Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk [email protected] Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 24. maj 2005 J.nr. 5162/ Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved brev af 18. maj 2005 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: Ad L 145 spørgsmål 13: ” Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. maj 2005 fra Den Danske Dyrlæg  eforening, jf. L 145 - bilag 8.” Svar: Jeg vil opdele min besvarelse i to dele –  Fødevarestyrelsen og Danmarks Fødevareforskning. Fødevarestyrelsen Jeg er helt enig med Den Danske Dyrlægeforening i, at en målrettet indsats i relation til primærpr o- duktionen i mange situationer er den mest effektive måde til at forebygge alvorlige fødevarerisici. En af hovedbegrundelserne bag den samling af fødevarekontrollen i statsligt regi, so m blev besluttet med fødevareloven fra 1998, var således ønsket om en sammenhængende behovsorienteret kontrol fra jord til bord. Det foreliggende lovforslag ændrer ikke på dette. For en række primærproducenter, bl.a. fjerkræproducenter og mælkeleverende besætninger, har vi her i Danmark allerede indført egenkontrol med det formål at medvirke til en øget fødevaresikke rhed. Reglerne indebærer, at producenterne skal iværksætte foranstaltninger til løsning af de pr oblemer, som konstateres i forbindelse med egenkontrollens gennemførelse. De pågældende foranstaltninger skal l ø- se den konkrete situation og være egnet til at forhindre lignende fremtidige probl  emer.   Der er desuden i de nye hygiejneforordninger, der træder i kraft 1. januar 2006, indsat generelle   hygi- ejneregler, som primærproducenterne i hele EU skal overholde. Disse regler tager udgangspunkt i, at også primærproducenter har et ansvar for fødevaresikkerheden. Reglerne indeholder krav om, at pr i- mærproducenterne skal udføre en form for egenkontrol, o   g at de har pligt til at føre journaler. I forbindelse med implementering af de nye hygiejneforordninger er Fødevarestyrelsen allerede i tæt dialog med landbrugets organisationer og Plantedirektoratet om implementering af de nye regler i primærproduktione  n. Fødevarestyrelsen samarbejder blandt andet med de nævnte parter om udarbe   j- delse af en slags branchekode eller vejledning, der med udgangspunktet i forordningen beskriver ret- ningslinierne for god landmandpraksis og egenkontrol i primærproduktionen. Dette   arbejde forventes tilendebragt ved udgangen af 2005.

Side 2/6 Med hensyn til fødevaremyndighedernes rådgivning og vejledning af erhvervene arbejdes der, som det fremgår af mit svar på udvalgets spørgsmål 1 til L 145, på at sikre den bedst mulige løsning inden for de rammer, som følger af ansvarsfordelingen mellem myndigheder og erhverv. Jeg har med tilfredshed noteret mig, at Dyrlægeforeningen ikke har indvendinger mod   den foreslåede nye struktur for Fødevarestyrelsen og dennes regioner, og  at foreningen bl.a. klart støtter en mere he n- sigtsmæssig laboratoriestruktur og udtrykker tilslutning til etableringen af veterinære beredskab s- centre. Det økonomiske grundlag for Fødevarestyrelsens virksomhed vil blive fastlagt    på basis af den endel i- ge beslutning om strukturen. Styrelsen har ud