Side 1/2 Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 8. APR 2005 (L 54 - spørgsmål nr. 5) Spørgsmål nr 5: ”Vil ministeren være behjælpelig med at yde teknisk bistand til udformning af et ændrings- forslag, der inkorporerer FN’s torturkonvention i den militære straffelov jævnfør anbefalin- gerne vedrørende FN’s torturkonvention fra Inkorporeringsudvalget i betænkning om inkor- porering af menneskerettighedskonventioner i dansk ret (1407/2001, s. 258-259)?” Svar: Som det fremgår af mit  svar af 7. december 2004 på  spørgsmål nr. 20 til lovfor slag nr. L 68 om militær straffelov, kan en international konvention blive en del af dansk lovgivning på to forskellige måder. Det kan ske ved enten at indarbejde relevante dele af konve ntionen i de forskellige love (omskrivning) eller ved at udarbejde en lov, der fastsætter, at konventionen gælder her i landet (inkorporering). En bestemmelse om inkorporering af FN’s torturkonvention i dansk lovgivning kunne tek- nisk set affattes således: ”§ X. FN’s konvention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenne- skelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. bekendtgørelse nr. 88 af 23. ok- tober 1987, Lovtidende C, gælder her i landet.” Det bemærkes, at konventionens forbud mod tortur vedrører en lang række forskellige rets- områder  og  derfor  rækker  ud  over  forsvarets  forhold  og  den  militære  straffe lov.  At  indar- bejde ovennævnte bestemmelse i militær straffelov er derfor uden mening. Jeg kan ikke støtte et forslag om at inkorporere FN’s torturkonvention i dansk lovgivning – hverken i den militære straffelov eller i en selvstændig lov. Begrundelsen herfor er for det første,  at  FN’s  torturkonvention  ikke  forpligter  de  kontraherende  stater  til  at  inkorporere konventionen  i  national  ret,  men  alene  til  at  sikre,  at  national  lovgivning  og  praksis  ind- holdsmæssigt lever op til konventionens krav. For det andet fremgår det af dansk retspra k- sis, at FN’s torturkonvention allerede i dag er en relevant retskilde i dansk ret. Som eksem- pel  kan  nævnes  Østre  Landsrets  kendelse  optrykt  i  Ugeskrift  for  Retsvæsen  2004.715Ø, hvor landsretten direkte henviser til Danmarks forpligtelser efter FN’s tortu rkonvention.
Side 2/2 En inkorporering ville derfor ikke ændre den gældende retstilstand, men ville alene have en mere symbolsk karakter, og regeringen ønsker ikke at støtte en sådan ren symbollovgivning på dette område. Justitsministeren er enig i ovennævnte.