Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 31   af 6. april 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedet (L 21– Bilag 7). Spørgsmål nr. 31: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 23. marts 2005 fra Fagligt Fælles Forbund, jf. L 21 – bilag 7. Svar:   Jeg har noteret mig, at 3F og HK/Danmark tilkendegiver, at de støtter en styrket sygefraværsindsats. Jeg vil i det følgende give mine synspunkter på forbundenes ko mmentarer til lovforslaget: Ad § 7, stk. 2: Arbejdsgivernes adgang til at forlange lægeerklæring med oplysning om funktionsbegrænsninger. Forbundene tilkendegiver, at det er problematisk, at arbejdsgiver kan forlan- ge en lægeerklæring med udvidede oplysninger i forhold til i dag, og fore- slår, at den sygemeldte skal give samtykke hertil. Hertil kan jeg oplyse, at efter forslaget kan arbejdsgiveren forlange en læge- erklæring med oplysninger om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, og om hvilke konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen medfører til brug for indsatsen for at fastholde lønmodtageren og fremme hel eller delvis til- bagevenden til arbejdspladsen. Det er således klart tilkendegivet, at oplysningerne skal være til brug for virksomhedens indsats for at fastholde den sygemeldte. Funktionsoplysningerne forudsættes afgivet ud fra en dialog mellem syge- meldte og den praktiserende læge. Arbejdsgiveren skal som hidtil anmode den sygemeldte om lægeerklæringen. Erklæringen udarbejdes af lægen ud fra dialogen med sygemeldte. Herefter videregiver sygemeldte erklæringen til arbejdsgiveren. Arbejdsgiver og læge udveksler således  ikke oplysninger uden om den sygemeldte. Der er således ikke behov for, at sygemeldte skal give samtykke. Sygemeldte har allerede i dag muligheden for at meddele, at pågældende ikke ønsker at afgive en erklæring. Konsekvenser heraf i forhold til sygedagpengelovgiv- ningen er, at den syge mister retten til sygedagpenge. Med forslaget ændres der ikke herved. April 2005 Vores sag 04-201-62
2/4 Ad § 7, stk. 2: Lovforslagets forhold til Lov om brug af helbredsoplys- ninger mv. på arbejdsmarkedet. Forbundene tilkendegiver, at beskyttelsen i helbredsoplysningsloven skal respekteres, og at der derfor indskrives i loven, at der kun kan indhentes op- lysninger, når sygdommen har væsentlig betydning for lønmodtagerens a r- bejdsdygtighed ved det pågældende arbejde. Jeg kan hertil oplyse, at helbredsoplysningslovens § 2 omhandler oplysnin- ger om sygdom og symptomer på sygdom, og oplysning om, hvilke funkti o- ner en lønmodtager kan bestride eller ikke kan bestride, falder derfor udenfor helbredsoplysningslovens område. Med lovforslaget sker der således ikke nogen ændringer i forhold til den b e- skyttelse, der ligger i helbredsoplysningsloven. Ad § 7, stk. 2: Arbejdsgivernes håndtering af personoplysninger Forbundene foreslår, at funktionsoplysningerne skal være formålsbestemte oplysninger, og at der skal være regler om anvendelsen mv., hvis oplysnin- gerne tilhører arbejdsgiver. Som ovenfor nævnt fremgår det klart af loven, at der er tale om oplysninger til brug for en fastholdelsesindsats. Når sygemeldte har afgivet erklæringen til arbejdsgiveren, kan arbejdsgiveren anvende dem i fastholdelsesindsatsen. Jeg finder ikke, at der er behov for at fastsætte yderligere regler. Jeg vil imidlertid bl.a. via evalueringen af den ny lovgivning nøje vurdere konse- kvenserne af de enkelte elementer i forslaget, herunder også anvendelsen af den nye lægeerklæring til virksomhederne. Ad § 24 a: Brugen af spørgeskemaer: Forbundene udtrykker forståelse for, at der foretages en visitation, men fr a- råder brugen af spørgeskemaer. Det er i udvalgsarbejdet, der ligger til grund for forslaget, vurderet, at der er behov for et oplysningsskema, som rummer flere oplysninger end anmeldel- sen. Formålet  med  oplysningsskemaet  er  at  tilvejebringe  et  tilstrækkeligt  info r- mationsgrundlag til at foretage en tidlig, målret tet indsats i de mellemlange og lange sygedagpengesager. Skemaet skal således bidrage til et tilstrækk e- ligt grundlag for at foretage den første visitation. Ad  §  24  e  –  Adgang  til  kommunal  delvis  raskmelding  uden  opbakning fra virksomhed og sygemeldte Forbundene anfører, at kommunen får en vetoret i forhold til gradvis tilbag e- venden, at de ikke har et tilstrækkeligt kendskab til arbejdspladserne, at det vil  forringe  samarbejdet  mellem  parterne,  og  at  gradvis  tilbagevenden  kun bør være for syge i ansættelsesforhold.