fra sit erfaringsgrundlag foretaget en beregning af de be- sparelser, der reelt kan forventes opnået på det administrative område m.v. i kraft af den nye stru   ktur, uden at dette reducerer kvaliteten af den faglige indsats. Den foreslåede  reduktion i antallet af fødev a- reregioner vil være ensbetydende med en række rationaliseringsgevinster. Der vil derfor i den nye struktur være behov for færre chefer. Beregningerne fremgår af styrelsens rapport om den forslå ede nye struktur. Dyrlægeforenin  gen anfører, at Fødevarestyrelsens  budgettildelingsmodel er ”et redskab til fordeling af for få ressourcer". Efter min opfattelse er der i Fødevarestyrelsen en balance imellem ressourcer og opgaver. Dette ind e- bærer også, at der er et vist pres for at udf   øre opgaverne effektivt. Ved hjælp af budgetmodellen ford   e- les budget til alle opgaver inkl. kørsel og diverse afledte funktioner for såvel fødevare   - som veterinæ  r- området. Det er i modellen besluttet, at kørselsafstande påvirker tildelingen af ø vrig drift (budget til f.eks. tjenestebiler, brændstof og kilometergodtgørelse), men ikke tildelingen af lønmidler. Dyrlægeforeningen anfører desuden, at "udgiftsdækningen af Fødevarestyrelsens ydelser er utilstræ k- kelig". Det er korrekt, at visse af styrelsens gebyrfinansierede ydelser i en periode har givet underskud. Tendensen er dog vendt i regnskabet for 2004, hvor underskuddet svarer til 2,7 pct. af de samlede di- rekte udgifter på gebyrområdet. Fødevarestyrelsen har i fortsættelse heraf underkastet en række af de underskudsgivende gebyrordnin- ger en nærmere analyse, og der er gennemført en dialog herom med hver enkelt region. Her er der f   o- retaget en gennemgang af regionens praksis for opgavevaretagelse, aktivitetsregistrering og fakture- ring på de pågældende gebyror dninger. Der er herefter iværksat en række initiativer, hvilket på de p å- gældende kontrolordninger forventes at medføre en tilstrækkelig forbedring af balancen på de geby r- belagte opgaver. Desuden har Regeringens Økonomiudvalg tiltrådt en forhøjelse af enkel te gebyrer, hvor der er tilkommet nye opgaver. Det er alt i alt styrelsens opfattelse, at der for nærværende ikke g e- nerelt er behov for yderligere tiltag i forbindelse med udgiftsdækningen, men der vil naturligvis blive taget de nødvendige initiativer, hvi s den løbende opfølgning på området måtte afdække behov he rfor. Dyrlægeforeningen hævder, at den nuværende ressourcemæssige situation giver alvorlige problemer og nævner en række tilfælde, hvor opgavevaretagelsen på grund af manglende ressourcer i Fødevar e- styrelsen og regionerne efter foreningens opfattelse ikke er optimal. I statens nye personale- og ledelsespolitik lægges bl.a. vægt på strategisk og systematisk kompetenc e- udvikling. I Fødevarestyrelsen er dette bl.a. udmøntet i et omfattende program for   efteruddannelse af medarbejderne både centralt og i regionerne. Endvidere har Fødevarestyrelsen i 2004 gennemført medarbejdertilfredshedsundersøgelse og lederevaluering, ligesom styrelsen systematisk opgør syg  e- fraværsdata. Det er vigtige redskaber i en mål   rettet indsats for en styrkelse af arbejdsmiljøet og redu k- tion af sygefravær.

