Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen
Kontor:
Færdsels - og våbenkonto-
ret
Sagsnr.:
2005-156-0020
Dok.:
KFC40092
Besvarelse af spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om
ændring af færdselsloven og pasloven (Kommunernes varetagelse af visse opgaver på k ø-
rekort- og pasområdet som led i kommunalreformen) (L 29).
Spørgsmål:
Kan ministeren give eksempler på, hvornår politiet tager kontakt til en borger før
pas kan udstedes?
Svar:
Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende lovforslaget, vil
kommunen i forbindelse med behandlingen af en pasansøgning i visse situationer skulle sende
ansøgningen til politiet med henblik på, at politiet træffer afgørelse om dele/led i behandlingen
heraf.
Det gælder bl.a., hvis en pasansøger, der er under 18 år og ugift, ønsker at søge om dispens ation
fra kravet om, at forældremyndighedens indehaver/indehavere skal meddele samtykke til pa-
sudstedelsen. Det gælder endvidere, hvis der i Det Centrale Pasregister (Pasregisteret) forekom-
mer en markering af, at der kan være noget til hinder for pasudstedelsen.
Politiet foretager i den anledning en nærmere undersøgelse af sagen. Det kan i den forbindelse
være nødvendigt at indhente yderligere oplysninger fra pasansøgeren, ligesom der ofte vil skulle
foretages partshøring over oplysninger, som politiet er i besiddelse af.