at det er de transaktioner, som måtte være foretaget i medfør af kontrakten, og ikke selve kontrakten som sådan, der skal gives oplysning om på blanket 05.021 ved indsendelse af selvangivelsen. Det har ingen betydning for oplysningspligten, om der er tale om hedging- transaktioner.

2 Spørgsmål 30: ”Hvorledes skal selskaber omfattet af skattekontrollovens § 3 B udarbejde do- kumentationsmateriale – jf. § 3 B, stk. 4 – om følgende typer aftaler med kon- cernforbundne selskaber: Valutaterminsforretninger? Optionsaftaler om valuta og varer? Indgåede aftaler om levering af varer (f.eks. olie) til forud fastsatte pr i- ser? Sikringskontrakter for varer, f.eks. olie? Har det betydning for dokumentationspligten, om der er tale om hedging- kontrakter?” Svar: Skattepligtige omfattet af kredsen i skattekontrollovens § 3 B stk. 1 skal udfær- dige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fas t- sat for de kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurderin g af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transakti o- nerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 4.    I det omfang selskaber omfattet af kredsen har transaktioner med baggrund i de omhandlede aftaletyper, skal der således udarbejdes en armslængde dokument a- tion herfor. Efter de konkrete omstændigheder kan dokumentationen for den finansielle transaktion i henhold til kontrakten udgøre en del af dokumentatio- nen for den transaktion, som f.eks. sikres med kontrakten, eller dokumentation for en transaktion i sig selv. Det er næppe muligt generelt at trække en skillelinie mellem, hvad der er et vilkår for f.eks. varesalg (kredittid, afregningsvaluta) og hvad der må betragtes  som en separat finansiel transaktion (f.eks.valutatermins- forretning). Som efter de gældende regler er det som udgangspunkt op til den skattepligtige selv at vurdere, hvilket materiale der kan danne grundlag for en armslængde vurdering. Det generelle princip for armslængde dokumentation består i en sammenligning med uafhængige transaktioner. ToldSkats vejledning for udar- bejdelse af dokumentationsmateriale (”Transfer pricing - kontrollerede transak- tioner - dokumentationspligt”, udgivet i december 2002) er også baseret på dette princip. Vejledningen er ikke specifik i forhold til dokumentation af transaktio- ner med baggrund i finansielle kontrakter, men princippet om sammenlignelig- hed med uafhængige transaktioner er det samme. De omhandlede aftaletyper handles ofte på (såkaldt ”perfekte”) finansielle ma  r- keder. Det betyder, at der vil være adgang til at finde sammenlignelige uafhæn- gige transaktioner. Hvor dette er tilfældet, vil det være hensigtsmæssigt at do- kumentere med henvisning til priser og vilkår på di  sse finansielle markeder. Aftaledispositionens formål, herunder om der er tale om en hedgingkontrakt, har ingen betydning for dokumentationspligten. Kontrakter, der er udarbejdet som

3 grundlag for de finansielle transaktioner, bør som andre kontrakter vedrørende koncerninterne transaktioner indgå som en del af dokumentationsmaterialet.

4 Spørgsmål 31: ”Er selskaber omfattet af skattekontrollovens § 3 B, der har indgået følgende typer aftaler med koncernforbundne selskaber: Valutaterminsforretninger Optionsaftaler om valuta og varer Indgåede aftaler om levering af varer (f.eks. olie) til forud fastsatte priser Sikringskontrakter for varer, f.eks. olie, pligtige til at oplyse, i hvilket omfang de pågældende koncernselskaber har in d- gået modgående kontrakter af   samme art med uafhængige parter?” Svar: Det forudsættes i besvarelsen, at der med ”de pågældende koncernselsk aber” menes det selskab, som selskabet omfattet af skattekontrollovens § 3 B har ind- gået aftalen med, således at spørgsmålet er, om oplysningspli   gten omfatter andre selskabers aftaler med uafhængige. Oplysningspligten i medfør af skattekontrol- lovens 3 B, stk. 1, omfatter den skattepligtiges egne kontrollerede transaktioner. Der skal derfor ikke oplyses i blanket 05.021 om modgå ende kontrakter af samme art med uafhængige parter. Der skal heller ikke oplyses om hedging- kontrakter. Som efter de gældende regler er det som udgangspunkt skatteyders egen vurde- ring, hvorledes dokumentation af kontrollerede transaktioner bedst kan ske. Af- taleparters modgåend e kontrakter af samme art med uafhængige parter vil dog oplagt kunne danne grundlag for en armslængde vurdering af de kontrollerede transaktioner, idet de dækker samme forhold og derfor kan anvendes som en armslængde dokumentation af prisen. Oplysninger af denne karakter kan derfor naturligt indgå i selskabets dokumentationsmateriale, jf. skattekontroll ovens § 3 B, stk. 4. Aftaleparters modgående kontrakter, der vurderes af betydning for ligningen, skal forelægges på skattemyndighedernes begæring i medfør  af skattekontrollo- vens § 6, stk. 1, i det omfang, der er tale om skattepligtige til Danmark. Skatte- kontrolloven § 6, stk. 1, hjemler ikke adgang til at indhente materiale om ikke skattepligtiges modgående kontrakter. Efter konkret vurdering kan det dog få bevismæssig skadevirkning for skatteyder, hvis foreliggende kontrakter ikke stilles til rådi ghed.

5 Spørgsmål 32: ”Hvorledes kontrollerer ToldSkat de udenlandske deltagere i DUC for følgende typer aftaler med udenlandske koncernforbundne selskaber: - Valutaterminsforretninger - Optionsaftaler om valuta og varer - Indgåede aftaler om levering af varer (f.eks. olie) til forud fastsatte priser - Sikringskontrakter for varer, f.eks. olie, herunder om der af de udenlandske koncernselskaber er indgået modgående kontrakter af samme art med uafhængige parter?” Svar: Selskabsrevisionen har oplyst, at kontrollen af udenlandske deltagere i DUC foregår på samme måde, som når danske skattesubje    kter kontrolleres; det vil sige ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko for, at der er fejl i indkomst- opgørelserne. En skattemæssig kontrol af et selskabs (eller filials) skatteansættelse kan foregå som en ligningsmæssig gennemgang, en partiel revision eller en fuld revision. Foretages der en partiel eller fuld revision, vil ToldSkat, Selskabsrevisionen indkalde og gennemgå dokumentationsmateriale udarbejdet i henhold til skatt e- kontrollovens § 3 B, råbalancer, kontering sinstrukser m.v. Konstateres det herefter, at der er indgået valutaterminsforretninger, optionsaft a- ler, sikringskontrakter m.v. foretages eventuelt nærmere undersøgelser af opgø- relse og periodisering af gevinst og tab på kontrakterne.  I forbindelse med en sådan skattemæssig gennemgang kan der også ske kontrol af varesalg, heru  nder vurdering af periodisering og vurdering af priser og vilkår ved salg mellem ko n- cernforbundne parter. Det er vanskeligt at foretage kontrol af, om der af de udenlandske koncernsel- skaber er indgået mo dgående kontrakter af samme art med uafhængige parter. Der er ikke i skattekontrolloven § 6, stk. 1, hjemmel til direkte at indhente mate- riale og oplysninger om udenlandske selskabers indkomstforhold, medmindre de er omfattet af danske skattepligtsregler. Efter konkret vurdering kan det dog få bevismæssig skadevirkning for skatteyder, hvis foreliggende kontrakter ikke stilles til rådighed. Oplysninger om udenlandske selskabers indkomstforhold skal i givet fald ind- hentes og udveksles i samarbejde med de udenlandske skattemyndigheder.