J. NR. 2004-4528-490 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail  : [email protected] Web : www.kum.dk Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 31. maj 2005 Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 16 (L 157 - bilag    ), Forslag til lov om indhentelse af børneattester i forbindelse med ansættelse af personale m.v., stillet af Folketingets Retsudvalg den 27. maj 2005. Brian Mikkelsen
Side 2 Spørgsmål nr. 16 (L 157 - bilag    ), Forslag til lov om indhentelse af børneattester i forbindelse med an- sættelse af personale m.v. Skrivelse af 27. maj 2005 Svar til Folketingets Retsudvalg fra kulturministeren. Spørgsmål nr. 16: ’’Hvordan kan private foreninger, uden at komme i strid med persondataloven, opbevare optegnelser elektronisk eller på papir, om at der er indhentet børneattest f.eks. med det formål, at lederen af foreningen er pålagt en gang om året at indhente nye attester?’’ Svar: Kulturministeriet har forstået det stillede spørgsmål således, at der ønskes en udtalelse om,  hvorvidt  en  privat  forening  ---  uden  at  komme  i  strid  med  persondataloven  ---  vil kunne opbevare optegnelser elektronisk eller på papir, om at der er indhentet en børne- attest vedrørende de personer, der er ansat eller beskæftiget i den pågældende private forening, og som led i udførelsen af deres opgaver har direkte kontakt med børn under 15  år,  men  således  at  optegnelsen  ikke  vil  indeholde  oplysninger  om  de  pågældendes rent private forhold, herunder at der for en bestemt ansat i foreningen er indhentet en positiv børneattest. I den anledning kan Kulturministeriet oplyse, at det følger af persondatalovens § 1, stk. 1, at loven gælder for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af person- oplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. I det tilfælde, hvor en privat forening elektronisk --- eller på papir i et manuelt register --- opbevarer en optegnelse om, at der er indhentet en børneattest vedrørende ansatte eller beskæftigede i foreningen, vil opbevaringen have karakter af en behandling af personop- lysninger i persondatalovens forstand. Opbevaringen af de nævnte personoplysninger vil derfor  alene  kunne  finde  sted  i  overensstemmelse  med  de  regler,  der  er  indeholdt  i persondataloven. Da en optegnelse af den nævnte karakter ikke vil indeholde oplysninger om enkeltper- soners  rent  private  forhold  ---  herunder  om  en  børneattest  er  positiv  ---  vil  optegnelsen efter  Kulturministeriets  opfattelse  kunne  opbevares  efter  persondatalovens  §  6,  nr.  7, der bl.a. fastslår, at der kan ske en behandling af ikke-fortrolige og almindeligt fortroli- ge oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.