J. NR. 2004-4588-128 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail  : [email protected] Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 4. maj 2005 Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 18 (L 51), Forslag til lov om ændring af musikloven , stillet af Folketingets Kulturudvalg den 2. maj 2005. Brian Mikkelsen
Side 2 Spørgsmål nr. 18 (L 51), Forslag til lov om ændring af musikloven Skrivelse af 2. maj 2005 Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren. Spørgsmål nr. 18: "Vil ministeren kommentere vedlagte artikel ’’Musikliv mister årelang støtte’’?" Svar: I forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen vil der ikke blive tale om, at musiklivet mister den hidtidige amtslige støtte. I aftale for kulturområdet mellem regeringen og Dansk Folkeparti om strukturreformen fremgår det, at amterne afholder en række  driftsudgifter til kultur, som ikke er omfattet egentlig lovregulering, og som fastsættes i det enkelte amt. For at sikre disse i en ove r- gangsperiode overtager staten i fire år den nuværende amtslige tilskudsopgave, hvore f- ter den så vidt muligt overføres til kommunerne. I løbet af perioden vil der blive søgt etableret aftaler om kommunal støtte til videreførelse af de hidtidige amtslige tilskud. Herudover har Kulturministeriet i tilknytning til strukturreformen fremsat ’’Forslag til lov om ændrin g af en række love på kulturområdet (L 53) ’’ . I henhold til lovforslagets § 9 nr. 11 foreslås loven om regionale kulturaftaler tilføjet en bestemmelse, som giver regio- nerne mulighed for at medvirke til at igangsætte kultu rbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift, da regionerne ikke kan stå for egentlige driftsopgaver på kulturområdet. I artiklen anføres det desuden, at når de frivillige amtsmusikudvalg nedlægges, er der ikke et tilsvarende organ til at overtage. Af lovforslaget fremgår det, at en kommune eller flere kommuner i forening kan nedsætte lokale musikudvalg. I bemærkningerne til lovforslaget oplyses det, at denne ordning forudsætter et vist aktivitets - og befolknings- grundlag, og det derfor antages, at flere kommuner vil gå sammen om at etablere et sådant musikudvalg. Der er altså intet, som forhindrer, at de lokale musikudvalg frem- over varetager de musikopgaver, der i dag ligger i amtsmusikudvalgene, hvis kommuner ønsker dette.