Skatteministeriet J.nr.  2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L    121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpulje-princip i sambeskatningen). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.   123 - 131 af 4. maj 2005. Kristian Jensen /  Jesper Leth Vestergaard

Spørgsmål 123:  I spørgsmål 83, 84, 86 og 87 var det forudsat, at kapitalfondene (der er transparente enheder) har etableret et holdingaktieselskab, der beskattes som selskab. Da ministeren imidlertid har besvaret spm. med den forudsætning, at holdingselskabet er en transparent enhed, anmodes ministeren om en ny besvarelse af spørgsmålene 83, 84, 86 og 87 under forudsætning af, at holdingselskabet er et selskabsbeskattet dansk aktieselskab. Svar:  Som nævnt i svaret på spørgsmål 83 kan det bekræftes, at der skal ske national sambeskatning, når det nystiftede holdingselskab er et selvstændigt skatt esubjekt. Det bemærkes,   at   i   det   gældende   regelsæt   kan   der   ske   sambeskatning   mellem holdingaktieselskabet og dets datterselskaber. For  så  vidt  angår  spørgsmål  84  vil  hverken  reglerne  i  skattekontrollovens  §  3  B, reglerne  i  selskabsskattelovens  §  11  eller  de  foreslåede  regler  om  international sambeskatning   finde   anvendelse   i   forholdet   mellem   holdingaktieselskabet   og kapitalfonde, som ejer mindre end 50 pct. af holdingaktieselskabet. Når   holdingaktieselskabet   er   et   selvstændigt   skattesubjekt,   vil   der   skulle    ske sambeskatning mellem holdingaktieselskabet og dets datterselskaber. Holdingaktieselskabets  renteudgifter  indgår  i  holdingaktieselskabets  indkomst,  der indgår  i  sambeskatningsindkomsten.  Dette  svarer  til  gældende  ret,  når der oprettes sambeskatning mellem holdingaktieselskabet og dets datterselskaber.    Når holdingselskabet er et selvstændigt skattesubjekt (og gælden er koncernekstern), kan   eksemplet   bekræftes.   Det   kan   bemærkes,   at   fradrag   for   underskuddet   i holdingaktieselskabet ville kunne opnås eft er gældende regler ved en skattefri fusion efter reglerne i fusionsskatteloven mellem holdingaktieselskabet og det opkøbte danske selskab.

Spørgsmål 124:  Ministeren bedes bekræfte, at det anførte eksempel i besvarelsen af spm. 18 vedrørte udnyttelse af reglerne før indførelsen af SEL § 31, stk 1, 6. pkt. og LL § 5 H. Svar:  Det er korrekt, at den i besvarelsen af spørgsmål 18 omtalte konkrete sag er fra før værnsreglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 6. pkt. og ligningslovens § 5 H blev indført, hvilket i øvrigt fremgår af min besvarelse. Det er i øvrigt den samme sag, som er omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Spørgsmål 125:  I besvarelsen til spm. 43 forudsættes det, at der er tale om underskud fra  tidligere  år.  Ministeren  bedes  derfo r  bekræfte,  at  den  i  spørgsmål  skitserede situation kan gennemføres, hvis der er skattemæssigt underskud i den resterende del af indkomståret i det ”overdragne” selskab. Svar:   Når   et   dansk   moderselskab   opnår   bestemmende   indflydelse   i   et   dansk datterselskab, skal selskaberne sambeskattes fra og med det tidspunkt, hvor der opnås bestemmende   indflydelse.   Efterfølgende   underskud   i   datterselskabet   indgår   i sambeskatningen.

Spørgsmål 126:  Ministeren bedes bekræfte, at det angivne svar til spm. 59 er udtryk for en skærpelse i forhold til gældende praksis vedrørende ikrafttræden for LL § 33 E i lov nr. 219 af 3. april 1992. Der henvises her til pkt. 6.4. i skatteministeriets cirkulære nr. 183 af 11.12.1995 om lov nr. 312 af 17.5.1995 (international beskatning). Svar:  Det fremgår af pkt. 6.4. i cirkulære 183 af 11. december 1995, at ”Ligningslovens § 33 E har virkning for nettounderskud, der er fremkommet fra indkomståret 1992 og senere år.” Denne praksis er tillige gengivet i Ligningsvejledningen 2005, pkt. S.D.6.1.1., hvor det anføres, at ”Dog medregnes kun de skattepligtige resultater af indkomståret 1992 og senere indkomstår.” Det har ikke været min intention at skærpe praksis. Jeg skal derfor anmode Folketinget om at se bort fra mit svar på spørgsmål 59.   Bestemmelsen i lovforslagets § 14, stk. 8, 13. pkt. skal i overensstemmelse med hidtidig praksis på området forstås således, at den har virkning for underskud, der er fremkommet fra og med indkomståret 1992. Jeg skal beklage, at min besvarelse af spørgsmå l 59 ikke var korrekt.

