Folketingets Boligudvalg Dato: 8. april 2005 Under  henvisning  til  Folketingets Boligudvalgs  brev  af  16.  marts  2005 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 2 (L 36). Spørgsmål nr.  2: ”I lovforslaget lægges der op til, at udlejere med blot 2 enkeltstående udle j- ningsboliger,  bliver  omfattet  af  lovforslaget.  Kan  ministeren  bekræfte,  at lovforslag skal ses som en beskyttelse mod uefterrettelige udlejere i forhold til berørte lejere? Ministeren bedes redegøre for, hvorfor det ikke for en lejer er lige så urimeligt at blive udsat for den samme behandling fra en uefterre t- telig udlejer, såfremt udlejeren ku n udlejer en enkelt bolig.” Svar: Som  det  følger  af  bemærkningerne  til  L  36  er  baggrunden  for  regeringens forslag  om  skærpelse  af  reglerne  om  rettighedsfrakendelse,  at  borgere  og virksomheder, der handler uansvarligt og dermed belaster andre, skal mærke, at  deres  handlinger  har  konsekvenser.  Forslaget  tjener  derfor  til  at  øge  be- skyttelsen af lejere, der bor i en bolig, hvor forholdene bliver uacceptable på grund af uansvarlig administration, og hvor lejelovgivningens øvrige sankti- onsmuligheder efter omstændigheder kan vise sig utilstrækkelige. I de  tilfælde hvor de eksisterende  styringsredskaber i lejelovgivningen ikke altid  yder  et  tilstrækkeligt  værn,  har  regeringen  derfor  vurderet,  at  der  kan være behov for at kunne frakende udlejernes administrationsret i videre ud- strækning  end  hidtil,  når  der  samtidig  tages  behørig  hensyn  til  udlejernes beskyttelsesværdige  interesse  i  at  instrumenterne  til  beskyttelse  af  lejerne ikke bliver uforholdsmæsssig indgribende i forhold til beskyttelsesbehovet. Som det fremgår af bemærkningerne til L 36 er b aggrunden for udvidelsen af den gruppe udlejere, overfor hvilken der kan ske rettighedsfrakendelse, at der i praksis ses eksempler på udlejning af enfamilieshuse, der har mere til Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] MKI/ J.nr. 81-287
2 fæl les  med  erhvervsmæssig  og  professionel  boligudlejning  end  med  den måde, som enf amilieshuse traditionelt har været udlejet på. Den traditionelle form for udlejning af enfamilieshuse adskiller sig fra den mere professionel- le  form  for  udlejning  af  enfamilieshuse,  fordi  ejeren  af  forskellige  års ager typisk har haft behov for at leje ud i en bestemt periode. Det kan for eksem- pel være på grund af ud lejerens sygdom, forretningsrejse eller studieophold. Det er altid vigtigt, at indgreb i eksisterende rettigheder gøres så proporti o- nale  som  mulig.  En  proportionalitetsvurdering  har  ikke  et  givet  facit,  men må foretages ud fra en forudsætning om, at der ikke bør anvendes mere in d- gribende  foranstaltninger,  hvis  mindre  indgribende  er  tilstrækkelige,  og  at indgrebet som middel skal stå i et rimeligt forhold  til målet. Frakendelse  af  administrationsretten  må  opfattes  som  et  mere  byrdefuldt indgreb overfor udlejere, hvor der foreligger et udlejningsbehov, end overfor udlejere,  hvor  udlejningen  er  begrundet  i  et  ønske  om  at  udøve  erhvervs- mæssig  virksomhed.  Hertil  kommer,  at  lejelovgivningens  øvrige  sanktioner ses  at  yde  lejerne  af  enfamilieshuse,  hvor  udlejeren  ikke  kan  rettighedsfra- kendes,  en  beskyttelse,  der  i  meget  vid  udstrækning  imødekommer  det  be- hov, der er. Endelig  er  det  opfattelsen,  at  der  i  forbindelse  med  erhvervsmæssig  udlej- ning  må  forventes  en  høje re  grad  af  professionalisme  end  når  udlejningen ikke  sker  i  erhvervsmæssigt  øjemed,  og  det  må  derfor  også  opfattes  som mindre undskyldeligt, når lejelovgivningen i forbindelse med erhvervsmæ s- sig udlejning tilsidesættes gentagne gange. Det  er  derfor  opfattelsen,  at  fortabelse  af  retten  til  selv  at  forestå   ikke- erhvervsmæssig boligudlejning ikke står i et rimeligt forhold til ønsket om at sikre  lejerne  en  yderligere  beskyttelse  mod  uefterrettelige  udlejeres  tilside- sættelser  af  lejelovgivningen,  når  der  findes  mindre  indgribende  foranstal t- ninger, som i disse situationer yder en hensigtsmæssig beskyttelse af lejerne. Eva Kjer Hansen /Martin Preisler Knudsen