Skatteministeriet J.nr.   2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 98-     Forslag     til     Lov     om     ændring     af     forskellige     skattelove (Investeringsselskaber og hedgeforeninger). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.   4 - 5 af 4. april 2005. Kristian Jensen /  Lise Bo Nielsen

Side 2 Spørgsmål 4:  Ministeren bedes bekræfte, at hvis man sammenligner retstilstanden i dag,  med  retstilstanden  efter  vedtagelsen  af  lovforslaget,  så  vil  en  investering  i  et skattelyland   blive   beskattet   hårdere   i   dag,   end   det   vil   blive   efter   lovforslagets vedtagelse? Svar: Nej, jeg kan ikke bekræfte det anførte. Efter EF-domstolens afgørelse i Lenz-sagen går den gældende retstilstand ud på, at fortjeneste ved salg af aktier i finansielle selskaber i skattelylande beskattes efter samme regler som aktier i andre selskaber. Det  skyldes  domstolens  fortolkning  af  artikel  56  og  58  om  den  frie  adgang  til  at investere i andre lande. Artikel 56 og 58 er en del af selve den grundlæggende EU- traktat. Det betyder for personers vedkommende, at fortjeneste ved salg af børsnoterede aktier mindre end tre år efter anskaffelsen altid beskattes som kapitalindkomst. Fortjeneste  ved  salg  efter  mere  end  tre  års  besiddelse  er  skattefri,  hvis  aktierne  er børsnoterede, og de børsnoterede aktiebesiddelser ikke overskrider 136.660 kr. (2005 tal) (det dobbelte for ægtefæller). Ved salg af unoterede aktier og børsnoterede aktier over ovennævnte grænse beskattes fortjenesten som aktieindkomst. Tab på aktier ved salg indenfor tre år kan fradrages i fortjenester på aktier, der sælges indenfor tre år. Tab  på  børsnoterede  aktier  efter  mere  end  tre  års  besiddelse  kan  kun  fradrages  i skattepligtige fortjenester på børsnoterede aktier, hvis en evt gevinst på det solgte skulle have været beskattet. Tab på unoterede aktier efter mere end t re års besiddelse kan fradrages. Disse regler skal ses i lyset af, at der samtidig betales selskabsskat i danske selskaber, men   det   hjælper   ikke   hvis   investeringen   sker   i   et   land,   hvor   der   ikke   betales selskabsskat. Efter forslaget til en ny § 2 a i aktieavancebeskatningsloven beskattes personer af årets kursgevinster og –tab på aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber. Det sker efter reglerne for kapitalindkomst. Isoleret set er dette strammere end beskatningen af udbytter og gevinster på  almindelige aktier,   men   det   skal   ses   i   lyset   af,   at   der   samtidig   foreslås   skattefrihed   for investeringsselskabet, selvom det ligger i Danmark.

Side 3 Spørgsmålet  kan  opfattes  således,  at  spørgeren  ønsker  en  sammenligning  med  den tidligere gældende § 2 a ved investeringer i ubeskattede selskaber i udlandet. Denne sammenligning  er  ikke  relevant,  fordi  den  tidligere  gældende  §  2  a  som  anført  må antages  at  være  i  strid  med  EU-traktaten,  men  jeg  vil  alligevel  foretage  den  i  det følgende: Efter den tidligere gældende § 2 a beskattedes personer af fortjeneste ved afståelse af aktier i §2 a selskaber efter reglerne for kapitalindkomst. Endvidere blev fortjenesten forhøjet med 1 pct. for hvert år aktien havde været ejet. På det tidspunkt, hvor reglerne blev gennemført, var markedsrenten højere end i dag og forhøjelsen med 1 procent derfor  forholdsvis  moderat.  Forhøjelsen  udligner,  at  en  person  ved  at  indskyde obligationer i et ubeskattet selskab udskyder en løbende beskatning af obligationsrenter indtil afståelsen af bev iset. Den foreslåede § 2 a beskatter fortjenesten på aktier i § 2 a selskaber løbende, idet ejeren af aktier i § 2 a selskabet beskattes af årets værdistigninger og  -fald. Det sker efter reglerne for kapitalindkomst. Den løbende beskatning træder i stedet for forhøjelse af fortjenesten med 1 procent om året. Den tidligere gældende § 2 a indeholdt en regel om, at procenttillægget altid skulle udgøre mindst 10 pct. Endvidere kunne tab ikke fradrages. Den foreslåede § 2 a indeholder ikke noget sidestykke ti l dette minimumsbeløb for procenttillæg eller til tabsfradragsbegrænsningen. Det er min opfattelse, at dette, sammen med de øgede muligheder for at udenlandske foreninger kan agere som udloddende foreninger, er tilstrækkeligt til at investering i lande uden selskabsskat vil ske, når der er almindelige forretningsmæssige grunde, der taler herfor, og ikke når det er forsøg på skatteundgåelse.   Spørgsmål 5:   Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer, der vil blive taget for at sikre, at der ikke sker en øget investering i skattelylande efter at den højere beskatning af investeringer i skattelylande bliver fjernet? Svar: Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 4 er det min opfattelse, at den beskatning, der foreslås gennemført, er tilstrækkelig t il at sikre, at investeringer i finansielle selskaber i lande uden selskabsskat alene sker, hvis det er almindelige forretningsmæssige grunde og ikke skatteundgåelse, der styrer investeringerne. Det hænger sammen med, at det foreslåede  niveau  for  beskatnin g  af  indehavere  af  aktier  og  investeringsbeviser  i investeringsselskaber styres af, at det samtidig foreslås, at den danske selskabsskat i disse tilfælde er nul. Efter min opfattelse er der ikke i øjeblikket behov for yderligere initiativer