Side 3/6 Ved en implementering af ny struktur for Fødevarestyrelsen vil der i høj grad være fokus på håndt e- ring af de kulturelle og organisatoriske udfordringer for styrelsen samlet og for enhederne. Dette skal medvirke til at sikre en smidiggørelse af processen under en implementering og hen imod udviklingen af en fælles ledelses  - og medarbejderkultur. Trivsel og nedbringelse af fravær vil forsat være indsat s- områder. For Fødevarestyre lsen centralt anfører foreningen, at det skulle være problemer at få udarbejdet ve j- ledninger med regelforståelse og regelfortolkning til ny lovgivning på veterinær - og fødevareområdet. Jeg kan ikke genkende dette problem. Fødevarestyrelsen udarbejder i u dstrakt grad vejledninger til re- gelsættet på veterinær - og fødevareområdet både rettet til virksomhederne og til kontrolpersonalet. Der er en lang række vejledninger knyttet til specifikke lovområder som mærkning, vildledning, ge n- modificerede fødevarer, m aterialer og genstande, fødevarehygiejne, kosttilskud, kødkontrol, CHR  - manualen på øremærke -området, biprodukter og mange flere. Fødevarestyrelsen har desuden en hån   d- bog for kontrolpersonalet, den såkaldte kontrolvejledning. Kontrolvejledningen, som berøre  r samtlige aspekter af kontrollen, og som opdateres løbende, er at finde på Fødevarestyrelsens hje   mmeside og er således offentlig tilgængelig. Som supplement til de egentlige vejledninger er der endvidere udarbejdet andet lettilgængeligt info  r- mationsmateriale som de såkaldte OM -foldere og lignede brochuremateriale. Ved siden af det skriftlige vejlednings- og informationsmateriale har Fødevarestyrelsen etableret et omfattende program for efteruddannelse netop for at opdatere kontrolpersonalet på vigtige o mråder af fødevarelovgivningen. Dertil kommer bl.a. temadage og erfagrupper. Jeg kan nævne, at der i øjeblikket er et omfattende arbejde i gang med at forberede iværksættelsen af de nye hygiejneregler på veterinær   - og fødevareområdet pr. 1.1.2006. Der er   tale om en meget stor omlægning, som vil berøre alle virksomheder og alle dele af kontrolsystemet. Som en hjælp til vir k- somhederne og til kontrolsystemet udarbejdes der ud over de egentlige regelændringer vejledninger og pjecer til det nye regelsæt, samt a  fholdes informationsmøder og efteruddannelse af kontrolperson alet.     For de regionale veterinærafdelinger nævner Dyrlægeforeningen en række områder, hvor der efter fo r- eningens opfattelse er problemer på grund af den nuværende ressourcetildeling. Dyrlæ  geforeningen anfører således, at der er problemer med registrering af bl.a. øremærker. Fødevar e- styrelsen har oplyst, at dette ikke kan genkendes som et generelt problem, og at det er blevet under- bygget i forbindelse med styrelsens netop overståede supervis ion på vet erinærområdet. Vedrørende sagsbehandlingstiden for klagesager kan det anføres, at der har været gjort inds igelser over sagsbehandlingstiden især i forbindelse med klager over praktisere  nde dyrlæger i nogle regioner. Fødevarestyrelsen har drøftet   dette med regionerne med henblik på at rette op på situati  onen, og den seneste supervision viste, at sagsbehandlingstiden nu må anses for accept abel. Vedrørende nedprioritering af sagstyper, der ikke er omhandlet i resultatkontrakten, skal det unde r- streges, at en prioritering af opgaverne kan være nødvendig af hensyn til, at de tilstedeværende re s- sourcer til enhver tid kan anvendes mest hensigtsmæssigt.