Spørgsmål 127:  Ministeren bedes redegøre for, om besvarelsen til spm. 69 skal forstås sådan,  at  der  eksisterer  en  fordring  mellem  selskaberne,  selv  om  denne  ikke  er regnskabsført? Vil denne fordring også eksistere efter aflæggelse a f årsrapporten for det pågældende år, eller vil manglende optagelse af fordringen i regnskabet betyde, at beløbet  skattemæssigt  anses  som  eftergivet  med  de  deraf  følgende  skattemæssige konsekvenser? Svar:  Som jeg redegjorde for i besvarelsen af spørgsmål  69, opstår der en fordring mellem  selskaberne.  Denne  fordring  skal  bogføres  på  samme  måde  som  andre fordringer mellem de pågældende selskaber. Endvidere skal fordringen skattemæssigt behandles som enhver anden fordring mellem de pågældende selskaber.

Spørgsmål 128:  I forlængelse af sin besvarelse på spm. 61, bedes ministeren bekræfte, at   hvis   et   dansk   selskab,   der   har   etableret   sambeskatning   med   et   udenlandsk datterselskab  efter  reglerne  i  selskabsskattelovens  §  31  A,  bliver  opkøbt  af  en udenlandsk   koncern,   så   vil   dette   medføre  fuld  genbeskatning  af  alle  fratrukne underskud (genbeskatningssaldoen) med mindre den opkøbende koncern accepterer, at det  nye  udenlandske  moderselskaber  og  alle  med  dette  forbundne  udenlandske koncernselskaber indgår i den internat ionale sambeskatning efter SEL § 31 A? Hvis ministeren  er  enig  i  ovenstående,  bedes  ministeren  redegøre  for,  om  dette  er  i overensstemmelse med EU's overtagelsesdirektiv, idet der reelt er etableret en poison pill, hvis det danske moderselskab har etableret international sambeskatning med sine udenlandske datterselskaber? Svar:  Hvis  et  dansk  selskab,  der  har  etableret  sambeskatning  med  et  udenlandsk datterselskab efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 A, bliver opkøbt af en dansk eller udenlandsk koncern, så vil dette medføre fuld genbeskatning af alle fratrukne underskud (genbeskatningssaldoen), medmindre den opkøbende koncern accepterer, at det   nye   danske   eller   udenlandske   moderselskab   og   alle   med   dette   forbundne udenlandske koncernselskaber indgår i  den internationale sambeskatning efter SEL § 31 A. Reglerne er ens for opkøbende danske koncerner og opkøbende udenlandske koncerner. Der er ikke etableret nogen ”poison pill”. Den opkøbte koncern skal blot afvikle sin skattekredit  i  forbindelsen  med  afbrydelsen  af  den  internationale  sambeskatning. Genbeskatningssaldoen – som vil fremgå af administrationsselskabets årsregnskab   – vil påvirke den pris, som den opkøbende koncern vil betale for den opkøbte koncern. Bestemmelsen kan i øvrigt ikke være i strid med overtagelsesdirektivet, allerede fordi direktivet   ikke   regulerer   skatteretlige   forhold.   Direktiver,   der   ændrer   ”fiskale bestemmelser”, kan kun vedtages med enstemmighed, jf. således EF -domstolen i sag C- 338/01, Kommissionen mod Rådet. Overtagelsesdirek tivet er vedtaget efter proceduren i   traktatens   artikel   251   om   kvalificeret   flertal.   Reglen   om   genbeskatning   af administrationsselskabet er en fiskal bestemmelse, hvorfor direktivet ikke vil omfatte forholdet.

Spørgsmål 129:  Ministeren forudsætter i sin besvarelse af spm. 90 og 91, at det ene af selskaberne  har  skattemæssigt  underskud.  Ministeren  anmodes  om  at  give  en  ny besvarelse  af  spm.  under  den  forudsætning,  at  begge  selskaber  har  skattemæssigt underskud?  Vil  den  manglende  selvangivelse  af  sambeskatningsindkomsten  hos administrationsselskabet (moderselskabet) medføre tillæg efter skattekontrolloven som ikke behørig selvangivelse o.l.? Svar: Det ændrer ikke på min besvarelse af spørgsmål 90 og 91, at det forudsættes, at begge selskaber har skattemæssigt underskud. Der  vil  ikke  blive  tale  om  straf,  hvis  to  selskaber,  der  opfylder  betingelserne  for obligatorisk sambeskatning efter SEL § 31, selvangiver individuelt, og der i øvrigt er tale om behørige selvangivelser, der indgives rettidigt. Det medfører således ikke i sig selv tillæg efter skattekontrollovens § 5, at selskaberne selvangiver hver for sig, og at der derfor ikke er opgjort en sambeskatningsindkomst hos administrationsselskabet.

