Skatteministeriet J. nr. 99/05-500-00190 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121 - Forslag til ændring af selskabsskatteloven og andre love (Nedsættel- se af selskabsskatten og globalpulje-princip i sambeskatningen). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 96 af 18. april 2005. (L 121 spørgsmål 96) Kristian Jensen /  Tage Christensen
Spørgsmål 96: "Hvor mange (moder)selskaber har som følge af sambeskatning med udenland- ske underskudsgivende datterselskaber ved udgangen af indkomståret 2003 en samlet genbeskatningssaldo efter reglerne i ligningslovens § 33E på over 300 mio. kr.?" Svar: Told- og Skattestyrelsen har oplyst mig om, at man under besøg i nogen af de største selskaber i landet har kunnet konstatere, at der findes (m oder)selskaber med en samlet genbeskatningssaldo for datterselskaberne på over 300 mio. kr.. Selskaberne har dog ikke hidtil skullet selvangive genbeskatningssaldoen, og det er derfor ikke muligt at opgøre det samlede antal (moder)selskaber, der har en genbeskatningssaldo i denne størrelsesorden.