Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 30   af 30. marts 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedet (L 21– bilag 6). Spørgsmål nr. 30: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. marts 2005 fra Funktionæ- rernes og Tjenestemændenes Fællesråd, jf . L 21 – bilag 6. Svar:   Som opfølgning på handlingsplanen har et udvalg arbejdet med forslag til en ny visitations- og opfølgningsmodel, og en arbejdsgruppe har arbejdet med forslag til præcisering af reglerne om dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed og nye lægeerklæringer. Arbejdsmarkedets parter har bl.a. været repræsente- ret, og i udvalget om ny visitation og opfølgning havde FTF og AC en fælles repræsentant. Lovforslag tager udgangspunkt i disse gruppers arbejde. Vide- re er der på baggrund af høringssv arene foretaget en række justeringer. Med det foreliggende lovforslag lægges op til, at opfølgningsindsatsen må l- rettes de sygemeldte, der har størst behov for tæt og individuel opfølgning. Der sættes mere fokus på mulighederne for arbejdsfastholdelse. Og  ingen syge skal presses tilbage i funktioner, de ikke kan klare.   Endvidere får både virksomheden og kommunen bedre lægeerklæri  nger. En bedre kommunal koordinering skal sikre en bedre sammenhæng i indsatsen bl.a. med inddragelse af relevante aktører. FTF fremhæver i deres generelle bemærkninger, at forslaget lægger op til kontrol af sygemeldtes adfærd, til mistænkeliggørelse, umyndiggørelse og stempling af sygemeldte. Denne opfattelse deler jeg ikke. Hovedelementet i lovforslaget er en styrket kommunal indsats for dermed at sikre den rigtige indsats til den enkelte syge og til virksomheden. Det er således også i lovforslaget fremhævet, at ko  m- munen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen. De foreslåede visitat i- onskategorier skal alene opfattes som et redskab til at sikre en fleksibel ind- sats med fokus på de mest udsatte grupper. Videre ser jeg heller ikke, forslaget om en bemyndigelsesbestemmelse som et redskab til at indføre stramme regler, men som et redskab til evt. at kunne fastsætte yderligere regler, såfremt der bliver behov herfor. Jeg kan herudover oplyse, at den nye lovgivning vil blive fulgt tæt bl.a. med en evaluering. April 2005 Vores sag 04-201-62

2/6 Herudover har jeg følgende bemærkninger til de af FTF opstillede konkrete spørgsmål: 1) § 1, nr. 1§ 7, stk. 2 om funktionsoplysninger til arbejdsgiver Spørgsmål: FTF anfører i sin henvendelse, at det fremgår af lovforslaget, at lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter. FTF finder det imidlertid relevant at undersøge forholdet til EU-retten nærmere og ønsker at få besvaret, hvorl e- des lovforslaget forholder sig i forhold til Artikel 8 i Den Europæiske Men- neskerettighedskonvention, som omhandler ”Beskyttelse af privatlivet”, og henviser til et vedlagt notat, udarbejdet af FTF. Bemærkninger: Indledningsvist kan det oplyses, at efter forslaget kan arbejdsgiveren anmode sygemeldte om at få en lægeerklæring med oplysninger om funktionsb e- grænsninger. Lægeerklæringen udarbejdes efter en dialog med sygemeldte og udleveres herefter til sygemeldte, som videregiver den til arbejdsgiveren. Arbejdsgiver og læge udveksler således ikke oplysninger uden om den s y- gemeldte. Efter EU-direktivet om behandling af personoplysninger kan videregivelse af oplysninger om rent private forhold og andre fortrolige oplysninger ske, når den person, som oplysningerne vedrører, giver sit samtykke dertil. Ved di- rektivet er Danmark forpligtet til at implementere direktivet i overensstem- melse med Menneskerettighedskonventionen (EMRK). Direktivet er imple- menteret ved persondataloven. Sager efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel behandles efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), forvaltningsloven og offentli ghedsloven. Reglerne om sagens oplysning i retssikkerhedslovens kapitel 3 a finder sål e- des anvendelse også på bestemmelserne i lovforslaget. Dette indebærer, at myndigheden har ansvaret for, at sagen (sygedagpenge- sagen) er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgø- relse (officialprincippet). Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange oplysninger fra bl.a. andre o f- fentlige myndigheder, sygehuse og læger. Dette gælder altså også oplysni  n- ger om rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Funktionsoplys- ninger er normalt oplysninger om rent private forhold. Hvis den sygemeldte ikke giver samtykke til, at de relevante oplysninger indhentes, skal myndig- heden behandle sagen på det foreli ggende grundlag. Disse regler suppleres af forvaltningslovens regler om tavshedspligt, videre- givelse af oplysninger m.v. Efter forvaltningsloven kan myndigheden i syge- dagpengesagen kun videregive oplysninger om rent private forhold og andre fortrolige forhold til en anden forvaltningsmyndighed eller private, herunder en arbejdsgiver, hvis der foreligger samtykke fra den sygemeldte.