Spørgsmål 130:  I forlængelse af besvarelsen af spm. 61, 102, 103, m.fl. anmodes ministeren  om  at  bekræfte,  at  de  foreslåede  regler  vil  favorisere,  at  udenlandske kapitalfonde overtager danske koncerner, der har etableret sambeskatning med deres udenlandske  datterselskaber  efter  reglerne  i  den  foreslåede  SEL  §  31  A,   frem  for industrielle udenlandske koncerner, idet - En  udenlandsk  koncern  ved  etableringen  af  koncernforholdet  til  det  danske moderselskab    enten    må    acceptere,    at    der    sker    fuld    genbeskatning    af genbeskatningssaldoen, eller at alle udenlandske selskaber i koncernen inddrages i den danske internationale sambeskatning efter reglerne i SEL § 31 A. - Medens   udenlandske   kapitalfonde,   der   er   organiseret   som   skattemæssigt transparente  enheder,  uden  en  deltager,  der  har  over  50%  ejerskab  af  den transparente  enhed,  kan  etablere  et  holdingaktieselskab,  der  kan  indtræde  i sambeskatningen,   og   derved   undgå   genbeskatning,   og   samtidigt   opnå,   at holdingaktieselskabet   opnår   skattemæssigt   fradrag   for   sine   renteudgifter   i indkomsten for det overtagne selskab gennem sambeskatningen med det overtagne selskab. Svar:  Der  er  ikke  tale  om  favorisering  af  kapitalfonde.  De  to  situationer  er  ikke sammenlignelige. Kapitalfonde anses i overensstemmelse med den almindelige skatteretlige kvalifikation i Danmark for at være transparente enheder. Investeringen gennem kapitalfonden skal således sammenlignes med, at flere uafhængige (industrielle) selskaber foretager en fælles  investering  i  Danmark,  f.eks.  et  joint  venture.  Reglerne  for  to  industrielle selskaber,   der   foretager   en   investering   i   Danmark   via   et   dansk   joint   venture aktieselskab, hvor hvert industrielt selskaber ejer 50 pct., svarer til spørgerens eksempel med kapitalfonde.

Spørgsmål 131:  I forlængelse af besvarelsen af spm. 61, 102, 103, m.fl. anmodes ministeren om at oplyse, hvorledes der sker genbeskatning i følgende situation: Den danske koncern A med det ultimative moderselskab A/S A har en række danske og udenlandske   datterselskaber,   og   har   for   indkomståret   2005   valgt   international sambeskatning efter reglerne i den foreslåede SE L § 31A. I  2006  opkøbes  A  af  et  udenlandsk  holdingselskab  Newco  A  Ltd,  der  ejes  af  en kapitalfond, der er organiseret som et kommanditselskab, hvor ingen af deltagerne har over 40 %s ejerandel. Newco Ltd. indtræder derfor i den internationale sambeskatning med A/S A og dette selskabs datterselskaber m.v. og i sambeskatningsindkomsten for 2006 – 2009 indgår skattemæssigt underskud fra Newco A Ltd. I 2010 etablerer den kapitalfond et nyt holdingselskab Newco B Ltd, der ligeledes er selskabsbeskattet, og der overdrages aktierne i A A/S fra Newco A Ltd til Newco B Ltd, idet ejerskabet hos Newco A Ltd, hermed har været over 3 år. Skal denne overdragelse medføre genbeskatning af genbeskatningssaldoen vedrørende Newco A Ltds skattemæssige underskud i den danske internationale sambeskatning efter SEL § 31 A, og sker dette i givet fald som  fuld genbeskatning, og medfører overdragelsen    genbeskatning    af        eventuelle    genbeskatningssaldi    vedrørende udenlandske datterselskaber af A A/S, der har deltaget i sambeskatningen, og betyder dette ligeledes fuld genbeskatning? Har  det  betydning,  om  kapitalfonden  efterfølgende  lader  Newco  A  Ltd  etablere virksomhed  i  sit  hjemland,  og  der  får  mulighed  for  at  udnytte  sit  skattemæssige underskud  efter  hjemlandets  regler  fra regnskabsåre ne 2006  – 2009 i resultatet fra 2010. Er reglen i LL § 5 G gældende her. Svar:  Ved overdragelsen af A A/S indgår A A/S’s udenlandske datterselskaber ikke længere i Newco A’s koncern – men derimod i Newco B’s koncern. Overdragelsen af A A/S til Newco B udløser derfor begrænset genbeskatning, jf. § 31 A, stk. 10, 5. pkt., vedrørende A A/S’s udenlandske datterselskaber, idet disse ikke længere indgår i det ultimative moderselskab Newco A’s koncern. Hvis  Newco  A  med  overdragelsen  af  A  A/S  ikke  længere  har  koncernselskaber omfattet af dansk skattepligt, udløses der fuld genbeskatning af resten af de udnyttede underskud,  jf.  §  31  A,  stk.  5.  Newco  A  kan  herefter  afbryde  den  internationale sambeskatning uden skattemæssige konsekvenser. Det må således forvente  s, at den internationale sambeskatning afbrydes, hvorfor Newco A ikke længere vil være omfattet af dansk international sambeskatning. Aktiviteter i udenlandske datterselskaber er derfor uvedkommende for den danske skatteopgørelse.

Ligningslovens § 5 G finder ikke anvendelse ved underskudsudnyttelse i Newco A’s hjemland,   hvilket   den   heller   ikke   bør,   idet   der   ikke   er   tale   om   en   dobbelt fradragssituation.   De   underskud,   der   tidligere   er   udnyttet   i   den   internationale sambeskatning, er jo fuldt genbeskattede i Danmark.