23. september 2005 Spørgsmål 12: ”Ministeren  bedes  tilsende  udvalget  en  tabel,  der  viser  fordelingsvirkningen  af regeringens forslag om at fjerne 5.000 kr. tillægget i boligydelsen, når dette forslag er  fuldt  gennemført.  Dels  en  tabel,  der  viser  fordelingsvirkningen  i  gruppen  af pensionister,   fordelt   på   førtids-   og   folkepensionister,   dels   en   der   viser fordelingsvirkningen i forhold til indkomstfordelingen i hele befolkningen.” Svar: Regeringens forslag om ophævelse af tillægget i boligydelsen på 5.000 kr. får alene betydning  for  de,  der  i  fremtiden  ansøger  om  boligydelse  –  f.eks.  i  forbindelse med pensionering.   Forslaget skal blandt andet ses i lyset af, at tillægget ikke modsvares af tilsvarende huslejeudgifter. Regeringen finder det principielt forkert, at der kan ydes tilskud til udgifter,  som  modtageren  ikke  har.  Regeringen  lægger  imidlertid  vægt  på,  at pensionister,  der  i  dag  modtager  tillægget,  får  tryghed  for,  at  der  ikke  sker ændringer af deres økonomiske forhold som følge af forslaget. Efter  forslaget  er  der  derfor  ingen  eksisterende  husstande  med  boligydelse,  der påvirkes,  så  længe  boligydelsen  udbetales  på  uændret  adresse.  Nye  boligydelses- husstande  –  herunder  også  de,  der  eventuelt  flytter  til  en  anden  boligydelses- berettiget bolig – vil få fastsat deres boligydelse efter de foreslåede regler.   Der er i dag ca. 325.000 husstande, der modtager boligydelse, jf. tabel 1. Heraf er ca. 1/3 førtidspensionister.   Tabel 1 Antal husstande med boligydelse fordelt på boligform, december 2004, 1.000 husstande Lejere 294,7 Ejere 2,0 Andelshavere 27,2 Bofællesskaber 1,0 I alt 324,9 Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, Boligstøtte 2004, 1. april 2005. Førtidspensionister  under  den  nye  førtidspensionsordning,  der  trådte  i  kraft  1. januar  2003,  vil  ikke  blive  berørt  af  ændringen,  idet  disse  modtager  boligsikring efter særlige regler og ikke boligydelse.
2 Budgetforbedringen  ved  en  ophævelse  af  tillægget  vil  optræde  i  takt  med,  at husstande tildeles boligydelse efter de nye regler. Størrelsen af budgetforbedringen vil være bestemt ud fra dels antallet af pensionister, der på det givne tidspunkt vil være  berettiget  til  boligydelse,  dels  pensionisternes  husleje-  og  indtægtsforhold, som  i  de  kommende  år  bl.a.  påvirkes  af,  at  stadig  flere  pensionister  vil  have opsparet større beløb i arbejdsmarkedspensionsordninger mv.   En  beregning  af  fordelingsvirkningerne  på  den  eksisterende  bestand  af  bolig- ydelsesmodtagere, vil derfor ikke give et retvisende billede af, hvem der berøres af forslaget.   Som  et  stiliseret  regneeksempel  kan  dog  illustreres,  hvordan  forslaget  ville  have virket, hvis det var blevet gennemført på en måde, så alle nuværende modtagere var   blevet   omfattet.   Beregningerne   viser,   at   de   pensionisthusstande   med boligydelse, som har de laveste indkomster generelt har mindst fordel af tillægget. Pensionister  med  en  indkomst  på  op  til  120.000  kr.  vil  således  få  beregnet  en boligydelse efter de nye regler, der er godt 25 kr. mindre om måneden end efter de gældende regler, hvorimod enlige pensionister med indkomster på over 200.000 kr.,  gennemsnitligt  vil  få  en  boligydelse,  der  er  omkring  300  kr.  mindre  om måneden end efter de gældende regler, jf. tabel 2.  
3 Tabel    2:    Virkninger    af    at    ophæve    tillægget    for    alle    nuværende boligydelsesmodtagere opdelt på enlige og par samt på indkomstgrupper. Pct. af husstande og kroner pr. måned pr. voksen i 2005-PL. Enlige Par m.fl. Alle Indkomstgruppe r Pct. af alle husstande Forskel mellem nye og gamle regler, kr. pr. måned pr. voksen Pct. af alle husstande Forskel mellem nye og gamle regler, kr. pr. måned pr. voksen Pct. af alle husstande Forskel mellem nye og gamle regler, kr. pr. måned pr. voksen Under 120.000 35,7 27 0,3 3 36,0 26 120-140.000 25,1 33 0,2 10 25,3 32 140-160.000 10,4 137 0,2 56 10,5 134 160-180.000 4,1 213 3,4 119 7,5 154 180-200.000 3,1 279 5,7 138 8,8 168 200-220.000 2,1 301 2,0 138 4,1 194 220-240.000 1,3 311 2,1 137 3,4 179 240-260.000 0,6 313 1,5 146 2,0 173 260-280.000 0,2 310 0,9 149 1,1 167 280-300.000 0,1 320 0,5 154 0,6 168 Over 300.000 0,1 323 0,5 159 0,6 167 Alle indkomster 82,8 76 17,2 132 100 92 Anm.: Der er forudsat en gennemsnitlig husstandsstørrelse på to voksne i kategorien par m.fl. Opgørelsen er ekskl. personer i ejerboliger. Kilde: Socialministeriet og egne beregninger. Det kan bemærkes, at omkring 6.000 af de nuværende husstande med boligydelse alene får udbetalt boligydelse som følge af den beregningstekniske forhøjelse af huslejeudgiften, som tillægget indebærer. Denne gruppe modtager samlet ca. 26 mio. kr. årligt i boligydelse. Det kan desuden bemærkes, at forslaget medgår til at finansiere forbedringer for de svageste ældre. Der er således afsat 500 mio. kr. årligt til ældreområdet fra og med 2006. Regeringen vil bl.a. indføre en plejehjemsgaranti, der sikrer, at borgere, som er visiteret til plejehjem, højest skal vente to måneder på at få en plads. Der er også i forbindelse med de senere års finanslovaftaler gennemført en række forbedringer for de ældre. Valgmulighederne er forbedret via indførelse af frit valg af hjemmehjælp og plejehjem/plejebolig. De økonomisk svagest stillede ældre har fået  et  økonomisk  løft  med  den  supplerende  pensionsydelse.  Og  de  ældres retssikkerhed  er  blevet  styrket  ved  at  præcisere  reglerne  for  erstatningshjælp  og ændre magtanvendelsesreglerne.
4