3/6 Forslaget til § 7, stk. 2, i sygedagpengeloven er omfattet af såvel kapitel 3 a i retssikkerhedsloven som forvaltningslovens regler om tavshedspligt m.v., hvilket indebærer at oplysninger om funktionsbegrænsninger ikke kan vide- regives til andre, herunder private fx arbejdsgiveren, uden samtykke. Som det fremgår af 3. pkt. i forslaget til § 7, stk. 2, er kravet om sygemeldtes sa m- tykke suppleret med, at oplysningerne forudsættes afgivet i dialog mellem sygemeldte og den praktiserende læge. Som følge af ovenstående vurderes forslaget ikke at medføre en krænkelse af privatlivets fred i forhold til dansk ret, EU-retten og EMRK. Spørgsmål: Lovforslaget indeholder ikke en vurdering af § 7, stk. 2 ift. funktionærlovens § 5, stk. 4. FTF finder det relevant, at få vurdere om arbejdsgiverens krav til helbredsoplysningslovens karakter i lovforslagets § 7, stk. 2, er mere vidtgå- ende end funktionærlovens § 5, stk. 4, jf. vedlagte notat. Bemærkninger: Efter forslaget kan arbejdsgiveren forlange en lægeerklæring med oplysnin- ger om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, og om hvilke konkrete fun k- tionsbegrænsninger sygdommen medfører til brug for indsatsen for at fast- holde lønmodtageren og fremme hel eller delvis tilbagevenden til arbejds- pladsen. Helbredsoplysningslovens § 2 omhandler oplysninger om sygdom og symp- tomer på sygdom, og oplysning om, hvilke funktioner en lønmodtager kan bestride eller ikke kan bestride, falder derfor udenfor helbredsoplysningslo- vens områ de. Oplysning om, hvilke funktioner en lønmodtager kan eller ikke kan udfylde, er oplysninger, arbejdsgiver i medfør af ledelsesretten kan indhente fra løn- modtager, hvilket også gælder oplysningen om, at lønmodtager er uarbejd s- dygtig på grund af sygdom. Med § 7, stk. 2,  får arbejdsgiver hjemmel til at kræve, at lønmodtager inddrager lægen i forbindelse med opfyldelsen af sin oplysningspligt, men der er ikke som sådan tale om en skærpelse af oply s- ningspligten. Efter funktionærlovens § 5, stk. 4, har arbejdsgiveren ret til under sygdom af mere end 14 dages varighed - uden udgift for funktionæren - at kræve nær- mere oplysninger om varigheden af funktionærens sygdom gennem funktio- nærens læge eller en af funktionæren valgt specialist. Opfylder funktionæren ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, er arbejdsgiveren berettiget til at hæve tjenesteforholdet uden varsel.   Der er ikke planer om at ændre denne bestemmelse i funktionærloven. 2) § 1, nr. 3. § 8, stk. 1, nr. 3 om ophør af sygedagpenge ved sygedagpen- gemodtagerens manglende medvirken Spørgsmål:

4/6 I hvilke konkrete situationer, vil kommunerne kunne stoppe sygedagpenge- udbetalingen med henvisning til Kapitel 10 a? Bemærkninger: Det er et grundlæggende princip i sygedagpengeloven, at retten til sygedag- penge bortfalder, hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at med- virke ved kommunens opfølgning efter § 24, stk. 1-3. Som en konsekvens af forslag om ny visitation og opfølgning foreslås, at s y- gedagpengene bortfalder, såfremt den syge meldte undlader at medvirke ved kommunens opfølgning efter den nye visitations- og opfølgningsmodel. Det indebærer bl.a., at sygedagpengene kan bortfalde, såfremt oplysning s- skemaet ikke indsendes. Der henvises til svar på spørgsmål 10 fra Folketi  n- gets Arbejdsmarkedsudvalg. Spørgsmål: Hvis den sygemeldte ikke kan medvirke, men kommunen vurderer, at syge- meldte ikke vil medvirke – er der så grundlag for at stoppe sygedagpengeu d- betalingen – uden en lægefaglig vurdering af den sygemeldtes evne til at medvirke? Bemærkninger: Efter § 8, stk. 1, nr. 3 er det en forudsætning for bortfald af ydelsen, at sy- gemeldte undlader at medvirke uden rimelig grund. Såfremt den sygemeldte ikke kan medvirke, bortfalder sygedagpengene ikke. Kommunens beslutninger i en sygedagpengesag træffes som hidtil ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen. Kommunen er ansvarlig for at op- lyse sagen, inden der træffes beslutning. Er der modstridende oplysninger i en sag, vil kommunen kunne indhente yderligere informationer, såfremt  det skønnes nødvendigt. Det er kommunen, der med udgangspunkt i den konkre- te sag afgør, hvilke oplysninger der skal indhentes. Det kan fx være i form af en dialog med den sygemeldte, en supplerende lægeerklæring eller en rund- bordssamtale med lægen. Kommunen skal standse udbetalingen af sygedagpengene, såfremt den vu r- derer, at betingelserne for udbetaling ikke opfyldes. Kommunens afgørelser kan indbringes for det sociale nævn. 3) § 1, nr. 7. § 24 b om visitationskategorier Spørgsmål: Hvad får regeringen  til at tro, at forsørgelseshistorik vil give kommunen bed- re grundlag for at visitere til de 3 kategorier? Hvis den sygemeldte har mod- taget offentlig forsørgelse inden for de sidste 10 år vil pågældende så blive visiteret til kategori 2? Hvorfor skal personer, der visiteres til kategori 2 mø- de op til personlig samtale, når opfølgningen i de andre to kategorier kan kl a- res med en telefonsamtale? Bemærkninger:

