Notat 22. september 2005 MLW Spørgsmål 9: ”Der ønskes et skøn for ØMU-gælden og den offentlige nettogæld frem til 2010, dels i mia. kr., dels i pct. af BNP. Til brug for sammenligning ønskes en tabel, der viser de ønskede tal for  perioden 2000-2010 inkl. Såfremt der ikke foreligger et aktuelt, skøn bedes udarbejdet en korrigeret udgave af det seneste skøn, der tager højde   for   udviklingen   i   olie-prisen,   renten   og   eventuelle   andre   væsentlige ændringer.” Svar: I  forbindelse  med  den  seneste  konjunkturvurdering,  jf.   Økonomisk   Redegørelse, august 2005, blev der ikke udarbejdet en 2010-fremskrivning. Det er derfor ikke muligt  at  angive  de  ønskede  tal  for  perioden  2007-2010.  En  mellemfristet fremskrivning  med  udgangspunkt  i  augustvurderingen  forventes  offentliggjort  i Danmarks konvergensprogram i november 2005.   Et   ændret   skøn   for   ØMU-gælden   og   den   offentlige   nettogæld   kræver   en helhedsvurdering af de offentlige finanser, og der vil efter planen blive udarbejdet en   ny   konjunkturvurdering   i   december.   Vurderingen   vil   bl.a.   baseres   på opdaterede skøn for renteudvikling og oliepris, og der vil til den tid være et bedre grundlag for at vurdere virkningerne af de seneste bevægelser, herunder hvorvidt disse  forhold  har  mere  forbigående  karakter.  Det  kan  desuden  bemærkes  at pensionsafkastskatten afhænger af renteniveauet sidst på året, og at et permanent globalt rentefald isoleret set må påregnes at belaste de offentlige finanser på sigt. Virkninger  af  højere  oliepriser  skal  desuden  bl.a.  ses  i  sammenhæng  med  at reserverne i Nordsøen gradvis udtømmes og at provenuvirkningerne derfor ikke har permanent karakter.   Nedenfor er derfor opgivet skøn for den offentlige gæld fra august-vurderingen. Tabel 1 ØMU  -gæld og offentlig    nettogæld 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Mia. kr. ØMU -gæld 641,3 633,2 642,8 624,8 618,4 544,0 507,0 Offentlig nettogæld 316,8 253,0 246,6 240,2 212,4 173,6 142,9 I pct. af BNP ØMU -gæld 49,6 47,4 47,2 44,6 42,3 35,6 31,7 Offentlig nettogæld 24,5 18,9 18,1 17,1 14,5 11,4 8,9 Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 2005