3/4 Efter forslaget skal kommunen som led i at arbejdsfastholde sygemeldte fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen og understøtte, at syge- meldte har kontakt med arbejdspladsen under et sygeforløb. Som udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem kom- munen, virksomheden og den sygemeldte. Kommunen skal dog træffe afgø- relse om nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed, selv om der ikke kan opnås enighed, hvis det vurderes, at der burde være mulighed for en gradvis tilbagevenden. Bestemmelsen om, at kommunen skal træffe beslutning om nedsatte syge- penge, skal ses i sammenhæng med sygedagpengelovens § 5 om nedsatte sy- gedagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed, idet der ikke med § 24 e er tilsig- tet, at der fremover kan udbetales fulde sygedagpenge, såfremt der er tale om delvis uarbejdsdygtighed. Kommunen vil således som efter gældende regler træffe beslutning om ne d- satte sygedagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed. De nævnte problemstillin- ger bl.a. i tilfælde af uenighed er derfor ikke nye. Lovforslagets § 24 e om fremme af gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen omhandler alene syge i ansættelsesforhold. Ad § 24e mfl.: Begrebet ”tilbagevenden til arbejdspladsen” i relation til arbejdsretlige regler: Forbundene foreslår, at  begrebet ”tilbagevenden til arbejdspladsen” ændres til ”jobområde” eller ”tilbagevenden til arbejdet”. Med forslaget i § 24 e ændres der ikke ved de ansættelsesretlige regler. I den opfølgningsvejledning, som udsendes i tilknytning til den nye lovgivnings ikrafttræden, forventes givet en nærmere beskrivelse til brug for de kommu- nale sagsbehandlere. Jeg finder derfor ikke behov for at ændre i lovteksten. Ad § 30: Nedsættelse af refusionssatsen fra 50 til 35 % efter et halvt års sygemelding: Forbundene tilkendegiver, at forslaget skyder over målet, og at det kan skade den sygemeldte. Jeg vil hertil fremhæve, at retten til sygedagpenge afhænger af, om syge- meldte er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og af om betingelserne for s y- gedagpenge i øvrigt er opfyldt. Det påvirker  ikke den enkeltes ret til syge- dagpenge, at refusionen til kommunen nedsættes efter en 6 måneders peri o- de. Kommunens afgørelser kan indbringes for det sociale nævn. Hermed sikres den enkelte sygemeldtes retssikkerhed. Videre vil jeg anføre, at en nedsættelse af den statslige medfinansiering af sygedagpengeudgifterne efter den 26. uge vil medvirke til at fremme kom-
4/4 munernes tilskyndelse til så hurtigt som muligt at iværksætte en indsats med henblik på den enkelte sygedagpengemodtagers tilba gevenden til arbejds- markedet.   Sigtet er ikke at presse syge tilbage i arbejde, men alene at styrke den kom- mune indsats. Ad 24c, stk. 3 og 24 f: Helhedsorienteret indsats hos private aktører Forbundene anfører, at de ikke finder, at lovforslaget sikrer en kvalitativ fag- lig helhedsorienteret indsats over for sygemeldte og dennes familie ved an- vendelsen af anden aktør. Jeg kan hertil oplyse, at det altid er kommunen, der har ansvaret for, at der ydes den rette indsats uanset, om der anvendes anden aktør. Ved anvendel- sen af anden aktør, må kommunen derfor altid sikre sig, at der kan ydes den nødvendige hjælp, herunder evt. hjælp til familien.