5/6 Det er i bemærkningerne til lovforslaget under pkt. 2.2 anført, at grundlaget for den første visitation er oplysningsskemaet og andre oplysninger i sagen, herunder evt. lægelige oplysninger. Herudover nævnes det, at kommunen kan anvende den forsørgelseshistorik, som fra december 2004 bl.a. skal an- vendes i kontanthjælpssager. Her kan kommunen i det omfang, det er nød- vendigt skaffe sig et overblik over, om en sygemeldt har modtaget offentlig forsørgelse gennem de sidste 10 år. Forsørgelseshistorikken er således nævnt som et redskab, der  kan anvendes, såfremt kommunen finder det hensigtsmæssigt. Baggrunden herfor er, at redskabet indeholder oplysninger om, hvorvidt der er tale om en person med flere tidligere sygeforløb, som kan begrunde en mere intensiv fastholdelsesindsats for at undgå udstødelse fra arbejdsmark e- det. Kommunens beslutning om til hvilken kategori, der visiteres, sker ud fra en samlet vurdering af oplysninger i sagen. Kravet om personlig samtale i kategori 2 sager skal ses i sammenhæng med, at der i disse sager forudsættes en mere intensiv opfølgning end i de øvrige sager. Kravene til samtaleform i de enkelte kategorier er i øvrigt mindste- krav. Kommunerne kan således vælge  at indkalde til personlig samtale i ka- tegori 1 og 3 sager, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt. Spørgsmål: Hvorfor overlader man ikke til de professionelle sagsbehandlere at vurdere form og hyppighed i opfølgningsindsatsen på grundlag af et individuelt soc i- alfagligt skøn, frem for på grundlag af lægediagnoser, som ikke siger noget om den sygemeldtes symptomer og arbejdsevne? Bemærkninger: Formålet med en ny visitation  og opfølgning er at sikre, at der sker en styr- kelse af den kommunale opfølgning med fokus på risikosager. Der er derfor opstillet minimumskrav til opfølgningens hyppighed og form. Afgørelsen af, hvilken kategori der visiteres til, bygger på en samlet vu rde- ring af den sygemeldtes behov for indsats og ikke på lægediagnoser. Sy g- dommens karakter, varighed og betydning for arbejdsevnen indgår i vurd e- ringen. 4) § 1, nr. 9. § 30, stk. 1 om refusionsbestemmelser mellem stat og kom- muner Spørgsmål: Hvordan vil man sikre, at kommunen ved større medfinansiering, vil vareta- ge den sygemeldtes behov? Bemærkninger: Retten til sygedagpenge afhænger af, om sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og af om betingelserne for sygedagpenge i øvrigt er op-

6/6 fyldt. Det påvirker  ikke den enkeltes ret til sygedagpenge, at refusionen til kommunen nedsættes efter en 6 måneders peri ode. Kommunens afgørelser kan indbringes for det sociale nævn. Hermed sikres den enkelte sygemeldtes retssikkerhed. Spørgsmål: Hvordan kan kommunernes øgede medfinansiering sikre, at flere bliver hur- tigere raske og ikke flyttes til anden offentlig forsørgelse eller ægtefællefor- sørgelse? Bemærkninger: En nedsættelse af den statslige medfinansiering af sygedagpengeudgifterne efter den 26. uge vil medvirke til at fremme kommunernes tilskyndelse til så hurtigt som muligt at iværksætte en indsats med henblik på den enkelte s y- gedagpengemodtagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet.   Som ovenfor nævnt er der ingen sammenhæng mellem retten til sygedag- penge og statens medfinansiering af ydelsen. Retssikkerheden sikres i anke- systemet.