edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere ag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 17. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1-2 af 14. april, nr. 3-4 af 21. april samt 5-176 af 2. maj 2005 (ad L 137).  
2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 17. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005 Spørgsmål 102: ”Kan ministeren bekræfte, at bestemmelsen om forrang i art. I-6 har den betydning, at det er  EF-Domstolen,  som  den  eneste  institution  i  Europa,  som  reelt  kan  afgøre,  hvorledes traktatteksten skal fortolkes, herunder om dette princip også gælder i relation til art. II-112, stk. 4?” Svar: Der henvises til svar på spm. nr. 49. Yderligere kan følgende anføres: Forfatningstraktatens art. II-112 indeholder bestemmelser om rækkevidden og fortolknin- gen af charterets enkelte bestemmelser. Stk. 4 i art. II-112 siger, at for så vidt charteret in- deholder bestemmelser, der har grundlag i medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige tra- ditioner,  skal  disse  rettigheder  fortolkes  i  overensstemmelse  med  disse  traditioner.  Be- stemmelsen i stk. 4, har således ikke til virkning, at EU-domstolen så at sige skulle overtage ansvaret for fortolkningen af de nationale frihedsrettigheder fra de nationale domstole. Det fremgår i overensstemmelse hermed af art. II-113, at intet i charteret kan begrænse de ret- tigheder, som følger bl.a. af de nationale forfatningers frihedsrettigheder.