Side 4/6 Med hensyn til velfærdstilsynene har regionernes opgavevaretagelse været genstand for drøftelser mellem Fødevarestyrelsen og regionerne. Velfærdskontro   llens omfang blev udvidet med virkning fra januar 2004, og der blev i denne forbindelse budgetteret med de fornødne ressourcer. Med hensyn til opfølgning på indskærpelser viser en opgørelse over opfølgende besøg i svinebesæ   t- ninger i 2004, at svinebesætningerne tegnede sig for det absolut største antal indskærpelser i forbinde l- se med velfærdstilsynene i 2004. Opgørelsen viste, at der på opgørelsestidspunktet var foretaget o p- følgende besøg i 158 besætninger. D et skal hertil bemærkes, at indskærpelser på dyreværnsomr å det anvendes for forhold af meget forskelligartet karakter, således vil det for nogle indskærpelsers ve   d- kommende ikke være fornødent at følge op. Tilsyn med opdræt med fjervildt, strudsefugle, hjor  tedyr og ræve er ikke gennemført 100 % i alle reg   i- oner. Det skal i den forbindelse bemærkes, at tilsynsfrekvensen i disse dyrehold af historiske grunde er meget høj, således skal opdræt med strudsefugle kontrolleres årligt, medens de øvrige dyrearter skal kontrolleres hvert andet år. Tilsynsfrekvenserne blev i sin tid fastsat ud fra, at der med undtagelse af opdræt af ræve var tale om nye former for landbrugsmæssigt opdræt af dyr, der ikke trad itionelt var blevet holdt som husdyr i Danmark. Med henblik på a t sikre forsvarlige opdræt  sforhold blev der ud fra et forsigtighedsprincip fastsat høje tilsynsfrekvenser. De pågældende dyrearter har nu været holdt landbrugsmæssigt i en del år, og der er ved tilsynene indsamlet en del erfaringer. Det bør overvejes, om det på den baggrund kan bedømmes som forsvarligt at nedsætte tilsynsfrekvensen. Som Dyrlægeforeningen nævner, udfører regionerne en række opgaver for Justitsministeriet inden for dyreværnslovens område. Der er typisk tale om opgaver, hvor dyrlægefaglige kv alifikationer er en nødvendig forudsætning. De beføjelser, der i den forbindelse er tillagt regionerne, afspejler dette, idet politiet som udgangspunkt er ansvarlig ressortmyndighed på dyreværnslovens område. For de regionale fødevareafdelinger anfører Dy  rlægeforeningen, at hensynet til økonomi og resulta   t- krav skulle medføre ufuldstændige tilsyn. Den behovsorienterede kontrol er et grundlæggende princip i både den gældende fødevarelov og det foreliggende lovforslag samt de nuværende og kommende EU  -regler på området. Det er derfor et bærende princip for fødevarekontrollen i Danmark, at den er behovsorienteret. Det i   n- debærer et krav om prioritering af indsats og ressourcer gennem risikovurdering og fokus på væsentl i- ge problemer. Det er et krav til hvert enkelt tilsyn, at det er funderet i klare overvejelser om, hvilke problemer eller kilder til problemer, der er de væsentligste i netop denne virksomhed, og at priorit  e- ringen af tilsynet tager udgangspunkt heri. Jeg ser den behovsorienterede kontrol som den mest hensigtsmæssige og effektive måde at kontro   llere de væsentligste problemer i alle virksomheder og er tilfreds med, at Fødevarestyrelsen gennem et f   o- kuseret kvalitetsprojekt permanent arbejder med dette. Fødevarekontrollen skal hellere finde de v æ- sentlige problemer i flere virksomheder end alle problemer i en enkelt virksomhed. Samfundet får ved den behovsorienterede kontrol ganske enkelt mere effekt for skattekronerne og kontrolafgifterne. At Smiley-ordningen skulle have været markedsført vildledende    må jeg klart afvise. Smiley -ordningen har aldrig været ma  rkedsført som en garantiordning for fødevarevirksomheder. Fødevarestyrelsen har i hele Sm iley-ordningens levetid klart kommunikeret, at kontrollen bag de fire seneste smiley’er på kontrolrapporten  er behovsorienteret. Kontrolrapporterne dokumenterer, hvad der på en g iven dato er blevet kontrolleret for overholdelse af fødevarelovgivningen og resultatet af denne kontrol. Hverken mere eller mindre. Det er værdifuld information til de forbrugere, der   ønsker at træ   f-

