23. september 2005 Spørgsmål 13:   ”Ministeren  bedes  tilsende  udvalget  en  tabel,  der  viser  fordelingsvirkningen  af regeringens  forslag  om,  at  hjemmeboende  børn  i  alderen  18-23  år  ikke  længere tæller  som  børn  i  beregningen  af  boligsikring.  Tabellen  skal  vise  fordelingen  på indkomstintervaller for forskellige familietyper: enlige med børn, par med børn og alle.” Svar: Forslaget indebærer, at nuværende børn under 18 år ikke længere skal kunne indgå i  boligstøtteberegningen  (boligsikring  og  boligydelse)  som  børn,  fra  det  tidspunkt  de fylder 18 år.   Regeringen finder, at det er utidssvarende, at hjemmeboende unge i alderen 18 til 22 år skal betragtes som børn. Lovgivningen på de fleste andre områder følger den generelle myndighedsalder på 18 år. Med regeringens forslag vil aldersgrænsen i boligstøttereglerne således blive harmoniseret med en række øvrige love.   Regeringen lægger dog vægt på, at der ikke sker ændringer for de familier, der i dag modtager boligstøtte til 18-22 årige hjemmeboende unge og har indrettet deres økonomi derefter. Forslaget gøres derfor alene gældende i forhold til hjemmeboende unge, der fylder 18 år den 1. januar 2006 eller senere. Det er således alene husstande, der kun har 0-17 årige, der vil blive berørt af forslaget i takt med, at børnene fylder 18 år. En beregning af fordelings- virkningerne på den eksisterende bestand af modtagere, vil derfor ikke give et retvisende billede af, hvem der berøres af forslaget.   Som et stiliseret regneeksempel kan dog illustreres, hvordan forslaget ville virke, hvis  det  var  blevet  gennemført  på  en  måde,  så  alle  nuværende  modtagere  var blevet omfattet. En sådan beregning viser et gennemsnitligt forskelsbeløb på ca. 250 kr. pr. måned for enlige med indkomster under 120.000 kr. og ca. 450-600 kr. for enlige med indkomster over 160.000 kr., jf. tabel 1.  
2 Tabel 1: Boligstøtte ved normalisering af aldersgrænserne for børn. Pct. af alle husstande og kroner p.a. i 2005-PL. Enlige Par m.fl. Alle Indkomstgru pper, kr. pr. år Pct. af alle hus- stande Forskel mellem nye og gamle regler, kr. pr. måned pr. voksen Pct. af alle husstande Forskel mellem nye og gamle regler, kr. pr. måned pr. voksen Pct. af alle husstande Forskel mellem nye og gamle regler, kr. pr. måned pr. voksen Under 120.000 4,8 249 0,3 300 5,1 254 120-140.000 8,5 536 0,7 88 9,2 472 140-160.000 6,4 384 0,7 176 7,1 346 160-180.000 9,9 584 1,6 126 11,6 468 180-200.000 8,2 542 1,4 140 9,7 436 200-220.000 8,7 554 1,8 137 10,5 432 220-240.000 7,6 525 2,8 173 10,4 376 240-260.000 6,2 507 2,5 197 8,7 369 260-280.000 5,2 504 4,1 187 9,3 310 280-300.000 3,6 548 2,8 231 6,4 355 Over 300.000 4,3 645 7,8 288 12,2 363 Alle indkomster 73,5 514 26,5 210 100,0 387 Anm.: Der er forudsat en gennemsnitlig husstandsstørrelse på to voksne i kategorien par m.fl.   Kilde: Beregninger fra Socialministeriet. Der  er  i  de  senere  år  gennemført  en  række  initiativer,  der  giver  børnefamilier bedre vilkår. Det gælder f.eks. reglerne om 1 års fleksibel barsel, tilskud til pasning af  egne  børn.  Regeringen  har  for  perioden  2006-2009  reserveret  2  mia.  kr.  til bedre kvalitet i børnepasningen. Takstloftet for børnepasning sænkes desuden fra 33 til 25 pct. for børn under 3 år pr. 1. januar 2006 og pr. 1. januar 2007 udvides nedsættelsen til også at gælde børn i alderen 3 til 6 år. I 2008 vil regeringen øge børnefamilieydelsen med 2.000 kr. årligt pr. barn under 3 år.   Fra  2006  indføres  desuden,  at  unge  mellem  18  og  25  år  uden  erhvervskompe- tencegivende  uddannelse  skal  have  tilbud  om  uddannelse  i  stedet  for  kontant- hjælp.