Side 5/6 fe et forbrugsvalg på et oplyst grundlag. Det er op til den enkelte virksomhed at godtgøre overfor fo  r- brugeren, at virksomheden til enhver tid overholder lovgivningen for alle produkter. Jeg kan i den forbindelse nævne, at Fødevarestyrelsen    i 2002, 2003 og 2004 har gennemført unders ø- gelser af forbrugeres kendskab og holdning til Smiley-ordningen. Undersøgelserne viser, at der er et stigende kendskab i befolkningen til Smiley-ordningen (94% kender ordningen godt, lidt eller har hørt om den, og 95% mener, at offentliggørelse af kontrolresultater er en god ide, 2004). En betydelig del af forbrugerne lader smiley’en spille ind i forbrugsvalget. Undersøgelserne giver tilstrækkeligt grun    d- lag for at konkludere, at forbrugerne har taget Smiley-ordningen til sig og sætter stor pris på den. Danmarks Fødevareforskning Umiddelbart efter min tiltrædelse som minister bliver jeg bekendt med den økonom   iske situation i Danmarks Fødevareforskning, hvor man i institutionen i forbindelse med opgørelsen af regns  kabsre- sultatet for 2004 kunne konstatere et betydeligt underskud. Bestyrelsen for Danmarks Fødevareforskning holdt et møde den 14. marts 2005, hvor der blev fre  m- lagt en nærmere redegørelse for den økonomiske situation. Bestyrelsen anmodede ved dette møde d i- rektionen om at udarbejde en økonomisk tilpasningsplan for institutionen. Ved det efterfølgende b  e- styrelsesmøde den 6. april 2005 tiltrådte b  estyrelsen tilpasningsplanen, idet man dog gav udtryk for, at såfremt Danmarks Fødevareforskning ikke tilføres n   ye midler, vil dette få betydelige negative kons e- kvenser for den faglige opgavevaretagelse. Udmøntningen af tilpasningsplanen blev i begyndelsen af april en personalereduktion på ca. 120 me  d- arbejdere. De foretagne besparelser i tilpasningsplanen fordeles på institutionens tre indsatso mråder: ernæring, fødevaresikkerhed og husdyrsygdomme, dog således, at ernæringsområdet, der er det mindste, besk æ- res forholdsmæssigt mindst. Besparelserne på indsatsområderne fødevaresikkerhed og husdyrsy g- domme fordeles proportionalt. Det er således ikke korrekt, at ernæringsområdet friholdes for bespare l- ser. De aktiviteter, der rammes af besparelserne er dem, som institutionen ud fra en faglig vurdering anser for at have de mindst indgribende konsekvenser. Jeg er naturligvis enig med bestyrelsen i, at Dan- marks Fødevar eforskning fortsat skal kunne løfte sine kerneopgaver på et højt fagligt niveau. Jeg har derfor nedsat en task force, der skal vurdere Danmarks Fødevareforsknings regnskab for 2004 og budget for 2005. Desuden skal task forcen vurdere bestyrelsens oplæg vedr. tilpasning af instituti  o- nens økonomi og endelig udarbejde en plan for en samlet økonomisk løsning for Danmarks Fødevar e- forskning for de kommende år. Jeg ser frem til at få forelagt resultatet af arbejdet f  ra task forcen. Forskning og innovation har topprioritet for regeringen. Danmark skal blive et af verdens mest idérige og højteknologiske samfund, og vi skal blive bedre til at omsæ   tte ny viden og ideer til produktion og nye arbejdspladser. Regeringen læg  ger stor vægt på at fremme kvaliteten af dansk forskning ved at udbyde relativt flere af forskningsmidlerne i åben konkurrence. Den 26. oktober 2004 blev der indgået en bred politisk aftale om udmøntning af forskningsrese  rven på næsten 3. mia. kr. for per  ioden 2005-2008. I den politiske aftale om udmøntningen af forskningsreserven blev der bl.a. allokeret forskning smidler til satsningsområdet ”Sammenhængen mellem fødevarer, sundhed og livsstil”, hvor der i peri oden

Side 6/6 2005 - 08 afsættes 276,8 mio. kr. Herudov  er tilføres der fra 2006 -08 16 mio. kr. årligt til Danmarks F ø- devareforskning, som en bevilling til basisforskning i fødevaresikkerhed. Det er således ikke korrekt, at der ikke er tilført midler til fødevareforskningen i forbindelse med de midler der er a  fsat til styrkelse af forskningen i Danmark. Lars Barfoed /Cammy Wong